Referat fra workshop 4: Elevens og skolens planlægning af uddannelse

1. oplæg: Webbaseret kvalitetssystem indbygget i den lokale undervisningsplan v/ Annette Bondesen, Aarhus Købmandsskole

Kort beskrivelse/gennemgang af indholdet i projektet

Med reform 2000 fik Erhvervsskolerne en ny hovedbekendtgørelse, som bl.a. stiller krav om, at skolerne skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af erhvervsuddannelsernes Samtidig blev kravene til indholdet i den lokale undervisningsplan skærpet Den lokale undervisningsplan for grundforløbet på Århus Købmandsskole har siden 1998 været tilgængelig som en web på skolens intranet. Erfaringerne med denne web var gode Derfor opstod idéen til at kombinere kvalitetssystemet og den lokale undervisningsplan i et fælles webbaseret system.

Formål med projektet

Projektets formål var at udvikle et webbaseret kvalitetssystem indbygget i Den Lokale Undervisningsplan. Derved sikres en entydig kvalitet i hele den 4-årige erhvervsuddannelse.

Ved at integrere kvalitetssystemet og undervisningsplanen i en web, bliver både plan og kvalitetssystem en dynamisk størrelse, som løbende kan ajourføres i forhold til uddannelsernes mål og indhold samt den pædagogiske praksis. Samtidig vil de forskellige interessenter altid have adgang til de samme ajourførte oplysninger.

Målgrupper for projektet

Målgruppen for web’en er potentielle og igangværende elever på de merkantile erhvervsuddannelser på Århus Købmandsskole. Desuden omfatter målgruppen undervisere og ledere på uddannelserne samt potentielle og igangværende praktikvirksomheder. Endelig er det Lokale Uddannelsesudvalg samt de Faglige udvalg og Undervisningsministeriet omfattet af målgruppen.

Om systemets anvendelse og opbygning

Q-web er et nyttigt værktøj for lærerne at bruge. Opgaven er at lave et system, som andre skoler kan bruge (Q-web). Forskellen på papirudgaven og webudgaven er, at sidstnævnte er blevet mere kortfattet, men også mere præcis. På den måde har omstillingen til web også betydet en forbedret og mere anvendelig beskrivelsesform.

Bilag 1 viser i diagramform, hvordan systemet er bygget op. En af de store fordel er, at der hurtigt kan genereres er rapport på baggrund af elevevalueringer. Det er særdeles nyttigt hurtigt og præcist at få et billede af den evaluering, der er foretaget, fordi man hurtigt kan reagere i forhold hertil. Værktøjet sparer en masse tid, det skaber synlighed og åbenhed omkring resultater, og det skaber gennemsigtighed.

Det er vigtigt, at programmet ikke opfattes som en slags kontrolsystem men derimod som et nyttigt værktøj, der letter arbejdet med den lokale undervisningsplan og kvalitetsmålingen, og at den samtidig – fordi den er webbaseret – skaber åbenhed omkring indhold og metoder.

Systemet som sådan, og dermed også web’en er færdigudviklet, men Århus Købmandsskole er langt fra færdig med at udvikle indholdet.

Intern implementering

Den interne implementering er egentlig startet op samtidig med projektet – og dermed udviklingen af systemet. For Århus Købmandsskoles medarbejdere, var det nye, at kvalitetssystemet blev integreret i den lokale undervisningsplan – ikke at det var webbaseret. Sideløbende med udviklingen er medarbejderne blevet præsenteret for idéen. Selve implementeringen af systemet er i gang nu, hvor medarbejdergrupper skal være med til at beskrive de manglende elementer i informationsdelen, være med til at definere kvalitetsfaktorer og kvalitetsmål, evaluering m.m. Eleverne har endnu ikke kendskab til web’en, men det forventes at ske i løbet af efteråret.

Ekstern implementering

Vi har lavet et lille pilotprojekt og demonstreret web’en for 4 handelsskoler. Under denne demonstration blev det klart, at den i projektet oprindelige planlagte formidling – "en demonstration af to timers varighed i et relevant forum" – næppe er hensigtsmæssigt, med mindre "det relevante forum" får et begrænset deltagerantal.

2. oplæg: Elevens personlige uddannelsesplan og portfolio v/ Kirsten Pedersen, Aarhus tekniske Skole

Projektets formål

I 2001 deltog jeg i et FoU-projekt om "Helhedsvurdering". Formålet med projektet var at opbygge et grundlag for at foretage helhedsvurderinger efter gennemført grundforløb, omfattende bl.a.:

• et fagligt og pædagogisk grundlag for at kunne foretage helhedsvurderinger
• en metodisk platform
• inspiration til skoler, ledelse og lærere.

Indhold i udviklingsprojektet

Sammen med en kollega arbejdede jeg med den del af projektet, som omhandler informationsstrategi, udarbejdelse af materialer til brug ved bl.a. informationsmøder om helhedsvurdering på skolerne, udarbejdelse af forslag til skriftlig helhedsvurdering og bedømmelsesplan, og at foretage forsøg på vores respektive afdelinger omkring implementering af helhedsvurdering. I den forbindelse blev der også udarbejdet skemaer til vurdering af eleven samt en nøjere definition og beskrivelse af de forskellige kriterier, som ligger til grund for vurderingen. Disse beskrivelser har udmøntet sig i nogle bilag/værktøjer, som i dag bruges i forbindelse med helhedsvurdering af eleverne på afdelingerne og i TSØ regi. Slutteligt arbejdede vi også kort med en model for, hvordan lærersamarbejdet bedst kan organiseres om helhedsvurdering.

I arbejdet blev vi nødt til at arbejde med, hvad en bedømmelsesplan skal indeholde og med at definere faglige, almene og personlige kompetencer, som er de tre områder, hvor eleven skal helhedsvurderes. Efterfølgende arbejdede vi så med et metodeafsnit, hvor vi har udarbejdet nogle værktøjer til, hvordan og i hvilket regi man kan foretage den løbende vurdering, der lægger op til den endelige helhedsvurdering..

Erfaringer med implementering og udbredelse

Undervejs i forløbet viste der sig et behov for at skrive en artikel om helhedsvurdering. Det gjorde vi i første omgang til vores eget lokale skoleblad "Sats", som distribueres på hele Aarhus tekniske Skole.

I forbindelse med udarbejdelsen af en informationsstrategi, som bl.a. skulle implementere og udbrede kendskabet til helhedsvurdering på skolerne, har vi arbejdet med forskellige metoder. Vi har bl.a. skrevet en artikel til vores eget lokale skoleblad "Sats" og har senere givet interview til dtl-NYT.

Som kontaktlærerkonsulenter og undervisere på kontaktlærerkurser på skolen for kolleger, har vi valgt at indlægge en hel dags undervisning/information om helhedsvurdering på disse kurser. Vi har i forbindelse med vore forsøg på afdelingerne, udarbejdet og udviklet undervisningsmateriale til både kurser, fyraftensmøder, kontaktlærerkurser m.m. Disse materialer er afprøvet bl.a. på kontaktlærerkurserne og bruges i dag på nogle afdelinger og i TSØ. Det er vores opfattelse, at de fleste kontaktlærere har fortalt videre om helhedsvurdering hjemme på afdelingerne og bruger materialet i undervisningen og ved helhedsvurdering fra grundforløb til hovedforløb.

Ideer til en bedre implementering og udbredelse af erfaringer

Der er gået for lang tid fra projektet blev afsluttet, og til det er blevet publiceret (http://pub.uvm.dk/2002/helhed/). Vi havde i vores informationsstrategi arbejdet med fastlagte fyraftensmøder på de forskellige afdelinger, hvor vi ville informere og arbejde med helhedsvurderingen. Generelt mener vi, at deres skal gøres et større arbejde for at informere om FoU-projekter, lave noget mere PR. Det kan fx ske via Internettet, via e-mail til alle medarbejdere på en skole.

Diskussionen efter de to indlæg

Der blev i forhold til Q-web spurgt, hvorfor den ikke er en del af Elevplan. AB svarede, at Q-web er mere lokalt forankret, men ideen er, at den skal spille sammen med Elevplan. Der var diskussion af dette tema, og flere mente, at et sådant værktøj bør være en integreret del af Elevplan. På den måde ville et lokalt FoU-projekt få større gennemslagskraft, når det viser sig at kunne bære det. I denne forbindelse nævnte flere Elevplan som eksempel på et program, der krævede en anderledes indsats fra Undervisningsministeriet for at overvinde den modstand, som findes en del steder.

Der går alt for lang tid, fra et FoU-projekt er afsluttet og indsendt, og til det bliver publiceret – det er meget uheldigt. Der mangler et forum, hvor man kan fremlægge viden fra FoU-arbejder, forsinkelsen er et problem. Vi skal tænke i andre formidlingsformer, som kan følge hurtigt efter endt FoU-arbejde. Ud over at tempoet i publiceringen må sættes i vejret, kan der tænkes i andre formidlingsformer – seminarer o.l. Når det er vigtigt at komme ud med de gode FoU-erfaringer (og gerne i tematiseret form), er det også for at udnytte den energi og gejst, som et sådant arbejde skaber hos deltagerne. Flere nævnte, at det kan tænkes ind som en klarere forudsætning for en bevilling til projekter.

Flere havde bidt mærke i Birgit Gotenborgs fremhævelse af tværgående og større projekter. Hvis noget sådan skal realiseres og også sikres en kvalitet, vil det være en god idé at etablere et slags elektronisk forum, hvor ideer kan lægges og genereres. En parallel til CIRIUS og Leonardo programmet blev her nævnt. En slags partnerskabs database, hvor FoU-ideer og -projekter fødes og udvikles i et netværk.

Kan man forestille sig små projekter, der er gode? Og vil de blive bevilget? Store projekter er ikke i sig selv garanti for kvalitet. Der er også en risiko for, at store projekter drukner i organisering og koordinering frem for udvikling.

Fra dag 1, når projektet er bevilget, bør der være en oversigt på web, som alle har adgang til. Det vil skabe en mere dynamiske erfarings- og idéspredning undervejs i projekterne til gavn for deltagere og andre interesserede.

Det er vigtigt, at så mange som muligt deltager i projekter. Ud fra devisen om, at de, der deltager, får det største udbytte, er det fornuftigt, mente flere. Andre fremhævede pilotprojekter som projekter, der har større gennemslagskraft. Pilotprojekter involverer typisk færre mennesker – til gengæld er der mulighed for langt mere dynamik og kraft i sådanne projekter. Formidlingsfasen er til gengæld særdeles vigtig som opfølgning på et afsluttet projekt. "Hold piloterne i live og find så andre, der er gode formidlere" – denne strategi vil have større spredning end projekter, der i sig selv involverer mange mennesker, mente nogle. Det er vigtigt med projektmagere på skolerne – folk, der tør kaste sig ud i nytænkning og eksperimenter. Det kan være et problem, at projektmagerne skal formidle budskabet, idet de ikke nødvendigvis er de bedste formidlere. Det må andre gøre.

Det kan være vanskeligt at finde fællesnævner på "det høje niveau". Derfor er det vigtigere at være præcist fokuseret på en relevant problemstilling, gennemføre et projekt, der formår at gå i dybden ift. målgruppe og indhold og herefter få det formidlet til andre. Det har højere prioritet end at samle mange deltagere – kvalitet frem for kvantitet.

Nogle mente "jeg kan ikke eje noget, som andre har lavet". Modsvaret hertil var, at formidlingen skal være kontekst-bundet, dvs. tænkes ind i en konkret sammenhæng og i forhold til målgruppe. Det er vigtig at kunne overføre andres erfaringer til egen kontekst – hvordan laver vi transformationen, og hvem laver den?

Det blev fremført, at man godt kan have kendskab til det hele og ejerskab til noget af det (det man kan bruge). Det kan nærmest ikke være anderledes.

I forbindelse med erhvervsuddannelsesreform 2000 blev det fremhævet, at der her havde været en meget intensiv fase med mange forsøgsprojekter, og at dette skaber en stor opmærksomhed og har stor synergieffekt.

Ejerskab til projektet på egen skole blev fremhævet som et vigtigt moment – ellers risikerer projektet at blive en støvsamler på stedet. Implementering er vigtig, men stadig vigtig med en eksperimenterende fortrop på stedet. Den lokale implementering er meget vigtig, for at projektet ikke blot bliver for en lille eksklusiv klub.

Det kan være en god idé at lave lokale projekter på tværs af uddannelser fx teknisk skole/ handelsskole/sosu-skole. Hvorfor er der ikke mere vidensspredning fra fx teknisk skole til sosu-skole, når de ligger tæt ved hinanden, spredning mangler lokalt.

Modtagerkapaciteten – hvad med den? Hvordan ser det ud, når man stiller sig i modtagerrolle ift. FoU-projekter? Hvornår er man parat til at "tage fra" og lade sig inspirere af andres projekter og erfaringer? Det vil være et vigtigt fokus at have i formidlingen, at være mere bevidst om modtagerinteresser.

At holde workshop på egne skoler blev nævnt som en måde at sprede erfaringer på – problemet er, at der skal anvendes mange ressourcer, og det er ikke altid muligt. Det er vigtigt at bringe ind i Undervisningsministeriet.

Referent: Jørgen Brock, DEL, fagkonsulent i Undervisningsministeriet

Denne side indgår i publikationen "FoU-konference 2002" som kapitel 7 af 14
© Undervisningsministeriet 2002