1. Ideen bag www.elevplan.dk

Rundt om små "øer" med computere i det åbne læringscenter sidder eleverne. Der er tændt for Elevplan. Et par elever sidder ved siden af hinanden. Snakken går livligt, mens læringsaktiviteterne sammenlignes. En anden elev sidder alene ved computeren. Ja, det vil sige, helt alene sidder han nu ikke, for kontaktlæreren har netop trukket stolen hen ved siden af. Man kan se, at eleven og kontaktlæreren er fordybet i en koncentreret samtale, mens der bliver peget på skærmen og sammenlignet med papirudskrifter.

Eleverne er i færd med at tilrettelægge deres egen uddannelse ved hjælp af Elevplan. Elevplan er et internetbaseret softwareprogram, der er designet til at håndtere, at eleverne i erhvervsuddannelserne skal udarbejde hver sin personlige uddannelsesplan. Programmet giver mulighed for, at den enkelte elev kan se den vifte af læringsaktiviteter, som udbydes, og derefter sammensætte sin egen erhvervsuddannelse.

Elevplan er et åbent system. Der ligger ingen styring i programmets opbygning ud over de begreber, der har deres rod i lovgivningen bag erhvervsuddannelserne. Elevplan er ligeså neutralt som en billedramme. Det er lærerne og ledelsen på den enkelte erhvervsskole, der skal beslutte, om det billede, der skal sættes i rammen, skal ligne Mona Lisa eller en afskrift fra telefonbogen. Det er ligeledes på skolen, det skal besluttes, hvem der skal være "kunstnere" - om det skal være centralt, man designer en skabelon for læringsaktiviteter, eller om det kan gøres af alle, både lærere og elever.

Ligesom med ethvert andet kunstværk er det rammen, der skal tilpasses efter billedet - og ikke omvendt! Rammen, Elevplan, er et fleksibelt værktøj, som giver muligheder for at realisere alle de spændende tiltag, der ligger i de nye erhvervsuddannelser. Elevplan spiller sammen med reformens centrale nøgleord:

• Forenklet struktur
• Større fleksibilitet
• Rummelighed i dybde og bredde
• Læring frem for undervisning
• Den personlige uddannelsesplan
• Uddannelsesbogen
• Merittildeling med konsekvens.

Den måde at tilrettelægge uddannelse på er en konsekvens af videnssamfundet. Videnssamfundet betyder store ændringer i den måde, arbejdslivet kommer til at se ud på for den enkelte. Før i tiden kunne man regne med, at når man fik en erhvervsuddannelse, så kunne den bruges hele livet. Hvis man havde lært de faglige teknikker inden for en branche, så var man udlært. Sådan er det ikke i dag. I dag skal man stadig have de erhvervsfaglige kvalifikationer, men derudover er det nødvendigt at kunne tilegne sig nye kompetencer og kunne løse problemer i nye situationer. Det betyder, at man skal kunne stille spørgsmål til de hidtidige måder at gøre tingene på. Man skal være kreativ og være i stand til at lære gennem hele livet. Desuden må man, for at kunne navigere i vores komplekse samfund, selv kunne sortere, vurdere og tage stilling til de mængder af information, man præsenteres for. Det skal man have lejlighed til at øve sig på. Det får man i de nye erhvervsuddannelser.

Det betyder i praksis, at den enkelte elev skal have meget større indflydelse på sin egen uddannelse end før. Han skal lære at vælge, vurdere og sortere i de uddannelsestilbud, læringsaktiviteter, skolen stiller op. Eleven bliver medansvarlig for tilrettelæggelsen af sin egen erhvervsuddannelse. Her bliver Elevplan det elektroniske værktøj, der gør dette muligt i praksis. Elevplan giver mulighed for, at den enkelte elev kan overskue valgmulighederne og følge med i sit eget læringsforløb. Det giver engagement og aktivitet.

Stamklassen erstattes af læringsaktiviteter, der gennemføres individuelt eller i grupper. For at kunne styre et så individualiseret uddannelsessystem og samtidig have for øje, at det først og fremmest sker for at udvikle eleverne, er det nødvendigt at have et system, som kan holde rede på læringsaktiviteterne. Et IT-baseret system, der giver overblik over opnåede og mulige kompetencer og sikrer elevernes adgang til deres personlige uddannelsesplan og logbog. Et sådant system er Elevplan.

I dette hæfte beskæftiger vi os med, hvordan alle aktører på erhvervsskoler - eller andre skoler, der udbyder erhvervsuddannelser - kan arbejde med læringsaktiviteter til Elevplan. Læringsaktiviteter, der tilsammen repræsenterer nøgleordene i de nye erhvervsuddannelser: Fleksibilitet, individualisering, rummelighed og gennemskuelighed. Læringsaktiviteter, der typisk tastes ind i Elevplan af lærere, men systemet åbner også for, at elever kan få rettigheder til det.¹ Vi vil især beskæftige os med de pædagogiske overvejelser, der danner rammen om læringsaktiviteter, men vi vil også i hæftet give konkrete bud på, hvordan man beskriver og "udfolder" en læringsaktivitet.

Hæftet er bygget op således, at der efter denne indledning følger kapitler, der tilsammen kommer "rundt om" de overvejelser, man må gøre sig, når man skal udvikle læringsaktiviteter:

I kapitel 2, Elevplan - som pædagogisk værktøj, vil vi give bud på, hvad en læringsaktivitet er. Vi vil også redegøre for, hvorfor læringsaktiviteter er en nødvendig følge af de nye kompetencekrav og de ønsker, de unge har til en erhvervsuddannelse. Vi vil i kapitlet gennemgå skabelonen og de enkelte felter til en læringsaktivitet i Elevplan og give eksempler på, hvordan hvert enkelt felt kan udfyldes.

I kapitel 3, Eksempler på læringsaktiviteter, giver vi eksempler på, hvordan skabelonen kan udfoldes i grundforløb og hovedforløb. Der er eksempler på læringsaktiviteter, som eleverne selv kan udarbejde i samarbejde med kontaktlæreren. Der er eksempler fra de forskellige indgange.

Kapitel 4, Elevplan - et værktøj for eleverne, handler om de muligheder, der åbner sig for eleverne ved brug af Elevplan. Det bliver muligt for den enkelte elev at skabe sig overblik over sin uddannelse. Eleven vil kunne holde styr på, hvor langt han er i sit uddannelsesforløb, og hvordan læreprocessen skrider frem. Ligeledes vil det være muligt for eleven at simulere forskellige uddannelsesforløb.

Kapitel 5, Elevplan - et værktøj for lærerne, handler især om de konsekvenser, det får for lærerne, når eleverne skal deltage i udarbejdelse af deres egen uddannelsesplan. Det får betydning for lærernes måde at arbejde på. Eksempelvis bliver lærerens opgave at opstille og formulere rammerne, så eleverne kan gennemskue, hvad de har at vælge imellem - og med hvilke konsekvenser. Det indebærer didaktisk bevidsthed, lærersamarbejde, skriftlighed og ITbeherskelse.

I kapitel 6, Elevplan - et værktøj for kontaktlæreren, redegøres for de muligheder, der åbner sig for kontaktlæreren, når han skal tale med eleven om at vælge læringsaktiviteter. Kontaktlæreren er nøglepersonen i arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan. Det indebærer, at kontaktlæreren skal samarbejde med eleven om at vælge læringsaktiviteter og indarbejde dem i elevens personlige uddannelsesplan. Det indebærer også, at kontaktlæreren skal støtte eleven i at overskue mulighederne og i at vælge kvalificeret.

I kapitel 7, Elevplan - et værktøj for skolen, redegøres for de organisatoriske forhold, der spiller ind, både på den enkelte skole og i skolesamarbejdet, når man skal arbejde med Elevplan. Elevplan skal tænkes ind i skolens overordnede planlægning, både hvad angår sammenhængen med den lokale undervisningsplan og samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg.

I kapitel 8, Afrunding og perspektivering, antydes udviklingsperspektiver i Elevplan.

Denne side indgår i publikationen "Elevplan" som kapitel 1 af 8
© Undervisningsministeriet 2002