Referat fra workshop 1: Fleksible rum og arbejdsformer

1. indlæg: Projekterfaringer om nye læringsformer - ændrede lærerkompetencer og valgfri undervisning i de Centrale Centre v/ Lene Vestervang, EUC MIDT

Lene Vestervang talte på baggrund af erfaringer fra FoU-projektet 99FU038:
Nye læringsformer og ændrede kompetencer 1999-2001.

Projektets formål og indhold

Overordnet mål for FoU-arbejdet var at skabe sammenhæng mellem lærerkvalifikationer og reformens krav om tværfagligt samarbejde og individualisering af undervisningen, samt at ændre fokus fra undervisning til læring.

Indholdet har primært omhandlet udvikling af nye pædagogiske miljøer og medarbejderkompetencer, således at skolerne har kunnet afprøve nye modeller for læringsmiljøer. I denne proces har lærerne haft mulighed for at udvikle kompetencer, der matcher de krav, der stilles til ændrede lærerroller og anvendelse af f.eks. ny teknologi.

Lene Vestervang påpegede nødvendigheden af, at alle FoU-projekter skal være en del af skolens strategiske mål. Dermed sikres, at erfaringer og resultater bakkes op og implementeres i hele skolen - også selv om det koster tid og penge, og at skolen har en mening med at søge og gennemføre det pågældende FoU-projekt.

Skolens formål og mål som kompetencecenter

EUC MIDT vil

• være et kompetencecenter
• have IT integreret som en naturlig del i alle uddannelsesområder
• tilbyde individuel uddannelsesplanlægning
• tilbyde et inspirerende uddannelsesmiljø
• have en strategisk kompetenceudviklingsplan for medarbejderne.

Mål for EUC MIDT, som kompetencecenter

Målet er at udvikle EUC MIDT's pædagogiske praksis, medarbejderkompetencer, fysiske rammer og administrative praksis således, at erhvervsuddannelsesreform 2000's intentioner i videst mulig omfang er implementeret fra august 2000. Der fokuseres specielt på, at kompetencecentret skal kunne tilbyde forskellige elevtyper den individualitet og kompetenceprofil, som reformen fordrer, samt kunne udnytte de fleksible uddannelsesmuligheder, der måtte kunne findes i et tæt samarbejde mellem htx, grund- og efteruddannelse.

Målet var at skabe mulighed for etablering af åbne læringsmiljøer med fokus på oprettelse af centrale læringscentre. Herunder at udvikle og afprøve modeller for åbne læringsmiljøer, hvor eleverne får mulighed for fleksibel læring inden for grundfag. Resultatet er i dag, at EUC MIDT har oprettet tre centrale centre, som benyttes af alle elever på tværs af indgange og uddannelsesområder:

1. Humanistisk Center
2. Naturvidenskabeligt Center og Matematisk Center
3. FLEX-Center

FLEX-Centret består af et Mediatek, 25 stationære pc-arbejdspladser og 10 bærbare pc'er, som kan lånes til arbejdet i Centret. Alt er sket i samråd med elevrådet, som lavede en intern undersøgelse i forhold til elevernes ønsker til studiemiljø. Der er ansat bibliotekarer og centeret er åbent til kl. 20.

Det Naturvidenskabelige Center

Centret blev designet til at rumme 50 elever, hvor undervisningen varetages af 2 lærere ad gangen. Centret rummer et centralt formidlingsrum til 50, som er omgivet af studiepladser og laboratoriearbejdspladser.

FoU-projektets erfaringer i hovedpunkter

Det er lettere at være to lærere om 50 elever end én lærer om 25. 50 elever udgør en overskuelig enhed i forhold til bedømmelse og fremmøde. Et fag giver gode muligheder for at differentiere i forhold til niveauer - og organisere i forhold dertil. Centret er præget af stor faglighed.

Klasseskel er ophævet, og der dannes arbejdsgrupper på tværs af klasser og htxeud. Centret giver gode mulighed for, at elever fremlægger resultater - Powerpoint, billeder mv. Htx-elever ønsker al deres tid i centret - begrundet i arbejdsformen.

Det andet Naturvidenskabelige Center blev ændret indretningsmæssigt, da det fortrinsvis skulle anvendes til matematik. Centret blev indrettet med to formidlingsrum, som kunne laves til ét og med studiearbejdspladser til 50.

I det Humanistiske Center stiller fagene nogle helt andre krav til kommunikation. Derfor er det blevet indrettet med ét stort formidlingsrum, grupperum og studiepladser. Der er i området behov for endnu et formidlingsrum, som dog kun skal kunne rumme ca. 20 elever.

På de enkelte uddannelsesafdelinger er der ligeledes udviklet lokale centre. Disse centre har anvendt erfaringerne fra De Centrale Centre om de pædagogiske metoder; men indretningsmæssigt er de tilpasset de faglige behov. Grundtanken med formidlingsrum, studierum og praksisrum er dog videreført.

Ideer til bedre implementering og udbredelse

FoU-projektet har givet lærerne plads og "rum" til at studere, diskutere og eksperimenterne.

EUC Midt har fra starten været meget åben for besøg fra andre skoler, som har besøgt os i stort tal. Elever og lærere har med glæde og stolthed fortalt om deres erfaringer, da det har givet energi til at eksperimentere videre.

Besøgene har også betydet, at man får ord for det, man gør, og man får diskuteret det med andre, hvilket er meget væsentligt.

Denne åbenhed om erfaringerne er meget væsentlig, da det skaber øget intern nysgerrighed. Dermed er der også banet vej for en bedre intern implementering på selve skolen. Ofte sker der det, at et FoU- projekt ikke kommer uden for den lærergruppe/afdeling, som har projektet.

Hvis FoU-projekter skal have en så stor succes, som dette projekt har haft for os, er det meget vigtigt, at det er en del af skolens pædagogiske strategi.

Projekter, der ikke har den ledelsesmæssige bevågenhed, bliver ganske givet gode projekter; men kun for de medarbejdere, der har deltaget.

2. oplæg: Skoleeksempler - erhvervsbyggeriet til det 21. århundrede - ved Ole Karmark, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL)

Formål med FoU-projekt

• At beskrive erhvervsskolebyggerier der kan være eksemplariske for erhvervsskolerne.
• At inspirere erhvervsskolebyggeri i Danmark til at kombinere arkitektoniske, pædagogiske, miljømæssige og æstetiske overvejelser ved fremtidigt skolebyggeri, nybyggeri eller ombygning.
• At opstille modeller for byggeri, der tager hensyn til de ændrede vilkår for den pædagogiske praksis på erhvervsskolerne.
• At dokumentere erfaringerne i en publikation.

Skolemiljøets betydning

En enkel model: (Birgit Cold)

Alle elementer i modellen har betydning for skolemiljøet. Sker der ændring et sted, påvirker det de øvrige.

Byggeri/skolemiljø spiller en vigtig rolle for, hvordan eleverne oplever skolen og dermed for deres motivation for at lære.

Nye krav til bygninger og rum

Ole K stillede spørgsmålet: Hvor er der så megen fokus på nyt byggeri, nye rum, glasvægge m.m.? Hænger det sammen med, hvordan begrebet viden opfattes?

Tidligere bestod skolerne så udmærket af værksteder og teorilokaler, som alle havde bestemte størrelser med så og så mange m2 pr. elev. Disse lokaler passede overens med den vidensopfattelse, der var på det tidspunkt, nemlig at viden er noget, man (læreren) stabler ind i elevernes hoveder.

I dag er viden blevet meget andet end at læse i en bog, lytte til en lærer og arbejde i et værksted. Begrebet læring og erhvervsuddannelsesreformens tanker om fleksibilitet, selvstudie og individualitet afspejles i den måde, skolerne bygger på.

Model - skolebyggeri ("trekanten", egen konstruktion)

Sammenhæng mellem funktion, relationer og kultur - og bygninger

Funktion: De enkelte dele/afsnit af et skoleanlæg vil kunne defineres ved deres hensigt/funktion. Navngivningen fortæller noget om lokalitetens funktion. Funktionen er ofte formuleret i generelle begreber uden specifikke kendetegn (kantine, værksted, teorilokale). Således kan begreberne anvendes både i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler uden den store forskel.

Relation: Den måde de enkelte aktører indgår i relationer til hinanden, kommunikerer, organiserer sig. Det er klart, at udgangspunktet for, hvordan elever og lærere skal indgå i relation til hinanden, tager sit udgangspunkt i, hvad det er, eleverne skal lære. Men ofte er det organisationsformer og arbejdsmønstre, der er mere afgørende for skolebyggeri. De to afgørende faktorer er her kapacitetsovervejelser, hvor mange der skal kunne bruge faciliteterne på samme tid (rumstørrelse) og den foretrukne kommunikationsform (hvordan lokalet indrettes).

Kultur (æstetisk og historisk): Det særlige i modsætning til det generelle (funktion). Erhvervsskoler, og her især tekniske skoler, har tradition for særlige områder eks. bagere, slagtere osv., traditioner som både signalerer, hvad der er vigtigt at beskæftige sig med, og hvilke måder det er relevant at være sammen på. Tanken har været, at det skulle afspejle en praksiskultur i erhvervet, men anvendt i en skolemæssig struktur.

Erhvervsskolens særkende bør fastholdes

Ole K påpegede, at de via deres skolebesøg kunne konstatere en tendens til, at erhvervsskolernes særkende forsvinder. Der er en tendens til, at erhvervsskolerne fremtræder som generelle og almene centre. Dette er en uheldig tendens, idet skolen dermed ikke får sendt de erhvervsfaglige signaler, som eleverne kan identificere sig med, og som skal give dem faglig stolthed. Erhvervsskolerne bør lave centre, der fremmer og styrker uddannelsernes særkende og kvaliteter, deres historie og deres placering i fremtidens samfund. De arbejdende værksteder skal fremhæves i erhvervsskolerne - ikke lukkes ind i hjørner.

Ideer til bedre implementering og udbredelse

I relation til dette projekt er der udgivet en FoU-publikation (http://pub.uvm.dk/2001/skoleeksempler/). I workshoppen kom det tydeligt frem, at ikke mange kendte bogen. Der sendes ca. fem eksemplarer ud til hver skole, men det rækker jo ikke langt på skoler med mange afdelinger.

EUC Midt har positive erfaringer med udbredelse af FoU-publikationer, idet alle eksemplarer går til Mediateket. Her er det så en del af bibliotekarernes arbejde at udbrede kendskabet til publikationerne. Det gør de via skolens interne avis/Intranet, hvor de kort introducerede bøgerne. Dette har medført, at bøgerne hyppigt bliver lånt af lærerne.

Denne praksis kan man forestille sig yderligere understøttet, ved at ledelsen også gør bemærkninger til udgivelser, der i særlig grad underbygger forhold, der måske er særlig i fokus på de aktuelle skole, og som ledelsen gerne vil have bevågenhed omkring.

3. oplæg: Modulisering og individualisering af undervisning i VVS-uddannelsen ved Benny Wielandt, Teknisk Erhvervsskole Center, København

VVS-uddannelsens læringsrum og -rammer

Målet med FoU-projektet har været at modulisere og niveaudele alle fag i VVS-uddannelsen og tilrettelægge undervisningen så fleksibelt og individuelt som muligt. Sigtet har endvidere været at forberede sig til en situation, hvor eleverne skal tilegne sig kompetencer. På baggrund af en modulisering og niveaudeling af fagene blev de fysiske rammer opdelt i:

• Formidlingsrummet
• Praksis/øvelsesrummet
  • Arbejdsdelingen er ændret. Læreren er fortsat til stede med sin faglighed og griber ind, når det er nødvendigt, så arbejdet kan fortsætte på elevernes præmisser. Læreren skal skabe rammer om læreprocesserne og sikre en balance og dynamik ved med mellemrum at konfrontere eleverne med sin faglige ballast som en kontrast til elevernes niveau.
• Studierummet.

De fysiske rammer skal signalere og rumme:

• demokrati og åbenhed
• faglighed, fordybelse og koncentration
• fleksible, dynamiske og differentierede arbejdsformer.

Konklusioner og erfaringer, ideer til det videre arbejde

Hvis man skal trække hovedlinierne op, er det vigtigt at:

• eleverne bliver betragtet som selvstændige individer,
• der sker en vekslen mellem teori og værksted, men at teorien er knyttet tæt til det, der sker i værkstedet. Det skal ikke være udenadslære
• eleverne kan bruge hinanden til at lære.

Kompetencetænkning er et centralt udgangspunkt for den fysiske planlægning og omfatter:

• en sammenhængsdimension
• en kvalifikationsdimension
• en handlingsdimension

som inddrages, når bekendtgørelsernes krav og indhold skal omsættes til læringsprocesser.

Organiseringen af rummet og rammerne er meget vigtig for udvikling af kompetence hos eleverne. I den senere tid har man erkendt, at rammerne betyder endog særdeles meget for det, der læres.

Hvis lokalerne er uinspirerende og rodede, kan man risikere at lære eleverne, at det, der foregår i lokalerne, også er uinspirerende og rodet. Hvis man omvendt underviser i lokaler, der udstråler "at her er godt at være", gør det, at eleverne lettere motiveres og lærer.

Forslag til hvilke kompetencer det kunne være relevant at udvikle hos underviserne

• Udvikling af teoriaktiviteter i værkstederne
• Lære at skabe rum og rammer til elevernes selvstændig læring og valg
• Lære at lave modeller og visualisering af teoristof.

Referent: Eva Lie Pedersen, Selandia - Center for Erhvervsuddannelse, fagkonsulent i Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "FoU-konference 2002" som kapitel 4 af 14
© Undervisningsministeriet 2002