    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Referat fra workshop 6: Vigtige pejlemærker for det fremtidige arbejde med skolevirksomhedssamspillet
Workshopleders oplæg om skole-virksomhedssamspillet v/ Charlotte Bjerre, DELCharlotte Bjerre's (CB) oplæg tog udgangspunkt i et FoU-projekt med titlen "Skole-virksomhedssamspillet inden for eud-området - erfaringsopsamling, status og det gode eksempel" af Charlotte Bjerre, Susanne Gottlieb og Morten Piil Hansen, alle DEL. Projektet havde til hensigt at samle erfaringer med udviklingsarbejder, der var gennemført inden for indsatsområdet skole-virksomhedssamspillet - publicerede eller upublicerede - i perioden 1992-2001. 32 FoU-rapporter blev udvalgt til bearbejdning og analyse mhp. at skabe overblik og gøre status for indsatsområdet "Skole-virksomhedssamspillet". Publikationen udkommer i slutningen af 2002 som temahæfte fra Uddannelsesstyrelsen. Projekterne blev klassificeret i fem grupper. CB fremhævede for hver gruppe, hvad man kunne lære heraf: A. Arbejdet har resulteret i ideer, værktøjer eller praktiske råd og vink
B. Arbejdet har koncentreret sig om afdækning af forudsætninger/forventninger hos elever, lærere og mestre
Projekterne i denne gruppe viser bl.a. at:
C. Arbejdet har omfattet konkret arbejde med at udvikle samspillet mellem skole og virksomhed Projekterne viser, at:
D. Arbejdet har fokuseret på bedre praktikoplæring
E. Arbejdet har fokuseret på bedre skoleundervisning
FoU-projektet indeholdt også interview med udvalgte projektmagere. Resultaterne fra interview-undersøgelsen kan sammenfattes i følgende udsagn:
Pejlemærker med hensyn til videre arbejde med skole-virksomhedssamspillet:
Det følgende er en sammenfatning af Hans Jørgen Kirks (HJK) skriftlige oplæg til workshoppen. HJK beskrev sine og TietgenSkolens erfaringer med FoU-projektet "Koordinering mellem skole og praktik" DEL, 2000 (http://www.delud.dk/dk/publikationer/Koorskoleogprakenkortlaegning/forside.htm og http://www.delud.dk/dk/publikationer/Koorskoleogprak2modeller/Forside.htm) De merkantile uddannelser har været udsat for 2 reformer inden for de seneste 6 år. Reformen i 1996 og reformen i 2000. Begge reformer krævede, at der var behov for at orientere de involverede parter om, hvordan ændringerne ville påvirke uddannelsesforløbet samt ansvarsfordelingen (skole, elev og arbejdsgiver). Der blev sat gang i mange aktiviteter i forbindelse med reformen i 1996, ikke mindst af hensyn til indførelsen af fagprøver. Aktiviteterne er ført videre i forbindelse med reformen i 2000, bl.a. åbent hus arrangementer, "På vej til arbejde møder", afklaring af henholdsvis arbejdsgivers, elevens og skolens rolle/ansvar, besøg hos arbejdsgiver, orienteringsmøder i handelsstandsforeninger, kurser for de oplæringsansvarlige, kurser for sagsbehandlere. I forbindelse med reformen i 2000 gennemførtes mange af de samme aktiviteter og yderligere blev der brugt mange ressourcer på uddannelsesbogen, valgfag, besøg hos arbejdsgivere, brug af uddannelsesbog (underviser og elev/arbejdsgiver) og opgave før skoleophold. Erfaringer med implementeringen og udbredelseDer var virkelig et stort behov hos arbejdsgiverne for at få information om de reformer, der fandt sted. Forandringerne har meget ofte betydet negative reaktioner fra arbejdsgiverne. Selv om de var blevet inviteret til orienteringsmøder, hørte man meget ofte, at det havde de aldrig hørt om, osv.…. De arbejdsgivere, der mødte op, fik til gengæld meget ud af møderne ifølge de undersøgelser, som blev foretaget. Den direkte kontakt til den enkelte arbejdsgiver, besøg hos arbejdsgiver, virkede meget fint, det at møde arbejdsgiver og eleven i deres omgivelser havde en hel anden effekt. Der var ro til at sætte parterne ind i uddannelsesforløbet. Information om skoleperiodernes placering har ligeledes haft en utrolig god virkning på forholdet til virksomhederne. Det er i den forbindelse meget vigtigt, at man så fastholder de udmeldte perioder. Det er ikke særlig populært efterfølgende at skulle ændre de udmeldte perioder. Coachingkurserne for de oplæringsansvarlige var meget populære. Det gav de oplæringsansvarlige en tryghed, som de havde behov for, når de skulle vejlede eleverne i forbindelse med deres fagprøveprojekter samt den øvrige del. Kurserne indeholdt bl.a. også, hvad eleverne skulle lære på de forskellige skoleophold. Besøg hos arbejdsgiver/elev i forbindelse med det første skoleophold omhandlede bl.a. orientering og vejledning i brugen af uddannelsesbogen. Elev og arbejdsgiver har været meget tilfredse med uddannelsesbogen, her har det været muligt at se, hvilke muligheder elev og arbejdsgiver har at vælge imellem, således teori og praktik kunne gå op i en større enhed. Ideer til bedre implementeringNogle af de nævnte aktiviteter er meget omkostningstunge, bl.a. uddannelsesbogen, besøg hos arbejdsgivere mellem skoleperioderne og kurser for de oplæringsansvarlige. I det sidste halve år har vi haft et meget tæt samarbejde med LOP-kontoret, opsøgt arbejdsgivere, der er godkendt, men som ikke har elever. Dette arbejde har betydet, at der er blevet ryddet op i vores registreringer. Det har endvidere været muligt at påvirke virksomhederne til at ansætte en eller i det mindste at overveje at ansætte en eller flere elever. Vi har ligeledes arbejdet på at finde de nye virksomheder, som ikke har været registreret i vor system. Endelig arbejder vi på at følge op på de virksomheder, som afslutter elever, således vi kan være behjælpelige i forbindelse med ansættelse af nye. 2. oplæg: Projekterfaringer v/ Hans Koch og Søren Lundsgaard, Københavns tekniske SkoleHans Koch (HK) og Søren Lundsgaard (SL) henviste til en artikel i tidsskriftet "Uddannelse", nr. 8, 2000, hvori Praktikum beskrives detaljeret. Det følgende er en sammenskrivning af HK's skriftlige oplæg til workshoppen: Erfaringer med implementering og udbredelse af PraktikumIndledende skal det siges, at vi påbegynder det første forsøgsforløb i uge 45 med et hold værktøjsmagerlærlinge på 2. hovedforløb. Det betyder, at vi først ved konferencen vil have nogle indledende og dugfriske erfaringer fra implementeringen. Der har i forbindelse med implementering af projektet været en del meget forskelligartede problemer. F.eks. hvordan skolen forholder sig til det aktuelle projekt, og hvordan man vil sikre sig, at projektet bliver "skolens projekt" og ikke "bare jeres". 1. Skole, ledelse og pædagogik I forbindelse med det første, har vi været hjulpet godt på vej, da vi fik Dansk Arbejdsgivers prisopgave i 2000. Dette har været med til at bane vej et stykke op i systemet, men der har trods dette været en del knolde undervejs, som nok stadig ikke er jævnet helt. Det almindelige og øgede økonomiske pres, der er lagt på alle tekniske skoler, vanskeliggør FoU-arbejdet betydeligt. Vores erfaring er, at det er vigtigt at sætte fokus på projektet helt op til ledelsesniveau på skolen. I den forbindelse har vi været godt hjulpet med prisopgaven. Men ellers er det vigtigt at bringe projektet op i så mange sammenhænge som muligt. Skoleblade, lærermøder, SU, lærerteam, m.m. 2. Lærere, inddragelse og ejerskab af projektet Det er vigtigt, at projektet ikke bliver noget "tordenskjolds soldater" udfører. Og det er nemt at falde i den grøft. Det kræver et stort og grundigt arbejde at få inddraget så mange lærere som muligt. Det er en radikal anderledes måde at lave uddannelse på. Derfor er det nødvendigt med en kompetenceudviklingsplan for at flere lærere end blot "ildsjælene" kan deltage. 3. Virksomheder, projekt og ejerskab Kontakten til virksomhederne er utrolig vigtig. Vi har erfaret, at det er vigtigt, at virksomhederne føler, at de er medbestemmende i de beslutninger, der træffes. Man skal være opmærksom på ikke at sende ting ud til virksomhederne, som de ikke på forhånd er orienteret om. Der var igennem hele forløbet meget stor opbakning fra virksomhederne. Ved et informationsmøde mødte således en virksomhedsrepræsentant op for hver elev, der deltog i forsøget. Ideer til bedre implementering og udbredelse af FoU-arbejdetUdbredelse på egen skole For at sikre en udbredelse på skolen og afdelingerne er det vigtigt, at så mange lærere som muligt inddrages i arbejdet. Og det skal helst ske på et så tidligt tidspunkt som muligt. Ellers risikerer man, at det bliver et projekt, som kun de få involverede har glæde af. Udbredelse til andre uddannelser Dette er noget, vi endnu ikke har arbejdet særskilt med. Men vi har naturligvis nogle håb om, at ideen kan bruges på stort set alle former for vekseluddannelser. Supplerende bemærkningerHK og SL supplerede med at fortælle, at et hovedformål havde været at nedbryde skellet mellem "faglige" og almene fag. Fokus skal flyttes fra produkt til proces og produkt. Der skrives logbog hver dag. En gang om ugen samles erfaringerne til et nyhedsbrev til virksomhederne. Eleverne gennemgår en hel arbejdsproces, fra idéfase over konstruktionsfase til afprøvningsfase Spørgsmål og svar til PraktikumHvad siger det faglige udvalg? De er særdeles positive. Kan det rummes inden for bekendtgørelsens mål? Ja. Men visse grundfag er desværre endnu ikke inddraget, bl.a. engelsk. Kommentar: Man må erkende, at Danmark er på vej fra at være et produktionsland til at være et produktudviklingsland. Derfor er det nødvendigt at tænke nye tanker om uddannelse. Måske er tiden løbet fra vekseluddannelser inden for visse brancher. OpsamlingCB og workshoppens deltagere samlede op fra forløbet:
Hvordan implementere FoU?
Referent: Susanne Gottlieb, DEL
|
|
| Til sidens top |
