Erhvervspædagogisk forskning - erhvervspædagogisk FoU-arbejde v/Lene Hald og Niels Warring

Lene Hald, Viceskoleleder, Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole

Lene Halds oplæg

Overvejelser om nyttiggørelse af FoU-resultater og skolernes udviklingsmiljøer rejser to centrale spørgsmål for mig.

Hvordan bliver FoU-projekter interessante og brugbare for andre end de personer, der laver dem? og hvordan bliver projekternes indhold til mere end tilbageskuende selvevaluering af et begrænset praksisfelt (mit eget) og til udvikling, der medfører forandring?

Hermed har jeg også defineret nyttiggørelse som noget, der giver mening og får indflydelse udover den snævre kreds af FoU-projektdeltagere, der deltager i et FoU-projekt. Dette vil jeg argumentere for i det følgende.

I dette oplæg vil jeg først præsentere nogle overvejelser, som kan støtte besvarelsen af de to indledende spørgsmål, og som jeg gennem egne erfaringer finder betydningsfulde i forbindelse med deltagelse i FoU-projekter. Overvejelserne er mine bud på, hvad det er, udviklingsmiljøerne i erhvervsuddannelserne kan bidrage med i forhold til FoU-projekterne. Til sidst vil jeg samle mine overvejelser i en række kortfattede punkter. Disse punkter er desuden tænkt som mit oplæg til debat.

FoU-projekternes målgruppe og indhold

Når jeg ser på, hvilken nytte FoU-resultater skal gøre, bliver jeg nødt til at spørge: for hvem? Eller med en anden indfaldsvinkel: kan FoU-resultater gøre nytte for andre end elever, undervisere, vejledere, administratorer og ledere inden for eget system, altså det system som er min praksis og mit udgangspunkt for et FoU-projekt?

Nogle projekter gør det ikke. Men det, der karakteriserer FoU-resultater, der gør nytte både i og uden for eget system, er, at de behandler overordnede pædagogiske problemkomplekser og grundlæggende principper, som alle eller flere af vores systemer har til fælles, f.eks. vekseluddannelsesprincippet. De projekter, der ikke gør nytte udover egen institution, er de projekter, der er snævre, konkrete og systemspecifikke på indholdssiden, og ikke involverer samarbejde med andre (læs: anderledes) felter. Af og til bliver netop disse projekter endda skrivebordsprojekter for den specifikke organisation, hvor de er udviklet.

Når FoU-projekter skal gøre nytte ud over egen institution, er den første slutning, som jeg vil argumentere for derfor, at FoU-resultaternes nyttiggørelse hænger sammen med, om det vidensfelt, der undersøges, løftes op og ud over den sædvanlige hverdagspraksis, sættes ind i nye teoretiske eller praktiske sammenhænge, og dermed om der inddrages problemstillinger, der er fælles for vores systemer. Udviklingsarbejde, hvor indholdet og målgruppen er konkret og systemspecifik, er for mig at se en del af det kontinuerlige, fleksible og engagerede udviklingsmiljø, som er på erhvervsuddannelserne. Og altså dermed ikke et FoUprojekt.

I forlængelse heraf vil jeg fremhæve, at de nyttige FoU-resultater helst skal påvirke helt ind i UVM og give anledning til refleksioner og nytænkning på systemniveau, altså der hvor rammerne for vores uddannelsessystemer sættes. Det er en vigtig påvirkningsmulighed vore skoler har! Både i forhold til tværsektoriel udvikling og uddannelsespolitisk udvikling og forbedring. Ligesom det må være en af ministeriets fineste kilder til viden om vores systemer.

Samarbejdsrelationer mellem uddannelsessystemer og -institutioner omkring FoU-projekter

Men hvad skal der så til, for at FoU-resultaterne kan løftes op over hverdagens praksis og ud over egen skole og eget uddannelsessystem? To ting. Det ene er samarbejde på tværs mellem skoler og systemer. Det andet er samarbejde med forskningsmiljøer. Enkle svar, der er sværere at realisere!

Først til det tværsektorielle skolesamarbejde. Fordelene ved skolesamarbejde er, at det skaber netværk, kræver argumentation for de vaner og traditioner, der forekommer i vores skoler og systemer og øger indsigten hos os selv og udsynet mod andre. Skolesamarbejde på tværs af sektorer, f.eks. en social- og sundhedsskole og en teknisk skole, stiller krav til FoU-projektdeltagerne og giver mulighed for nytænkning og spændende resultater. Lige netop denne kombination har jeg vist også endnu til gode at høre FoU-resultater fra. Men da jeg selv repræsenterer en social- og sundhedsskole, skal dette betragtes som en invitation!

Jeg er helt med på, at skolesamarbejdet inden for f.eks. de tekniske skoler allerede er etableret - også om andre samarbejdsflader end uddannelsesudbud, økonomi, administration og ledelse. På tværs af systemerne er det dog mit indtryk, at netværket er meget stormasket, i hvert tilfælde når det gælder samarbejde i FoU-projekter. Det synes jeg, at der skal gøres noget ved.

Det konkrete tiltag, der f.eks. kan gøres, er at invitere FoU-projektdeltagere på tværs af sektorerne til erfaringsudveksling og videndeling i forhold til FoU-proces og produkt. Første skridt på vejen er samlingen af os i dag. Men dette initiativ skal gerne følges op i forhold til de aktuelle projekter og projektmagere. Når man laver FoU-projekter, skal man være forpligtiget til at dele erfaringer og viden med andre FoU-projektmagere om det konkrete, aktuelle projekt, der er i gang.. Det kan f.eks. være ved deltagelse i seminarer, konferencer eller lignende, hvor man mødes med andre projektdeltagere. Initiativet til at begynde en sådan tradition for den slags konferencer vil jeg gerne give videre til UVM.

Samarbejdsrelationer mellem forskning og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med FoU-projekter

Samarbejdet mellem skolerne og forskningsfeltet kan jeg se praktiseret på flere forskellige måder. Ridset op i 4 kategorier er det:

Det konkrete samarbejde mellem FoU-projektmagere og forskere om et projekt. Samarbejdet kan foregå på meget forskellige niveauer. Forskeren kan være samarbejdspartner eller konsulent på projektet. Men forskeren kan også samarbejde med FoU-projektmagere om videreførelse af FoU-resultater i forskningsprojekter.

Dialog om overordnede pædagogiske problemstillinger, tværsektorielle principper o.lign., f.eks. ved konferencer, hvor praktikere, FoU-projektmagere og forskere mødes og debatterer perspektiver i forhold til vores uddannelsessystemer.

Inddragelsen af forskningsresultater i FoU-projektet. Typisk i form af henvisninger til allerede gennemførte forskningsundersøgelser.

Endelig, men yderst centralt, står FoU-projekternes anvendelse af videnskabelig proces. Her tænker jeg bl.a. på stringens i processen, teoretiske begrundelser, og anvendelse af dataindsamlingsmetoder, der kan holde vand ved nærmere granskning.

Dette betyder ikke, at FoU-projekter skal være forskning, eller at FoU-resultater skal være valide, reliable forskningsresultater. Men det betyder, at FoU-projekter - bredt betragtet - skal søge samarbejde med forskere, forskningsmetoder, forskningsresultater og/eller forskningsmiljøer. Simpelthen fordi kvaliteten - og dermed nytteværdien - i vores projekter og resultater bliver højere.

Min pointe er, at sammenhængen til forskningsfeltet skal være tydelig i FoU-proces og -produkt, fordi resultaterne hermed bliver til andet og mere end opsummering af erfaringer. Det bliver til viden og refleksion over egen praksis, når undervisernes erfaringer knyttes sammen med teoretiske begrundelser og sammen med de systemer og det samfund, som vi er omgivet af. Og netop herved bliver resultaterne til nyttige resultater, der kan bruges konkret på skolerne, i uddannelsessystemet som helhed, til uddannelsespolitisk nytænkning og til videre bearbejdelse i forskningsprojekter.

FoU-projekternes tilknytning til praksis

Fra mit perspektiv er praksisfeltet det mest interessante, det væsentligste og fundamentet for FoU-arbejde og forskning. Forskning opstår og bygger på praksis. FoU-projekterne hjælper os i udviklingsarbejdet på skolerne og i systemerne til at systematisere vores praksiserfaringer og -viden og til herudfra at gøre konkrete forsøg og udvikle nye ideer. Men her ligger guldet også for forskningsmiljøet. Opmærksomheden fra forskningsmiljøet mod udviklingsmiljøerne på skolerne må altså intensiveres. Og det er både forskermiljøerne på de enkelte universiteter og de enkelte forskere, der skal øge fokus på den "virkelige virkelighed".

Krav og forventninger til lærerkompetencerne ved deltagelse i FoU-projekter

En kort opsummering - kombineret med en ny vinkel. Når nyttiggørelsen af FoU-resultaterne hænger sammen med løftet af pædagogiske problemstillinger op over hverdagspraksis og udover eget uddannelsessystem, og når nyttiggørelsen skal skabes i samarbejdsrelationer mellem andre systemer og forskningsfeltet, betyder det så, at der må stilles krav til FoU-projektdeltagernes kompetencer eller udvikling af kompetencer igennem FoUprojektprocessen?

Ja! Deltagelsen i FoU-projekter kræver engagement, lyst til at fordybe sig - både praktisk og teoretisk, lyst og evne til at forandre egne vaner og praksis i samarbejde med andre og mod til at gå foran i implementerings- og spredningsprocesser. Vi taler altså om både faglige, personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer. Smag elevernes medicin! Ovenstående er ikke en påstand, men dugfriske udtalelser indsamlet i et tværinstitutionelt FoU-projekt mellem 10 social- og sundhedsskoler og udtalt af 5 delprojektledere i projektet. Og de har jo ret. Det betyder, at FoU-projektdeltagelsen kan fungere som platform for undervisernes kompetenceudvikling. Og den kompetenceudvikling er både ønskværdig og nødvendig for at underviserne, institutionerne og systemerne kan følge med samfundsudviklingen.

Implementering af FoU-resultaterne

FoU-projektdeltagerne skal gå foran i spredning og forankring af FoU-resultaterne. Og spredningen og forankringen er helt central for nyttiggørelsen, hvis resultaterne skal videreføres efter afslutningen af projektfasen. Derfor er nyttiggørelsen af FoU-resultaterne afhængig af en implementeringsplan.

Strategierne for implementeringen kan være mangfoldige. Det essentielle er, at strategierne kan forhindre, at projektet glemmes og pakkes væk, og i stedet hjælper til at forandre praksis, lave flere FoU-projekter, giver liv til netværksdannelser, bidrager til nytænkning i næste bekendtgørelse, giver anledning til forskningsprojekter osv. Derfor må ideerne og strategierne for implementeringen beskrives som en del af FoU-projektansøgningen, videreudvikles undervejs i projektprocessen og handles på ved afslutningen af projektet. I den forbindelse kunne jeg ønske mig en noget kvikkere afslutningsprocedure fra UVM. Ikke på økonomisiden, men på læsning og beslutning på f.eks. skriftlige resultater.

FoU-resultaternes form

Til sidst skal formen af resultaterne lige nævnes. Resultaternes form har selvfølgelig indflydelse på både, hvad der sker undervejs i FoU-projektprocessen og på selve produktet. Når FoU-projekterne skal kunne rumme og fastholde de krav, jeg indtil nu har været inde på, må der vælges metoder for afrapportering, der understøtter refleksion hos projektdeltagerne. Det kan være skriftlig afrapportering i mange forskellige former: Idékatalog, korte opsamlinger, artikler, pjecer til eleverne, publikationer i form af rapporter o.lign. Det kan også være videoklip eller længere audiovisuelle indslag. Det korte af det lange er, at der også gøres overvejelser herom allerede ved begyndelsen af en FoU-proces, og at variationen i formerne udvides i forhold til i dag under tilpasning af de deltagende parters overvejelser om refleksiv læring. For helt personlig regning vil jeg gerne tilføje, at publikationerne tjener stor nytte for mig og for underviserne på min skole. Så lad os holde fast i god skriftlighed og udsendelse af publikationer.

Tiden løber. Her er de punkter, som er hovedessensen i mit oplæg, og som nu står til debat:

Hvad skaber nyttige FoU-resultater?

Når FoUprojekterne:

1. Beskæftiger sig med pædagogiske problemstillinger løftet op over hverdagspraksis og med relevans på tværs af uddannelsessystemer
     
2. Medvirker til tværinstitutionel og i særdeleshed tværsektoriel samarbejde og netværksdannelse. Dette kan bl.a. ske gennem afholdelse af FoU-konferencer på tværs af sektorer med aktuelle projektmagere.
     
3. Knytter sammenhænge til forskningsfeltet. Det kan ske gennem:
   • samarbejde med forskere om konkrete projekter
   • dialog, f.eks. ved afholdelse af konferencer og seminarer
   • inddragelse af forskningsresultater
   • anvendelse af videnskabelige metoder i proces og produkt
       
4. Udgør en platform for kompetenceudvikling af undervisere, vejledere og ledere
    
5. Indeholder en forankrings- og implementeringsstrateg
    
6. Anvender metoder og har en produktion, der lægger op til refleksiv læring.

Lektor ph.d. Niels Warring
Roskilde Universitetscenter

Niels Warrings oplæg

Følgende oplæg er udarbejdet af lektor Niels Warring, RUC, som opridser det "erhvervs-pædagogiske forskningslandskab". Oplægget danner baggrund for Niels Warrings indlæg på konferencen.

Forskning i erhvervsuddannelse og erhvervspædagogik i Danmark

Formålet med dette oplæg er at give en kort præsentation af nogle af de initiativer, der er inden for forskning i erhvervsuddannelse og erhvervspædagogik i Danmark. Oplægget indeholder først en kort karakterstik af status på forskningsfeltet, hvad der er det særlige ved forskningsfeltet, og hvorfor det er nødvendigt med yderligere forskning på området. Dernæst kommer der en kort beskrivelse af nogle af de initiativer, der sigter på at koordinere de forskellige forskningsindsatser og formidle og udveksle udviklings- og forskningsresultater med forskellige institutioner på området. Endelig vil oplægget indeholde eksempler på nogle af de forskningsprojekter, der er i gang. Det skal understreges, at det netop er eksempler og langt fra en endelig liste over den forskning, der foregår. Eksemplerne er baseret på projekternes egne beskrivelser.

Forskningens status og relevans

Erhvervsuddannelserne, det erhvervsgymnasiale område og erhvervsakademiuddannelser, udgør en betydelig del af uddannelsesaktiviteten i Danmark. Det er uddannelser, der har en række karakteristika, såsom kombinationen mellem det almene og det fagspecifikke og vekslingen mellem skole- og praktikuddannelse.

Erhvervsuddannelsesområdet påkalder sig i øjeblikket en stadig større politisk og samfundsmæssig interesse. Fra en række brancher meldes om mangel på arbejdskraft, og der er faldende søgning mod mange erhvervsuddannelser. Der mangler praktikpladser til eleverne, og flere af uddannelserne er præget af massivt frafald.

Bag disse umiddelbart synlige problemer ligger der en væsentlig, forskningsmæssig opgave i at belyse spørgsmål om de pædagogiske og læringsmæssige udfordringer erhvervsuddannelserne står over for i forhold til ændrede socialiseringsbetingelser hos unge og nye politiske og arbejdsmarkedsmæssige dagsordener om livslang læring og kompetenceudvikling.

Erhvervsuddannelserne har igennem de sidste årtier været genstand for store reformer, for en mængde forsøgs- og udviklingsaktiviteter og en række evaluerings- og udredningsprojekter. Forskningen har været sparsom og spredt, men inden for de seneste år er der sket noget. Der er på Aalborg Universitet og Århus Universitet blevet etableret et projekt med støtte fra Undervisningsministeriet , og Foreningen af Skoleledere på de Tekniske Skoler har medfinansieret tre Ph.D.-stipendier i samarbejde med Roskilde Universitetscenter og Forskningsstyrelsen. Desuden er der ved de fleste universiteter, herunder Danmarks Pædagogiske Universitet og ved Videnscenter for Læreprocesser ved Aalborg Universitet, mere enkeltstående forskningsprojekter om erhvervspædagogik og erhvervsuddannelse.

Forskningsnetværk

Der har i nogle år været sporadisk kontakt mellem de forskellige miljøer, der forsker i erhvervsuddannelse og erhvervspædagogik, og der har været talt om at starte et egentligt forskningsnetværk. Forskningsnetværket om erhvervsuddannelse og erhvervspædagogik blev formelt etableret på et netværksmøde for knap et år siden. Baggrunden for etableringen af netværket er en anerkendelse af, at de forskellige initiativer supplerer hinanden, og at en koordinering og videreudvikling af forskningsindsatsen vil kunne give forskningen et væsentligt løft. Forskningsnetværket vil desuden kunne fungere som ramme for at pege på forskningsbehov og søge midler til forskningen.

Netværkets fokus på erhvervsuddannelse og erhvervspædagogik markerer en klar afgrænsning, og det er samtidig en pointe at markere både erhvervsuddannelse og erhvervspædagogik i netværkets titel.

Forskning i erhvervsuddannelse markerer, at det afgrænser sig til at være forskning i de egentlige erhvervsuddannelser, der er omfattet af lovgivning herom. Den relevante forskning i erhvervsuddannelse drejer sig blandt andet om at forske i uddannelsernes betydning for udvikling af deltagernes arbejds- og fagidentitet og uddannelsernes samspil med det omgivende samfund.

Forskning i erhvervspædagogik markerer et fokus på de pædagogiske problemstillinger, der er særlig forbundet med erhvervsuddannelserne, for eksempel vekseluddannelsesprincippet. En lang række af de pædagogiske tiltag, som i dag er dominerende inden for den erhvervspædagogiske praksis er udviklet i andre institutionelle sammenhænge eksempelvis i universitetsregi eller er hentet fra det almene gymnasium. Der er brug for forskning i den særlige erhvervspædagogiske undervisnings- og læringsmæssige praksis, blandt andet med henblik på at være med til at udpege behovene for pædagogisk nytænkning.

Med den begrænsede forskningsaktivitet på feltet herhjemme vil det være en unik mulighed at basere netværket på en samling af forskellige forskningsperspektiver. Samtidig anser vi netværket som en nødvendighed i og med, at forskningen er spredt ud på miljøer og enkeltpersoner uden nogen samlet institutionel opbakning eller koordinering af forskningsindsatsen.

Netværket vil fungere som et væsentligt fagligt forum for en række Ph.D.-studerende. Fra Forskerskolen i Livslang Læring ved RUC er der umiddelbart 4 Ph.d.-studerende, der indgår i netværket, og det samme gælder 4 Ph.d.-stipendiater på AUC/AU. Derudover indgår enkelte Ph.d.-studerende fra blandt andet DPU, og det forventes, at der kommer andre til senere i forløbet. Netværket vil med sin kombination af seniorforskere og Ph.d.-studerende kunne yde et væsentligt bidrag til de eksisterende forskeruddannelsestilbud inden for uddannelses- og arbejdslivsforskning. Ved at styrke forskeruddannelsen vil forskningsindsatsen blive konsolideret, og netværket vil arbejde hen imod en tværinstitutionel indlejring.

Parallelt med forskningsnetværket har Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler etableret et forsknings- og udviklingsnetværk, der fungerer som bindeled mellem forskere, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), samt skolerne. Netværket beskrives nedenfor i forbindelse med beskrivelsen af de konkrete forskningsinitiativer på området.

Forskningsprojekter

Læring i moderne dansk vekseluddannelse

Projektet er etableret med støtte fra Undervisningsministeriet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Århus Universitet, og det ledes af Steinar Kvale og Klaus Nielsen. Projektets formål er at beskrive læreprocesser inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor der er tradition for formidling af kropslige og kontekstuelle færdigheder. Med udgangspunkt i vekseluddannelserne vil målet for undersøgelsen være at indkredse læreprocesser i forbindelse med erhvervsuddannelsernes praktik, samt i forlængelse heraf, samspillet mellem erhvervsskolernes praktikrelaterede undervisning og praktikken.

På trods af, at håndværket har en væsentlig økonomisk, historisk og kulturel betydning, så har forskning i læreprocesser inden for dette område været beskeden. Der har i den pædagogiske forskning været fokuseret primært på de teoretiske uddannelser og på formidling af verbale kundskaber ofte inden for skolen som institution. I erhvervsuddannelsernes praktik derimod spiller formidling af sværtformulerbare kundskaber, samarbejde om produktionen samt en faglig identitetstilegnelse en væsentlig rolle i læreprocesserne. Det gør, at denne type undersøgelse må lægge et andet fokuspunkt både indholdsmæssigt og metodemæssigt end ved studier af skolastisk indlæring.

Baggrunden for undersøgelsen er en stigende interesse i mesterlæren som uddannelsesform. Mesterlæren inden for erhvervsuddannelserne er siden slutningen af halvtredserne gradvist blevet afløst af en vekseluddannelse, hvor praktik og skoleophold afløser hinanden i det, der er blevet kaldt en "moderne mesterlære". Det har haft to konsekvenser: For det første at der er lagt afstand til den oprindelig mesterlære, som ofte med rette blev kritiseret for at være udbyttende overfor lærlingene. Men det blev i den sammenhæng overset, at mesterlæren som uddannelsesform inden for erhvervsuddannelserne også indeholdt væsentlige læreprocesser, som ikke kunne erstattes af skolen. Disse læreprocesser er sjældent blevet undersøgt i forbindelse med den danske udgave af erhvervsuddannelserne, og det betyder paradoksalt nok, at Danmark som har en tusind åring tradition for mesterlære må hente sin viden om dette område fra antropologiske studier fra den tredje verden eller USA. Det er med andre ord hensigtsmæssigt at revurdere de mesterlæreelementer, der stadig er i den danske virksomhedskultur med henblik på at fremdrage den bedst mulige læring for lærlingen og elever i deres praktikperiode. For det andet må den moderne mesterlære, og de læringsformer, der knyttes hertil, undersøges i forhold til vekseluddannelsen, hvor virksomhedsoplæringen må forstås i forhold til erhvervsskolernes undervisning. Netop dette samspil er væsentligt at betragte, når læreprocesserne i den moderne danske mesterlære skal undersøges. Disse to konsekvenser af den moderne mesterlære munder ud i to problemstillinger, som undersøgelsen søger at belyse:

1. Hvordan lærer elever/lærlinge i deres praktikperiode? Her vil det særligt være den "gode" praktik, der vil være i centrum. Det vil sige, at det er projektets hensigt at pege på læreprocesser i praksis, samt pege på forhold og betingelser, der er væsentlige for læring. Undersøgelsen vil trække på indsigter fra forskning i mesterlære med henblik på at fokusere på læreprocesser, som er væsentlige i forbindelse med praktikken. Det vil sige pege på områder, der er væsentlige, og som fungerer som ressource i forbindelse med elevens/lærlingens praktik.

2. Hvordan fungerer samspillet mellem skoleundervisning og den læring, der foregår i praktikperioden? Et af de centrale elementer i den danske erhvervsuddannelse er vekselvirkningen mellem skoleuddannelse og virksomhedsoplæring. Det er projektets hensigt i forbindelse med at klarlægge centrale praktiske læringsformer at inkludere vekselvirkningsaspektet i forbindelse med læring. Projektet består af en række delprojekter, herunder Ph.D.-projekter. Projektet har egen website på: www.hum.auc.dk/forskning/praksis/.

Forsknings- og udviklingsprojekt FS/RUC/DEL

Projektet er et samarbejde mellem Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Skoler, RUC og DEL. Projektet er et samlet forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekt, hvor konkret forsøgs- og udviklingsarbejde på de tekniske skoler kobles direkte sammen med forskningsaktiviteter. Nyskabelsen i projektet består i at få skabt sammenhænge og koordinering mellem elementer (forskning og konkrete udviklingsaktiviteter på skolerne), der har tradition for at arbejde adskilt, men som vil kunne styrkes væsentligt af den dynamik, der kan opstå via samarbejde i konkrete projekter.

En af hensigterne med projekterne er at få etableret et sammenhængende videns- og udviklingsmiljø, hvor forskere, skolerne og udbydere af uddannelse til skolernes ansatte i samarbejde kan udvikle uddannelserne og skolernes lærere og ledere i overensstemmelse med de nuværende og fremtidige behov for kompetencer hos virksomhederne, i samfundet og hos den enkelte uddannelsessøgende.

Det er samtidig formålet, at der skabes større opmærksomhed udadtil omkring uddannelserne på alle niveauer på de tekniske skoler. Set i relation til, hvor stor en andel af de uddannelsessøgende, der går på disse uddannelser, og hvor stor betydning uddannelserne har samfundsmæssigt, har de tekniske og studieforberedende uddannelser til erhvervslivet ikke været i stand til at skabe opmærksomhed omkring sig på linie med eksempelvis det almene gymnasium. Dette kan opfattes som delvis begrundet i, at de tekniske skoler er blevet betragtet som "praktiske uddannelser, der ikke kræver den større videnskab for at fungere".

Projektet omfatter i udgangspunktet 3 Ph.d.-stipendier og nogle tilknyttede udviklingsprojekter på skolerne. Derudover er der etableret et netværk på tværs af forskningsmiljøer, skoler og institutioner, der varetager lærer- og udviklingsarbejde. Netværket har til hensigt at skabe kontakt mellem forskere og praktikere på området, således at forskerne kan præsentere og få respons på forskningsresultater. Og omvendt, at praktikerne kan præsentere problemstillinger af relevans for forskere og med henblik på initiativer til formulering af forskningsspørgsmål.

De tre Ph.d.-projekter er i meget kort form beskrevet i det følgende:

Gennem undersøgelse af erhvervsuddannelseselevers kulturelle og sociale baggrunde sigter projektet på at undersøge, hvordan disse spiller sammen med vekseluddannelsens enkeltdele (skole og praktik), og på hvilken måde vekseluddannelsens enkeltdele bidrager til det samlede uddannelsesresultat. Undersøgelsens empiriske udgangspunkt er 1000 - 1200 eud-elever fordelt på 4 tekniske skoler. Der anvendes spørgeskema, interview og observation.

Projektet sætter fokus på, hvordan henholdsvis skole- og virksomhedsdelen påvirker de unges (specielt unge lige fra folkeskolen) motivation til uddannelse, læring og personlig udvikling, herunder kvalificeret selvbestemmelse. Særligt efterforskes betydningen af, at en stor del af uddannelsen er organiseret som arbejde på en arbejdsplads, og om og hvordan eleverne i vekseluddannelsen bliver i stand til at konstruere en sammenhængende (fag)identitet. Unge fra to forskellige indgange følges i deres vekslen mellem skole og virksomhed i to år, hvor dybtgående interview suppleret med observationer danner basis for at kunne diskutere, hvorvidt der ligger en særlig motivation i praktikken, og hvordan systemet kan bidrage til at skabe sammenhæng i uddannelsen.

Faglighed er ikke noget veldefineret begreb, men ikke desto mindre et, som mange og forskellige aktører bruger. I almindelighed benyttes det til at betegne kvaliteter, der er særegne for et fag, eller det som "hører til faget". Men hvad der hører til et fag, er der ikke nødvendigvis konsensus om, og hvis der er, rækker denne kun til det banale eller basale.

Læs mere om dette forskningsprojekt på: www.fs-ts.dk/index.asp?sid=fup.

Afrunding

De traditionelle opfattelser af faglighed er under pres. Grænser mellem fag nedbrydes, gamle fag ophører med at eksistere, nye flygtige [fag] kommer til, og de traditioner og stoltheder, der har fulgt fagene, bliver sværere at opretholde. Men disse udviklinger er ikke bare en følge af udviklingen, men af hvad forskellige aktører på forskellige niveauer gør og kan gøre, og hvilke indstillinger de har. Derfor er projektet ikke så optaget af, hvad faglighed er, men snarere af, hvad det er for udviklinger, der får os til at tale om den, og af de konflikter, der udspiller sig i forhold til spørgsmål om, hvad der regnes som faglighed.

Dette naturligvis særligt i forbindelse med uddannelser, der retter sig mod bestemte erhverv, og som i forbindelse med "faglighed" står over for nye udfordringer fra "samfundsudviklingen" og fra de politiske initiativer, der bliver motiveret med ønsket om at imødegå og -komme denne. Konkret er projektets interesse, hvad lærere, elever og praktikvirksomheder "stiller op" med det nye, og hvad der sker med "gamle" opfattelser af faglighed.

Eksempler på igangværende forskningsprojekter

Foruden de tre ovennævnte Ph.d.-projekter henvises til igangværende forskningsprojekter (idet listen dog ikke er udtømmende):

1. "Læring i moderne dansk vekseluddannelse" http://www.hum.auc.dk/forskning/praksis/index.html

For en mere detaljeret beskrivelse af delprojekter og publicering, se Klaus Nielsens og Steinar Kvales introduktion i http://www.emu.dk/eud/doc/pub/forskningsprojektet/
Danskvekseluddannelseistoebeskeen.doc

Kontaktperson: Lektor Klaus Nielsen, klausn@psy.au.dk

2. "Fagidentitet og kvalifikationsudvikling i det 21. århundrede"

Kontaktperson: Ph.d.-studerende Morten Smidstrup, RUC, mortensm@ruc.dk

3. Ph.d.-projekt "På jagt efter dannelsen i matematikundervisningen - voksne, matematik, dannelse og kvalificering" samt projektet "Brikker til regne- og matematikundervisningens historie på erhvervsskolerne i 1900-tallet".

Kontaktperson: Ph.d.-studerende Lene Østergaard Johansen, AAU, e-mail: Ljo@dcn.auc.dk

4. "På sporet af en erhvervspædagogik"

Kontaktperson: Ph.d.-studerende Ida Juul, Institut for Pædagogisk Sociologi, DPU, e-mail: juul@dpu.dk

5. "En empirisk undersøgelse af kompetenceudvikling i samspillet mellem teori og praksis i erhvervsuddannelserne"

Kontaktperson: Adjunkt Vibe Aarkrog, Institut for Pædagogisk Sociologi, DPU, e-mail: viaa@dpu.dk

Denne side indgår i publikationen "FoU-konference 2002" som kapitel 3 af 14
© Undervisningsministeriet 2002