 |
 |
Dette kapitel indeholder eksempler på læringsaktiviteter. Kapitlet er opdelt i tre
dele:
- I første del er der eksempler på læringsaktiviter, der henvender sig til elever på
grundforløb. Der er eksempler på læringsaktiviteter fra flere indgange.
- Anden del omhandler læringsaktiviteter på hovedforløbet.
- I tredje del er der eksempler på læringsaktiviteter, som eleverne selv opretter og
beskriver.
Hvert eksempel begynder med en introduktion, hvor læringsaktivitetens sammenhæng
ridses op. I introduktionen gør vi rede for de særlige forhold ved netop denne
læringsaktivitet.
Dernæst følger beskrivelsen af læringsaktiviteten i den skabelon, vi gennemgik i
foregående kapitel. Af pladshensyn vil udfyldningen af felterne ikke være fuldstændig.
Vores fokus ligger i de felter, der kræver pædagogiske overvejelser.
Eksemplet slutter med kommentarer til aktiviteten set i et didaktisk perspektiv.
Læringsaktiviteter på grundforløbet
I det følgende beskriver vi eksempler på fire læringsaktiviteter fra
grundforløb.
Hår og farver. Vejledning af kunder
Aktiviteten gennemføres på indgangen service. Det er en aktivitet, der fortrinsvis
retter sig mod de elever, som har tænkt sig at uddanne sig til frisør.
Fagene inden for serviceindgangen er karakteriseret ved stor kundekontakt.
Virksomhederne bliver båret af dygtige medarbejdere. Medarbejdere, der både er
håndværksmæssigt dygtige, og som forstår at bruge deres faglige viden i relation til
den enkelte kunde. Dette gælder i høj grad frisørområdet. Der stilles krav om
håndværksmæssig kunnen, fleksibilitet, psykologisk indsigt og service over for kunder.
Hår og
farver. Vejledning af kunder |
1. Elevrettet
beskrivelse |
I denne
læringsaktivitet får du lejlighed til at arbejde med hår, farver og kundevejledning. De
fleste synes, det er dejligt med et ændret udseende en gang i mellem. Det er blevet
almindeligt at eksperimentere med hårfarven. Nogle kunder er til stærke signalfarver og
andre er til diskrete nuancer. Frisøren har mange muligheder for at vælge den rigtige
farve, så person, farve og frisure går op i en højere enhed. Der er mange ting, frisøren skal overveje:
- Hvordan virker de enkelte hårfarvningsprodukter på forskellige
hår typer?
- Hvordan kan man finde ud af, hvilke farver der klæder den enkelte
kunde?
- Hvordan vejleder man kunden?
- Er der miljø- og sundhedsmæssige forhold, man skal tænke på?
I denne aktivitet lærer du på en sundheds- og miljømæssig
forsvarlig måde at få de ønskede farvevirkninger frem, når du anvender
hårfarvningsprodukter på forskellige hårtyper.
Du lærer at lave en farveanalyse. Du lærer at vejlede
forskellige kunder i farvevalg under hensyn til kundens personlige smag, hårtype, frisure
og frisørfaglig kvalitet.
I løbet af læringsaktiviteten arbejder du med din egen
personlige farvelogbog. Heri skriver du om dine erfaringer og eksperimenter med hår,
farver og kundevejledning. Logbogen vil være et vigtigt arbejdsredskab i din videre
uddannelse. |
Afdeling |
NN |
Varighed |
To uger |
Kontaktperson |
NN |
![[Billede: Her ses et billede af en pige der sætter hår på en dukke]](images/figs41.jpg)
Uddannelse |
Indgang |
Service |
Familie |
Stil og design |
Hovedforløb |
|
Niveau |
Begynder.
Der vil være mulighed for at arbejde med meget lærerstøtte (niveau D) og meget
selvstændigt (niveau A). Tal med din kontaktlærer om, hvilket niveau du bør vælge. |
Anden tilknytning |
|
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
For at kunne deltage
i aktiviteten skal du have gennemført følgende læringsaktiviteter eller have
tilsvarende kvalifikationer:
- Materialeforståelse: Hårfarvning - relevante begreber og
terminologi
- Psykologi A: Kommunikation, samarbejde, samspil
- Stil, form, farve og design: Opbygning af farveskala
|
Læringselementer |
Psykologi B |
Du lærer at vurdere
og tage stilling til konkrete psykologiske problemstillinger hentet fra frisørens
hverdag. NB! For elever med merit for psykologi vil det
være muligt at erstatte dette læringselement med et valgfrit element. Tal med din
kontaktlærer. |
Materialeforståelse |
Du lærer at anvende
materialer i forhold til teknik, miljø og økonomi. Du
lærer at overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse
og bearbejdning af forskellige materialer. |
Stil, form, farve,
design |
Du lærer at give en
kritisk vurdering af visuelle udtryk og at kunne giveudtryk for din personlige holdning
til kvalitet. Du får kendskab til forskellige livsformer,
livsstil, funktion og form, redskaber, miljøforhold og teknologi inden for
frisørområdet. |
Arbejdsmiljø |
Du opnår forståelse
for og kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. |
Produktion, service
og kvalitet |
Du lærer at give den
rette kundebetjening efter bearbejdning af informationer til brug ved planlægning af
serviceydelsen. Du lærer at planlægge og gennemføre
serviceydelsen under hensyntagen til miljømæssige faktorer ved metoder og teknikker.
Du lærer at dokumentere planlægningen af eget arbejde og
vurdere kvalitet i forhold til arbejdsresultatet. |
Læringsmiljø |
Læringsmiljø |
Denne
læringsaktivitet foregår hovedsageligt på frisørens arbejdsplads, salonen. Anvendelse
af hårfarvningsprodukter på forskellige hårtyper og kundevejledning er en væsentlig
del af frisørens hverdag. Eksperimenter med produkter og fremstilling af farvemappe
foregår i farvelaboratoriet. Under læringsaktiviteten er
der fri adgang til skolens salon og farvelaboratorium. |
Form |
Du er selv med til at
tilrettelægge, hvordan du fordeler din tid i farvelaboratoriet og salonen. Det afhænger
af din læringsstil. Hvis du f.eks. synes, du får det bedste overblik ved først at lave
farvemappen med til hørende eksperimenter, bruger du den første tid i farvelaboratoriet.
Først derefter går du i salonen og afprøver det, du har lært, på parykker og rigtige
modeller. Hvis du derimod synes, du lærer bedst ved at eksperimentere med parykker og
modeller, begynder du i salonen. Først når du har erfaringer her, begynder du at
fremstille din farvemappe. Der vil være indlagt småkurser
i materialeforståelse. Du skal selv melde dig til disse kurser. Oplysning om kurserne
finder du i salonens opslagstavle.
Hvis du har forudgående erfaringer med hårfarvningsprodukter og
hårtyper, vil der være mulighed for at arbejde med supplerende opgaver efter aftale med
læreren.
Læringselementet psykologi 2 tager udgangspunkt i cases fra
frisørernes hverdag. Det vil foregå som en blanding mellem læreroplæg, dialog og
arbejde med cases. |
Undervisningsmaterialer |
Kompendium udleveres
ved start. Du får mulighed for at se eksempler på farver og frisurer i brochuremateriale
fra forskellige leverandører. |
Link |
Dansk
moderåd: www.Danskmode.dk |
Link i øvrigt |
Opgaver til
farvemappen finder du på skolens intranet. |
Andet |
Du kan se eksempler
på forskellige farvemapper i afdelingens elevbibliotek. Se under "Farvemapper". |
Evaluering |
Evaluering |
Der lægges vægt på
faglig kvalitet i anvendelse af hårfarvningsprodukterne, overholdelse af sundheds- og
miljømæssige forholdsregler og på en omhyggelig og individuel vejledning af kunderne.
Ligeledes lægges der vægt på, at du løbende er i stand til at reflektere over dine
erfaringer med hår, farver og kundevejledning i din farvelogbog og kan vurdere kvaliteten
i eget og andres arbejde med hår, farver og vejledning af kunder. Evalueringen af farveanalyse, kundevejledning og indfarvning af hår
foregår som observation og efterfølgende samtale mellem lærer og elev om forløbet. I
samtalen skal du gøre rede for dine valg mht. vejledning, farveprodukt og sundheds- og
miljømæssige forholdsregler.
Løbende erfaringer med arbejdet med hår, farver og
kundevejledning noteres i din farvelogbog i afsnittene: Hvad har jeg lært om produkter?
Hvad har jeg lært om farveanalyse? Hvad har jeg lært om kundevejledning? Hvordan lærer
jeg bedst?
Alle elever deltager som opponenter i slutevalueringen af de
enkelte indfarvninger. Evalueringen foregår i mindre grupper, hvor eleverne på skift
fremlægger farvelogbøger og er opponenter på fremlæggelsen.
Slutevalueringen resulterer i en udtalelse. |
Intern beskrivelse |
|
Ressourcer/Rammer |
Lærerkvalifikationer |
Uddannede faglærere
inden for de relevante områder. |
Udstyrstype |
Fagrelevant værktøj
og materialer. |
Lokaletype |
Salon og
farvelaboratorium. |
Kommentar:
Frisørens arbejdsplads, salonen, er det fysiske omdrejningspunkt for denne
læringsaktivitet. Derudover er der etableret et farvelaboratorium, der gør, at
den enkelte elev kan vælge sin rækkefølge med hensyn til gennemførelse af
læringsaktivitetens elementer. Der er altså mulighed for at tilgodese forskellige
læringsstile.
Læringsaktiviteten kan tilrettelægges efter forskellige elevforudsætninger. Nogle
elever kan selvstændigt arbejde med processen. Andre elever kræver mere vejledning og
undervisning af læreren. Det er vigtigt, at eleverne selv får mulighed for at vælge,
hvor meget lærerstøtte de ønsker. Ligeledes er der mulighed for, at elever med merit i
grundfaget psykologi får alternative tilbud. Der er også mulighed for differentiering
med hensyn til sværhedsgrad i udarbejdelse af farvemappen. Det tilgodeser elever med
forudgående faglig kompetence.
Evalueringen af aktiviteten foregår som observation (af farvning og kundevejledning),
som gensidig evaluering (opponenter på hinandens fremlæggelse), og som selvevaluering
(vha. fastholdelse af erfaringer i farvelogbogen). Evalueringsformerne er valgt for at
understøtte praksislæringen mht. de frisørmæssige færdigheder. Elevens refleksion
styrkes dels gennem den gensidige evaluering og dels gennem fastholdelse af egen læring i
farvelogbogen.
Læg mærke til, at der er indlagt småkurser, som eleverne selv skal tilmelde sig.
Derved får eleverne lejlighed til selv at være med til at vurdere egne læringsbehov.
Til overvejelse
- Hvordan kan man tilbyde alternative læringselementer til elever
med merit?
- Hvordan kan man i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
læringsaktiviteten understøtte elevernes forskellige læringsstil og behov for
lærerstøtte?
- Hvordan kan man bruge logbog til udvikling af faglig refleksion?
|
Konstruktion af ventilationsanlæg
De virksomhedsområder, som indgår i håndværk og teknikindgangen, har undergået en
række ændringer i de senere år. Det er karakteristisk for udviklingen, at der satses
meget på samarbejde, selvstændig stillingtagen, planlægningsevne, kreativitet og
serviceydelser. En række af de traditionelle fagligheder er på retur, mens andre er
bevaret.
Læringsaktiviteten "Konstruktion af ventilationsanlæg" giver mulighed for
dels at udvikle elevernes faglige kvalifikationer, dels deres samarbejdsevne, kreativitet
og servicemindedhed. Aktiviteten integrerer flere grundfag og fælles områdefag, og giver
eleverne mulighed for at demonstrere deres serviceevner i forhold til kunder.
Konstruktion
af ventilationsanlæg |
1. Elevrettet
beskrivelse |
Køkkenpersonalet på
skolen har klaget over manglende ventilation i det varme køkken. I har fået til opgave
at løse problemet. Opgaven omfatter opmåling af ventilationsbehov, planlægning og
udformning af ventilation, valg af materialer til fremstilling, produktionen af prototype,
samt tegning og diagram over tilslutning til el. I skal endvidere beregne materiale
forbrug og kostpris. Opgaven rejser en række spørgsmål:
- Hvordan beregner man ventilationen?
- Hvilke ting skal man tage hensyn til, når man planlægger og
udformer et ventilationsanlæg?
- Hvilke materialer kan man vælge imellem? Hvad er fordele og
ulemper ved de forskellige materialer?
- Hvilke miljømæssige hensyn skal der tages i produktionen?
- Hvordan laver man et flot ventilationsanlæg?
- Hvordan rengøres det?
- Hvilke sammenføjningstekniker er det mest hensigtsmæssigt at
anvende?
- Hvad kommer et sådant ventilationsanlæg til at koste?
- Hvilken information skal brugeren have for at kunne anvende
ventilationsanlægget optimalt?
Når du har gennemført læringsaktiviteten tilfredsstillende,
vil du være i stand til at vælge passende materialer til et ventilationsanlæg, beregne
materialeforbrug og kostpris, planlægge en arbejdsopgave i samarbejde med dine kammerater
og fremstille en prototype af et ventilationsanlæg. Du vil få viden om, hvordan de
miljømæssige hensyn tilgodeses i produktionen, og hvordan et ventilationsanlæg virker.
Du vil kunne instruere brugere i at anvende og vedligeholde et ventilationsanlæg, og
være i stand til at løse opgaver i samarbejde med andre. |
Afdeling |
Håndværk og teknik |
Varighed |
Fire uger |
Kontaktperson |
NN |
Uddannelse |
Indgang |
Håndværk og teknik |
Familie |
Teknikfamilien |
Hovedforløb |
|
Niveau |
Begynder |
Anden tilknytning |
|
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Forudsætninger for
at deltage i projektet er, at du har gennemført læringsaktiviteter, som indeholder de
grundlæggende målpinde i sammenføjningsteknik og montage- og installationsteknik. Du har endvidere gennemgået grundkursus i arbejdsmiljø. |
Læringselementer |
Industrielt design |
Du får forståelse
for formgivningens og æstetikkens betydning. Du styrker din bevidsthed om forholdet
mellem formmæssige og funktionelle aspekter. Du får
praktisk øvelse i formulering og løsning af mindre formgivnings og designopgaver. |
Arbejdsmiljø 2 |
Du opnår forståelse
for og kan bidrage til bestræbelser på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. Du opnår viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale
arbejdsmiljø. |
Industriel produktion
1 |
Du opnår
færdigheder i enkle planlægningsværktøjer og teknikker. Du kan efter vejledning
udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesop gaver ved hjælp af bukning, valsning,
skæring og klipning. Du kan tillige løse enkle sammenføjningsopgaver ved anvendelse af
svejsning, lodning mv. Du kan foretage korrekt installation
og tilslutning af givne komponenter samt under vejledning montere elstyringer. |
Læringsmiljø |
Læringsmiljø |
I perioder kan I
benytte multiværksted og teorirum med computeradgang efter behov. I kan frit bevæge jer
i multiværkstedet og de andre lokaler. I har mulighed for at opsøge jeres lærer, som
kan vejlede og hjælpe jer. I har også mulighed for at besøge og søge rådgivning i en
virksomhed, som producerer ventilationsmateriel. I kan samarbejde med personalet i
køkkenet mht. erfaringer om, hvordan ventilationsanlægget virker/ikke virker. I kan
også besøge storkøkkener mv. for at danne jer indtryk af, hvordan ventilationsanlæg
dimensioneres og virker i andre køkkener. |
Form |
Læringsaktiviteten
er et projekt, hvor I i grupper på tre-fire deltagere selv er med til at planlægge hele
processen. I vil i gruppen have stor indflydelse på, hvilket produkt I fremstiller. Hvis
I vælger niveau A, som er det højeste niveau, får I selv lov til at vælge udformning,
materialer og præsentationsmetode. Hvis I vælger niveau D, får I en tegning udleveret,
som nøje beskriver, hvordan ventilationsanlægget kan udformes, hvilke materialer I kan
anvende samt installation. Mellem de to niveauer, ligger niveau B og C, hvor der indgår
forskellig grad af selvstændighed i opgave løsning og lærervejledning. Generelt kan I søge vejledning og støtte efter behov. I kan også
rekvirere kurser. |
Undervisningsmaterialer |
I vil få udleveret
kompendiet "Ventilationsanlæg i industrikøkkener" og informationsblade fra
"Dansk Standard". Desuden vil der være brochure materiale og cd-rommer fra et
antal firmaer. På skolens intranet ligger der beskrivelser
af de forskellige typer ventilations- og installationsvejledninger. Dansk Metals cd-rom om
arbejdsmiljø kan tillige benyttes. |
Link |
www.ds.dk |
Link i øvrigt |
www.skolens_hjemmeside.dk |
Andet |
|
Evaluering |
Evaluering |
I bliver bedømt på
det færdige produkt mht. planløsning, anvendelse af sammenføjningsteknikker,
arbejdstegninger, hensyntagen til æstetik og effektivitet i formgivningen samt
vedligeholdelses- og rengøringsmuligheder af ventilationsanlægget. De miljømæssige
løsninger, herunder beregninger af ventilationskapacitet og belastningsgrad indgår
også. I evalueringen indgår jeres brugervejledning samt præsentationen af denne og af
produktet over for kundegruppen. I evalueringen indgår
tillige en vurdering af jeres samarbejde og problemløsning i løbet af aktiviteten. Har I
kunnet inddrage alle i gruppen i arbejdet? Har I selv løst evt. problemer, eller skulle I
have hjælp udefra?
Den afsluttende evaluering foregår som en præsentation af jeres
planløsning. I præsenterer denne over for lærer, en lærer udefra samt de øvrige
elevgrupper, som derefter vurderer og karaktersætter planløsningen.
Løbende evaluering:
Har I overholdt jeres tidsskema? Har I været i stand til justere undervejs? Den løbende
evaluering foretages på baggrund af lærernes observationer i projektperioden.
Lærerens observationer dokumenteres via et observationsskema.
Observationerne diskuteres i dialog med eleverne. |
Intern beskrivelse |
Det vil tælle
positivt i evalueringen, hvis I er i stand til at pege på de steder i processen, som I nu
ville lave anderledes. |
Ressourcer/Rammer |
Lærerkvalifikationer |
Lærerteam som
tilsammen behersker svejsning, pladebearbejdning og andre bearbejdningsteknikker. Tillige
indgår der en lærer, som har kvalifikationer i arbejdsmiljø og design. |
Udstyrstype |
Multiværksted med
svejsefaciliteter, diverse bearbejdningsmaskiner, håndværktøjer mv. samt studierum med
pc-adgang (Internet). |
Lokaletype |
Multiværksted samt
studierum med pc-adgang (Internetadgang). |
Deltagere |
12- 24, afhængig af
multiværkstedets størrelse. |
Budget |
Materialeudgifter
10.000 kr. |
Kommentar:
Opgaven er realistisk og har høj "brugsværdi". Eleverne har mulighed for at
opnå kompetence i forhold til hele arbejdsprocessen, dvs. analyse af opgaven,
planlægning, udførelse og vurdering.
Læringselementerne er sammensat af målpinde fra flere UVM-fag. Industrielt design
indeholder målpinde fra stil, form og farve, mens læringselementet Industriel produktion
indeholder målpinde fra arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling,
begynder B, bearbejdningsteknik, sammenføjningsteknik, og montage og installationsteknik.
Læringselementet arbejdsmiljø indeholder målpindene 1 og 3.
Aktiviteten kan lægges tidligt i et forløb, hvis der indgår kursusfag i f.eks.
montage- og installationsteknik. Men den kan også lægges senere, hvor eleverne har
opnået målpinde fra UVM-fagene montage- og installationsteknik og sammenføjningsteknik
og derfor kan få frie hænder i projektprocessen. Den beskrevne aktivitet er et eksempel
på det sidste.
Elevernes kreativitet i planløsningen og deres evne til at præsentere
brugervejledning i korrekt brug og vedligeholdelse over for kunderne (i dette tilfælde
køkkenpersonalet, men det kan også være køkkenledere på plejehjem, i storkøkkener
mv.) indgår i evalueringen. Ligeledes fokuseres der i denne læringsaktivitet på, at
eleverne skal reflektere over, hvordan de har grebet arbejdet an, og hvad de næste gang
vil lave anderledes. En sådan refleksion fremmer elevernes evne til at lære af egne fejl
og til at lære at lære.
Til overvejelse -
Hvordan får man eleverne til at udnytte alle deres
potentialer?
- Hvordan får man eleverne til at indse, at det ikke gør noget at
lave fejl, bare man lærer af dem?
- Hvordan kan man inddrage eleverne i hele arbejdsgangen?
- Hvor kan man hente inspiration udefra?
|
Cafeen - de unges mødested
Den følgende læringsaktivitet hører til i indgangen fra jord til bord. Den retter
sig mod elever, som sigter mod at blive kok/ tjener, cafeteriaassistent og
smørrebrødsjomfru, men andre elever på indgangen vil også kunne få udbytte af
projektet.
Indgangen er overvejende en servicebetonet indgang. Kokke/ gastronomuddannelsen er et
modefag. Branchen er kendt for sit spændende, men noget dårlige arbejdsmiljø: Højt
tempo i varme eller kolde lokaler. Samtidig virker branchen som en magnet på mange unge,
heraf en del med gymnasiebaggrund. Branchen giver mulighed for at rejse og opleve
eksotiske lande og omgivelser. Branchen er præget af hurtige skift i kundepræferencer
over for bestemte virksomhedskoncepter (diskotek, natbar, cafe, kaffebar, natklub etc.).
"Cafeen - de unges mødested" viser nogle af de potentialer, som ligger i
branchen, og giver mulighed for, at eleverne kan udvikle deres faglighed, kreativitet,
fantasi og samarbejdsevne i samspil med kundegrupper.
Cafeen- de
unges mødested |
1. Elevrettet
beskrivelse |
Cafeen, som mødested
for unge, er for alvor slået igennem i dag. Over hele verden dukker den ene cafe op efter
den anden. Det er vigtigt, at cafeen finder sit eget image og sin egen stil. Miljøet er
meget internationalt. På cafeerne mødes mange nationaliteter, og der tales meget
engelsk. Det er også i Danmark et sted, hvor mange nationaliteter mødes. Det er derfor
naturligt, at arbejdssproget og kommunikationen med gæsterne foregår på engelsk. Der
bliver mange job på cafeerne i fremtiden. Indretningen og
driften af en cafe rejser en lang række spørgsmål:
- Hvilke kunder skal der satses på?
- Hvilke retter er bedst egnet?
- Hvilke råvarer er gode at anvende?
- Hvordan fremstilles retterne?
- Hvordan skal de anrettes, og hvad skal de koste?
- Hvordan sikres det, at varerne bliver solgt?
Ved at deltage i caféaktiviteten lærer du en række af
grundtilberedningsmetoderne i det varme og kolde køkken og i bageriet. Du lærer at
arbejde på en hygiejnisk måde. Du får repeteret og forbedret engelskkundskaber og får
et godt kendskab til gæstebetjening og til drift og markedsføring af en cafe. |
Afdeling |
NN |
Varighed |
tre-fire uger
fleksibelt |
Kontaktperson |
NN |
![[Billede: Her ses et billede af et køkken hvor nogle kokke tilbereder mad]](images/figs52.jpg)
Uddannelse |
Indgang |
Fra jord til bord |
Familie |
Køkken, hotel,
restaurant og levnedsmiddel |
Hovedforløb |
|
Niveau |
Begynder |
Anden tilknytning |
|
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Grundkursus i
personlig hygiejne. Grundlæggende kalkulation samt værkstedspas til det varme og kolde
køkken. |
Læringselementer |
Caféanretning 1 |
Du opnår færdighed
i at fremstille enkle cafeteria- og fastfoodprodukter under anvendelse af såvel friske
råvarer som hel- og halvfabrikata. Du opnår færdighed i
at fremstille lyse og mørke brødtyper samt enkle kager og desserter inden for
bagerområdet. |
Regnskab og
markedsføring |
Du opnår færdighed
i at klargøre og yde gæstebetjening i forbindelse med enkle serveringsformer inden for
hotel- og restaurantområdet, herunder også selvbetjening.
Du opnår færdighed i at kunne foretage enkle kalkulationer og markedsføring inden for
området. |
Sund produktion og
kvalitetsbevidsthed |
Du opnår færdighed
i at opretholde en god personlig hygiejne. Du kan redegøre for arbejdshygiejnens
betydning for virksomhedens produktion, kvalitet og afsætning. Du opnår færdighed i at vurdere råvarer, samt hel- og halvfabrikata
mht. oprindelse, kvalitet, pris, klargøring, opbevaring og anvendelse i forbindelse med
det kommercielle måltid. |
Læringsmiljø |
Læringsmiljø |
Eleverne arbejder i
cafe, det kolde og varme køkken, samt studierum med pc-adgang. I projektet er der
muligheder for at tilgodese såvel det teoretiske som praktiske arbejde. Cafeen er det
dynamiske omdrejningspunkt for læringsaktiviteten. Der gennemføres en række
cafeåbninger, hvor eleverne på skift varetager produktion og drift af cafeen. Eleverne
har mulighed for at hente inspiration til cafeen gennem besøg på tilsvarende cafeer og
via Internettet. |
Form |
Aktiviteten lægger
op til stor elevindflydelse på valg af produkter, udsmykning, fremstilling af menukort
mv. Læringsaktiviteten udføres i grupper på tre-fire deltagere. Eleverne arbejder
normalt i grupper, hvor hver enkelt elev tildeles ansvar for delprocesser. Der kan
indlægges kurser i aktiviteten, hvis eleverne har behov for det. Aktiviteten tilgodeser
således flere læringsstile. Eleverne har stor indflydelse på, hvilken arbejdsform de
foretrækker. Eleverne vælger sig ind i cafeåbningerne
efter funktion og interesse, og kan danne grupper, hvor mere erfarne og ældre elever kan
lære de mindre erfarne elever stoffet.
Aktiviteten kan gennemføres på fire niveauer: Niveau A, hvor
eleverne selvstændigt tilrettelægger og gennemfører produktion, udsmykning,
markedsføring og cafeåbning. Der lægges vægt på en samlet plan og beskrivelse i form
af en mindre rapport.
Niveau B, hvor eleverne under vejledning og hjælp gennemfører
hele aktiviteten.
Niveau C, hvor eleverne gennemfører dele af aktiviteten under vejledning og hjælp.
Niveau D, hvor eleverne under vejledning og hjælp via kurser mv. gennemfører produktion
og udsmykning.
På niveau D er læreren cafebestyrer og forestår cafeåbningen
i samarbejde med eleverne.
Læreren fungerer på alle niveauer som vejleder og faglig
inspirator. |
Undervisnings mat. |
Grundbogen i det
varme og kolde køkken og bagergrundbogen. Dankostprogram (ernæringsberegning,
kalkulation) på pc. |
Link |
|
Link i øvrigt |
Diverse websider med
oplysninger om cafeer mv. |
Andet |
|
Evaluering |
Evaluering |
Du bedømmes på den
håndværksmæssige fremstilling af produkterne mht. ernæring, smag, anretning og
servering. I forhold til markedsføring indgår menukort,
reklamer for åbningen samt regnskab i bedømmelsen. I cafeåbningen indgår udsmykning,
indretning af cafe, modtagelse og behandling af kunder, servering samt oprydning efter
åbning i bedømmelsen.
Du bedømmes på dine evner til samarbejde, initiativ, god arbejdsfordeling i
arbejdsgruppen og kreativitet i planløsning.
Den afsluttende bedømmelse foregår som en vurdering ud fra
madens udseende, smag og betjening af gæsterne. Vurderingen foretages af lærer, en
udefra kommende lærer og de øvrige grupper af elever. Vurderingen understøttes af
videooptagelser af cafeåbningen.
I vurderingen indgår tillige evalueringsskema, som udfyldes af
gæsterne på cafeåbningen.
Den løbende bedømmelse foregår på baggrund af observationer
af faglærer i arbejdsprocessen (observationsskema).
Den løbende bedømmelse foregår som en samtale mellem gruppen,
faglærer og kontaktlærer. Samtalens hovedpunkter indskrives i elevernes logbog. På
baggrund af samtalen rådgives eleverne i deres videre forløb. |
Intern beskrivelse |
Der kan foretages
videooptagelse af de fire cafeåbninger. Optagelserne bruges til at dokumentere kvalitet
mv. og indgår i evalueringen af åbnin gerne. Videooptagelserne kan laves af eleverne
selv eller et tilvalgshold, som arbejder med video/interaktiv kommunikation. |
Ressourcer/Rammer |
Lærerkvalifikationer |
Faglærer inden for
køkken, restaurant (og bagerområdet). |
Udstyrstype |
Relevante maskiner i
varme og kolde køkken, håndredskaber inden for området, computeradgang, cafelokale med
bar, borde etc. |
Lokaletype |
Cafemiljø og
multikøkken med ovne, studierum med pc-adgang (Internet). |
Deltagere |
16-24. |
Budget |
Materialer 5.000 kr.
pr. cafeåbning (forventes delvis som indtægt via salg i cafeen). |
Kommentar:
"Cafeen - de unges mødested" er baseret på, at eleven lærer meget af at
deltage i praktisk arbejde (praksisfællesskaber). Eleverne lærer af hinanden og af at
afprøve tingene (situeret læring). Der lægges vægt på de kreative og innovative sider
hos eleverne, fordi disse egenskaber er efterspurgte af branchen.
Der er muligheder for at arbejde i cafeen med flere grader af lærerstøtte og mulighed
for, at længden på projektet er individuel og tilpasset den enkelte elev.
Læringsaktiviteten er udviklet således, at eleverne også får lejlighed til at
stifte bekendtskab med bagerområdet. Det kan måske få nogle elever til at se muligheder
i denne branche.
Til overvejelse
- Hvordan kan man gøre det tydeligt for eleverne, hvilke forudsætninger der kræves, og
hvilke kompetencer de tilegner sig ved at gennemføre læringsaktiviteten?
- Hvordan kan man inddrage eleverne i bedømmelsen?
- Hvordan kan man indlægge flere niveauer af selvstændighed i aktiviteten?
- Hvordan kan man stille større krav til erfarne og ældre elever?
|
Producer dit eget ugeblad
Denne læringsaktivitet hører til i teknologi og kommunikation, i familien kreative
medieuddannelser.
De kreative medieuddannelser er attraktive for unge, som har kreative evner, og som
ønsker at arbejde i en dynamisk branche, der formodentlig også i fremtiden vil være et
vækstområde. Der er stor søgning til de fleste kreative medieuddannelser. Der er
adgangsbegrænsning på flere af uddannelserne. Derfor er det en god idé at udbyde brede
læringsaktiviteter, der giver eleverne lejlighed til at snuse til flere
uddannelsesområder i familien.
Producer
dit eget ugeblad og magasin |
1. Elevrettet
beskrivelse |
Ugeblade og magasiner
har en stor underholdnings- og kommunikationsværdi i det danske samfund. Mange unge
bruger mange penge på at købe og læse disse blade. Ugeblade og magasiner sætter ofte
en trend inden for mad, mode og holdninger. Unge snakker sammen og fortæller meget om,
hvad de har læst. Blade og magasiner udgør således en vigtig reference ramme for mange
unge. I denne aktivitet kommer du til at arbejde med
produktionen af blade og magasiner, dvs. at du får kendskab til de vigtigste
arbejdsprocesser, som ligger bag produktionen. Aktiviteten tager udgangspunkt i det
redaktionelle miljø. I grupper på tre-fire elever danner I en redaktionsgruppe, som
forestår alle dele af processen.
Gennem arbejdet med projektet får du styrket dine
samarbejdsevner og evnen til at sætte dig ind i en opgave med en deadline. Du får
styrket din evne til at løse opståede problemer alene eller som en del af en gruppe og
efterfølgende at fremlægge løsningsforslag.
At arbejde i en redaktion rejser en række spørgsmål:
- Hvilken målgruppe skal der sigtes mod?
- Hvad er redaktionens opgaver?
- Hvordan løses disse i et samarbejde mellem flere redaktører?
- Hvad bestemmer valget af stof? Hvordan vægtes fordelingen af
stoffet?
- Hvilken form, billede, layout skal vælges?
- Hvilke tekniske løsninger skal vælges?
I gruppen bestemmer I selv det nærmere indhold af bladet. Om det
skal handle om mad, mode, biler, sport eller indretning, er op til jer.
I skal arbejde med sprog og layout som kommunikationsmiddel og
med de økonomiske og sociale aspekter ved produktion og forbrug af ugeblade og magasiner.
Når I har gennemført aktiviteten, kan I udføre de samlede
grafiske processer inden for det trykte medie på begynderniveau. I har også opnået en
begyndende forståelse af, hvad kvalitetskravene er inden for området. |
Afdeling |
NN |
Varighed |
Fire uger |
Kontaktperson |
NN |
![[Billede: Her ses et billede af nogle elever der arbejder med en computer]](images/figs58.jpg)
Uddannelse |
Indgang |
Teknologi og
kommunikation |
Familie |
Kreative
medieuddannelser - sigter mod mediegrafiker |
Hovedforløb |
|
Niveau |
Begynder |
Anden tilknytning |
|
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Grundkursus i
skriftlig formidling. Informationsteknologi 1, eller tilsvarende kvalifikationer. |
Læringselementer |
Redaktionsarbejde 1 |
Du opnår
færdigheder i at arbejde med enkle produktioner fra idé til færdigt produkt inden for
digital, elektronisk og trykt kommunikation. Du får et grundlæggende kendskab til
mediekommunikation og typisk forekommende informationsteknologiske værktøjer, der er
relevante for uddannelserne i familien. Du opnår
færdighed i anvendelse af informationsteknologiske værktøjer i forbindelse med
distribution af egne og andres produktioner og til vidensindsamling og
informationssøgning.
Du opnår færdigheder i at arbejde med gængse forekommende
digitale platforme til billedbehandling og udføre digital billedbehandling, herunder
typiske arbejdsopgaver vedr. hentning, arkivering, korrektion, sammenkopiering og lagring
på hensigtsmæssigt lagermedie.
Du opnår et grundlæggende kendskab til æstetiske,
sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation, herunder
karakteristika ved billedkommunikation i faste, lineære og non-lineære billedudtryk. |
Salg og service |
Du opnår
færdigheder i at analysere annoncer i forhold til bestemte produkter og målgrupper. Du
opnår færdigheder i at markedsføre udvalgte produkter og færdigheder i processer i
forbindelse med annonceopsætning, opfølgning og afregning. |
Dansk |
Du opnår
færdigheder i at formulere tekster målrettet til bestemte grupper. Hvis du har merit for dansk, har du mulighed for at inddrage et valgfrit
læringselement. Tal med din kontaktlærer. |
Materialer og
kvalitetsbevidsthed |
Du opnår
færdigheder i at anvende begreber og terminologier for materialer og produkter, der er
typiske for indgangens uddannelser. Du opnår færdigheder i at kunne bedømme
materialernes oprindelse, fremstilling og brug og begyndende forståelse af deres
anvendelse, bearbejdning og forskellige egenskaber. Du
opnår grundlæggende viden om kvalitetsbegrebet, herunder kvalitetsbevidsthed,
kvalitetsstyring, kvalitetssystemer og teknikker inden for indgangens uddannelser. |
Læringsmiljø |
Læringsmiljø |
Der opbygges et
redaktionelt miljø med redaktionslokale og produktionsfaciliteter så tæt på
virkeligheden som muligt. Der er adgang til studierum med pcadgang. Eleverne bestemmer selv, hvordan deres tid skal bruges mellem teori og
praksisbetonet arbejde.
Der kan indlægges besøg på redaktionskontorer, som arbejder
med produktion af ugeblade.
Der kan indhentes hjælp fra eksterne eksperter. |
Form |
Aktiviteten lægger
op til stor elevindflydelse på valg af produkter mv. Læringsaktiviteten udføres i
grupper på tre-fire deltagere. Eleverne arbejder normalt i grupper, hvor hver enkelt
tildeles ansvar for delprocesser. Læreren vejleder og instruerer efter elevernes behov.
Der kan indlægges kursus i aktiviteten, hvis eleverne har behov for det. Den første uge er til dels lærerstyret, mens de følgende uger er afsat
til projektarbejdet, hvor læreren overvejende vil fungere som konsulent.
Aktiviteten tilgodeser flere læringsstile. Nogle elever kan
arbejde meget med design og teknisk layout og tekniske processer, andre kan arbejde mere
med sproglige formuleringer. Meget af læringen foregår via den praktiske udførelse af
arbejdsprocesser. |
Undervisningsmaterialer |
Lærebogsmateriale,
cd-rom med eksempler på billeder. Database med ugebladsartikler, eksempler på billeder
og annoncer mv. |
Link |
www.media.com |
Link i øvrigt |
|
Andet |
|
Evaluering |
Evaluering |
Vurderingen sker på
baggrund af en løbende og afsluttende evaluering af jeres produkt. I vil blive vurderet både som gruppe og individuelt. Kriterier for
bedømmelse af slutproduktet, den grafiske produktion:
Ved vurderingen vil forhold som teknisk formåen og udtryk,
kreativitet og originalitet i opgaveløsningen, samt sproglig og billedmæsssig
kommunikation blive vurderet i forhold til målene i grundfagsbekendtgørelsen og
grundforløbsbekendtgørelsen.
I bedømmelsen indgår tillige om deadline er overholdt.
I skal som gruppe fremlægge jeres selvstændige løsning på
opgaven og begrunde valget af løsningen. Fremlæggelsen indgår i den samlede bedømmelse
af opgaven. Der bliver evalueret i forhold til den mundtlige fremstilling, dvs. stringens,
forståelighed, alsidighed i præsentationen, deltagelse af alle gruppens medlemmer mv.
Individuelt skal I begrunde valget af indhold, tekniske
løsninger og layout på jeres selvstændige artikel i magasinet.
I vurderingen deltager lærere og de øvrige arbejdsgrupper. Der
gives en samlet tilbagemelding på præstationen.
Løbende bedømmelse:
Gruppernes arbejde bliver løbende bedømt i projektforløbet gennem lærerobservation af
samarbejde, udvikling i tekniske færdigheder, arbejdsindsats mv. Ligeledes indgår
gruppens selvevaluering i den løbende bedømmelse.
Lærernes bedømmelse og selvevalueringen er et fast punkt ved de
ugentlige refleksionsmøder mellem lærere og redaktionsgrupper. |
Intern beskrivelse |
|
Ressourcer/Rammer |
Lærerkvalifikationer |
Faglærer inden for
medieuddannelserne samt dansklærer. |
Udstyrstype |
Relevante maskiner
til medieproduktion, diverse håndværktøjer, pc med Internetadgang. |
Lokaletype |
Multimedieværksted,
lokale til indretning af redaktionslokaler, studierum. |
Deltagere |
12-24. |
Budget |
2000 kr. pr.
elevgruppe. |
Kommentar:
Eleverne lærer i en realistisk og praksisnær aktivitet. Der vil være udfordringer
for elever med forskellige læringsstile, og der er muligheder for at arbejde med
forskellige niveauer af selvstændighed.
Læringselementerne er bredt sammensat, således at eleverne lærer at arbejde i
helheder med planlægning, produktion og evaluering.
Aktiviteten kan lægges tidligt i forløbet, hvis der indlægges en række kurser,
eller sidst i forløbet, hvor eleverne har gennemgået en række aktiviteter, som
kvalificerer dem til at arbejde mere selvstændigt.
Til overvejelse -
Hvordan kan lærerne
tilrettelægge rammer for læringsaktiviteten, så eleverne udvikler
selvstændighed?
|
Læringsaktiviteter, som retter sig mod hovedforløb
Læringsaktiviteter inden for hovedforløb kan være beskrevet bredere, da eleverne har
erfaringer fra branchen og fra praktikvirksomheden. Der kan også trækkes på samarbejde
med praktikvirksomheden i beskrivelsen af læringsaktiviteter.
Bremseeftersyn, korrigering og kundebetjening på lastvogn7
Følgende aktivitet er taget fra lastvognsmekanikeruddannelsen. Branchen er præget af
en udvikling imod store værksteder med avanceret udstyr og mange ansatte, som
specialiserer sig. Der er dog stadig en gruppe af mindre værksteder, hvor der ofte kun er
mester, evt. en svend, og en enkelt elev.
Eleven på hovedforløbet er fortrolig med værkstedsmiljøet, men kundebetjeningen er
for mange elever et vanskeligt emne, som det er vigtigt, at skolen tager op i tilknytning
til det praktiske, fagrettede arbejde.
Bremseeftersyn,
korrigering og kundebetjening på lastvogn |
1. Elevrettet
beskrivelse |
Dit værksted har
fået udleveret en fejlmelding på to lastvogne fra en storkunde. Fejlmeldingen lyder på:
"Bremserne virker ikke tilfredsstillende. Jeg vil gerne have dem undersøgt,
korrigeret og evt. erstattet af andre og nyere systemer. Jeg vil gerne vide, hvilke
alternativer der er, og hvad de hver især indebærer". Du og en anden elev får til opgave at udføre arbejdet i fællesskab.
Opgaven rejser nogle spørgsmål:
- Hvad kan der være i vejen med bremserne?
- Er der andre bremseløsninger, som kan vælges?
- Hvordan skal kunden rådgives?
I skal planlægge arbejdet, herunder beskrive arbejdsfordelingen,
foreslå løsning af opgaven og efter godkendelse heraf udføre arbejdet.
Opgaven omfatter bestilling og hjemtagning af arbejdsmaterialer
via skolens databaserede autolager.
I skal udarbejde en rapport for bremsesystemet til kunden.
Redegørelsen omfatter en beskrivelse og vurdering af den nuværende løsning samt
overvejelser om andre, alternative løsninger.
Redegørelsen skal omfatte et overslag over pris, holdbarhed og
sikkerhed.
I skal endvidere udarbejde en redegørelse over de miljømæssige
påvirkninger, som samfundet udsættes for via forbrug og bortskaffelse af
bremsebelægninger, evt. foreslå alternative løsninger. |
Afdeling |
Auto |
Varighed |
6 dage |
Kontaktperson |
NN |
![[Billede: Her ses et billede af en elev der afmonterer et hjul på en lastbil]](images/figs64.jpg)
Uddannelse |
Indgang |
Mekanik, transport og
logistik |
Familie |
|
Hovedforløb |
Lastvognsmekaniker |
Niveau |
Avanceret |
Anden tilknytning |
|
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Forudsætninger for
at deltage i læringsaktiviteten er, at du har bestået grundforløbet mekanik, transport
og logistik. |
Læringselementer |
Hydrauliske og
trykluftbremser - avanceret niveau |
Du skal kunne
foretage eftersyn, kontrol, justering og fejlfinding på køretøjets trykluft- og
vacuumforstærkede hydrauliske bremser og køretøjets trykluftbremsesystem. Arbejdet
omfatter bremsekredsløb, forbindelser, styringer og enkeltdele. Du skal kunne foretage en funktionsafprøvning af køretøjets
bremsesystem og kunne foretage kontrol, udskiftning, justering og tilpasning af hjullejer.
Du skal kunne udføre arbejdet under anvendelse af
reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, herunder detailforskrifter,
typegodkendelser og regler vedrørende farligt gods (ADR) samt gældende sikkerheds- og
miljøregler. |
Miljø |
Du skal vise kendskab
til de miljømæssige påvirkninger, som samfundet udsættes for gennem brug af diverse
stoffer, som anvendes inden for autobranchen. Du skal kunne anvise metoder og
forholdsregler, som nedsætter påvirkningen af miljøet. Du skal kunne tilrettelægge
arbejdet under hensyntagen til korrekte arbejdsstillinger. |
Salg og service -
niveau E |
Du skal vise kendskab
til den lovgivning, som omhandler forholdet mellem forbruger og virksomhed. Du skal kunne udføre varierende former for kundebetjening og redegøre
for betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonserviceog betjening.
Du skal vise kendskab til manuelle og elektroniske metoder til
styring af lager og indkøb. |
Læringsmiljø |
Læringsmiljø |
Aktiviteten
gennemføres i værksted, teorirum med computere (Internetadgang). |
Form |
Læreren fungerer som
konsulent og vejleder. Lærervejledning og lærerstøtte gives efter behov.
Læringsaktiviteten udføres i makkerpar. Eleverne skal lære af hinanden og af
samarbejdet. Aktiviteten udføres på to niveauer: A, hvor
eleverne helt selvstændigt planlægger, udfører og vurderer aktiviteten, udfærdiger
redegørelse til kunden, samt udfærdiger en beskrivelse af de miljømæssige
påvirkninger. Niveau B, hvor eleverne under lærervejledning udfører ovenstående. Der
stilles mindre krav til omfang og dybde i redegørelsen til kunden og til bestemmelser om
miljø. |
Undervisningsmaterialer |
Manual,
lagerstyringsprogram mv. Aksel med hydrauliske bremsekalibre. |
Link |
www.Forbrugerstyrelsen.dk |
Link i øvrigt |
Arbejdstilsynets
database over farlige stoffer. |
Andet |
|
Evaluering |
Evaluering |
Der evalueres
løbende på processen og på det færdige resultat. Kriterier
for evalueringen er:
Korrekt foretaget eftersyn, kontrol og justering af bremser, bremsekredsløb mv.
dokumenteret via eftersynsskemaer. Vurdering af nuværende bremsesystem, overvejelser om
alternative løsninger mv. Udarbejdelse af tilbagemelding på kundeforespørgslen. En
beskrivelse af de miljømæssige konsekvenser ved brug/bortskaffelse af bremsebelægninger
og analyse af alternativer. Korrekt og rettidig lagerbestilling/ordre på komponenter til
arbejdet.
Endvidere indgår den mundtlige fremlæggelse af rapporter
(niveau A).
Den afsluttende evaluering:
Der evalueres såvel individuelt som på makkerarbejdet. Den endelige bedømmelse afgøres
efter en dialog med lærere, makkerparret og de øvrige elever.
Den løbende evaluering foregår via lærerobservationer af
arbejdsprocessen og af makkersamarbejdet. Undervejs udfylder eleverne checklister, som
viser deres arbejdsprocesser. Observationer og checklister danner baggrund for dialog og
udveksling af ideer om standpunkter, læring og samarbejde.
Såvel den løbende som den afsluttende evaluering inddrages i
logbogen og danner grundlag for det videre arbejde med elevens personlige uddannelsesplan. |
Intern beskrivelse |
|
Ressourcer/Rammer |
Lærerkvalifikationer |
Autofaglærer samt
evt. lærer i miljø. |
Udstyrstype |
Læringsaktiviteten
foregår i arbejdszoner med specifikt udstyr til de enkelte læringselementer. |
Lokaletype |
Lokalerne er
organiseret i arbejdszoner med relevant udstyr, samt i studierum med pc-adgang (Internet). |
Deltagere |
10-24 |
Budget |
1000 kr. pr.
makkerpar. |
Kommentar:
Læringsaktiviteten består af tre læringselementer, som er sammensat af UVM-fagene
"hydrauliske og trykluftpumper, avanceret niveau" og "salg og
service", niveau E, materialeforståelse samt miljø. Læringsaktiviteten kan udvides
med målpinde fra samfundsfag eller fremmedsprog og forlænges tilsvarende.
For elever, som har særlige forudsætninger, f.eks. studenter eller elever med megen
erhvervserfaring, kan der stilles særlige krav til afrapportering og dybdemæssig
bearbejdning. Disse elever kan evt. besøge store kunder og afdække kundeønsker mv.
Til overvejelse
- Hvordan kan lærere og elever arbejde med flere niveauer i læringsaktiviteten?
- Hvordan kan lærere og elever inddrage logbogen i læringsaktiviteten?
|
Installation af gaskedel og varmtvandsbeholder8
Læringsaktiviteten henvender sig til elever, som har valgt at fortsætte inden for
vvs-uddannelsen. Aktiviteten giver mulighed for at arbejde med hele arbejdsprocessen og
giver eleverne mulighed for at finde og afprøve selvstændige løsningsforslag på
tekniske problemer.
Installation
af gaskedel og varmtvandsbeholder |
1. Elevrettet
beskrivelse |
Dit firma har fået
en entreprisebeskrivelse, hvor opgaven består af en vandinstallation, en
afløbsinstallation og et gasfyret energianlæg. Du/I
inddrages i alle processer og opgaver i projektet. Det vil sige beregning, dimensionering,
tegning, materialevalg, selve montagearbejdet og den efterfølgende
trykprøvning/afprøvning og aflevering.
Du skal beskrive din installation i en brugervenlig
driftsvejledning.
Du vil efter gennemførelse af aktiviteten selvstændigt kunne
installere vand, afløb og et gasfyret energianlæg og beskrive anvendelsen i en
driftsvejledning. |
Afdeling |
VVS |
Varighed |
48 lektioner |
Kontaktperson |
NN |
![[Billede: Her ses et billede af en elev der arbejder med et rør]](images/figs68.jpg)
Uddannelse |
Indgang |
Bygge og anlæg |
Familie |
|
Hovedforløb |
VVS |
Niveau |
Rutineret |
Anden tilknytning |
|
Elevforudsætninger |
Elevforudsætninger |
Du har gennemført
grundforløbet inden for bygge og anlæg og de uddannelsesrettede områdefag for VVS. NB! Hvis du i initialtesten ved starten af denne skoleperiode kan vise, at
du kan løse en lignende opgave, kan du vælge at gennemføre aktiviteten på kortere tid.
Du skal så aftale med din kontaktlærer, hvilke aktiviteter du så ønsker at bruge mere
tid på. |
Læringselementer |
Arbejdsmiljø |
Hjelm,
åndedrætsværn, høreværn, briller og øjenværn, sikkerhedsfodtøj, arbejdstøj. |
Informationsteknologi |
Tekstbehandling til
drift- og brugervejledning.
Regneark til beregning af økonomi og tekniske beregninger ved det praktiske
installationsprojekt. |
Teknisk tegning og
dokumentation |
Gennemgang og
øvelser i at anvende relevante standarder for teknisk tegning og for VVS-symboler på
tegningerne. Gennemgang af plan- og snittegning, isometrisk
rørdiagramtegning og påsætning af symboler. Anvendelse af snit-, plan- og isometriske
diagramtegninger i de installationer, som udføres i værkstedet i installationsopgaven. |
Montering af gaskedel
og varmvandsbeholder |
Vandinstallation,
bestående af håndvask og påfyldningshane til kedel i stueetage, samt kar-brus,
håndvask og WC på 1. sal. |
Værkstedsteknik |
Anvendelse af
værktøjer, udstyr, maskiner. Vedligeholdelse af gevindskæremaskine. |
NB: Listen over læringselementer er ikke udtømmende beskrevet
Læringsmiljø |
Læringsmiljø |
Aktiviteten
gennemføres på "køkken- og badværksted", tegnestue og IT-værksted. |
Form |
Aktiviteten er
projektorganiseret. Du har stor indflydelse på alle faser i arbejdet med at planlægge,
udføre og afprøve installationen. Du kan vælge mellem at arbejde individuelt eller med
en læringsmakker. Læreren vil i hele forløbet være
vejleder og konsulent i arbejdet. |
Undervisnings mat. |
Kompendiet
installation af gaskedel og varmvandsbeholder vil blive udleveret ved start. |
Link |
www.vvsu.dk |
Link i øvrigt |
|
Andet |
Du kan hente
inspiration i afdelingens elevbibliotek til at udarbejde en bruger- og driftsvejledning. |
Evaluering |
Evaluering |
Der lægges vægt på
en faglig korrekt, men også brugervenlig løsning af opgaven. Evalueringen foregår som en dialog mellem lærere og elever ud fra den
færdige installation. I bedømmelsen indgår også udarbejdelse af bruger- og
driftsvejledningen.
Der gives såvel gruppe- som individuel karakter efter
13-skalaen. |
Intern beskrivelse |
Det vil blive
vurderet positivt, hvis du i din løsning har taget hensyn til miljø, økonomi og
brugervenlighed. |
Ressourcer/Rammer |
Lærerkvalifikationer |
VVS-faglærer samt
IT-lærer efter behov. |
Udstyrstype |
Relevante maskiner og
værktøjer. |
Lokaletype |
Værksted, tegnestue,
ITværksted. |
Deltagere |
|
Budget |
|
Kommentar:
Der er indbygget fleksibilitet i længden af læringsaktiviteten. Eleven får lejlighed
til at vise, at han behersker stoffet ved en indledende initialtest. Han vil således have
mulighed for at gennemføre denne aktivitet på kort tid (eller eventuelt helt springe den
over). Til gengæld vil han få mulighed for at vælge andre læringsaktiviteter, hvor han
eventuelt har behov for at bruge mere tid.
Til overvejelse
- Hvordan kan man indbygge fleksibilitet i hovedforløbets læringsaktiviteter?
- Hvordan kan man udnytte, hvad eleverne har lært i praktikperioden?
- Hvordan kan man støtte de elever, der ikke har opnået den ønskede faglige erfaring
fra praktikken?
|
Elevens egen læringsaktivitet
Der skal være tilbud til alle. Den modne elev eller den elev, som kommer med en
gymnasial/videregående uddannelse, har måske mod på og lyst til selv at konstruere sine
aktiviteter, således at de både opfylder ambitioner og giver de relevante kompetencer.
Der skal også være tilbud til den elev, der har brug for ekstra tid og eventuelt
supplerende undervisning for at nå sit mål. Med Elevplan har skolen fået et redskab,
som også kan håndtere en sådan konstruktion. I punktet "læringsaktivitet" skriver
man "åben læringsaktivitet", og eleven kan så gå ind og beskrive sin egen
aktivitet.9
Et tilbud om "lav din egen læringsaktivitet" vil appellere til de elever,
som virkelig forstår begrebet rummelighed.
Den åbne læringsaktivitet henvender sig til elever, som selvstændigt ønsker at
tilrettelægge et forløb, som enten giver nye kvalifikationer, eller som styrker og
supplerer allerede opnåede kvalifikationer. En elev som Lisa, som vi mødte i begyndelsen
af dette hæfte, vil helt klart kunne benytte sig af et sådant tilbud. Elever med
studentereksamen og de elever, som har mange erhvervslivserfaringer, har potentiale til at
arbejde med deres egne læringsaktiviteter.
Den åbne læringsaktivitet vil også være en mulighed for den elev, som i samarbejde
med sin kontaktlærer finder ud af, at han har brug for et særligt tilrettelagt forløb
eventuelt med henblik på at opnå delkompetence inden for en uddannelse.
I det følgende beskrives fire eksempler på elevens egen læringsaktivitet.
Nedenstående skabelon kan anvendes som udgangspunkt for elevens udfyldelse af egen
læringsaktivitet.
Elevens
egen læringsaktivitet |
1. Beskrivelse af
aktiviteten |
|
2. Hvordan
inddragesmålpindene? |
|
3. Varighed |
|
4. Evaluering |
|
Nedenstående eksempler er for elever, som ud fra forskellige motiver har valgt deres
egen læringsaktivitet.
Eleven mangler enkelte målpinde i sin uddannelsesplan
Sacha på 23 år har fået en del merit, da hun har en halvfærdig erhvervsuddannelse
bag sig. Det sidste år har hun arbejdet som køkkenhjælper i en børnehave. Hun vil
gerne være kok.
Sacha har gennemgået flere læringsaktiviteter inden for kokke/ tjenerområdet. Derfor
befinder hun sig i en situation, hvor hun mangler enkelte målpinde i sin uddannelse.
Sachas
køkkenprojekt |
1. Beskrivelse af
aktiviteten |
Da jeg arbejdede i
børnehaven, undrede det mig, hvor lidt alle vidste om hygiejne i forbindelse med
stegning. Jeg vil lave en pjece til min gamle arbejdsplads om, hvilke hygiejniske forhold
man skal efterleve. |
2. Hvordan inddrages
målpindene? |
Informationsteknologi
(søgning af informationer).
Hygiejne (egenkontrol).
Produktionsteknik i køkkenet (stegemetoder). |
3. Varighed |
2 uger. |
4. Evaluering |
Jeg vil fremlægge
pjecen for personalet i børnehaven og høre deres kommentarer. Bagefter vil jeg rette
pjecen til efter deres råd.
Først derefter vil jeg fremlægge pjecen på holdet. |
Kommentar:
Sachas køkkenprojekt kan udbygges med ekstra målpinde hentet fra bekendtgørelsen
eller med påbygning i form af studiekompetence inden for htx-fag, som Sacha løbende
følger.
Påbygning med fag fra handelsskolen
Henrik på 25 år er tidligere KFOR-soldat i Kroatien. Han stiler mod at blive
hotelmanager efter erhvervsuddannelsen som kok.
Læringsaktiviteten er et eksempel på en aktivitet med påbygning i form af kompetence
fra merkantile fag.
Det er vigtigt at vise eleverne, at der er muligheder for at hente viden og kompetence
fra andre uddannelsesinstitutioner. Elever, som har andre erfaringer, og som skal
udfordres ekstra meget, er glade for en sådan mulighed for påbygning. Eleverne kan,
samtidig med at de går på grundforløbet, starte en karriereplanlægning.
Hotelmanager
Henrik |
1. Beskrivelse af
aktiviteten |
Jeg vil arbejde med
drift af et mindre hotel. Jeg vil undersøge, hvordan det hænger sammen med økonomi og
regnskab. Jeg vil beskrive kundekreds, varesortiment og personalebehov. |
2. Hvordan inddrages
målpindene? |
Jeg vil følge
handelsskolens grundforløb i regnskab 1, personaleledelse og driftslære. |
3. Varighed |
2 uger |
4. Evaluering |
Jeg vil beskrive i en
rapport, hvordan jeg forestiller mig driften af hotellet og vedlægger et regnskab for 1.
kvartal. Regnskabet gennemgås for holdet og en censor fra handelsskolen. |
Kommentar:
Aktiviteter af denne art vil tiltrække og udfordre stærke, selvstændige elever, som
der formentlig vil komme flere af i fremtiden. Aktiviteten kan tilrettelægges i
samarbejde med handelsskoler, AMU-centre og andre relevante uddannelsesinstitutioner i
lokalområdet. På længere sigt kan aktiviteter af den art indgå i projekter med
fjernundervisning.
Til overvejelse
- Hvordan kan man give stærke elever frie hænder?
- Se på muligheder i stedet for begrænsninger!
|
Eleven behøver mere tid til at gennemføre uddannelsen
Aktiviteten retter sig mod en elev inden for fra jord til bordindgangen (familien
køkken, hotel, restaurant og levnedsmiddel), som behøver længere tid for at opnå de
krævede kvalifikationer.
Trine er 19 år og ønsker at uddanne sig til køkkenassistent. Trine deltager i
cafeaktiviteten, men har svært ved at nå arbejdet på den tid, der er afsat. Trine har
især svært ved at beregne pris, mængder og kalorieindhold i de retter/produkter, som
fremstilles.
Supplering
af cafeaktiviteten |
1. Beskrivelse af
aktiviteten |
Trine sammensætter i
samråd med sin faglærer og kontaktlærer et projekt på to uger, hvor hun målrettet
arbejder med de ting, som hun har svært ved. Der forekommer både gentagelser af
aktiviteter fra cafeaktiviteten og nye aktiviteter. |
2. Hvordan inddrages
målpindene? |
Gennem deltagelse i
aktiviteten opnår Trine den rutine og de færdigheder, som hun manglede efter de første
fire uger. Sideløbende med det praktiske arbejde får Trine supplerende undervisning i
kostberegning og kalkulation. |
3. Varighed |
To uger |
4. Evaluering |
Der evalueres på
Trines praktiske færdigheder og på, om hun har opnået de nødvendige kundskaber i
kalkulation, prisberegning og kalorieberegning. |
Kommentar:
Ovenstående er et eksempel på, hvordan der ret enkelt kan arbejdes med manglende
rutiner og færdigheder. Trines indgangsforløb behøver ikke at blive forlænget med de
to uger, men vil sandsynligvis blive det. Nogle elever kan nå at indhente de manglende
kvalifikationer gennem tilvalg eller ekstra aktiviteter, andre skal have forlænget deres
grundforløb.
7) |
Efter inspiration fra Lyngby Tekniske Skole
|
8) |
Læringsaktiviteten er udviklet efter inspiration fra
FagHøjskolens VVS-afdeling
|
9) |
Skolen kan vælge at give eleven brugerrettigheder til åben
læringsaktivitet. Skolen kan også vælge, at eleven i samråd og samarbejde med
kontaktlærer udfører rettigheden. |

Denne side indgår i publikationen "Elevplan" som kapitel 3
af 8
© Undervisningsministeriet 2002
|
 |