Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

3. Eksempler på læringsaktiviteter





Dette kapitel indeholder eksempler på læringsaktiviteter. Kapitlet er opdelt i tre dele:

  • I første del er der eksempler på læringsaktiviter, der henvender sig til elever på grundforløb. Der er eksempler på læringsaktiviteter fra flere indgange.
  • Anden del omhandler læringsaktiviteter på hovedforløbet.
  • I tredje del er der eksempler på læringsaktiviteter, som eleverne selv opretter og beskriver.

Hvert eksempel begynder med en introduktion, hvor læringsaktivitetens sammenhæng ridses op. I introduktionen gør vi rede for de særlige forhold ved netop denne læringsaktivitet.

Dernæst følger beskrivelsen af læringsaktiviteten i den skabelon, vi gennemgik i foregående kapitel. Af pladshensyn vil udfyldningen af felterne ikke være fuldstændig. Vores fokus ligger i de felter, der kræver pædagogiske overvejelser.

Eksemplet slutter med kommentarer til aktiviteten set i et didaktisk perspektiv.

Læringsaktiviteter på grundforløbet

I det følgende beskriver vi eksempler på fire læringsaktiviteter fra grundforløb.

Hår og farver. Vejledning af kunder

Aktiviteten gennemføres på indgangen service. Det er en aktivitet, der fortrinsvis retter sig mod de elever, som har tænkt sig at uddanne sig til frisør.

Fagene inden for serviceindgangen er karakteriseret ved stor kundekontakt. Virksomhederne bliver båret af dygtige medarbejdere. Medarbejdere, der både er håndværksmæssigt dygtige, og som forstår at bruge deres faglige viden i relation til den enkelte kunde. Dette gælder i høj grad frisørområdet. Der stilles krav om håndværksmæssig kunnen, fleksibilitet, psykologisk indsigt og service over for kunder.

Hår og farver. Vejledning af kunder

1. Elevrettet beskrivelse I denne læringsaktivitet får du lejlighed til at arbejde med hår, farver og kundevejledning. De fleste synes, det er dejligt med et ændret udseende en gang i mellem. Det er blevet almindeligt at eksperimentere med hårfarven. Nogle kunder er til stærke signalfarver og andre er til diskrete nuancer. Frisøren har mange muligheder for at vælge den rigtige farve, så person, farve og frisure går op i en højere enhed.

Der er mange ting, frisøren skal overveje:

  • Hvordan virker de enkelte hårfarvningsprodukter på forskellige hår typer?
  • Hvordan kan man finde ud af, hvilke farver der klæder den enkelte kunde?
  • Hvordan vejleder man kunden?
  • Er der miljø- og sundhedsmæssige forhold, man skal tænke på?

I denne aktivitet lærer du på en sundheds- og miljømæssig forsvarlig måde at få de ønskede farvevirkninger frem, når du anvender hårfarvningsprodukter på forskellige hårtyper.

Du lærer at lave en farveanalyse. Du lærer at vejlede forskellige kunder i farvevalg under hensyn til kundens personlige smag, hårtype, frisure og frisørfaglig kvalitet.

I løbet af læringsaktiviteten arbejder du med din egen personlige farvelogbog. Heri skriver du om dine erfaringer og eksperimenter med hår, farver og kundevejledning. Logbogen vil være et vigtigt arbejdsredskab i din videre uddannelse.

Afdeling NN
Varighed To uger
Kontaktperson NN

[Billede: Her ses et billede af en pige der sætter hår på en dukke]

Uddannelse

Indgang Service
Familie Stil og design
Hovedforløb  
Niveau Begynder.
Der vil være mulighed for at arbejde med meget lærerstøtte (niveau D) og meget selvstændigt (niveau A). Tal med din kontaktlærer om, hvilket niveau du bør vælge.
Anden tilknytning  

 

Elevforudsætninger

Elevforudsætninger For at kunne deltage i aktiviteten skal du have gennemført følgende læringsaktiviteter eller have tilsvarende kvalifikationer:
  • Materialeforståelse: Hårfarvning - relevante begreber og terminologi
  • Psykologi A: Kommunikation, samarbejde, samspil
  • Stil, form, farve og design: Opbygning af farveskala

 

Læringselementer

Psykologi B Du lærer at vurdere og tage stilling til konkrete psykologiske problemstillinger hentet fra frisørens hverdag.

NB! For elever med merit for psykologi vil det være muligt at erstatte dette læringselement med et valgfrit element. Tal med din kontaktlærer.

Materialeforståelse Du lærer at anvende materialer i forhold til teknik, miljø og økonomi.

Du lærer at overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer.

Stil, form, farve, design Du lærer at give en kritisk vurdering af visuelle udtryk og at kunne giveudtryk for din personlige holdning til kvalitet.

Du får kendskab til forskellige livsformer, livsstil, funktion og form, redskaber, miljøforhold og teknologi inden for frisørområdet.

Arbejdsmiljø Du opnår forståelse for og kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø.
Produktion, service og kvalitet Du lærer at give den rette kundebetjening efter bearbejdning af informationer til brug ved planlægning af serviceydelsen.

Du lærer at planlægge og gennemføre serviceydelsen under hensyntagen til miljømæssige faktorer ved metoder og teknikker.

Du lærer at dokumentere planlægningen af eget arbejde og vurdere kvalitet i forhold til arbejdsresultatet.

 

Læringsmiljø

Læringsmiljø Denne læringsaktivitet foregår hovedsageligt på frisørens arbejdsplads, salonen. Anvendelse af hårfarvningsprodukter på forskellige hårtyper og kundevejledning er en væsentlig del af frisørens hverdag. Eksperimenter med produkter og fremstilling af farvemappe foregår i farvelaboratoriet.

Under læringsaktiviteten er der fri adgang til skolens salon og farvelaboratorium.

Form Du er selv med til at tilrettelægge, hvordan du fordeler din tid i farvelaboratoriet og salonen. Det afhænger af din læringsstil. Hvis du f.eks. synes, du får det bedste overblik ved først at lave farvemappen med til hørende eksperimenter, bruger du den første tid i farvelaboratoriet. Først derefter går du i salonen og afprøver det, du har lært, på parykker og rigtige modeller. Hvis du derimod synes, du lærer bedst ved at eksperimentere med parykker og modeller, begynder du i salonen. Først når du har erfaringer her, begynder du at fremstille din farvemappe.

Der vil være indlagt småkurser i materialeforståelse. Du skal selv melde dig til disse kurser. Oplysning om kurserne finder du i salonens opslagstavle.

Hvis du har forudgående erfaringer med hårfarvningsprodukter og hårtyper, vil der være mulighed for at arbejde med supplerende opgaver efter aftale med læreren.

Læringselementet psykologi 2 tager udgangspunkt i cases fra frisørernes hverdag. Det vil foregå som en blanding mellem læreroplæg, dialog og arbejde med cases.

Undervisningsmaterialer Kompendium udleveres ved start. Du får mulighed for at se eksempler på farver og frisurer i brochuremateriale fra forskellige leverandører.
Link Dansk moderåd: www.Danskmode.dk
Link i øvrigt Opgaver til farvemappen finder du på skolens intranet.
Andet Du kan se eksempler på forskellige farvemapper i afdelingens elevbibliotek. Se under "Farvemapper".

 

Evaluering

Evaluering Der lægges vægt på faglig kvalitet i anvendelse af hårfarvningsprodukterne, overholdelse af sundheds- og miljømæssige forholdsregler og på en omhyggelig og individuel vejledning af kunderne. Ligeledes lægges der vægt på, at du løbende er i stand til at reflektere over dine erfaringer med hår, farver og kundevejledning i din farvelogbog og kan vurdere kvaliteten i eget og andres arbejde med hår, farver og vejledning af kunder.

Evalueringen af farveanalyse, kundevejledning og indfarvning af hår foregår som observation og efterfølgende samtale mellem lærer og elev om forløbet. I samtalen skal du gøre rede for dine valg mht. vejledning, farveprodukt og sundheds- og miljømæssige forholdsregler.

Løbende erfaringer med arbejdet med hår, farver og kundevejledning noteres i din farvelogbog i afsnittene: Hvad har jeg lært om produkter? Hvad har jeg lært om farveanalyse? Hvad har jeg lært om kundevejledning? Hvordan lærer jeg bedst?

Alle elever deltager som opponenter i slutevalueringen af de enkelte indfarvninger. Evalueringen foregår i mindre grupper, hvor eleverne på skift fremlægger farvelogbøger og er opponenter på fremlæggelsen.

Slutevalueringen resulterer i en udtalelse.

Intern beskrivelse  

 

Ressourcer/Rammer

Lærerkvalifikationer Uddannede faglærere inden for de relevante områder.
Udstyrstype Fagrelevant værktøj og materialer.
Lokaletype Salon og farvelaboratorium.

Kommentar:

Frisørens arbejdsplads, salonen, er det fysiske omdrejningspunkt for denne læringsaktivitet. Derudover er der etableret et farvelaboratorium, der gør, at den enkelte elev kan vælge sin rækkefølge med hensyn til gennemførelse af læringsaktivitetens elementer. Der er altså mulighed for at tilgodese forskellige læringsstile.

Læringsaktiviteten kan tilrettelægges efter forskellige elevforudsætninger. Nogle elever kan selvstændigt arbejde med processen. Andre elever kræver mere vejledning og undervisning af læreren. Det er vigtigt, at eleverne selv får mulighed for at vælge, hvor meget lærerstøtte de ønsker. Ligeledes er der mulighed for, at elever med merit i grundfaget psykologi får alternative tilbud. Der er også mulighed for differentiering med hensyn til sværhedsgrad i udarbejdelse af farvemappen. Det tilgodeser elever med forudgående faglig kompetence.

Evalueringen af aktiviteten foregår som observation (af farvning og kundevejledning), som gensidig evaluering (opponenter på hinandens fremlæggelse), og som selvevaluering (vha. fastholdelse af erfaringer i farvelogbogen). Evalueringsformerne er valgt for at understøtte praksislæringen mht. de frisørmæssige færdigheder. Elevens refleksion styrkes dels gennem den gensidige evaluering og dels gennem fastholdelse af egen læring i farvelogbogen.

Læg mærke til, at der er indlagt småkurser, som eleverne selv skal tilmelde sig. Derved får eleverne lejlighed til selv at være med til at vurdere egne læringsbehov.

  
Til overvejelse
  • Hvordan kan man tilbyde alternative læringselementer til elever med merit?
  • Hvordan kan man i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af læringsaktiviteten understøtte elevernes forskellige læringsstil og behov for lærerstøtte?
  • Hvordan kan man bruge logbog til udvikling af faglig refleksion?

Konstruktion af ventilationsanlæg

De virksomhedsområder, som indgår i håndværk og teknikindgangen, har undergået en række ændringer i de senere år. Det er karakteristisk for udviklingen, at der satses meget på samarbejde, selvstændig stillingtagen, planlægningsevne, kreativitet og serviceydelser. En række af de traditionelle fagligheder er på retur, mens andre er bevaret.

Læringsaktiviteten "Konstruktion af ventilationsanlæg" giver mulighed for dels at udvikle elevernes faglige kvalifikationer, dels deres samarbejdsevne, kreativitet og servicemindedhed. Aktiviteten integrerer flere grundfag og fælles områdefag, og giver eleverne mulighed for at demonstrere deres serviceevner i forhold til kunder.

Konstruktion af ventilationsanlæg

1. Elevrettet beskrivelse Køkkenpersonalet på skolen har klaget over manglende ventilation i det varme køkken. I har fået til opgave at løse problemet. Opgaven omfatter opmåling af ventilationsbehov, planlægning og udformning af ventilation, valg af materialer til fremstilling, produktionen af prototype, samt tegning og diagram over tilslutning til el. I skal endvidere beregne materiale forbrug og kostpris.

Opgaven rejser en række spørgsmål:

  • Hvordan beregner man ventilationen?
  • Hvilke ting skal man tage hensyn til, når man planlægger og udformer et ventilationsanlæg?
  • Hvilke materialer kan man vælge imellem? Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige materialer?
  • Hvilke miljømæssige hensyn skal der tages i produktionen?
  • Hvordan laver man et flot ventilationsanlæg?
  • Hvordan rengøres det?
  • Hvilke sammenføjningstekniker er det mest hensigtsmæssigt at anvende?
  • Hvad kommer et sådant ventilationsanlæg til at koste?
  • Hvilken information skal brugeren have for at kunne anvende ventilationsanlægget optimalt?

Når du har gennemført læringsaktiviteten tilfredsstillende, vil du være i stand til at vælge passende materialer til et ventilationsanlæg, beregne materialeforbrug og kostpris, planlægge en arbejdsopgave i samarbejde med dine kammerater og fremstille en prototype af et ventilationsanlæg. Du vil få viden om, hvordan de miljømæssige hensyn tilgodeses i produktionen, og hvordan et ventilationsanlæg virker. Du vil kunne instruere brugere i at anvende og vedligeholde et ventilationsanlæg, og være i stand til at løse opgaver i samarbejde med andre.

Afdeling Håndværk og teknik
Varighed Fire uger
Kontaktperson NN

 

Uddannelse

Indgang Håndværk og teknik
Familie Teknikfamilien
Hovedforløb  
Niveau Begynder
Anden tilknytning  

 

Elevforudsætninger

Elevforudsætninger Forudsætninger for at deltage i projektet er, at du har gennemført læringsaktiviteter, som indeholder de grundlæggende målpinde i sammenføjningsteknik og montage- og installationsteknik.

Du har endvidere gennemgået grundkursus i arbejdsmiljø.

 

Læringselementer

Industrielt design Du får forståelse for formgivningens og æstetikkens betydning. Du styrker din bevidsthed om forholdet mellem formmæssige og funktionelle aspekter.

Du får praktisk øvelse i formulering og løsning af mindre formgivnings og designopgaver.

Arbejdsmiljø 2 Du opnår forståelse for og kan bidrage til bestræbelser på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø.

Du opnår viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø.

Industriel produktion 1 Du opnår færdigheder i enkle planlægningsværktøjer og teknikker. Du kan efter vejledning udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesop gaver ved hjælp af bukning, valsning, skæring og klipning. Du kan tillige løse enkle sammenføjningsopgaver ved anvendelse af svejsning, lodning mv.

Du kan foretage korrekt installation og tilslutning af givne komponenter samt under vejledning montere elstyringer.

 

Læringsmiljø

Læringsmiljø I perioder kan I benytte multiværksted og teorirum med computeradgang efter behov. I kan frit bevæge jer i multiværkstedet og de andre lokaler. I har mulighed for at opsøge jeres lærer, som kan vejlede og hjælpe jer. I har også mulighed for at besøge og søge rådgivning i en virksomhed, som producerer ventilationsmateriel. I kan samarbejde med personalet i køkkenet mht. erfaringer om, hvordan ventilationsanlægget virker/ikke virker. I kan også besøge storkøkkener mv. for at danne jer indtryk af, hvordan ventilationsanlæg dimensioneres og virker i andre køkkener.
Form Læringsaktiviteten er et projekt, hvor I i grupper på tre-fire deltagere selv er med til at planlægge hele processen. I vil i gruppen have stor indflydelse på, hvilket produkt I fremstiller. Hvis I vælger niveau A, som er det højeste niveau, får I selv lov til at vælge udformning, materialer og præsentationsmetode. Hvis I vælger niveau D, får I en tegning udleveret, som nøje beskriver, hvordan ventilationsanlægget kan udformes, hvilke materialer I kan anvende samt installation. Mellem de to niveauer, ligger niveau B og C, hvor der indgår forskellig grad af selvstændighed i opgave løsning og lærervejledning.

Generelt kan I søge vejledning og støtte efter behov. I kan også rekvirere kurser.

Undervisningsmaterialer I vil få udleveret kompendiet "Ventilationsanlæg i industrikøkkener" og informationsblade fra "Dansk Standard". Desuden vil der være brochure materiale og cd-rommer fra et antal firmaer.

På skolens intranet ligger der beskrivelser af de forskellige typer ventilations- og installationsvejledninger. Dansk Metals cd-rom om arbejdsmiljø kan tillige benyttes.

Link www.ds.dk
Link i øvrigt www.skolens_hjemmeside.dk
Andet  

 

Evaluering

Evaluering I bliver bedømt på det færdige produkt mht. planløsning, anvendelse af sammenføjningsteknikker, arbejdstegninger, hensyntagen til æstetik og effektivitet i formgivningen samt vedligeholdelses- og rengøringsmuligheder af ventilationsanlægget. De miljømæssige løsninger, herunder beregninger af ventilationskapacitet og belastningsgrad indgår også. I evalueringen indgår jeres brugervejledning samt præsentationen af denne og af produktet over for kundegruppen.

I evalueringen indgår tillige en vurdering af jeres samarbejde og problemløsning i løbet af aktiviteten. Har I kunnet inddrage alle i gruppen i arbejdet? Har I selv løst evt. problemer, eller skulle I have hjælp udefra?

Den afsluttende evaluering foregår som en præsentation af jeres planløsning. I præsenterer denne over for lærer, en lærer udefra samt de øvrige elevgrupper, som derefter vurderer og karaktersætter planløsningen.

Løbende evaluering:
Har I overholdt jeres tidsskema? Har I været i stand til justere undervejs? Den løbende evaluering foretages på baggrund af lærernes observationer i projektperioden.

Lærerens observationer dokumenteres via et observationsskema. Observationerne diskuteres i dialog med eleverne.

Intern beskrivelse Det vil tælle positivt i evalueringen, hvis I er i stand til at pege på de steder i processen, som I nu ville lave anderledes.

 

Ressourcer/Rammer

Lærerkvalifikationer Lærerteam som tilsammen behersker svejsning, pladebearbejdning og andre bearbejdningsteknikker. Tillige indgår der en lærer, som har kvalifikationer i arbejdsmiljø og design.
Udstyrstype Multiværksted med svejsefaciliteter, diverse bearbejdningsmaskiner, håndværktøjer mv. samt studierum med pc-adgang (Internet).
Lokaletype Multiværksted samt studierum med pc-adgang (Internetadgang).
Deltagere 12- 24, afhængig af multiværkstedets størrelse.
Budget Materialeudgifter 10.000 kr.

Kommentar:

Opgaven er realistisk og har høj "brugsværdi". Eleverne har mulighed for at opnå kompetence i forhold til hele arbejdsprocessen, dvs. analyse af opgaven, planlægning, udførelse og vurdering.

Læringselementerne er sammensat af målpinde fra flere UVM-fag. Industrielt design indeholder målpinde fra stil, form og farve, mens læringselementet Industriel produktion indeholder målpinde fra arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling, begynder B, bearbejdningsteknik, sammenføjningsteknik, og montage og installationsteknik. Læringselementet arbejdsmiljø indeholder målpindene 1 og 3.

Aktiviteten kan lægges tidligt i et forløb, hvis der indgår kursusfag i f.eks. montage- og installationsteknik. Men den kan også lægges senere, hvor eleverne har opnået målpinde fra UVM-fagene montage- og installationsteknik og sammenføjningsteknik og derfor kan få frie hænder i projektprocessen. Den beskrevne aktivitet er et eksempel på det sidste.

Elevernes kreativitet i planløsningen og deres evne til at præsentere brugervejledning i korrekt brug og vedligeholdelse over for kunderne (i dette tilfælde køkkenpersonalet, men det kan også være køkkenledere på plejehjem, i storkøkkener mv.) indgår i evalueringen. Ligeledes fokuseres der i denne læringsaktivitet på, at eleverne skal reflektere over, hvordan de har grebet arbejdet an, og hvad de næste gang vil lave anderledes. En sådan refleksion fremmer elevernes evne til at lære af egne fejl og til at lære at lære.

  
Til overvejelse
  • Hvordan får man eleverne til at udnytte alle deres potentialer?
  • Hvordan får man eleverne til at indse, at det ikke gør noget at lave fejl, bare man lærer af dem?
  • Hvordan kan man inddrage eleverne i hele arbejdsgangen?
  • Hvor kan man hente inspiration udefra?

Cafeen - de unges mødested

Den følgende læringsaktivitet hører til i indgangen fra jord til bord. Den retter sig mod elever, som sigter mod at blive kok/ tjener, cafeteriaassistent og smørrebrødsjomfru, men andre elever på indgangen vil også kunne få udbytte af projektet.

Indgangen er overvejende en servicebetonet indgang. Kokke/ gastronomuddannelsen er et modefag. Branchen er kendt for sit spændende, men noget dårlige arbejdsmiljø: Højt tempo i varme eller kolde lokaler. Samtidig virker branchen som en magnet på mange unge, heraf en del med gymnasiebaggrund. Branchen giver mulighed for at rejse og opleve eksotiske lande og omgivelser. Branchen er præget af hurtige skift i kundepræferencer over for bestemte virksomhedskoncepter (diskotek, natbar, cafe, kaffebar, natklub etc.). "Cafeen - de unges mødested" viser nogle af de potentialer, som ligger i branchen, og giver mulighed for, at eleverne kan udvikle deres faglighed, kreativitet, fantasi og samarbejdsevne i samspil med kundegrupper.

Cafeen- de unges mødested

1. Elevrettet beskrivelse Cafeen, som mødested for unge, er for alvor slået igennem i dag. Over hele verden dukker den ene cafe op efter den anden. Det er vigtigt, at cafeen finder sit eget image og sin egen stil. Miljøet er meget internationalt. På cafeerne mødes mange nationaliteter, og der tales meget engelsk. Det er også i Danmark et sted, hvor mange nationaliteter mødes. Det er derfor naturligt, at arbejdssproget og kommunikationen med gæsterne foregår på engelsk. Der bliver mange job på cafeerne i fremtiden.

Indretningen og driften af en cafe rejser en lang række spørgsmål:

  • Hvilke kunder skal der satses på?
  • Hvilke retter er bedst egnet?
  • Hvilke råvarer er gode at anvende?
  • Hvordan fremstilles retterne?
  • Hvordan skal de anrettes, og hvad skal de koste?
  • Hvordan sikres det, at varerne bliver solgt?

Ved at deltage i caféaktiviteten lærer du en række af grundtilberedningsmetoderne i det varme og kolde køkken og i bageriet. Du lærer at arbejde på en hygiejnisk måde. Du får repeteret og forbedret engelskkundskaber og får et godt kendskab til gæstebetjening og til drift og markedsføring af en cafe.

Afdeling NN
Varighed tre-fire uger fleksibelt
Kontaktperson NN

[Billede: Her ses et billede af et køkken hvor nogle kokke tilbereder mad]

Uddannelse

Indgang Fra jord til bord
Familie Køkken, hotel, restaurant og levnedsmiddel
Hovedforløb  
Niveau Begynder
Anden tilknytning  

 

Elevforudsætninger

Elevforudsætninger Grundkursus i personlig hygiejne. Grundlæggende kalkulation samt værkstedspas til det varme og kolde køkken.

 

Læringselementer

Caféanretning 1 Du opnår færdighed i at fremstille enkle cafeteria- og fastfoodprodukter under anvendelse af såvel friske råvarer som hel- og halvfabrikata.

Du opnår færdighed i at fremstille lyse og mørke brødtyper samt enkle kager og desserter inden for bagerområdet.

Regnskab og markedsføring Du opnår færdighed i at klargøre og yde gæstebetjening i forbindelse med enkle serveringsformer inden for hotel- og restaurantområdet, herunder også selvbetjening.
Du opnår færdighed i at kunne foretage enkle kalkulationer og markedsføring inden for området.
Sund produktion og kvalitetsbevidsthed Du opnår færdighed i at opretholde en god personlig hygiejne. Du kan redegøre for arbejdshygiejnens betydning for virksomhedens produktion, kvalitet og afsætning.

Du opnår færdighed i at vurdere råvarer, samt hel- og halvfabrikata mht. oprindelse, kvalitet, pris, klargøring, opbevaring og anvendelse i forbindelse med det kommercielle måltid.

 

Læringsmiljø

Læringsmiljø Eleverne arbejder i cafe, det kolde og varme køkken, samt studierum med pc-adgang. I projektet er der muligheder for at tilgodese såvel det teoretiske som praktiske arbejde. Cafeen er det dynamiske omdrejningspunkt for læringsaktiviteten. Der gennemføres en række cafeåbninger, hvor eleverne på skift varetager produktion og drift af cafeen. Eleverne har mulighed for at hente inspiration til cafeen gennem besøg på tilsvarende cafeer og via Internettet.
Form Aktiviteten lægger op til stor elevindflydelse på valg af produkter, udsmykning, fremstilling af menukort mv. Læringsaktiviteten udføres i grupper på tre-fire deltagere. Eleverne arbejder normalt i grupper, hvor hver enkelt elev tildeles ansvar for delprocesser. Der kan indlægges kurser i aktiviteten, hvis eleverne har behov for det. Aktiviteten tilgodeser således flere læringsstile. Eleverne har stor indflydelse på, hvilken arbejdsform de foretrækker.

Eleverne vælger sig ind i cafeåbningerne efter funktion og interesse, og kan danne grupper, hvor mere erfarne og ældre elever kan lære de mindre erfarne elever stoffet.

Aktiviteten kan gennemføres på fire niveauer: Niveau A, hvor eleverne selvstændigt tilrettelægger og gennemfører produktion, udsmykning, markedsføring og cafeåbning. Der lægges vægt på en samlet plan og beskrivelse i form af en mindre rapport.

Niveau B, hvor eleverne under vejledning og hjælp gennemfører hele aktiviteten.
Niveau C, hvor eleverne gennemfører dele af aktiviteten under vejledning og hjælp.
Niveau D, hvor eleverne under vejledning og hjælp via kurser mv. gennemfører produktion og udsmykning.

På niveau D er læreren cafebestyrer og forestår cafeåbningen i samarbejde med eleverne.

Læreren fungerer på alle niveauer som vejleder og faglig inspirator.

Undervisnings mat. Grundbogen i det varme og kolde køkken og bagergrundbogen. Dankostprogram (ernæringsberegning, kalkulation) på pc.
Link  
Link i øvrigt Diverse websider med oplysninger om cafeer mv.
Andet  

 

Evaluering

Evaluering Du bedømmes på den håndværksmæssige fremstilling af produkterne mht. ernæring, smag, anretning og servering.

I forhold til markedsføring indgår menukort, reklamer for åbningen samt regnskab i bedømmelsen. I cafeåbningen indgår udsmykning, indretning af cafe, modtagelse og behandling af kunder, servering samt oprydning efter åbning i bedømmelsen.
Du bedømmes på dine evner til samarbejde, initiativ, god arbejdsfordeling i arbejdsgruppen og kreativitet i planløsning.

Den afsluttende bedømmelse foregår som en vurdering ud fra madens udseende, smag og betjening af gæsterne. Vurderingen foretages af lærer, en udefra kommende lærer og de øvrige grupper af elever. Vurderingen understøttes af videooptagelser af cafeåbningen.

I vurderingen indgår tillige evalueringsskema, som udfyldes af gæsterne på cafeåbningen.

Den løbende bedømmelse foregår på baggrund af observationer af faglærer i arbejdsprocessen (observationsskema).

Den løbende bedømmelse foregår som en samtale mellem gruppen, faglærer og kontaktlærer. Samtalens hovedpunkter indskrives i elevernes logbog. På baggrund af samtalen rådgives eleverne i deres videre forløb.

Intern beskrivelse Der kan foretages videooptagelse af de fire cafeåbninger. Optagelserne bruges til at dokumentere kvalitet mv. og indgår i evalueringen af åbnin gerne. Videooptagelserne kan laves af eleverne selv eller et tilvalgshold, som arbejder med video/interaktiv kommunikation.

 

Ressourcer/Rammer

Lærerkvalifikationer Faglærer inden for køkken, restaurant (og bagerområdet).
Udstyrstype Relevante maskiner i varme og kolde køkken, håndredskaber inden for området, computeradgang, cafelokale med bar, borde etc.
Lokaletype Cafemiljø og multikøkken med ovne, studierum med pc-adgang (Internet).
Deltagere 16-24.
Budget Materialer 5.000 kr. pr. cafeåbning (forventes delvis som indtægt via salg i cafeen).

Kommentar:

"Cafeen - de unges mødested" er baseret på, at eleven lærer meget af at deltage i praktisk arbejde (praksisfællesskaber). Eleverne lærer af hinanden og af at afprøve tingene (situeret læring). Der lægges vægt på de kreative og innovative sider hos eleverne, fordi disse egenskaber er efterspurgte af branchen.

Der er muligheder for at arbejde i cafeen med flere grader af lærerstøtte og mulighed for, at længden på projektet er individuel og tilpasset den enkelte elev.

Læringsaktiviteten er udviklet således, at eleverne også får lejlighed til at stifte bekendtskab med bagerområdet. Det kan måske få nogle elever til at se muligheder i denne branche.


Til overvejelse
  • Hvordan kan man gøre det tydeligt for eleverne, hvilke forudsætninger der kræves, og hvilke kompetencer de tilegner sig ved at gennemføre læringsaktiviteten?
  • Hvordan kan man inddrage eleverne i bedømmelsen?
  • Hvordan kan man indlægge flere niveauer af selvstændighed i aktiviteten?
  • Hvordan kan man stille større krav til erfarne og ældre elever?

Producer dit eget ugeblad

Denne læringsaktivitet hører til i teknologi og kommunikation, i familien kreative medieuddannelser.

De kreative medieuddannelser er attraktive for unge, som har kreative evner, og som ønsker at arbejde i en dynamisk branche, der formodentlig også i fremtiden vil være et vækstområde. Der er stor søgning til de fleste kreative medieuddannelser. Der er adgangsbegrænsning på flere af uddannelserne. Derfor er det en god idé at udbyde brede læringsaktiviteter, der giver eleverne lejlighed til at snuse til flere uddannelsesområder i familien.

Producer dit eget ugeblad og magasin

1. Elevrettet beskrivelse Ugeblade og magasiner har en stor underholdnings- og kommunikationsværdi i det danske samfund. Mange unge bruger mange penge på at købe og læse disse blade. Ugeblade og magasiner sætter ofte en trend inden for mad, mode og holdninger. Unge snakker sammen og fortæller meget om, hvad de har læst. Blade og magasiner udgør således en vigtig reference ramme for mange unge.

I denne aktivitet kommer du til at arbejde med produktionen af blade og magasiner, dvs. at du får kendskab til de vigtigste arbejdsprocesser, som ligger bag produktionen. Aktiviteten tager udgangspunkt i det redaktionelle miljø. I grupper på tre-fire elever danner I en redaktionsgruppe, som forestår alle dele af processen.

Gennem arbejdet med projektet får du styrket dine samarbejdsevner og evnen til at sætte dig ind i en opgave med en deadline. Du får styrket din evne til at løse opståede problemer alene eller som en del af en gruppe og efterfølgende at fremlægge løsningsforslag.

At arbejde i en redaktion rejser en række spørgsmål:

  • Hvilken målgruppe skal der sigtes mod?
  • Hvad er redaktionens opgaver?
  • Hvordan løses disse i et samarbejde mellem flere redaktører?
  • Hvad bestemmer valget af stof? Hvordan vægtes fordelingen af stoffet?
  • Hvilken form, billede, layout skal vælges?
  • Hvilke tekniske løsninger skal vælges?

I gruppen bestemmer I selv det nærmere indhold af bladet. Om det skal handle om mad, mode, biler, sport eller indretning, er op til jer.

I skal arbejde med sprog og layout som kommunikationsmiddel og med de økonomiske og sociale aspekter ved produktion og forbrug af ugeblade og magasiner.

Når I har gennemført aktiviteten, kan I udføre de samlede grafiske processer inden for det trykte medie på begynderniveau. I har også opnået en begyndende forståelse af, hvad kvalitetskravene er inden for området.

Afdeling NN
Varighed Fire uger
Kontaktperson NN

[Billede: Her ses et billede af nogle elever der arbejder med en computer]

Uddannelse

Indgang Teknologi og kommunikation
Familie Kreative medieuddannelser - sigter mod mediegrafiker
Hovedforløb  
Niveau Begynder
Anden tilknytning  

 

Elevforudsætninger

Elevforudsætninger Grundkursus i skriftlig formidling. Informationsteknologi 1, eller tilsvarende kvalifikationer.

 

Læringselementer

Redaktionsarbejde 1 Du opnår færdigheder i at arbejde med enkle produktioner fra idé til færdigt produkt inden for digital, elektronisk og trykt kommunikation. Du får et grundlæggende kendskab til mediekommunikation og typisk forekommende informationsteknologiske værktøjer, der er relevante for uddannelserne i familien.

Du opnår færdighed i anvendelse af informationsteknologiske værktøjer i forbindelse med distribution af egne og andres produktioner og til vidensindsamling og informationssøgning.

Du opnår færdigheder i at arbejde med gængse forekommende digitale platforme til billedbehandling og udføre digital billedbehandling, herunder typiske arbejdsopgaver vedr. hentning, arkivering, korrektion, sammenkopiering og lagring på hensigtsmæssigt lagermedie.

Du opnår et grundlæggende kendskab til æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation, herunder karakteristika ved billedkommunikation i faste, lineære og non-lineære billedudtryk.

Salg og service Du opnår færdigheder i at analysere annoncer i forhold til bestemte produkter og målgrupper. Du opnår færdigheder i at markedsføre udvalgte produkter og færdigheder i processer i forbindelse med annonceopsætning, opfølgning og afregning.
Dansk Du opnår færdigheder i at formulere tekster målrettet til bestemte grupper.

Hvis du har merit for dansk, har du mulighed for at inddrage et valgfrit læringselement. Tal med din kontaktlærer.

Materialer og kvalitetsbevidsthed Du opnår færdigheder i at anvende begreber og terminologier for materialer og produkter, der er typiske for indgangens uddannelser. Du opnår færdigheder i at kunne bedømme materialernes oprindelse, fremstilling og brug og begyndende forståelse af deres anvendelse, bearbejdning og forskellige egenskaber.

Du opnår grundlæggende viden om kvalitetsbegrebet, herunder kvalitetsbevidsthed, kvalitetsstyring, kvalitetssystemer og teknikker inden for indgangens uddannelser.

 

Læringsmiljø

Læringsmiljø Der opbygges et redaktionelt miljø med redaktionslokale og produktionsfaciliteter så tæt på virkeligheden som muligt. Der er adgang til studierum med pcadgang.

Eleverne bestemmer selv, hvordan deres tid skal bruges mellem teori og praksisbetonet arbejde.

Der kan indlægges besøg på redaktionskontorer, som arbejder med produktion af ugeblade.

Der kan indhentes hjælp fra eksterne eksperter.

Form Aktiviteten lægger op til stor elevindflydelse på valg af produkter mv. Læringsaktiviteten udføres i grupper på tre-fire deltagere. Eleverne arbejder normalt i grupper, hvor hver enkelt tildeles ansvar for delprocesser. Læreren vejleder og instruerer efter elevernes behov. Der kan indlægges kursus i aktiviteten, hvis eleverne har behov for det.

Den første uge er til dels lærerstyret, mens de følgende uger er afsat til projektarbejdet, hvor læreren overvejende vil fungere som konsulent.

Aktiviteten tilgodeser flere læringsstile. Nogle elever kan arbejde meget med design og teknisk layout og tekniske processer, andre kan arbejde mere med sproglige formuleringer. Meget af læringen foregår via den praktiske udførelse af arbejdsprocesser.

Undervisningsmaterialer Lærebogsmateriale, cd-rom med eksempler på billeder. Database med ugebladsartikler, eksempler på billeder og annoncer mv.
Link www.media.com
Link i øvrigt  
Andet  

 

Evaluering

Evaluering Vurderingen sker på baggrund af en løbende og afsluttende evaluering af jeres produkt.

I vil blive vurderet både som gruppe og individuelt. Kriterier for bedømmelse af slutproduktet, den grafiske produktion:

Ved vurderingen vil forhold som teknisk formåen og udtryk, kreativitet og originalitet i opgaveløsningen, samt sproglig og billedmæsssig kommunikation blive vurderet i forhold til målene i grundfagsbekendtgørelsen og grundforløbsbekendtgørelsen.
I bedømmelsen indgår tillige om deadline er overholdt.

I skal som gruppe fremlægge jeres selvstændige løsning på opgaven og begrunde valget af løsningen. Fremlæggelsen indgår i den samlede bedømmelse af opgaven. Der bliver evalueret i forhold til den mundtlige fremstilling, dvs. stringens, forståelighed, alsidighed i præsentationen, deltagelse af alle gruppens medlemmer mv.

Individuelt skal I begrunde valget af indhold, tekniske løsninger og layout på jeres selvstændige artikel i magasinet.

I vurderingen deltager lærere og de øvrige arbejdsgrupper. Der gives en samlet tilbagemelding på præstationen.

Løbende bedømmelse:
Gruppernes arbejde bliver løbende bedømt i projektforløbet gennem lærerobservation af samarbejde, udvikling i tekniske færdigheder, arbejdsindsats mv. Ligeledes indgår gruppens selvevaluering i den løbende bedømmelse.

Lærernes bedømmelse og selvevalueringen er et fast punkt ved de ugentlige refleksionsmøder mellem lærere og redaktionsgrupper.

Intern beskrivelse  

 

Ressourcer/Rammer

Lærerkvalifikationer Faglærer inden for medieuddannelserne samt dansklærer.
Udstyrstype Relevante maskiner til medieproduktion, diverse håndværktøjer, pc med Internetadgang.
Lokaletype Multimedieværksted, lokale til indretning af redaktionslokaler, studierum.
Deltagere 12-24.
Budget 2000 kr. pr. elevgruppe.

Kommentar:

Eleverne lærer i en realistisk og praksisnær aktivitet. Der vil være udfordringer for elever med forskellige læringsstile, og der er muligheder for at arbejde med forskellige niveauer af selvstændighed.

Læringselementerne er bredt sammensat, således at eleverne lærer at arbejde i helheder med planlægning, produktion og evaluering.

Aktiviteten kan lægges tidligt i forløbet, hvis der indlægges en række kurser, eller sidst i forløbet, hvor eleverne har gennemgået en række aktiviteter, som kvalificerer dem til at arbejde mere selvstændigt.

  
Til overvejelse
  • Hvordan kan lærerne tilrettelægge rammer for læringsaktiviteten, så eleverne udvikler selvstændighed?

Læringsaktiviteter, som retter sig mod hovedforløb

Læringsaktiviteter inden for hovedforløb kan være beskrevet bredere, da eleverne har erfaringer fra branchen og fra praktikvirksomheden. Der kan også trækkes på samarbejde med praktikvirksomheden i beskrivelsen af læringsaktiviteter.

Bremseeftersyn, korrigering og kundebetjening på lastvogn7

Følgende aktivitet er taget fra lastvognsmekanikeruddannelsen. Branchen er præget af en udvikling imod store værksteder med avanceret udstyr og mange ansatte, som specialiserer sig. Der er dog stadig en gruppe af mindre værksteder, hvor der ofte kun er mester, evt. en svend, og en enkelt elev.

Eleven på hovedforløbet er fortrolig med værkstedsmiljøet, men kundebetjeningen er for mange elever et vanskeligt emne, som det er vigtigt, at skolen tager op i tilknytning til det praktiske, fagrettede arbejde.

Bremseeftersyn, korrigering og kundebetjening på lastvogn
1. Elevrettet beskrivelse Dit værksted har fået udleveret en fejlmelding på to lastvogne fra en storkunde. Fejlmeldingen lyder på: "Bremserne virker ikke tilfredsstillende. Jeg vil gerne have dem undersøgt, korrigeret og evt. erstattet af andre og nyere systemer. Jeg vil gerne vide, hvilke alternativer der er, og hvad de hver især indebærer".

Du og en anden elev får til opgave at udføre arbejdet i fællesskab.

Opgaven rejser nogle spørgsmål:

  • Hvad kan der være i vejen med bremserne?
  • Er der andre bremseløsninger, som kan vælges?
  • Hvordan skal kunden rådgives?

I skal planlægge arbejdet, herunder beskrive arbejdsfordelingen, foreslå løsning af opgaven og efter godkendelse heraf udføre arbejdet.

Opgaven omfatter bestilling og hjemtagning af arbejdsmaterialer via skolens databaserede autolager.

I skal udarbejde en rapport for bremsesystemet til kunden.
Redegørelsen omfatter en beskrivelse og vurdering af den nuværende løsning samt overvejelser om andre, alternative løsninger.

Redegørelsen skal omfatte et overslag over pris, holdbarhed og sikkerhed.

I skal endvidere udarbejde en redegørelse over de miljømæssige påvirkninger, som samfundet udsættes for via forbrug og bortskaffelse af bremsebelægninger, evt. foreslå alternative løsninger.

Afdeling Auto
Varighed 6 dage
Kontaktperson NN

[Billede: Her ses et billede af en elev der afmonterer et hjul på en lastbil]

Uddannelse

Indgang Mekanik, transport og logistik
Familie  
Hovedforløb Lastvognsmekaniker
Niveau Avanceret
Anden tilknytning  

 

Elevforudsætninger

Elevforudsætninger Forudsætninger for at deltage i læringsaktiviteten er, at du har bestået grundforløbet mekanik, transport og logistik.

 

Læringselementer

Hydrauliske og trykluftbremser - avanceret niveau Du skal kunne foretage eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets trykluft- og vacuumforstærkede hydrauliske bremser og køretøjets trykluftbremsesystem. Arbejdet omfatter bremsekredsløb, forbindelser, styringer og enkeltdele.

Du skal kunne foretage en funktionsafprøvning af køretøjets bremsesystem og kunne foretage kontrol, udskiftning, justering og tilpasning af hjullejer.

Du skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter, typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og miljøregler.

Miljø Du skal vise kendskab til de miljømæssige påvirkninger, som samfundet udsættes for gennem brug af diverse stoffer, som anvendes inden for autobranchen. Du skal kunne anvise metoder og forholdsregler, som nedsætter påvirkningen af miljøet. Du skal kunne tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til korrekte arbejdsstillinger.
Salg og service - niveau E Du skal vise kendskab til den lovgivning, som omhandler forholdet mellem forbruger og virksomhed.

Du skal kunne udføre varierende former for kundebetjening og redegøre for betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonserviceog betjening.

Du skal vise kendskab til manuelle og elektroniske metoder til styring af lager og indkøb.

 

Læringsmiljø

Læringsmiljø Aktiviteten gennemføres i værksted, teorirum med computere (Internetadgang).
Form Læreren fungerer som konsulent og vejleder. Lærervejledning og lærerstøtte gives efter behov. Læringsaktiviteten udføres i makkerpar. Eleverne skal lære af hinanden og af samarbejdet.

Aktiviteten udføres på to niveauer: A, hvor eleverne helt selvstændigt planlægger, udfører og vurderer aktiviteten, udfærdiger redegørelse til kunden, samt udfærdiger en beskrivelse af de miljømæssige påvirkninger. Niveau B, hvor eleverne under lærervejledning udfører ovenstående. Der stilles mindre krav til omfang og dybde i redegørelsen til kunden og til bestemmelser om miljø.

Undervisningsmaterialer Manual, lagerstyringsprogram mv. Aksel med hydrauliske bremsekalibre.
Link www.Forbrugerstyrelsen.dk
Link i øvrigt Arbejdstilsynets database over farlige stoffer.
Andet  

 

Evaluering

Evaluering Der evalueres løbende på processen og på det færdige resultat.

Kriterier for evalueringen er:
Korrekt foretaget eftersyn, kontrol og justering af bremser, bremsekredsløb mv. dokumenteret via eftersynsskemaer. Vurdering af nuværende bremsesystem, overvejelser om alternative løsninger mv. Udarbejdelse af tilbagemelding på kundeforespørgslen. En beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser ved brug/bortskaffelse af bremsebelægninger og analyse af alternativer. Korrekt og rettidig lagerbestilling/ordre på komponenter til arbejdet.

Endvidere indgår den mundtlige fremlæggelse af rapporter (niveau A).

Den afsluttende evaluering:
Der evalueres såvel individuelt som på makkerarbejdet. Den endelige bedømmelse afgøres efter en dialog med lærere, makkerparret og de øvrige elever.

Den løbende evaluering foregår via lærerobservationer af arbejdsprocessen og af makkersamarbejdet. Undervejs udfylder eleverne checklister, som viser deres arbejdsprocesser. Observationer og checklister danner baggrund for dialog og udveksling af ideer om standpunkter, læring og samarbejde.

Såvel den løbende som den afsluttende evaluering inddrages i logbogen og danner grundlag for det videre arbejde med elevens personlige uddannelsesplan.

Intern beskrivelse  

 

Ressourcer/Rammer

Lærerkvalifikationer Autofaglærer samt evt. lærer i miljø.
Udstyrstype Læringsaktiviteten foregår i arbejdszoner med specifikt udstyr til de enkelte læringselementer.
Lokaletype Lokalerne er organiseret i arbejdszoner med relevant udstyr, samt i studierum med pc-adgang (Internet).
Deltagere 10-24
Budget 1000 kr. pr. makkerpar.

Kommentar:

Læringsaktiviteten består af tre læringselementer, som er sammensat af UVM-fagene "hydrauliske og trykluftpumper, avanceret niveau" og "salg og service", niveau E, materialeforståelse samt miljø. Læringsaktiviteten kan udvides med målpinde fra samfundsfag eller fremmedsprog og forlænges tilsvarende.

For elever, som har særlige forudsætninger, f.eks. studenter eller elever med megen erhvervserfaring, kan der stilles særlige krav til afrapportering og dybdemæssig bearbejdning. Disse elever kan evt. besøge store kunder og afdække kundeønsker mv.

   
Til overvejelse
  • Hvordan kan lærere og elever arbejde med flere niveauer i læringsaktiviteten?
  • Hvordan kan lærere og elever inddrage logbogen i læringsaktiviteten?

Installation af gaskedel og varmtvandsbeholder8

Læringsaktiviteten henvender sig til elever, som har valgt at fortsætte inden for vvs-uddannelsen. Aktiviteten giver mulighed for at arbejde med hele arbejdsprocessen og giver eleverne mulighed for at finde og afprøve selvstændige løsningsforslag på tekniske problemer.

Installation af gaskedel og varmtvandsbeholder
1. Elevrettet beskrivelse Dit firma har fået en entreprisebeskrivelse, hvor opgaven består af en vandinstallation, en afløbsinstallation og et gasfyret energianlæg.

Du/I inddrages i alle processer og opgaver i projektet. Det vil sige beregning, dimensionering, tegning, materialevalg, selve montagearbejdet og den efterfølgende trykprøvning/afprøvning og aflevering.

Du skal beskrive din installation i en brugervenlig driftsvejledning.

Du vil efter gennemførelse af aktiviteten selvstændigt kunne installere vand, afløb og et gasfyret energianlæg og beskrive anvendelsen i en driftsvejledning.

Afdeling VVS
Varighed 48 lektioner
Kontaktperson NN

[Billede: Her ses et billede af en elev der arbejder med et rør]

Uddannelse

Indgang Bygge og anlæg
Familie  
Hovedforløb VVS
Niveau Rutineret
Anden tilknytning  

 

Elevforudsætninger

Elevforudsætninger Du har gennemført grundforløbet inden for bygge og anlæg og de uddannelsesrettede områdefag for VVS.

NB! Hvis du i initialtesten ved starten af denne skoleperiode kan vise, at du kan løse en lignende opgave, kan du vælge at gennemføre aktiviteten på kortere tid. Du skal så aftale med din kontaktlærer, hvilke aktiviteter du så ønsker at bruge mere tid på.

 

Læringselementer

Arbejdsmiljø Hjelm, åndedrætsværn, høreværn, briller og øjenværn, sikkerhedsfodtøj, arbejdstøj.
Informationsteknologi Tekstbehandling til drift- og brugervejledning.
Regneark til beregning af økonomi og tekniske beregninger ved det praktiske installationsprojekt.
Teknisk tegning og dokumentation Gennemgang og øvelser i at anvende relevante standarder for teknisk tegning og for VVS-symboler på tegningerne.

Gennemgang af plan- og snittegning, isometrisk rørdiagramtegning og påsætning af symboler. Anvendelse af snit-, plan- og isometriske diagramtegninger i de installationer, som udføres i værkstedet i installationsopgaven.

Montering af gaskedel og varmvandsbeholder Vandinstallation, bestående af håndvask og påfyldningshane til kedel i stueetage, samt kar-brus, håndvask og WC på 1. sal.
Værkstedsteknik Anvendelse af værktøjer, udstyr, maskiner. Vedligeholdelse af gevindskæremaskine.

NB: Listen over læringselementer er ikke udtømmende beskrevet
    

Læringsmiljø

Læringsmiljø Aktiviteten gennemføres på "køkken- og badværksted", tegnestue og IT-værksted.
Form Aktiviteten er projektorganiseret. Du har stor indflydelse på alle faser i arbejdet med at planlægge, udføre og afprøve installationen. Du kan vælge mellem at arbejde individuelt eller med en læringsmakker.

Læreren vil i hele forløbet være vejleder og konsulent i arbejdet.

Undervisnings mat. Kompendiet installation af gaskedel og varmvandsbeholder vil blive udleveret ved start.
Link www.vvsu.dk
Link i øvrigt  
Andet Du kan hente inspiration i afdelingens elevbibliotek til at udarbejde en bruger- og driftsvejledning.

 

Evaluering

Evaluering Der lægges vægt på en faglig korrekt, men også brugervenlig løsning af opgaven.

Evalueringen foregår som en dialog mellem lærere og elever ud fra den færdige installation. I bedømmelsen indgår også udarbejdelse af bruger- og driftsvejledningen.

Der gives såvel gruppe- som individuel karakter efter 13-skalaen.

Intern beskrivelse Det vil blive vurderet positivt, hvis du i din løsning har taget hensyn til miljø, økonomi og brugervenlighed.

 

Ressourcer/Rammer

Lærerkvalifikationer VVS-faglærer samt IT-lærer efter behov.
Udstyrstype Relevante maskiner og værktøjer.
Lokaletype Værksted, tegnestue, ITværksted.
Deltagere  
Budget  

Kommentar:

Der er indbygget fleksibilitet i længden af læringsaktiviteten. Eleven får lejlighed til at vise, at han behersker stoffet ved en indledende initialtest. Han vil således have mulighed for at gennemføre denne aktivitet på kort tid (eller eventuelt helt springe den over). Til gengæld vil han få mulighed for at vælge andre læringsaktiviteter, hvor han eventuelt har behov for at bruge mere tid.

  
Til overvejelse
  • Hvordan kan man indbygge fleksibilitet i hovedforløbets læringsaktiviteter?
  • Hvordan kan man udnytte, hvad eleverne har lært i praktikperioden?
  • Hvordan kan man støtte de elever, der ikke har opnået den ønskede faglige erfaring fra praktikken?

Elevens egen læringsaktivitet

Der skal være tilbud til alle. Den modne elev eller den elev, som kommer med en gymnasial/videregående uddannelse, har måske mod på og lyst til selv at konstruere sine aktiviteter, således at de både opfylder ambitioner og giver de relevante kompetencer. Der skal også være tilbud til den elev, der har brug for ekstra tid og eventuelt supplerende undervisning for at nå sit mål. Med Elevplan har skolen fået et redskab, som også kan håndtere en sådan konstruktion. I punktet "læringsaktivitet" skriver man "åben læringsaktivitet", og eleven kan så gå ind og beskrive sin egen aktivitet.9

Et tilbud om "lav din egen læringsaktivitet" vil appellere til de elever, som virkelig forstår begrebet rummelighed.

Den åbne læringsaktivitet henvender sig til elever, som selvstændigt ønsker at tilrettelægge et forløb, som enten giver nye kvalifikationer, eller som styrker og supplerer allerede opnåede kvalifikationer. En elev som Lisa, som vi mødte i begyndelsen af dette hæfte, vil helt klart kunne benytte sig af et sådant tilbud. Elever med studentereksamen og de elever, som har mange erhvervslivserfaringer, har potentiale til at arbejde med deres egne læringsaktiviteter.

Den åbne læringsaktivitet vil også være en mulighed for den elev, som i samarbejde med sin kontaktlærer finder ud af, at han har brug for et særligt tilrettelagt forløb eventuelt med henblik på at opnå delkompetence inden for en uddannelse.

I det følgende beskrives fire eksempler på elevens egen læringsaktivitet.

Nedenstående skabelon kan anvendes som udgangspunkt for elevens udfyldelse af egen læringsaktivitet.

Elevens egen læringsaktivitet

1. Beskrivelse af aktiviteten  
2. Hvordan inddragesmålpindene?  
3. Varighed  
4. Evaluering  

Nedenstående eksempler er for elever, som ud fra forskellige motiver har valgt deres egen læringsaktivitet.

Eleven mangler enkelte målpinde i sin uddannelsesplan

Sacha på 23 år har fået en del merit, da hun har en halvfærdig erhvervsuddannelse bag sig. Det sidste år har hun arbejdet som køkkenhjælper i en børnehave. Hun vil gerne være kok.

Sacha har gennemgået flere læringsaktiviteter inden for kokke/ tjenerområdet. Derfor befinder hun sig i en situation, hvor hun mangler enkelte målpinde i sin uddannelse.

Sachas køkkenprojekt

1. Beskrivelse af aktiviteten Da jeg arbejdede i børnehaven, undrede det mig, hvor lidt alle vidste om hygiejne i forbindelse med stegning. Jeg vil lave en pjece til min gamle arbejdsplads om, hvilke hygiejniske forhold man skal efterleve.
2. Hvordan inddrages målpindene? Informationsteknologi (søgning af informationer).
Hygiejne (egenkontrol).
Produktionsteknik i køkkenet (stegemetoder).
3. Varighed 2 uger.
4. Evaluering Jeg vil fremlægge pjecen for personalet i børnehaven og høre deres kommentarer. Bagefter vil jeg rette pjecen til efter deres råd.
Først derefter vil jeg fremlægge pjecen på holdet.

Kommentar:

Sachas køkkenprojekt kan udbygges med ekstra målpinde hentet fra bekendtgørelsen eller med påbygning i form af studiekompetence inden for htx-fag, som Sacha løbende følger.

Påbygning med fag fra handelsskolen

Henrik på 25 år er tidligere KFOR-soldat i Kroatien. Han stiler mod at blive hotelmanager efter erhvervsuddannelsen som kok.

Læringsaktiviteten er et eksempel på en aktivitet med påbygning i form af kompetence fra merkantile fag.

Det er vigtigt at vise eleverne, at der er muligheder for at hente viden og kompetence fra andre uddannelsesinstitutioner. Elever, som har andre erfaringer, og som skal udfordres ekstra meget, er glade for en sådan mulighed for påbygning. Eleverne kan, samtidig med at de går på grundforløbet, starte en karriereplanlægning.

Hotelmanager Henrik

1. Beskrivelse af aktiviteten Jeg vil arbejde med drift af et mindre hotel. Jeg vil undersøge, hvordan det hænger sammen med økonomi og regnskab. Jeg vil beskrive kundekreds, varesortiment og personalebehov.
2. Hvordan inddrages målpindene? Jeg vil følge handelsskolens grundforløb i regnskab 1, personaleledelse og driftslære.
3. Varighed 2 uger
4. Evaluering Jeg vil beskrive i en rapport, hvordan jeg forestiller mig driften af hotellet og vedlægger et regnskab for 1. kvartal. Regnskabet gennemgås for holdet og en censor fra handelsskolen.

Kommentar:

Aktiviteter af denne art vil tiltrække og udfordre stærke, selvstændige elever, som der formentlig vil komme flere af i fremtiden. Aktiviteten kan tilrettelægges i samarbejde med handelsskoler, AMU-centre og andre relevante uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. På længere sigt kan aktiviteter af den art indgå i projekter med fjernundervisning.

  
Til overvejelse
  • Hvordan kan man give stærke elever frie hænder?
  • Se på muligheder i stedet for begrænsninger!

Eleven behøver mere tid til at gennemføre uddannelsen

Aktiviteten retter sig mod en elev inden for fra jord til bordindgangen (familien køkken, hotel, restaurant og levnedsmiddel), som behøver længere tid for at opnå de krævede kvalifikationer.

Trine er 19 år og ønsker at uddanne sig til køkkenassistent. Trine deltager i cafeaktiviteten, men har svært ved at nå arbejdet på den tid, der er afsat. Trine har især svært ved at beregne pris, mængder og kalorieindhold i de retter/produkter, som fremstilles.

Supplering af cafeaktiviteten

1. Beskrivelse af aktiviteten Trine sammensætter i samråd med sin faglærer og kontaktlærer et projekt på to uger, hvor hun målrettet arbejder med de ting, som hun har svært ved. Der forekommer både gentagelser af aktiviteter fra cafeaktiviteten og nye aktiviteter.
2. Hvordan inddrages målpindene? Gennem deltagelse i aktiviteten opnår Trine den rutine og de færdigheder, som hun manglede efter de første fire uger. Sideløbende med det praktiske arbejde får Trine supplerende undervisning i kostberegning og kalkulation.
3. Varighed To uger
4. Evaluering Der evalueres på Trines praktiske færdigheder og på, om hun har opnået de nødvendige kundskaber i kalkulation, prisberegning og kalorieberegning.

Kommentar:

Ovenstående er et eksempel på, hvordan der ret enkelt kan arbejdes med manglende rutiner og færdigheder. Trines indgangsforløb behøver ikke at blive forlænget med de to uger, men vil sandsynligvis blive det. Nogle elever kan nå at indhente de manglende kvalifikationer gennem tilvalg eller ekstra aktiviteter, andre skal have forlænget deres grundforløb.


7) Efter inspiration fra Lyngby Tekniske Skole
    
8) Læringsaktiviteten er udviklet efter inspiration fra FagHøjskolens VVS-afdeling
    
9) Skolen kan vælge at give eleven brugerrettigheder til åben læringsaktivitet. Skolen kan også vælge, at eleven i samråd og samarbejde med kontaktlærer udfører rettigheden.

 


Denne side indgår i publikationen "Elevplan" som kapitel 3 af 8
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top