Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

5. Elevplan - et værktøj for lærerne





Alle lærere skal kunne oprette læringsaktiviteter. Det indebærer en teknologisk, organisatorisk og indholdsmæssig ændring af lærerens dagligdag.

  • Teknologisk, fordi det er nødvendigt, at lærerne kan anvende den hardware og software, der knytter sig til programmet. Det indebærer for mange lærere en større skriftlighed at "fodre" programmet med sine faglige og pædagogiske ideer.
  • Organisatorisk, fordi det at udvikle, gennemføre og revidere læringsaktiviteter har bedst betingelser for at lykkes, når lærerne arbejder i team.
  • Indholdsmæssigt, fordi det at fokusere på elevens kompetenceudvikling indebærer, at faglighed og didaktik går hånd i hånd.

Disse forhold hænger sammen. Hvis man ændrer på et af elementerne, får det konsekvenser for de andre. Det vil vi i det følgende se lidt nærmere på.

IT-anvendelse

Lærere og elever skal kunne anvende Elevplan. Mange lærere føler nok, at eleverne har lettere ved at sætte sig ind i informationsteknologien. Men det er absolut nødvendigt, at lærerne også opnår stor fortrolighed med programmet. Nogle lærere har ikke haft lejlighed til at anvende IT. For andre ligger der måske en barriere i branchens kultur.

 
En lærer fortæller: "Vi har hidtil haft et stort ark papir på lærerværelset, hvor vi "hakker af ", hver gang en elev har lavet noget færdigt. Vi ved godt, vi kun er ved begyndelsen. Lærerne på værkstedet er ikke så meget for computere. Men vi er da begyndt at tale om, at det bliver lettere med Elevplan. Så kan læreren lægge besked til eleven i elevens personlige postkasse. Men det kommer nok til at tage tid."
     

Men for at det virker i den enkelte afdeling hos det enkelte lærerteam, er det nødvendigt, at der er tilstrækkelig adgang til IT, og at hver lærer har sin egen postkasse. Man kan forestille sig, at megen kommunikation både mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og elever - og på sigt mellem lærer, elev og praktikvirksomhed - vil foregå elektronisk.

Skriftlighed

Elevplan indebærer skriftlighed for både lærere og elever. Forklaringer om, hvad opgaverne går ud på, har mange lærere været vant til at give eleverne mundtligt. Det kunne også lade sig gøre, da man havde klasser. Men nu, hvor man kan risikere både at have elever på holdet, som er langt i deres uddannelsesforløb, og andre, der lige er begyndt, bliver læreren "rundtosset", hvis han hver gang skal fortælle, hvad opgaverne eller læringsaktiviteterne går ud på.

I lærerteamet kan man give sin egen beskrivelse et serviceeftersyn. Det kan være en god idé, når man er tilfreds med indholdet, at "holde beskrivelsen ud i en arms længde" og læse den med elevernes øjne. Er beskrivelsen skrevet motiverende? Er den skrevet, så eleverne kan se, den er relevant? Er den skrevet på en overskuelig måde? Er der svære ord, som eleverne ikke har forudsætninger for at kende?

Hvis det sproglige serviceeftersyn viser, at man må svare nej til de ovennævnte spørgsmål, kan det være, fordi beskrivelsen har:

  • for lange sætninger
  • for mange sammensatte ord ("trykluftsventilafprøvning")
  • for mange sætningsord ("erhvervelse", "sammensætning")
  • for megen brug af passiv ("der gennemføres, der evalueres")
  • for mange abstrakte udtryk (en skovl er en skovl og ikke et graveredskab)
  • for uoverskuelig og rodet layout
  • for mange mekaniske fejl (stavning, tegn o.lign.).
   
I en afdeling havde man mange problemer med at beskrive læringsaktiviteter. De var fyldt med stave- og tegnfejl, som nogle af eleverne kommenterede. Lærerteamet besluttede derfor at udnævne en grundfagslærer til "skrive-coach". I nogle tilfælde hjalp hun med at skrive. I andre tilfælde rettede hun stavefejl.
   

Man kan se andre eksempler på, hvordan skoler, afdelinger eller lærerteam har organiseret sig mht. det at beskrive læringsaktiviteter i kapitlet om "Elevplan - et redskab for skolen".

Lærersamarbejde

Lærersamarbejde er nødvendigt, når det skal besluttes, hvilke læringsaktiviteter man skal udbyde i afdelingen. Det er lærerteamet, der skal være med til at vurdere, hvordan man tilpasser læringsaktiviteterne til branchens kultur og den relevante elevgruppe. Det kan ingen lærer gøre alene. Det forudsætter debat, stillingtagen og beslutning i lærerteamet. Det indebærer også en fælles stillingtagen at beslutte, hvordan de enkelte UVM-fag indgår i læringsaktiviteter.

Det kræver lærersamarbejde at udvikle de enkelte læringsaktiviteter. Mange vil have en tværfaglig karakter, der indebærer en fælles planlægning. Hvordan tilrettelægger vi undervisningen i den enkelte læringsaktivitet? Hvordan fremmer vi elevernes forståelse af, hvad det hele går ud på?

Ligeledes kræver det lærersamarbejde, når læringsaktiviteterne gennemføres. Når de elever, som den enkelte lærer har på sit hold, er på forskellige trin i deres uddannelsesforløb og måske oven i købet har forskellige mål med deres uddannelse, er det nødvendigt, at lærerne løbende taler sammen.

   
En lærer fortæller: "Vi er fire lærere, som danner et team. Vi holder et to-timers møde hver uge. Det er helt nødvendigt med de møder. Det fungerer ikke de steder, hvor de ikke holder møde hver uge. Vi er alle både faglærere og kontaktlærere. Teamet bag kontaktlæreren er det allervigtigste."
    

Endelig er det nødvendigt med et godt lærersamarbejde i evalueringen af eleven. Det gælder både den løbende og den afsluttende evaluering.

Det kræver stor didaktisk bevidsthed hos lærerne at arbejde med Elevplan (nogle kalder det metadidaktisk bevidsthed).

Læreren som konsulent

I mange beskrivelser af læringsaktiviteter står der under "læringsmiljø": "Du vil kunne bruge læreren som konsulent". Som konsulent er læreren sparringspartner i elevens arbejde med læringsaktiviteten. Det kan indebære, at læreren skal rådgive én elevgruppe i én fase af deres proces. Det kan f.eks. være med at overskue, hvilke valgmuligheder eleverne har med hensyn til valg af design og materialer. Kort tid efter skal læreren måske hjælpe en anden gruppe med at finde ud af, hvordan den tilrettelægger sin fremlæggelse.

Det kan også betyde, at læreren, afhængigt af de enkelte elevgrupper, skal kunne veksle mellem at give meget lærerstøtte f.eks. ved at oplyse konkrete tekstsider eller demonstrere præcist, hvordan arbejdet udføres. I en anden sammenhæng kan han give eleverne mulighed for større selvstændighed, f.eks. ved at henvise til kompendier og links, hvor eleverne kan finde relevante oplysninger. Selvstændigheden kan også bestå i at lade eleverne selv lave planen for arbejdet.

 


Denne side indgår i publikationen "Elevplan" som kapitel 5 af 8
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top