Referat fra workshop 3: Individualisering og fleksibilitet i læringsforløb

1. oplæg: MAS-projektet – Folkesundhed i det rummelige uddannelsessystem v/ John Rasmussen, Industri- og Håndværkerskolen i Nykøbing F

Baggrund for projektet

Hvor sygdom overvejende vedrører krop, så handler sundhed snarere om liv. Sundhed handler om livsmod og livsglæde baseret på følelsen af at kunne håndtere de situationer, man befinder sig i. Sundhedsfremme handler således om at styrke folks muligheder for at "mestre" deres hverdagsliv og forskellige livssituationer som f.eks. at blive voksen, at få børn, leve i forhold, at blive gammel, at blive syg.

Erfaringer har vist, at ikke alle vores elever er parate til at agere i den fleksible virkelighed, der i høj grad stiller krav til valgkompetence samt evne og vilje til ansvar for egen læring. Det blev tydeligt, da man i forsøget på at fastholde så mange elever som muligt var nødt til at give alternativer til de udbudte aktiviteter, der i høj grad handler om at erhverve kompetencer/målpinde i forhold til et eksakt grundforløb. Der måtte laves nogle forløb, der i højere grad handlede om at arbejde med personlige kvalifikationer. I stedet for at skære de unge til, så de passer til de udbud, der er lavet, må man skrue en pædagogik og et forløb sammen, der bliver til størst mulig hjælp for vores målgruppe.

I forbindelse med skolens deltagelse i Folkesundhedsprojektet udarbejdede en gruppe lærere i foråret 2001 et tværgående projekt "MAS" (motion, aktivitet og sundhed), hvor elever fra henholdsvis indgangene Jord til bord og Bygge og anlæg kunne melde sig.

Succeskriterium og rekruttering

Succeskriteriet var at fastholde de frafaldstruede elever, og at de elever, der meldte sig, blev afklaret i forhold til deres uddannelsesplan. Derudover var det vigtigt, at eleverne fik et løft i forhold til deres selvtillid.

Rekruttering til projektet sker gennem kontaktlærere og U&E-vejledere. Projektgruppens indstilling har været, at man ikke skulle nægtes deltagelse, men at man især ville henvende sig til gruppen, "de usynlige/stammekrigere", som man anser for at være meget frafaldstruede. Et af målene med projektet er, at eleverne skulle få lyst til at komme på skolen og have mod på at arbejde målrettet med de stillede opgaver. Derefter skulle der sættes en udviklingsproces i gang hos den enkelte elev i forhold til at blive "lærende", det vil sige at kunne træffe valg, at kunne arbejde selvstændigt, at kunne reflektere over egen læringsstil osv.

Struktur og forløb

Strukturen er fastlagt på forhånd af lærerne. Et hold – et fast "stamlokale" – et skema, samt meget få krav om individuelle valg i de første uger. Fokus er på sundhed tænkt bredt som evnen til at håndtere livet såvel fysisk som psykisk. Det er vigtigt, at man ikke laver moraliserende forløb med et bestemt budskab, om hvad der er rigtigt og forkert liv.

Selve indholdet i forløbet skulle stille eleverne i situationer, hvor de kunne få mulighed for at reflektere over eget og andres livsprojekt, samt kost, fysisk aktivitet, fritidsaktiviteter og den personlige livsplan. Eleverne skulle også arbejde med deres "fremtidsbilleder" af dem selv. "Hvad er min ønskesituation/skræksituation nu, om et år, om 10 år". Målet er, at de kommer til at arbejde med mulighedstænkning frem for umulighedstænkning.

Resultater af forløb – for eleverne

Hvis man kigger på de forløb, som er afsluttet, har eleverne levet op til "forventningerne". Der er en stor gruppe usynlige piger samt nogle få drenge. Derudover er der en gruppe drenge, der kan beskrives som "stammekrigere". Der er skabt et miljø, hvor eleverne føler sig trygge i de faste rammer. De er umiddelbart glade og interesseret i aktiviteterne, bl.a. er deres fremmøde væsentlig bedret. En del elever er blevet afklaret via arbejdet med livsplanen, hvilket har bevirket, at de overgår til FUU (vil gerne være pædagogmedhjælpere). Enkelte elever har oplevet arbejdet med livsplanen så smertefuldt, at de er dybt frustrerede. Det er blevet synligt for dem, at det uddannelsesforløb, de er i gang med, ikke er deres eget valg, men et valg andre synes ville være godt for dem. Det har efter elevernes eget udsagn været positivt at være blandt ligestillede. Det har givet et godt læringsrum, hvor alle som udgangspunkt har haft det problematisk i det obligatoriske forløb.

Samtidig viser forløbet, at det formentlig kun har værdi for en periode, da eleverne ellers ikke har det store fællesskab, og at det ville være svært at fungere i længden som en homogen gruppe. Det er et valg, hvorvidt man skal samle "svage" elever i definerede projekter, da det normalt er inclusion, der er målet. Lærernes valg er at få afklaret, hvilke fordele og ulemper der er ved denne beslutning, der i første omgang mest byggede på nogle formodninger. Lærerne er enige om, at det var et rigtig valg at håndplukke eleverne til projektet. Det har givet et godt læringsrum, hvor alle som udgangspunkt har det svært i skolesammenhænge. Det viser sig, at elever, der normalt holder sig i baggrunden, har fået mod til at stå frem, og at det ikke har været nødvendigt med en uhensigtsmæssig adfærd for at undvige kravene. Der er blevet etableret sociale kontakter eleverne i mellem, og det bliver interessant at se, om de kan videreføres efter projektets ophør. Enkelte elever er blevet i stand til at udtrykke ønske om valgfag, der imødekommer deres specifikke "mangler" f.eks. "Kom i gang med engelsk".

I lærergruppen er der bred enighed om, at hvis arbejdet i projektet skal have en synlig effekt i forhold til elevernes fremtid, er det nødvendigt at forlænge projektet med 5 uger, hvor det i de sidste 5 uger skal være en kombinationsmodel. Eleverne er i de trygge rammer to dage om ugen og tre dage i indgangens grundforløb. De to dage skal bruges til at støtte og vejlede i forhold til den øvrige undervisning og at hjælpe eleverne til at reflektere over, hvad der foregår i forhold til deres læring i de forskellige indgangsprojekter. Hjælpe dem med at sætte struktur på deres arbejde samt at give dem mod til at "kræve" opmærksomhed i indgangene på en hensigtsmæssig måde.

Eleveksempler fra forløbet

• To piger er blevet afklaret og vil i gang med en fri ungdomsuddannelse, hvor det skal rette hen mod arbejde som pædagogmedhjælpere.
• En dreng har fået tilbudt skolehjemsplads for at få lidt luft for hjemlige problemer, der blandt andet handler om hans valg af uddannelse. Eleven vil egentlig helst være turistguide, men hjemmet mener, at en håndværksmæssig uddannelse må være det "optimale".
• En dreng har fået "hul" på matematikken og er i øjeblikket så ivrig, at han bruger al sin tid på at arbejde med matematik. Han har fået mod på at vende tilbage til sin oprindelige plan, at blive struktør. Han har fået selvværd, så vi tror, det lykkes.
• En pige er i gang med at komme på husholdningsskole for at få mere ballast til en uddannelse på Jord til Bord.
• En dreng har vi overhovedet ikke fået i "tale". Han var fraværende i 14 dage. Han dækker over meget store faglige problemer og har på holdet haft stor status, men i takt med de andres udvikling har det ikke været muligt for ham at "spille" sin rolle, hvilket har fået ham til at stå af.
• To piger har efter de første 5 uger valgt at vende tilbage til indgangens ordinære forløb. Det bliver spændende at se, hvordan det går fremover.
• En meget overvægtig elev har fået mod på fysisk aktivitet og har erkendt, at hans vægt er en hindring. Vi overvejer at få koblet en diætist på.

Evaluering af effekt

En egentlig effektmåling lader sig ikke gøre, men det vil være relevant at følge eleverne fremover for at se, hvor mange der ender med at få en uddannelse. Som evalueringsform er valgt et spørgeskema, der skal bruges i planlægningen af fremtidige forløb. Derudover er det aftalt, at der bliver lavet interview med enkelte elever i forhold til deres egen udvikling under forløbet.

Projektet er én af casene i temahæftet "God praksis i eud-grundforløb" (http://pub.uvm.dk/2002/eud/).

2. oplæg: Faglig kommunikation for læsesvage v/ Jette Liisborg, EUC Nord

Baggrund for projektet

EUC Nord er med i skolesamarbejdet i Nordregionen, hvor formålet med dette projekt er at øge rummeligheden i erhvervsskoleregi. Pilotprojektet er et målrettet tiltag i forhold til læsesvage elever. Der ligger en opgave i at udvikle læringsstrategier, der tager sigte på de ressourcesvage og frafaldstruede elever.

Man kan se på erhvervsskolernes uddannelsestilbud som en samfundsmæssig opgave, der skal løses, fordi der politisk er en målsætning om, at 95-97% af hver ungdomsårgang får en kompetencegivende uddannelse. Det er egentlig i det krav, problemerne opstår, idet vi hidtil kun har formået at fastholde ca. 83 % af hver ungdomsårgang i det samlede uddannelsessystem. Det betyder, at den resterende gruppe op til de 95-97% er frafaldstruede.

Målgruppe og foreløbige resultater

I forbindelse med udviklingen af et læringsmiljø for læsesvage eud-elever er der gjort en masse erfaringer. Selv om projektet ikke er slutevalueret, tegner der sig et tydeligt billede.

Målgruppen er helt konkret eud-elever fra grundforløbet. De er blevet opfordret til at vælge læse-/skriveværkstedet som valgfag af deres kontaktlærer og faglærer, men det er frivilligt.

Når der er tale om frivillighedsprincippet, viser frafaldet sig at være stort. Det dur simpelthen ikke i forbindelse med denne gruppe elever. De mangler ofte erkendelse af, at det er et problem, at de ikke har de helt basale færdigheder og kundskaber funderet noget bedre. De fortrænger ganske enkelt fakta. De mangler selvdisciplin, og det er alt for fristende at smutte hjem, når de andre har fri. Gruppen af elever er også kendetegnet ved, at de mangler vilje, motivation og initiativ. De har en tendens til at flygte fra problemerne. De skal hele tiden noget, når de bliver stillet over for en opgave. Derudover er der problemet med andre læreres holdning. Mange af dem synes, at deres fag er vigtigere for eleverne end at gå i læse-/skriveværkstedet og få de fundamentale færdigheder bragt på plads. Mange lærere har den holdning til denne gruppe elever, at de bare kan tage sig sammen, og opfatter dem som dovne og ligeglade.

Opdeling i risikogrupper

Projektgruppen er af den opfattelse, at med rummelighedsbegrebet kan vi nå langt i forhold til de ressourcesvage elever. Det betyder, at når man tager udgangspunkt i den enkelte elev også er villig til at opdele eleverne i risikogrupper, de stille og de støjende elever. De to grupper har så modsatrettet adfærd, at de ikke kan gøre brug af hinandens ressourcer. Tværtimod vil de udadrettede og støjende elever hæmme udviklingen hos de stille og indadvendte elever.

Det er stik imod vores traditionelle skolesyn. Gruppen mener ikke, at man kan overføre folkeskolens pædagogiske grundsyn på den resultatorienterede erhvervsskole.

Mere tid – mindre tidspres

Erfaringerne viser, at der er en meget stor gruppe elever, der simpelthen har brug for mere tid. Deres fundament er for spinkelt, men man ville med et specielt tilrettelagt forløb kunne erhverve sig det fundament af kundskaber, der skal til for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse.

Vores anbefaling er, at man laver et forløb, hvor eleverne uden tidspres stille og roligt kan tilegne sig de helt basale kundskaber i dansk, engelsk og matematik, inden de går videre til grundforløbet. Man kan jo ikke bygge et funktionelt hus, hvis soklen kun er halvt færdig.

Langsomme læsere

En stor del af eleverne læser meget langsomt, men de kan læse. Det tager tid at optræne en større læsehastighed, og de mangler træning i at formulere sig skriftligt. Selve skrivetræningen er tidskrævende, så derfor skal der opstilles overkommelige mål, sådan at de gradvist oplever stadig større sejre. Det skal være med til at give dem selvtillid og motivere til at yde den ekstra indsats, der skal til. Denne gruppe af elever har vi det godt med. Dem kan vi sagtens håndtere, fordi de opfører sig, som vi forventer, de skal.

Elever som ikke magter at vælge

De elever, der mangler vilje og gå-på-mod, er de elever, som vi ikke magter. De kan være belastet af omsorgssvigt fra forældre, der bevirker, at de har et meget lavt selvværd. De har meget tidligt i livet oplevet nederlag, fordi den kærlighed, der blev til dem, var for mangelfuld, og de krav, der blev stillet dem, var enten for store eller helt forkerte. Det har den betydning, at de ikke magter at træffe valg. De har et lavt forventningsniveau til sig selv. De ser ud som andre elever, men vi opfatter dem som værende ligeglade, umotiverede og dovne. Denne fejludvikling i personlighedsdannelsen tidligt i livet kan vendes til en gradvis større tillid til egne evner og formåen, men det er tidskrævende og fordrer et trygt og forudsigeligt læringsmiljø.

I skolen kommer det til udtryk ved, at de giver op på forhånd over for de krav om at træffe valg og løse opgaver. Selvtilliden er svingende, fordi den erhverves gennem det, man gør, hvorimod selvværd er en del af personligheden. Det er den holdning, man har til sig selv, og holdninger er dybereliggende og dermed sværere at lave om på. Det kan lade sig gøre at bryde disse mønstre, men der er nogle barrierer, der skal nedbrydes i vores uddannelsessystem. For det første er det tidskrævende at vende elevens selvværdsfølelse. Det er en proces, der stiller helt andre krav til lærerteamets kompetencer. Det kræver en holdningsændring, et nyt syn på den gruppe elever og omkring de bagvedliggende forsvarsmekanismer, og det stiller helt nye krav til rammer og ressourcer.

3. oplæg: IT fra neden – SoSUikt – et fællesskab om IT og nye læringsformer v/Jan Gejel, Social- og Sundhedsskolen i Århus

Formål og samarbejde

Social- og sundhedsskolerne indledte 1. januar 2000 et landsdækkende samarbejde, hvis mål var at integrere IT i undervisningen. Det var et udtalt pædagogisk projekt, og næsten alle skolerne deltog. Der blev ansat en projektleder, som skulle forestå etablering og udvikling af samarbejdet. Der var sket meget lidt med IT på skolerne, så der skulle startes forfra.

Samarbejdet tog form gennem skolernes udpegning af IT-kontakter og i kraft af, at man etablerede en række virtuelle rum, hvorigennem det daglige samarbejde fandt sted. Gevinsten ved dette improviserende koncept har helt afgjort været, at den lærergruppe, der har udviklet sig omkring IT, har været støt stigende, og at de lærere, der har involveret sig i IT-arbejdet, har gjort det af interesse. Det har betydet, at disse lærere har været gode inspiratorer for deres kolleger rundt om på skolerne, og det har forhindret en massiv modvilje blandt lærerne mod IT.

I dag er det faktisk sådan, at ganske mange lærere er i gang med IT-projekter, og at det er skoleledelserne, der ikke kan følge med og ikke kan honorere lærernes krav.

Mulighed for fortsat udvikling nødvendig

Organisationerne og deres ledelser må udvikle sig til at kunne håndtere omstillingerne. Det bør være en integreret del af projekterne, at den fortsatte udvikling er sikret. Der bør fra starten sikres midler til, at positive landvindinger kan udvikles videre efter endt projekt. Den allervigtigste erfaring er uomtvisteligt den, at der må gøres op med den holdning, at lærernes IT-arbejde ikke må koste noget eller i bedste fald meget lidt. Det er en helt forkert vej, hvis vi skal fastholde den positive udvikling på Social- og sundhedsskolerne og i resten af uddannelsessektoren. Der skal investeres massivt i udviklingen af nye læringsrum. Denne skævhed gav sig udslag i en bizar og beklagelig situation for skolerne, da projektet sluttede officielt. Da uddannelserne havde fået en reform, hvor arbejdet med IT og udvikling af elevernes personlige kompetencer var i fokus, netop da stoppede både ministeriets og skoleledelsernes interesse for at investere i projektets fortsatte arbejde.

Referent: Fagkonsulent Johnny Kristensen, UVM

Denne side indgår i publikationen "FoU-konference 2002" som kapitel 6 af 14
© Undervisningsministeriet 2002