    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Referat fra workshop 5: Vejledningens betydning for integration af to-kulturelle i uddannelse og erhverv
FoU-projekt nr.: 2000-2534-377 Problemfelter i multikulturel vejledningWorkshoppen blev indledt af Per Straarup Søndergaard (PSS). PSS indledte sit oplæg med påpegningen af en række problemfelter i relation til multikulturel vejledning:
Baggrund for projektetIfølge PSS er der ikke forsket i multikulturel vejledning i Danmark og stort set heller ikke i andre europæiske lande, hvilket var baggrunden for projektet om multikulturel vejledning, der især fokuserede på amerikanske, canadiske og britiske erfaringer med multikulturel vejledning. Hensigten med projektet var at formidle de primært amerikanske, canadiske og britiske erfaringer med multikulturel vejledning i en publikation, som forhåbentlig kunne blive til glæde og gavn for de danske vejledere. Oplysninger til projektet blev indsamlet dels via litteraturstudier dels via en studierejse til England, der som et af de få europæiske lande har tradition for forskning i multikulturel vejledning. Vejledernes dilemmaPSS tog i sit oplæg udgangspunkt i følgende Kierkegaard-citat som udtryk for vejledernes dilemma: "For i Sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han, men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, hjælper min mereforståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mereforståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham" Med andre ord - multikulturel vejledning opleves ofte af den vejledningssøgende som en diskriminerende, hvid, middelklasseaktivitet præget af fordomme og forudopfattelser vedrørende den vejledningssøgendes situation og kultur snarere end af viden, indlevelse og forståelse. Konstruktivistisk vejledningSom teoretisk udgangspunkt havde PSS anvendt "A Theory of Multicultural Counseling and Therapy" udarbejdet af Wing Sue, Ivey og Pedersen, fordi denne teori sætter den kulturelle del af vejledningen i fokus. Teorien er konstruktivistisk. I konstruktivistisk vejledning betones det individuelle og hvert enkelt individs særegenhed. Derfor er det ifølge PSS ikke underligt, at denne vejledningsteori har vundet indpas de senere år, hvor normopløsningen og opløsningen af fællesskaber har taget fart, og hvor verden ændrer sig mere hastigt end nogensinde. En af de iøjnefaldende ændringer er, at befolkningen er blevet mere multikulturel. Det betyder med andre ord, at befolkningen er blevet mindre homogen mht. til fælles historie og erfaringer. Og til den spraglede mangfoldighed af erfaringer passer konstruktivismen - der blandt andet har som en af sine læresætninger, at "én konstruktivistisk vejleder antager, at der er talrige virkeligheder snarere end én sand, objektiv virkelighed." - som hånd i handske. Vance Peavy sammenfatter principperne for konstruktivistisk vejledning således:
Peavys beskrivelse af konstruktivistisk vejledning kan fortolkes således, at al vejledning vil være kulturel vejledning, idet kulturen for hhv. vejledningssøgende og vejledere vil være nogle af de "talrige virkeligheder". Vejledernes kulturelle kompetencer skal styrkesPSS besøgte i forbindelse med projektet om multikulturel vejledning Jenny Bimrose, som er ansat på University of East London og er leder af "Centre for Training in Careers Guidance". Hun mener overordnet, at det er vigtigt at styrke vejledernes kulturelle kompetencer. Hun deler denne kompetenceudvikling op i tre nøgleområder:
Med viden om egne holdninger forstås:
Vejlederen må altså øge sin vejledningskompetence gennem afklaring af de forhold, der indvirker på egne holdninger i vejledningssituationen, herunder fordomme og racisme, personlige såvel som samfundsmæssige, egen kulturs indflydelse, privat kulturarvs indflydelse samt tryghed/utryghed ved at omgås andre kulturer. Selvundersøgelsen foregår ved, at man besvarer følgende spørgsmål. (Man kan skrive svarene ned, eller det kan foregå ved, at vejledere interviewer hinanden)
Endvidere må vejlederen øge sin viden om indvandreres og flygtninges kulturer, herunder sin viden om de traumer og den oplevelse af magtesløshed, som de vejledningssøgendes situation har påført dem. Denne viden om andre kulturer og indvandreres og flygtninges situation må ifølge Jenny Bimrose ikke gå hen og blive kasseagtig og stereotyp, men skal opdateres løbende gennem mødet med de vejledingssøgende. Vejlederen må søge specifik viden om de grupper, som han eller hun arbejder med, om deres historie, kulturelle skikke, historiske baggrund. Vejlederen må vide, hvordan race, kultur, etnicitet osv. påvirker valg af erhverv, personlighedsdannelse, adfærd. Vejlederen må kende til de specielle problemstillinger, som indvandrere og flygtninge har, traumer, magtesløshed, følelsen af at leve mellem to kulturer, splittelse, social udstødelse osv. Vejlederen må søge hele tiden at udbygge sin viden om de kulturer, han eller hun arbejder med - (bl.a. ved at spørge de vejledningssøgende som kommer i vejledningen!) Med hensyn til færdigheder og teknikker må vejlederen kende til teknikker og metodikker som fx 'Femmeren' og 'Konstruktivistisk vejledning', men disse teknikker bør suppleres. Vejlederen må have kendskab til - og lade sig inspirere af - de hjælpestrategier, som er gængse i den vejledningssøgendes kultur og hjælpe den vejledningssøgende med at overvinde de barrierer, der er i forhold til at modtage vejledning. Vejlederen ser ikke tosprogethed som nogen hindring for vejledning og betragter ikke andre sprog som mindreværdige, og samtidig husker han eller hun klientens baggrund, når man kommunikerer. Vejlederen må afpasse både kropssprog og verbal sprog efter situationen - være meget opmærksom på de signaler, der bliver sendt, og om den vejledningssøgende føler sig tryg ved situationen. Vejlederen må kunne hjælpe den vejledningssøgende med at kategorisere de problemstillinger, han kommer med. De problemer, som den vejledningssøgende tror, er et personligt problem, er måske et generelt problem (eller omvendt).Vejlederen må kunne søge hjælp fra f.eks. familiemedlemmer, personer med høj status inden for kulturen eller andre elever på skolen. Spredning af projektetProjektet er udgivet som en publikation, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 2 - 2002. Publikationen kan også findes online på http://pub.uvm.dk/2002/multikulturelvejledning/ Der har været artikler i følgende blade:
Der har været henvendelser fra forskellige erhvervsskoler, der gerne ville have oplæg om multikulturel vejledning i forbindelse med personalearrangementer med fokus på dette tema. Derudover har der været henvendelser uden for erhvervsskolerne. Her skal nævnes:
Det er ifølge Per Straarup Søndergaard en god idé at skrive om projekter med bredere problemstillinger i fagblade. Det er vigtigt at afsætte ressourcer til denne del af FoU-arbejdet. 2. oplæg: Udvidet vejledningsindsats på grundforløbet i sosu-uddannelserne v/ Inge-Lise Bagge og Susanne Thomsen, Social- og Sundhedsskolen i OdenseProjektets baggrundKort beskrivelse af FoU-projektnr. 2000-2534-319 omhandlende elever med anden etnisk baggrund end dansk på Social- og Sundhedsskolen i Odense. Projektet er dels et FoU-projekt under Undervisningsministeriet og et projekt støttet af Fyns Amt. Projekttitel : Udvidet vejledningsindsats for elever med anden etnisk baggrund end dansk på grundforløbet og på social- og sundhedshjælperuddsnnelsen Inge-Lise Bagge (ILB) redegjorde i sit indlæg for et forsøg på udvidet grundforløb med udvidet vejledning af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Forsøget blev gennemført i august, september og oktober måned 2001. Temadag som indledningForud for forsøgsperioden deltog lærere og praktikvejledere også i en temadag om emnet - en temadag som var tilrettelagt af FoU-projektgruppen. Temadagen blev afholdt på Social- og Sundhedsskolen i Odense d. 6. sept. 2001. Her deltog praktikvejledere fra ældreområdet, handicapområdet og børne-/ungeområdet, der i forsøgsperioden skulle modtage elever med anden etnisk baggrund. Forsøgsgruppen bestod af fire lærere (elevernes kontaktlærere på skolen), otte praktikvejledere og otte elever, hvoraf seks var indgangsårselever og to var social- og sundhedshjælperelever. Disse elever er ikke de samme, som er med i henholdsvis interviewundersøgelse blandt 18 elever og spørgeskemaundersøgelse blandt 52 praktikvejledere, som har været vejleder for 18 elever i interviewundersøgelsen. Samarbejdet mellem elever og lærereHver af de fire kontaktlærere fra forsøgsperioden har fulgt to elever i skoleperioder og/eller praktikperioder. I skoleperioder med et ugentligt besøg af en halv times varighed pr. elev. Tiden er blevet brugt til samtaler mellem kontaktlæreren og eleven. I praktikperioder med et ugentligt besøg af en times varighed pr. elev/praktikvejleder. Tiden er blevet brugt til samtaler mellem elev, kontaktlærer og praktikvejleder. Problemstillingerne, der blev registreret i denne forsøgsperiode, omhandler følgende:
Interviewundersøgelse blandt eleverDer har i forsøgsperioden således været etableret en udvidet vejledningsindsats for elever med anden etnisk baggrund end dansk, hvor kontaktlærerne på forhånd er blevet informeret om resultatopgørelser og konklusioner fra en forudgående kvalitativ interview- og spørgeskemaundersøgelse blandt 18 elever. Interviewundersøgelsen omhandlede
Interviewundersøgelsen blotlagde nogle af de problemstillinger, som elever med anden etnisk baggrund end dansk møder i sammenstødet mellem to vidt forskellige kulturer - en vi-kultur og en jeg-kultur. ILB redegjorde under sit oplæg for den tætte kontakt, som skolen har til forældre til elever med anden etnisk baggrund end dansk. Denne kontakt er især vigtig på omsorgsområdet, idet det er vigtigt, at forældrene accepterer de arbejdsopgaver, som eleverne vil blive stillet over for i forbindelse med eksempelvis nedre hygiejne af plejekrævende borgere. Kontakt til forældreBlandt deltagerne i workshoppen blev det påpeget, at det er uhyre vigtigt ikke blot at have kontakt til og accept fra forældre til elever med anden etnisk baggrund end dansk, men også til deres ægtefæller. Alt for mange kvindelige elever med anden etnisk baggrund end dansk må afbryde deres karriere i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Kontakt til praktikstedDen tætte kontakt til praktikstedet i forsøgsperioden betød, at nogle af de kommunikationssammenbrud, der opstår i mødet mellem to kulturer på arbejdspladsen kunne undgås. Kravet om at tale og handle på eget initiativ i den danske jeg-kultur står i diametral modsætning til den autoritetstro vi-kultur elever med anden etnisk baggrund end dansk kommer fra. Det, der eksempelvis på arbejdspladsen blev opfattet som mangel på initiativ, var set fra elevens side udtryk for dyb respekt for autoriteterne på arbejdspladsen. Elementer i en udvidet vejledningsindsatsSammenfattende mente IBL, at en "Udvidet vejledningsindsats" bør bestå af følgende 4 elementer:
Projektet er blevet beskrevet og udgivet af Social- og Sundhedsskolen i Odense.
Publikationen kan læses på og downloades i Word-format på http://www.emu.dk/eud/doc/pub/udvidetvejledningsindsats/ Publikationen er blevet sendt til bl.a. landets øvrige social- og sundhedsskoler. Projektet er blevet præsenteret for skole- og ungdomsvejlederne, som har bedt projektdeltagerne om oplæg på flere af deres fællesmøder SKUEFA (SkoleKonsulenter for Uddannelses- og Erhvervsorientering i Fyns Amt.) Efter henvendelse fra Fyns Amt har projektdeltagerne deltaget i et fællesbestyrelsesmøde, hvor de blev bedt om at fremlægge hovedkonklusionerne fra projektet. Jørgen Peter Holst, sektorchef i Job og Bistand, Kultur- og Socialforvaltningen i Odense Kommune, har læst rapporten og har efterfølgende givet udtryk for, at han er blevet inspireret af vejledningsmodellen. Flere projekter i Odense Kommune har haft gavn af rapporten. Kultur- og Socialforvaltningen har således igangsat et vejledningsprojekt om social-og sundhedsuddannelserne for borgere med anden etnisk baggrund, og Vollsmosesekretariatet vil i samarbejde med Job og Bistand etablere en vejledningsport bl.a. for særligt vejledningskrævende unge med anden etnisk baggrund. Ingel-Lise Bagge mente, at det er vigtigt for et projekts succes, at der er opbakning fra ledelsen i forbindelse med projektet, så viden og kompetencer oparbejdet i projekt kan udnyttes i fremtiden. 3. oplæg: Lokale netværk i vejledning/integration af unge flygtninge/indvandrere v/ Karen Krog, Esbjerg HandelsskoleFoU-projekt 2000-2534-234: Undervisningsforsøg vedrørende indslusning af 16 - 25 årige flygtninge og indvandrere i ungdomsuddannelserne i Esbjerg Kommune Projektets målgruppeKaren Krog (KR) redegjorde i sit oplæg for undervisningsforsøg vedrørende indslusning af 16 - 25 årige flygtninge og indvandrere i ungdomsuddannelserne. I projektet er udviklet et netværkssamarbejde mellem alle relevante afgivende og modtagende skoler og offentlige kontorer, der arbejder med gruppen af 16 - 25 årige flygtninge/indvandrere, som ikke umiddelbart er i stand til at gå direkte ind i en ungdomsuddannelse efter at have forladt grundskolen. Netværkets sammensætning og arbejdeNetværksgruppen består af medarbejdere fra alle afgivende institutioner. Gruppens repræsentanter kommer fra følgende fagområder: Sprogcenter Vest, REVA Esbjerg, Folkeskolens normalklasser og internationale klasser, kommuner i Ribe Amt, Produktionsskolen, Ungdomsskolen, Arbejdsformidlingen, den kommunale ungdomsvejledning og Integrationscentret i Esbjerg Kommune. Gruppen har møder hver 5. uge, og på hvert møde fremlægger klasselæreren for FoU-projektklassen, hvordan eleverne udvikler sig fagligt og personligt. For at gøre det muligt at tale om den enkelte elev i netværksgruppen har eleverne og deres forældre underskrevet en såkaldt samtykkeerklæring ifølge serviceloven. I Esbjerg er visitationskoordinatoren uddannet som socialrådgiver og har 7-8 års erfaring med flygtningearbejde i forskellige sammenhænge. Koordinatoren står for visitering af elever fra alle afgivende samarbejdspartnere og for alle vejledningssamtaler. Det er koordinatorens ansvar, at alle formalia er i orden, før den enkelte elev starter. Koordinatoren sørger for løbende tilbagemelding om elevens skolegang til alle afgivende institutioner. Screening og visiteringSom optakt til en vejledningssamtale foretages en sprogscreening. Denne foretages af lederen af FoU-projektet, Karl Kristensen, på Esbjerg Handelsskole. Unge, der bliver visiteret kommer i praktik i klassen og får herigennem mulighed for at måle egne ressourcer op mod forventninger i samfundet. Det er ifølge Karen Krog et problem, at mange forældre til elever med anden etnisk baggrund end dansk har meget høje karriereforventninger på elevernes vegne, som eleverne på deres side har svært ved at indfri. Især med skriftligheden forholder det sig problematisk. Visiteringen og sprogscreeningen sikrer, at eleven først kommer ind i projektklassen, når forudsætningerne er til stede. Visiteringens udfald kan enten være "klar til start" eller "tilbage til netværket til opkvalificering". Derved undgås spildtid. Der er løbende indtag hver femte uge. I løbet af uddannelsesforløbet bliver eleven løbende evalueret og får træning i selvvurdering gennem arbejde med selvvurderingsskemaer. Målet med projektet er altså afklaring og opkvalificering af kompetencer. Succeskriteriet for projektet er, at alle elever kommer ind på en ungdomsuddannelse. Der gives en tilbagemelding til de enkelte kommuner i netværket om fravær hver måned, og der udfærdiges en progressionsrapport hver 3. måned. Progressionsrapporten skal tilgodese opfølgning ifølge den sociale lovgivning for kontanthjælpsmodtagere i kommunerne. På workshoppen blev relevansen af screening, dvs. vurdering af realkompetencer drøftet. Det blev nævnt, at Integrationsministeriet er fremme med tanker om vurdering af flygtninges og indvandreres realkompetence allerede efter tre måneders ophold i Danmark og gerne ville have en vurdering af dette tiltag fra Undervisningsministeriets side. KR mente, at det var muligt og væsentligt at foretage denne vurdering, idet det er af afgørende betydning for succes med hensyn til uddannelse og integration af flygtninge og indvandrere, at kompetenceniveauet er så præcist defineret som muligt - at få målt egne ressourcer op mod samfundets krav og forventninger. Spredning af projektetErfaringerne med projektet er hidtil formidlet på:
Dannelse af netværk er ifølge Karen Krog vigtigt og nødvendigt for at nå så mange som muligt af de 16-25 årige flygtninge og indvandrere. Det er også nødvendigt med et meget tæt netværkssamarbejde, som er medvirkende til at styrke den enkelte elevs udvikling, fastholdelse, afklaring og opkvalificering. Referent: Jens Norlyk, Svendborg Handelsskole, fagkonsulent i Undervisningsministeriet
|
|
| Til sidens top |
