Referat fra workshop 9: Nye prøve- og evalueringsformer

1. oplæg: Projektorganiseret svendeprøve v/ Poul Arne Callesen, EUC Vest, Esbjerg

Hovedpointer i forsøgs- og udviklingsarbejdet

• Det er vigtigt, at alle de deltagende vil udvikling.
• Det er vigtigt med en fælles afklaring af udviklingsarbejdets rammer.
• Alle de barrierer, der kan være i et udviklingsarbejde, skal frem i lyset så hurtigt som muligt.
• Det er ikke alle skuemestre, der har kendt deres nye roller, hvilket peger på efteruddannelse af skuemestre.

Målsætning

Målsætningen med udviklingsarbejdet har været et ønske om at skabe en svendeprøve med et indhold og en form, som i højere grad blev oplevet som værende nutidig, herunder at den var i harmoni og overensstemmelse med erhvervsuddannelsensreformens tanker og ideer.

Kort skitseret, så var der 4 hovedområder, som blev anset som vigtige:

1. At skabe sammenhæng mellem svendeprøven og de tidligere skoleperioder i smedeuddannelsen.
2. At skabe en helhedsorienteret og projektorganiseret svendeprøve i harmoni med erhvervsuddannelsesreformen.
3. At give mulighed for at bedømme elevernes faglige og personlige kvalifikationer herunder deres evner til at samarbejde, til at være kreative og til at overholde bl.a. arbejdsmiljøreglerne.
4. Sidst, men ikke mindst, at skabe større forståelse hos alle svendeprøvens aktører, således der kunne opbygges en fælles holdning til svendeprøven, dennes afvikling og de kvalifikationer der skal bedømmes.

Faktorer for vellykket projekt

Det har været af stor betydning for udviklingsarbejdets gennemførelse, at styregruppen har haft en bred sammensætning med repræsentanter fra både Metalindustriens Lærlingeudvalg og 3 skoler.

Det har været vigtigt for processen, at alle deltagere gik ind i arbejdet med en positiv holdning.

Dette har bevirket, at diskussionerne om, hvem der har ejerskabet til svendeprøven, skolen eller faget, har ført til en afklaring af rollerne i forhold til den nye svendeprøve.

Det har været meget givende, at alle interessenter for uddannelsens svendeprøve har deltaget i udviklingsarbejdet.

Det har også været af stor betydning at der er holdt mange møder med svendeprøvens forskellige aktører, skuemestre, lærere eller andre. Disse møder kom i stand, hvis der i processen med forsøget har været uklarheder, som har været et ønske fra parterne om at få belyst.

Disse møder har ført til mange frugtbare diskussioner.

Implementering og udbredelse af projektet

Implementeringen og udbredelsen af den nye svendeprøve er planlagt til at forløbe i 3 faser. Projektet befinder sig i øjeblikket i afslutningen af fase 2.

Fase 1

Under projektarbejdet og -beskrivelsen gennemførte de 3 deltagende skoler hver mellem 1 og 3 forsøg med den nye svendeprøve inden for smedespecialerne klejnsmed og plade- og konstruktionssmed. Arbejdet blev gennemført i perioden fra august 2001 til august 2002. I dette arbejde var organisationerne (Dansk Metal, Dansk Smedemesterforening og Dansk Industri) repræsenteret på alle niveauer, ved: Metalindustriens Lærlingeudvalg (ML), herunder det faglige udvalg for smede- og stålkonstruktioner (bedømmelsesudvalget), de lokale uddannelsesudvalg og skuemestrene (censorerne).

Fra undervisningsverdenen deltog de 3 forsøgsskoler. I slutningen af fase 1, blev beskrivelsesarbejdet færdiggjort pba. de indhøstede erfaringer samt evalueringsmøder med repræsentanter fra organisationerne, herunder repræsentanter fra bedømmelsesudvalget samt skuemestrene.

Organisationerne besluttede på baggrund af de gode resultater og de indhøstede erfaringer, at iværksætte fase 2, hvor 10 smedeskoler, som ikke havde deltaget i fase 1, blev udpeget af ML til at gennemføre yderligere undervisningsforsøg med den nye svendeprøve.

Fase 2

Fase 2 blev igangsat ved et fællesmøde med de 10 nye skoler medio 2002. Her blev projektet præsenteret og diskuteret. Alle deltagende skoler havde inden mødet modtaget projektbeskrivelsen i en midlertidig udgave, så denne kunne gøres til genstand for en nærmere granskning og kommentering på hjemskolen. (Projektrapporten er i 2002 publiceret af Metalindustriens Lærlingeudvalg: http://www.emu.dk/eud/pdf/Svendeproeve.pdf).

De nye forsøg er fortsat under gennemførelse og forventes færdiggjort ultimo 2002. Herefter evalueres også disse forsøg, og eventuelle justeringer af projektet og beskrivelsesmaterialet gennemføres.

I denne fase igangsættes også udviklingen af nye svendeprøver til smedespecialerne rustfast klejnsmed, bygnings- og landbrugssmed, vvs-rørsmed, skibsmontører m.fl.. Det forventes, at ovennævnte smedespecialer er klar til at gennemføre de første forsøg med den nye svendeprøve medio 2003.

Fase 3

Samtlige skoler, som har godkendelse til smedespecialerne klejnsmed og plade- og konstruktionssmed, iværksætter primo 2003 den nye svendeprøver.

De skoler, som ikke har deltaget i forsøget, inviteres til startmøde.

Dermed er implementeringen af den nye svendeprøve gennemført.

Spørgsmål og svar

SPM.:
"Hvordan tager skuemestrene mod de nye kompetencer, der skal vurderes på, her tænkes især på de personlige kompetencer?"

SVAR:"
"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er skuemestre, der har indset, at den form for bedømmelse kan de ikke deltage i. Men når det er sagt, så har der også været mange skuemestre, der har været meget positive over for den nye prøveform."

Metalindustriens Lærlingeudvalg vil prøve at ruste skuemestrene bedre til at indgå i de fremtidige bedømmelser via deres deltagelse i diverse skuemesterkonferencer."

SPM.:
"Hvor er virksomhederne henne i forhold til de nye svendeprøver?"

SVAR:
"Det er valgfrit, om man, i forsøgsperioden, vil sende sin elev til en traditionel svendeprøve på en anden skole. Men man må sige, at virksomhederne har indflydelse på svendeprøven gennem Metalindustriens Lærlingeudvalg"

SPM.:
"Er metalindustrien et godt område at lave forsøg i med den slags?"

SVAR:
"Måske….. men det har i hvert fald været nødvendigt at få fjernet en del barrierer, før forsøget har kunnet komme i stand, men på den anden side så har det også været med til give projektet et kvalitativt løft, idet alle sten er blevet vendt"

SPM.:
"Er eleven med til at bedømme sin egen opgave?"

SVAR:
"Nej, ikke selve prøven, men de er med til at evaluere projektet. Samtidig er der en kvalitetssikringsdel i projektet, og kan eleven her dokumentere afvigelser, så skal det ikke komme ham til skade"

Litteratur:

Henrik Jørgensen (Red.) Projektorganiseret svendeprøve for klejnsmed og smed (plade og konstruktion). - København, 2002. - A4, 50 s.

2. oplæg: Casebaserede prøver i grundfag på hg v/ Merete Helmers, Niels Brock

Hovedpointer

• Afklar, hvad der forstås ved casebaseret undervisning og casebaseret prøve.
• Det er vigtigt, at lærernes kvalifikationer lever op til den anderledes undervisnings/prøveform.
• Prøveformen fortjener større udbredelse, end den har aktuelt.

Projektets formål er, at caseprøveformen tilbydes til alle landets handelsskoler. Med udgangspunkt i den ændrede pædagogik i undervisningen på hg, ønsker man at afprøve en alternativ prøveform, som er mere tidssvarende.

Spørgsmål til afklaring

De første møder viste, at det var meget vigtigt med en diskussion om emnerne:

• Hvad er faglighed, og måske især hvad er de enkelte fags kerne?
• Hvad forstås ved caseundervisning kontra projektorganiseret undervisning?

Det viste sig, at kommunikationen var særdeles vigtigt for processen.

Der var i projektgruppen enighed om, at fagligheden i casen er meget vigtig.

Ved at anvende casearbejdsformen sikrer man sig en bedre styring af fagligheden end ved en projektorganiseret undervisningsform. Dette har været vigtigt, da fagligheden er defineret ud fra bekendtgørelsens fagmål.

Det er vigtigt, at de casehistorier, der vælge, har rod i virkelige virksomheder som f.eks. Billund Lufthavn, det er med til at gøre casehistorien mere praksisnær, end hvis der bruges opdigtede historier.

Lille interesse på andre skoler og hos elever

Det har vist sig, at en stor del af handelsskolerne har været forbeholdne over for den nye eksamensform, således er eksamensformen afprøvet på kun18 ud af 56 handelsskoler.

Kun ca. halvdelen af eleverne, der får muligheden, vælger caseeksamensformen. Dette kan skyldes de forhold, at casearbejdsformen ikke er fuldt implementeret på handelsskolerne, samt det forhold at mange elever bevidst fravælger en gruppebaseret arbejdsform. Elevernes fravalg af gruppeeksamen har medført, at elever kan gå op til caseeksamen enkeltvis.

Erfaringer med implementering og udbredelse

År 2000:

• 3 skoler deltog i forsøg med casebaserede prøver i grundfag.
• 4 fag var med i forsøget.

Evaluering:

• Kritik af fagligheden.

År 2001:

• Der blev udvalgt en casekommission bestående af lærere fra 8 forskellige handelsskoler.
• Casebaserede prøver i grundfag blev tilbudt alle landets handelsskoler.
• 12 skoler deltog i eksamensforsøget.

Evaluering:

• Klar overvægt af tilfredse elever, lærer og censorer.
• Positiv udvikling i forhold til året før.

År 2002:

• 6 grundfag er nu med i forsøget.
• Casebaserede prøver i grundfag blev igen tilbudt alle landets handelsskoler.
• 18 skoler deltog i eksamensforsøget.

Evaluering

• Ikke kun svage elever vælger caseeksamensformen.
• Opgaverne dækkede taksonomisk bredt.
• Opgaverne sikrede faglig bredde.
• Opgaverne var praksisnære.

Struktur:

• Fælles for alle fag:
  • 5 centraltstillede spørgsmål
  • 2 spørgsmål udarbejdes af den enkelte lærer inden for et givet fagligt område
  • 1 spørgsmål udarbejdes af eleven inden for et givet fagligt område.

Forhold der har været med til at forbedre implementeringen

• Informationsmøder:
  • Der blev afholdt to informationsmøder.
• Nyhedsbreve til skolerne:
  • Der blev udsendt tre nyhedsbreve med generelle informationer og svar på forskellige spørgsmål, som skolerne undervejs havde stillet.
• Den positive udvikling generelt - folk snakker.
• Flere fag og flere niveauer er kommet med i forsøget.
• Typeopgaver på nettet:
  • Eleverne havde mulighed for at se sidste års opgaver inden de tilmeldte sig forsøget.

Ideer til større udbredelse?

• Caseeksamen både til jul og sommer:
  • En del hold afslutter fag til jul. Caseeksamen afholdes kun i sommerterminen og giver således ikke disse hold mulighed for at vælge caseeksamen.
• På lang sigt en øget decentralisering af opgaveformuleringer:
  • Den øgede decentralisering i formuleringen af opgaver har været modtaget positivt.
  • Man kan forestille sig en udvikling, som går i retningen af flere valgmuligheder:
    • Casehistorie + centraltstillede spørgsmål (år 2001 modellen)
    • Casehistorie + centraltstillede spørgsmål + decentraltstillede spørgsmål (år 2002 modellen)
    • Casehistorie + decentraltstillede spørgsmål.
• Det er op til de enkelte skoler at tilbyde eleverne muligheden for caseeksamen. Det er således i første omgang skolerne, der vælger eller fravælger, derefter lærerne og i sidste ende eleverne. Man kunne forestille sig, at skolerne blev forpligtet til at tilbyde eleverne muligheden, således at det alene ville være elevernes valg eller fravalg.

Spørgsmål og svar

SPM.:
"Hvordan opnåede projektgruppen enighed om, hvad faglighed er?

SVAR:
"Fagligheden blev defineret ud fra bekendtgørelsens krav til fagene, men der har været mange og lange diskussioner om netop dette emne."

SPM.:
"Klarede de elever, der gik til caseeksamen, sig bedre end elever, der gik til den traditionelle eksamen?"

SVAR:
"De klarede sig ikke bedre rent resultatmæssigt, men de følte sig mere trygge i selve eksamenssituationen."

3. oplæg: IT i eksamen på HTX, matematik B v/ Søren P. Nørgaard, Teknisk gymnasium Skive

Hovedpointer

• Det er de samme faglige krav, der skal måles, som ved traditionel eksamen.
• Prøveformen viser mere, hvad eleven kan, end hvad eleven ikke kan.
• Eleverne opfatter opgaverne som meningsfulde.
• Et stort flertal af de deltagende lærere ser gerne, at prøveformen bliver permanent.
• Prøveformen kan medvirke til en minimering af dumpeprocenten.

Formål med forsøget

Hensigten er at få indført tidssvarende eksamensformer og derigennem opnå bedre overensstemmelse mellem den daglige undervisning og eksamen. Samtidig er det et ønske at integrere IT i undervisningen, altså at lade IT, matematikprogrammer eller grafregnere overtage de mere rutineprægede regneopgaver som udregning af formler, tegning af grafer, differentiation, integration mv., hvorved fokus i undervisningen i højere grad kan rettes mod det analyserende og matematiserende aspekt i faget. Dette skal ses i lyset af en generel erfaring om eksamensformens stærke tilbagevirkning på tilrettelægningen og afviklingen af den daglige undervisning.

Hensigten er at afprøve nye metoder til at bedømme i hvilken grad eleven har opnået de faglige mål i matematik B, skabe bedre overensstemmelse mellem den daglige undervisning og eksamen, samt at fremme anvendelsen af IT i undervisningen.

Der ligger nogle sidegevinster ved den nye prøveform, nemlig at den fremmer elevernes evne til at matematisere, samt fremmer elevernes kommunikationskompetencer. Det er et håb at nye prøveform kan være med til at mindske dumpeprocenten.

Prøvens form

Prøveformen går i korthed ud på, at eleverne udfører et projektarbejde i løbet af 15 matematiktimer, fordelt over 3 uger.

Eleverne må samarbejde med kammerater og modtage vejledning af lærere og andre under forløbet. Hver elev afleverer en selvstændig rapport, der diskuteres i forbindelse med den mundtlige eksamen, denne diskussion danner sammen med rapportens skriftlige del grundlag for karakteren i skriftlig matematik.

Opgaven udskiller sig fra en traditionel eksamen ved at eksamensopgaven udleveres på CD- og ikke på papir, samt at opgaven skal løses ved hjælp af IT - hjælpemidler. Opgavernes faglige indhold og krav er principielt de samme som den traditionelle eksamensform. Forskellen ligger mere i formen, herunder at der ved IT - eksamen skal foretages nogle valg, der skal afleveres en rapport, hvori der bl.a. skal foreligge en argumentation for de valg der er blevet truffet undervejs.

Nye roller for elever og for lærere

Det har vist sig, at både lærere og elever har fået nye roller i forbindelse med forsøget.

I forhold til den traditionelle eksamen har læreren en række nye roller og opgaver at varetage i forbindelse med eksamensafviklingen.

Lærerens rolle har været at sørge for tilstrækkelig hardware, udarbejde informationsmaterialer om eksamensformen, godkende projektbeskrivelser, vejlede den enkelte elev, rette og bedømme projektopgaver, gennemføre den afklarende mundtlige del af eksamen, samt afgive karakter i samråd med censor.

I forhold til elevrollen i forbindelse med IT-eksamen har forventningen været, at eleverne i højere grad end ved den traditionelle skriftlige eksamen i eksamensperioden opnår forståelse og overblik over matematiske problemstillinger. Eksamens fokus flyttes fra reproduktion af lærte færdigheder og rutiner til mere kreativt arbejde med matematikfaget herunder matematisering af praktiske problemstillinger og valg af løsningsmodeller.

Disse forventninger er ifølge oplægsholderens personlige erfaringer fra to holds deltagelse i forsøget samt censorvirksomhed på andre skoler langt hen ad vejen blevet indfriet.

Udbredelsen af eksamensformen

Udbredelsen af eksamensformen i forbindelse med forsøget må betragtes som særdeles beskeden, idet kun 10 - 15 % af mulige elever valgte at deltage i forsøget. Det kan der være mange grunde til, bl.a. at der er usikkerhed blandt eleverne over for en ny eksamensform, samt at nogle elever hellere vil bruge 4 timer på en traditionel eksamen frem for 15 timer til en IT-eksamen. Der kan mangle tilstrækkelig IT- faciliteter på de enkelte skoler, samt en ikke uvæsentlig faktor, nemlig at lærerne er mere trygge ved den eksisterende eksamensform, og derfor ikke i tilstrækkelig grad tilskynder eleverne til at prøve den nye form.

Eksamensresultaterne

Det allermest bemærkelsesværdige er det enorme fald i dumpeprocenterne til cirka 1/3 af dumpeprocenten ved den traditionelle eksamen. Årsagerne til dette særdeles positive resultat af forsøget er utvivlsomt mange, men kan efter oplægsholderens erfaringer lidt firkantet sammenfattende udtrykkes således:

• Traditionel skriftlig eksamen i matematik går ud på at afsløre, hvad eleven ikke kan/ikke har lært inden for ganske bestemte og afgrænsede områder af pensum.
• IT-projekteksamen går derimod ud på at give eleven mulighed for at vise, hvad han/hun har lært, altså hvilke matematiske kompetencer eleven har tilegnet sig. Eleven har - ligesom til daglig - mulighed for at kommunikere med kammerater og andre samt modtage vejledning fra læreren under opgaveløsningen.

Andre effekter af forsøget

Af andre følgevirkninger af forsøget kan nævnes, at de deltagende lærere vil øge anvendelsen af projektorganiseret undervisning, vil anvende flere matematiseringsopgaver og vil øge anvendelsen af IT i undervisningen.

Forsøget har desuden sat fokus på, at projekteksamen giver et langt bedre grundlag for at bedømme eleverne end den traditionelle eksamensform, samt at man bliver nødt til på sigt at forlade den pensumbaserede didaktik til fordel for en mere projektorganiseret undervisningsform.

Af spørgeskemaundersøgelser blandt de lærere, der har deltaget i forsøget i 2001 og 2002, fremgår det klart, at et meget stort flertal ønsker at fortsætte med at tilbyde/tilskynde deres elever til at deltage i forsøget med IT-eksamen, som et stort flertal gerne ser indført som permanent eksamensform i skriftlig matematik B, evt. med mindre justeringer.

Af undersøgelserne fremgår desuden klart, at de deltagende lærere i høj grad er indstillet på at ændre/har ændret deres undervisningsform og -tilrettelæggelse med øget vægt på projektorganisering, nye opgavetyper og øget inddragelse af IT i den daglige undervisning.

Forsøget har dermed vist, at de overordnede formål og hensigter med ændringen i eksamensformen må forventes at blive indfriet, når eksamensformen ændres permanent.

Henvisninger

1. Uddannelsesstyrelsen. Elektroniske eksamensopgaver, eksamensafvikling. J.nr. 1999-2432-232 af 30. november 2000 og 27. december 2001
2. Evaluering af forsøg med elektroniske eksamensopgaver på hhx og htx. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. Oktober 2001
3. Undervisningsministeriets websider om eksamen: http://us.uvm.dk/erhverv/eksamen/index.htm?menuid=200580 for erhvervsuddannelser og http://us.uvm.dk/gymnasie/erhverv/eksamen/?menuid=151055 for erhvervsgymnasiale uddannelser.

Generelt for workshoppen

Der var en livlig debat og en stor spørgelyst fra deltagerne i workshoppen efter alle oplæg. Dette skyldes naturligvis de spændende oplæg.

En anden faktor kan være, at der var mange deltagere fra social- og sundhedsskoler samt enkelte fra landbrugsskoler og AMU-centre, og at nye eksamensformer i disse år er særligt aktuelle for netop disse skoler. Derved var interessen for en diskussion om sammenhængen mellem undervisnings- og eksamensform, herunder de formelle rammer for eksamensafvikling også stor specielt i formiddagens afvikling af workshoppen.

Interessen for forsøgs- og udviklingsarbejde på området og i det hele taget en spredning og diskussion af erfaringer med forskellige eksamensformer var ligeledes stor.

Referent: Carl-Otto Nielsen, Holbæk Tekniske Skole, fagkonsulent i Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "FoU-konference 2002" som kapitel 12 af 14
© Undervisningsministeriet 2002