Referat fra workshop 10: Skolesamarbejde og lokale netværk

1. oplæg: Pro-Erhverv kontaktnetværk Odense og omegn v/ Poul Andy Andersen, Odense Tekniske Skole

Baggrund og idé

Projektet går tilbage til 1993, hvor produktionsskolen og teknisk skole kunne samarbejde om elever. Produktionsskoleelever til teknisk skole og frafald fra teknisk skole vejledes til produktionsskolen. En gensidig interesse fra de to skoler.

Netværket på Fyn startede under uddannelse til alle og målsætningen om, at en så stor %-del som muligt skulle gennemføre en ungdomsuddannelse.

Bygger på ideen om sammenhæng og rummelighed i ungdomsuddannelserne.

Pro-Erhverv står for samspil mellem produktionsskoler og erhvervsskoler, at der bygges bro mellem de enkelte institutioner. Der er indgået et formaliseret samarbejde mellem de instanser i kommunen/lokalområdet, som har indflydelse på og medvirker til, at de unge kan gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Netværkets sammensætning

Pro-Erhverv netværksgruppen består af ledelsesrepræsentanter fra produktionsskoler, erhvervsskoler på Fyn, desuden er etableret en arbejdsgruppe med lærer- og vejlederrepræsentanter fra nogle af de to skoleformer.

Kontaktnetværket Odense er repræsenteret ved Elsesminde Odense Produktionshøjskole, Erhvervsskolerne i Odense Kommune, Kultur- og socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Ungdomsskolerne i Odense Kommune.

Samarbejde og målgruppe

Samarbejdet bygger på gensidig tillid og sikrer optimalt udbytte af vejledningsindsatsen og af de enkelte samarbejdspartners økonomiske rammer for at nå målet.

Målgruppen er elever mellem 16 og 25 år, hvor fastholdelse af valg - hvor det at træffe et valg er vanskelig, og hvor det at starte og gennemføre en uddannelse er svært.

Pro-Erhverv har i dag 2 formål:

1. At igangsætte og gennemføre Pro-Erhverv forløb, der medvirker til at støtte gruppen af unge, der ikke umiddelbart er klar til at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
2. At danne og vedligeholde kontaktnetværk mellem aktørerne fra produktionsskoler, erhvervsskoler, folke- og ungdomsskoler, skole- og ungdomsvejledningen, kommunale forvaltninger m.fl. med henblik på, at de enkelte aktører tager ansvar over for den gruppe unge, der har brug for særlig støtte for at kunne fastholde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Resultatet af dette arbejde har vist, at produktionsskolerne udskriver færre elever til ledighed og flere til erhvervsskolerne.

Formålet med kontaktnetværket

Formålet med kontaktnetværket er: Igennem et øget skolesamarbejde at få de "skjulte" ressourcer frem som ordinære ressourcer i uddannelsessystemet, således at de bliver til gavn for de elever, som har et særligt behov for støtte.

Igennem et mere informativt skolesamarbejde at støtte eleverne fra de to skolesystemer til at se de gensidige muligheder i et Pro-Erhverv forløb.

Samspillet mellem vejledningsfaglige udvalg og Pro-Erhverv er vigtig i forhold til den udvidede vejledning. Også det regionale arbejdsmarkedsråd, kommunens vejledere og lokaludvalgene er koblet på netværkssamarbejdet.

Anbefalinger til netværkssamarbejde

• Formaliser samarbejdet imellem skoleformerne og de kommunale forvaltninger.
• Etabler samarbejdende netværk mellem vejledere, lærere/undervisere, der har kontakt til de unge.
• Iværksæt Pro-Erhverv-forløb for de unge, der har særlige behov.

Pointer til iværksættelse af lokale netværk

• Kontaktnetværk bygger på ligeværdighed mellem skoleformerne.
• Man skal ville samarbejde – på alle niveauer, både i ord og handling – ellers kan man lige så godt lade være.
• Et godt kontaktnetværk forebygger frafald, men støtter omvalg.

Pro-Erhverv har også en website, hvor der er mulighed for at finde yderligere informationer: http://www.pro-erhverv.dk/.

2. oplæg: EduCityDanmark v/ Palle Damkjær, EUC Nord.

Projektets baggrund og formål

Projektet er forløbet over 2 år og er afsluttet og afrapporteret. Projektet er foregået i kursuscentret, der beskæftiger sig med voksen- og efteruddannelse og i et tæt samspil med erhvervslivet.

Projektets overordnede formål var på efteruddannelsesfronten at udvikle og afprøve konceptet "Fleksibel læring" via en dansk, virtuel uddannelsesby, hvor læring i virtuelle miljøer er omdrejningspunktet.

Projektet blev aktuelt, fordi erhvervsliv og kursister stillede krav om mere fleksibilitet og læringsformer i efteruddannelser, der gav mulighed for mere dynamik og for at flytte undervisningen til virksomheden. Visionen er derfor, at efteruddannelse af medarbejdere i fremtiden, så vidt muligt, finder sted på virksomhedens præmisser ("Education on demand"). Kursusforløb gennemføres, når kursisten vil, hvor kursisten vil, og i det tempo kursisten foretrækker.

Desuden er baggrunden for projektet, at for 360.000 HK-ansatte er situationen den, at beskæftigelsesmulighederne begrænses drastisk i fremtiden, hvis de ikke tilegner sig nye færdigheder, kvalifikationer og kompetencer på e-området, og andre grupper på arbejdsmarkedet vil hurtigt komme i samme situation.

Projektets fokus

EduCityDanmark har fokus på:

• Konceptet "Fleksibel læring"
• Kompetencer
• Virtuelle læringsmiljøer
• Ny pædagogik
• Ny drejebog som standard
• Simulering som ny pædagogisk metode
• Netbaseret evaluering
• Den Danske Virtuelle Uddannelsesby.

Projektpartnere og forsøg

Grenaa Handelsskole, HK Danmark og Runemedia.

Der var uddannelsesforsøg i følgende emner: IT, økonomistyring, netbank og netbudget, engelsk, tysk, logistik og e-handel.

10 virksomheder, 651 kursister og 50 undervisere deltog i udviklingsarbejdet.

Fleksibel læring

Fleksibel læring skabes via en dynamisk kombination af:

• Traditionel klasseundervisning
• Workshops
• Fjernundervisning.

Der gav store problemer i gennemførelsen at finde forholdet mellem klasseundervisning, workshop og fjernundervisning. Fjernundervisning er ikke så enkel at have med at gøre, det er vigtigt at følge kundens behov. Eksempelvis er administrativt personale meget til fjernundervisning, hvorimod officerer i forsvaret er til klasseundervisning og kun lidt fjernundervisning.

Implementering og nyttiggørelse

Projektet er formidlet gennem: Seminarer, artikler, foldere og hjemmesiden. Desuden har projektet haft glæde af samarbejde med andre udviklingsprojekter: Aalborg Universitet – ViLL-projektet, SeniorCityDanmark, Det Digitale Nordjylland, Metal-Supply – mål 2 og 3, VUR-Icon, Workinfuture, NewWorkingWorld.

Konceptet er afprøvet i 10 navngivne virksomheder i forbindelse med projektet, men det er desuden blevet brugt som grundlag for kurser i mange andre virksomheder, som har været indstillet på at afprøve nye læringsformer i forbindelse med efteruddannelse af deres medarbejdere. Desuden er projektets resultater via netværk blevet udbredt til andre uddannelsesinstitutioner, således at op mod en halv snes handels- og tekniske skoler samt private kursusudbydere benytter konceptet i dag.

EduCityDanmark har en hjemmeside, hvor det er muligt at finde yderligere information: www.educitydanmark.dk

3. oplæg: Region Nord skolesamarbejdet om FoU v/ Jørgen Thomsen, Nordvestjysk Uddannelsescenter. Repræsentant i Den Nordregionale styregruppe.

Skolesamarbejdets start, sammensætning og praksis

Nordregionens FoU-organisation er startet i februar 1999 og er en målrettet indsats om udviklingssamarbejde. Arbejdet er organiseret med en styregruppe, som består af ledelsesrepræsentanter fra de 9 deltagende skoler. Styregruppen udarbejder en plan for indsatsområder. Styregruppen refererer direkte til Regionsrådet med uddelegeret kompetence til at forestå alle vinkler i FoU-arbejdet.

De 9 deltagende skoler er: EUC-Nord, Aalborg tekniske skole, Erhvervsskolerne i Års, EUC MIDT, Skive Tekniske Skole, Skjern Tekniske Skole, Holstebro Tekniske Skole, Struer Erhvervsskole og Nordvestjysk Uddannelsescenter.

På de enkelte projekter etableres projektgrupper, hvor også en ledelsesrepræsentant fra styregruppen deltagere. Det er vigtigt, at ledelsen viser et engagement og ejerskab i projekterne.

Styregruppen har været præget af engagement og handlingsdygtighed i et konstruktivt samarbejde med DEL Nord. Her har det vist sig, at samme konsulent er en styrke.

En erfaring med arbejdet i Nordregionen er, at det er en god idé ikke at have for mange projekter i gang på samme tid. Det kan være problematisk at bevare overblikket.

De juridiske aspekter for netværket er løst ved, at skolerne er bundet op på, at hvis de ikke møder op på Nordregionens møder, kan den pågældende skole blive udelukket fra et konkret projekt, hvilket er praktiseret et par gange. Disse regler har samarbejdet været nødt til at stille op, for at alle skal føle sig forpligtet i projekterne.

Organisering og proces

Et eksempel kan være et nyt projekt, Nordregionens FoU-samarbejde lige har fået bevilget, nemlig "Landsbyskolen", som er et projekt, hvor mindre skoler kan etablere værksteder, hvor undervisning kan foregå for både grundforløb og hovedforløb. Projektet får følgende forløb:

• Bevilling: Efter fremsendt ansøgning.
• Projektansvar: Ledelsesrepræsentant.
• Bemanding af projektet: Skole/skoler med de rette kompetencer til rådighed.
• Aftale og kontrakt indgås om resultat m.m.
• Projektet gennemføres med regional projektleder.
• Projektet afsluttes og videreformidles i henhold til projektets karakter.

Implementering og resultater

• Erfagrupper: Inden for det pædagogiske personale. Højere niveau end inden samarbejdet.
• Gensidige besøg og inspiration.
• Regionale konferencer, kurser og seminarer.
• Optimering af den pædagogiske debat.
• Analyseværktøj og afsæt for den enkelte skoles mål- og strategiplaner.

Anbefalingerne i forbindelse med samarbejde om udviklingsprojekter

• Ministeriet bør stille større krav til produktpræcisering.Præcisering af projekternes mål og de gensidige forpligtelser ved en proces, der konstant skal håndteres og følges op på.
• Konkrete implementeringsstrategier og formidlingsaktiviteter bør indskrives i projektets målformulering ved start.
• Ledelsen skal inddrages i udviklingsprocessen, f.eks. gennem projektansvar eller ved opgaver i forbindelse med den efterfølgende implementering. De skal have fingrene nede i substansen både mentalt og i praksis.
• Der skal være klare kompetencebeskrivelser i projekterne og klarhed om, hvem der organiserer hvad, altså aftaler om ansvars- og opgavefordeling mellem f.eks. ledelse og medarbejdere i projekterne.
• Der skal være systematisk opfølgning i projektperioden, hvorfor det vil være en fordel med en ledelsesrepræsentant som projektansvarlig også i praksis.
• Anbefalinger af, at projekterne fordeles ud fra skoleinteresse og skolekompetence og ikke ud fra et lighedssynspunkt, dvs. både mellem projekter og i projekter.
• Anbefaling af, at tema- og skriveproces initieres af styregruppen med inddragelse af kompetente lærere i forhold til det udvalgte tema(er).
• Anbefaling af, at der udarbejdes årlige mål- og strategiplaner for udviklingsarbejdet – med fokusering på konkrete temaer.
• Anbefaling af at få lavet nogle mere præcise web-former mellem indgangene, hvor udveksling og debat kan finde sted.

På Nordregionens hjemmeside er det muligt at søge yderligere information om projektet: www.Nordregionen.dk.

Referent: Merete Stang, Selandia-CEU Slagelse, fagkonsulent i Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "FoU-konference 2002" som kapitel 13 af 14
© Undervisningsministeriet 2002