7. Elevplan - et værktøj for skolen

Lad os for et øjeblik lukke øjnene og forestille os, at vi befinder os på en mellemstor skole, og at vi skriver år 2004.

Hvordan ser skolen ud? Hvordan er kulturen på skolen, og hvordan er klimaet for læring og undervisning? Hvordan omgås elever og lærere hinanden, og hvordan omgås eleverne indbyrdes?

I 2004 er eud-reformen stort set gennemført på skolen. Skolen ser faktisk frem til, at der bliver åbnet for yderligere reformer af undervisningen, rammerne og mulighederne.

Skolen har beskrevet sine læringsaktiviteter således, at de mange forskellige elever har mulighed for at vælge den læringsaktivitet og det indhold, som passer til hver især. Der tilbydes undervisning/ læring i værksteder, hvor læreren er vejleder og instruktør for dem, som har behov for det. Der tilbydes også muligheder for at arbejde teoretisk med stoffet i åbne læringscentre, hvor der er computeradgang, biblioteksfaciliteter og personale, som er uddannet til at vejlede og instruere eleverne. Eleverne bevæger sig rundt i læringslandskabet med større eller mindre sikkerhed afhængigt af, hvor længe de har gået på skolen. Eleverne har også mulighed for at besøge virksomheder, som fremstiller produkter, som har elevernes interesse, og hvor de kan lære af svende og mestre. Repræsentanter fra virksomheder er velkomne på skolen og inddrages regelmæssigt i undervisningen gennem oplæg, instruktion og informationsvirksomhed. Mestrene kan følge med i udbuddet af læringsaktiviteter via Elevplans offentlige sider. Mestre og andre virksomheders repræsentanter benytter regelmæssigt denne mulighed for at søge informationer og diskutere undervisningen med elever, lærere og ledelse.

Læringsaktiviteterne er ofte beskrevet i helheder, som giver eleverne kompetence i forhold til deres fremtidige erhverv.

Læringsaktiviteterne bliver regelmæssigt opdateret med den nyeste viden. Lærerne arbejder i team, som regelmæssigt mødes, tilrettelægger nye aktiviteter og redigerer andre. Aktiviteterne koordineres af en elevplankordinator, som arbejder tæt sammen med lærerteamet. En stor del af lærernes kompetenceudvikling sker i teamet gennem revision og diskussion af læringsaktiviteter.

Skolen har et udstrakt samarbejde nationalt og internationalt med andre uddannelsesinstitutioner. Eleverne kan således tilrettelægge læringsaktiviteter, som trækker på andre institutioners udbud, og som supplerer og udbygger elevens kompetence. En del elever benytter sig af denne mulighed, mens andre vælger mere traditionelt.

Skolens miljø er præget af læring frem for undervisning. Elever og lærere samarbejder om, at eleverne får den maksimale læring. Eleverne samarbejder, respekterer og hjælper hinanden vel vidende, at de som personer har forskellige læringsstile, forskellige niveauer og forskellige ambitioner.

Eleverne arbejder meget i grupper, men med individuelt ansvar for delprocesser. Eleverne danner deres egne grupper afhængigt af, hvor de er i deres læringsforløb. For at understøtte de sociale processer arrangerer skolen regelmæssigt sammenkomster, driver en café og tilbyder eleverne muligheder for forskellige fritidsaktiviteter.

"Sikken et fatamorgana" vil nogle skeptikere sikkert sige. Det er ikke så sikkert, at denne vision er det rene drømmesyn. Meget tyder på, at flere skoler er begyndt på denne proces.

Meget afhænger af de faktorer, som vi har beskrevet i de første kapitler. En anden vigtig ting er den måde, som skolen vælger at organisere sig på og herunder, hvordan den integrerer Elevplanarbejdet i skolens øvrige arbejdsprocesser.

Centralt eller decentralt styringsværktøj?

Elevplan er tænkt som et middel til at understøtte de væsentligste elementer af eud-reformen. Den er imidlertid også et godt instrument i lærernes pædagogiske diskussion og udvikling.

Elevplan er som udgangspunkt en tom "ramme", som kan udfyldes af lærerne på forskellig måde. Det er afgørende, hvordan denne "ramme" udfyldes. Som vi har påpeget tidligere, er det vigtigt, at der er mange forskelligartede læringsaktiviteter lagt ind. Elevplan giver muligheder, ikke begrænsninger.

På nogen skoler kan det være nødvendigt med en vis form for styring, f.eks. i form af udvalgte indtastere af læringsaktiviteter eller Elevplanredaktører, som de kaldes nogle steder. Dette skal sikre en vis ensartethed, at tingene bliver gjort til rette tid, og at der er mulighed for, at de bliver ændret, når det er ønskeligt.

Samarbejdet mellem Elevplanredaktører og øvrige lærere er særdeles vigtigt og bør fastlægges således, at ejerskabsfølelsen hos de lærere, der ikke er redaktører, i forhold til læringsaktiviteterne ikke forringes. Arbejdet med Elevplan er en væsentlig kilde til lærernes kompetenceudvikling og bør derfor prioriteres højt. Engagementet i arbejdet med beskrivelse af læringsaktiviteter vil være væsentligt højere, hvis man aktivt og regelmæssigt inddrages i arbejdet med Elevplan. Meget taler derfor for, at lærerteamet er den centrale faktor i arbejdet med at beskrive og udforme læringsaktiviteter, som skal indlægges i Elevplan.

Organisering af elevplanarbejdet

Den nærmere organisering af Elevplanarbejdet kan foregå på flere måder - mere eller mindre gruppeorienteret og med meget eller lidt ledelsesinvolvering. Det er op til den enkelte skole.

Det pædagogiske arbejde med Elevplan skal bindes sammen med skolens logistik og øvrige planlægning. Udvalget kan suppleres med en planlægger, som for hele skolen godkender de udbudte læringsaktiviteter og elevernes valg. Planlæggeren har også ansvaret for koblingen mellem læringsaktiviteter og elev /lærerskemaer (Easy-systemet). På den måde sikres det, at der er sammenhæng mellem den pædagogiske planlægning og den tekniske styring af aktiviteterne.

En skole har valgt denne måde at organisere arbejdet med Elevplan på:

De enkelte arbejdsopgaver er beskrevet sådan:

En anden skole har valgt at organisere Elevplanarbejdet således:

Brugerrettigheder og adgang

I øjeblikket kan man blive oprettet som Elevplanbruger i en af fem hovedbrugergrupper: Elev, medarbejder, redaktør for lærerteam, planlægger eller brugeradministrator. Der er til hver kategori knyttet en standardadgang, som giver adgang til de relevante oplysninger. Standardadgangen er bestemt ud fra en overvejelse af, hvad der er relevant for personen at have adgang til i Elevplan. Standardadgangen kan ændres, således at skolen selv kan definere sine adgange. Der er i alt p.t. mulighed for 91 forskellige brugerprofiler, og endnu flere kan i princippet oprettes, hvis det er nødvendigt.

Når Elevplan er fuldt implementeret, er det op til skolen selv at definere brugerrettigheder og brugeradgang for de pågældende grupper. Skolen kan altså vælge, at mange lærere skal have adgang til at beskrive og lægge læringsaktiviteter ind. Det er så op til skolen, på hvilket ledelsesniveau en læringsaktivitet skal godkendes og - når den er godkendt - hvornår den skal udbydes for hvilken periode.

Skolens praktiske organisering

Elevernes adgang til Elevplansystemet er vital. Eleverne har i princippet adgang til Elevplan døgnet rundt enten via skolens computere inden for skolens åbningstid, hjemmefra eller fra en netcafé. Eleverne kan også have adgang til Elevplan i deres praktikvirksomhed.

Eleverne og lærerne er ikke bundet til skolens computer. Kontaktlæreren kan fra sit hjem via sin computer give eleverne karakterer eller forberede en samtale med en elev. Kontaktlæreren kan også få et overblik over elevens kompetenceregnskab og sammenholde dette med elevens personlige uddannelsesplan.

På samme måde kan eleven arbejde med sin personlige uddannelsesplan, tjekke sit kompetenceregnskab, simulere et nyt forløb og forberede sig på samtalen med kontaktlæreren mv.

Vedligeholdelse af computere og programmel til Elevplan bør prioriteres højt. Erfaringer fra skolerne viser, at hvis hard- og software ikke virker her og nu, mister eleverne lysten og modet til at bruge dem.

I forbindelse med elev- og kontaktlærersamtaler bør der være mulighed for, at parterne sammen kan sidde ved en computer og se på læringsaktiviteter, simulere aktiviteter, se på scorekort mv.

Kvalitetssikring og vedligeholdelse

Det er vigtigt, at ansvaret for vedligeholdelse og udvikling af Elevplan fastholdes i lærerteamet. Når lærerteamet har fået erfaringer med læringsaktiviteterne, skal aktiviteterne revideres og beskrives på ny og indlægges i Elevplan. Elevplanbeskrivelserne må ikke være beskrivelser, som er forældede. De skal være opdaterede og på niveau med skolens målsætninger.

Dette kan sikres gennem en udbredt lærerdeltagelse i beskrivelserne og forarbejdet. Elevplanbeskrivelserne skal regelmæssigt vurderes og evt. revideres eller fjernes helt.

Når skolen får nye faciliteter, nye værkstedsmuligheder eller indgår i nye samarbejder, får det konsekvenser for de udbudte læringsaktiviteter, der så skal revideres og nytænkes.

Det er er en god idé, at skolen udpeger en ansvarlig for processen og udarbejder en procedure for denne. Eud-loven stiller krav til skolerne om at udarbejde planer for kvalitetssikring af undervisningen, og kvalitet skal således medtænkes på en langt mere vidtrækkende måde end tidligere.

Sammenkoblingen med den lokale undervisningsplan

Den lokale undervisningsplan redegør for, hvordan den enkelte skole "udfolder" de uddannelser, man gennemfører dér¹⁰. Der vil være nogle overordnede betragtninger om skolen og eventuelt om skolesamarbejder. Der vil være beskrevet, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser, man har gjort sig på skolen. Skolens bedømmelsesplan indgår som et væsentligt element i den lokale undervisningsplan.

I den lokale undervisningsplan skal det beskrives, hvilke principper man på skolen har valgt med hensyn til evt. opdeling af mål i delmålpinde, oprettelse af læringselementer samt oprettelse og udbud af læringsaktiviteter. I den lokale undervisningsplan kan med fordel indgå enkelte eksempler på læringsaktiviteter, der viser spændvidden i de aktiviteter, som skolen tilbyder eleverne. Ud over de overordnede, principielle afsnit i den lokale undervisningsplan, fungerer de udbudte læringsaktiviteter i Elevplan som bilag til planen.

Skolen skal udføre og understøtte arbejdet i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Dette gælder i særlig grad på hovedforløbet. Det kan fremme den konkrete dialog mellem skolens repræsentanter og de lokale mestre og virksomheder at bruge læringsaktiviteterne i Elevplan til at vise, hvad skolen kan tilbyde. Tilsvarende har virksomhederne og mestrene muligheder for at kommunikere og samarbejde med skolen om udvikling af aktiviteter gennem Elevplan. Der er muligheder for at indlede et langt mere udbygget og frugtbart samarbejde om undervisningens mål og metoder, hvor virksomheder og skole kan samarbejde, supplere hinanden og udvikle nye produkter.

Vidensdeling som bidrag til skolernes kvalitetsudvikling

Offentligheden, dvs. i princippet alle, som har adgang til Internettet, kan via Elevplan få oplysninger om den enkelte skole, de enkelte indgange, hovedforløb, specialer og de udbudte læringsaktiviteter. Den offentlige del af Elevplan henvender sig til kommende elever, deres forældre, vejledere i grundskolen samt virksomheder/mestre.

Når Elevplan er helt udbygget, giver den lærerne og eleverne gode muligheder for at se læringsaktiviteter på andre skoler og uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne er så at sige blevet "gennemsigtige". Det kan medføre større konkurrence mellem skolerne, idet man må forvente, at eleverne vil begynde at kigge til naboskolerne for at sammenligne læringsaktiviteterne dér med dem, der udbydes på deres egen skole.

Og den øgede åbenhed kan betragtes som en gave til samtlige skoler. Nu er man kun et klik fra den gode idé til en læringsaktivitet, som ens lærerkollega i den anden ende af landet fortalte om for nylig. Og ens egne gode læringsaktiviteter - og principper for opbygning af læringselementer etc. - bliver nu med ét udbredt til hele landet. Det vil, når traditionerne for 'hemmeligheden i klasseværelset' er brudt, give de enkelte en glæde ved vidensdeling. Og på skolesystemniveau vil det uden tvivl betyde et kvalitetsløft i eud-undervisningen på erhvervsskolerne. Og så er det jo ikke utænkeligt, at den lokale folkeskole eller det lokale gymnasium, når de opdager denne 'guldgrube' af idéer, vil benytte dele af dem i deres egen undervisning.

Den løbende udvikling af Elevplan

Elevplan er et dynamisk system, hvor der til stadighed sker en tilpasning efter brugernes erfaringer med systemet. Det sker via indmeldinger fra Elevplankonsulenter og brugere af systemet til prioriteringsgruppen, som er nedsat ind til videre med repræsentation fra skolerne (Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler og Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening), UNI·C, itai og Undervisningsministeriet.

Næste trin bliver at tilpasse systemet lidt bedre til de merkantile uddannelser og videreudvikle de muligheder, der ligger for et bedre samspil mellem skole, elev og praktiksted.

Endelig vil der løbende blive lagt relevante links ind i Elevplan, fx til den kommende praktikpladsportal, hvor virksomheder med ledige praktikpladser kan lægge deres 'CV' ind med det formål at finde en elev, som er villig til at tegne en uddannelsesaftale. Og til portalen for undervisningsmidler 'EMU.dk', som er ved at blive udbygget på erhvervsskoleområdet.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan" som kapitel 7 af 8
© Undervisningsministeriet 2002