Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

3 Eleven må have kompetence som didaktiker





Eleverne står over for den udfordring at skulle deltage i tilrettelæggelsen af egen uddannelse og de læringsaktiviteter, de indgår i. Det er en udfordring, som skaber kontante krav om en vis indsigt i didaktik og egen læringsstil. Elevernes evne til at tilrettelægge og planlægge egne forløb er en forudsætning for en vellykket uddannelse og læring.

Når eksempelvis Hans påbegynder sin uddannelse til tømrer, skal han fra første færd inddrages i beslutninger om uddannelsens design og den måde, han skal udvikle sig på undervejs.Hvilket indhold ønsker Hans? Hvordan skal det tilegnes? Hvilke personlige kompetencer har Hans måske i særlig grad behov for at udvikle?

For at tage stilling må Hans derfor forholde sig til egen læring og deltage i evalueringen af denne. Hans skal helst evne at kunne betragte og analysere undervisningen ud fra en didaktisk synsvinkel. Hans skal løbende kunne medvirke i at sammensætte sit uddannelsesforløb.

Elevens rolle som didaktiker

"Elevens rolle som didaktiker" er en term, der er central for bestræbelsen på at udvikle et mere fleksibelt og effektivt uddannelsessystem. Et individualiseret system som prioriterer læring, hvor den enkelte elev kommer i fokus, og hvor elevens engagement i egen uddannelse øges.

"Elevens rolle som didaktiker" betegner det, eleverne skal kunne for på bedst mulig måde at kunne deltage i planlægningen, tilrettelæggelsen og evalueringen af sin uddannelse og egen læring.

Læreren er i kraft af sin uddannelse i stand til at skelne mellem didaktiske kategorier som mål, indhold, arbejdsform og evaluering og kan samtidig se og analysere deres forbundethed og samspil.

Det bør efterhånden også være muligt for eleverne, så lærer og elev kan kommunikere meningsfuldt om læreprocessen. En sådan indsigt vil samtidig gøre det muligt for eleven at forholde sig refleksivt til sin egen læreproces.

Men der er naturligvis forskel. Forskellen er den, at læreren skal være didaktiker, mens eleven skal lære at være didaktiker. Og den, at synsvinklen på læreprocessen er og skal være forskellig. Læreren bevæger sig på et metaplan som arrangør; for eleven er der tale om direkte og mere subjektivt forhold.

"Elevens rolle som didaktiker" er således kimen til et helt nyt begreb, som vil få substans og mening i takt med, at erhvervsskolerne udvikler ny praksis. Men hvad rummer begrebet?

Eleven som medplanlægger af egen uddannelse

Før reformen skulle eleverne alene forholde sig til det metodiske niveau, der handler om undervisningens gennemførelse. Traditionel didaktik har som forudsætning og fokus, at læreren agerer i rollen som underviser. Didaktikken handler om undervisningens tilrettelæggelse ud fra tolkningen af bekendtgørelser og antagelser om elevforudsætninger mv. Læreren er subjekt, og eleven er objekt. Eleven er ikke didaktisk aktiv, i hvert fald kun sporadisk og i begrænset omfang. Men efter eudreformen er det nødvendigt, at eleverne også forholder sig til den didaktiske planlægning og evalueringen af aktiviteter og forløb.

Lad os tage Hans igen. Hans skal udvikle bevidsthed om kvaliteten af sin egen læreproces og skal selv spille med i designet af denne. Man kan udtrykke det sådan, at Hans er den, der bedst ved, hvor skoen trykker, og derfor også må være den aktive i valget af, hvordan læringsforløbet skal være.

Samarbejde mellem lærer og elev

Dermed ændres faglærerrollen og kommer til at handle om at skabe og tilrettelægge aktiviteter, moduler mv., som kan spille sammen med de potentialer, behov og forudsætninger, som Hans har, og kan guide ham med dette som udgangspunkt. I særdeleshed bliver det kontaktlærerens rolle at medvirke i tilrettelæggelsen af læringsforløb for Hans, der giver ham mulighed for at udvikle kompetencer på en sammenhængende og helhedsorienteret måde. Faglærerne, kontaktlærerne og skolens ledelse må samarbejde indbyrdes, således at Hans til syvende og sidst oplever, at læringsmiljøet er motiverende, varieret og meningsfyldt.

At udvikle Hans i rollen som didaktiker forudsætter, at læringsmiljøet indrettes fleksibelt og rummeligt og med valgmuligheder, således at Hans kan udvikle faglige færdigheder, men også udvikle sig personligt. Lære at bruge færdigheder i forskellige situationer og lære at udvikle sine kvaliteter i et spændende miljø.

Det handler således ikke mindst om at tilvejebringe forskellige didaktiske handlemuligheder for Hans, hvilket igen forudsætter et tæt og professionelt lærersamarbejde. Et samarbejde, som sigter på at tilvejebringe de bedst tænkelige muligheder i de aktiviteter, arbejdsformer, metoder og indhold, der anvendes, så det bliver muligt ikke bare for Hans, men for alle elever med forskellige forudsætninger for læring, at arbejde med forskellige tilegnelses- og læringsformer.

Elevens gennemførelse af lærings- og uddannelsesforløb

En fleksibel organisering, hvor eleverne har store valgmuligheder, er således en af de didaktiske handlemuligheder, der bør tilvejebringes. Mulighederne i læringsmiljøet, dvs. udbudet af fag/læringssituationer med tilhørende lærervejledning og støtte, skal organiseres hensigtsmæssigt. Der skal udarbejdes et fælles grundskema med disse tilbud1, således at Hans med bistand fra sin kontaktlærer kan vælge sit eget skema.

De praksissituationer, som Hans skal agere og lære i, bør tilrettelægges således, at de både tilgodeser progression og undervisningsdifferentiering, således at Hans i læreprocessen kan bevæge sig fra mere simple niveauer til at overtage (den didaktiske) planlægning, gennemførelse og vurdering af resultaterne i mere komplekse opgaver.

Som baggrund for dette må Hans opøves i at forstå og anvende den sprogbrug og de begreber, som anvendes ved målformuleringer, opstilling af uddannelsesplaner og ved analyse af læreprocesser og resultaterne heraf. Hans skal trænes i didaktikkens sprog.

Opsummeret drejer det sig altså om:

  • Elevens pædagogiske planlægning
  • Elevens valg af lærings- og uddannelsesforløb
  • Elevens samarbejde med lærere og elever.

[Billede: Her ses tre cirkler hvori de tre nævnte punkter er skrevet.]

Lad os betragte et glimt fra hverdagen på teknisk skole: et eksempel på, hvor stort behovet er for at arbejde med at udvikle eleverne i rollen som didaktiker:

Case: Rigtige biler på værkstedet, tak!

Et hold elever i indgangen "Mekanik, transport og logistik" er midt i modul 5 på fem uger. Titlen på modulet er "Design og konstruktion". Modulet er opbygget efter en 3-2 model. Først tre uger med grundfag og områdefag efterfulgt af to uger med UROfag.

Der foreligger ikke en masterplan fra starten. Eleverne kan tværtimod selv vælge en opgave fra et "opgavekatalog", som lærerne har udarbejdet. Eleverne får udleveret målet med modulet og en beskrivelse af ideen bag.

Eleverne kan selv vælge, om de vil lære alene, i makkergrupper eller i en egentlig gruppe. De fleste vælger at gå sammen i større grupper, men nogle er alene, og nogle arbejder sammen to og to.

På pladeværkstedet arbejder to elever, Hassan og Per, alene uden at kontakte andre elever eller læreren. De arbejder med en opgave, som går ud på at skære en model ud i en jernplade, som skal anvendes på en bil. De præsterer den ene fejlskæring efter den anden og smider en masse jernstumper i brokkassen. Sådan fortsætter det i flere timer. De henvender sig ikke til læreren eller til de andre elever. De øvrige elever eller læreren henvender sig heller ikke til dem.

Lærer man af at begå samme fejl igen og igen? Forudsætter læring gennem fejl ikke eftertænksomhed og refleksion, hvis man skal undgå at begå samme fejl igen?

To andre elever er i gang med en regulær smedeopgave på pladeværkstedet. Et stativ til en træningsbænk. De skiftes til henholdsvis at arbejde og kigge på, hvad den anden laver. Finder en tegning frem og begynder at kigge på den. Den ene er ferm til at læse tegninger. De er begge meget engagerede og koncentrerede. Udviser stor ansvarlighed.


[Billede: Her ses to elever der laver den samme fejl igen og igen, mens en lærer kigger betænksomt på dem i baggrunden.]

Lærer man af at begå de samme fejl igen og igen?

De har valgt at fremstille et produkt, de selv kan bruge til noget, idet de begge er aktive idrætsudøvere.

En tredje elev, Peter, keder sig bravt. Han har valgt at arbejde alene. Det er for let for Peter. Han kan klare alle opgaverne på ingen tid. Peter mener, at han har lært alt det, han skal nå i dette modul, på det smedeværksted, hvor han har været ansat i fire måneder, inden han startede på skolen. Peters lærer bliver alt for sent opmærksom på, at Peter keder sig. Læreren handler spontant og hurtigt uden at tage en samtale med Peter først. Han går ind på lageret og banker buler i en bilskærm. Han giver Peter skærmen og beder ham om at rette skærmen ud. Peters kedsomhed erstattes for en stund af høj aktivitet. Nu har han endelig fået en spændende opgave at arbejde med.

Et andet hold elever er midt i et modul med titlen "Kommunikation og styring".

En elev har valgt at arbejde alene. Han synes ikke, det er spændende at skifte hjul på en lastbil og siger, at "jeg ville nu også godt læse noget om emnet i en bog eller et andet sted. Det er ikke udfordrende det her". Eleven er næsten 30 år og har været skovarbejder i flere år, inden han startede på grundforløbet.

På det evalueringsskema, eleverne skulle udfylde to uger inde i modulet, skrev en elev, at "det er altså ikke motiverende at skrue på biler, som ikke bliver brugt af nogen", mens en anden elev skrev, at "det er ikke motiverende at afmontere et hjul, når man ved, det er gjort firehundrede gange før, og når man ved, at der ikke er noget i vejen med hjulet". En tredje elev skrev, at "det bedste var, da der kommer rigtige biler ind på værkstedet eksempelvis den gang, da vi skulle syne rigtige biler: Det var sjovt! Det udviklede os. Her fik vi virkeligt et ansvar".

   

1

Rammen omkring dette tilbud vil typisk være det elektroniske "Elevplan", der giver skolen mulighed for at administrere et fleksibelt og dynamisk uddannelsesprogram, se www.elevplan.dk

 


Denne side indgår i publikationen "Eleven som didaktiker" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top