Indledning

Danmark er i dag et af de lande i verden, der har det højeste teknologiske niveau og står ved overgangen fra industrisamfund til vidensamfund. Det betyder, at arbejdsmarkedet hele tiden ændrer sig. Foranderlighed er blevet et vilkår for virksomhederne og deres medarbejdere. I de kommende år vil vidensamfundet stille stadigt større krav til medarbejdernes kompetence i stort set alle jobfunktioner.

Danmark har en overordnet uddannelsespolitisk målsætning om livslang læring, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne indtager en central placering.De bidrager til at skabe et fleksibelt arbejdsmarked ved at give den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Fyrre år med AMU

Arbejdsmarkedsuddannelserne har eksisteret siden slutningen af 1950' erne. I den første fase i 1960'erne medvirkede uddannelserne til at understøtte Danmarks overgang fra landbrugs- til industrisamfund. Ufaglærte fra landbrugssektoren fik for eksempel mulighed for at deltage i erhvervsrettet voksenuddannelse, så de kunne søge jobs i de mange nye fremstillingserhverv. Det samme gjaldt kvinderne, der begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet i meget stort omfang i de år.

AMU's anden fase omfattede 1970'erne og 1980'erne, hvor arbejdsmarkedet var præget af stor arbejdsløshed. Arbejdsmarkedsuddannelserne blev udbygget til at løse de strukturproblemer, der fulgte med den høje arbejdsløshed. De var også med til at give de mange ledige nye kvalifikationer, så de kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

1990'erne repræsenterer den tredje fase i arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling. Det var en periode, hvor viden, service og information begyndte at spille en stadig større rolle i virksomhedernes produktion og tjenesteydelser. Teknologiudviklingen og de nye måder at organisere arbejdet på indebar, at uddannelserne i højere grad skulle tilpasses lokalt i et samspil mellem virksomheder og uddannelsessteder. Målet var både at understøtte virksomhedernes vækst og fremme medarbejdernes kompetenceudvikling.

Reform i 2000

I 2000 blev der vedtaget en reform på AMU-området, som skaber en bedre sammenhæng inden for hele voksen- og efteruddannelsesområdet. Reformen fastlagde nye rammer for voksnes muligheder for livslang læring og gav arbejdsmarkedets parter et langt større medansvar for at prioritere og tilrettelægge indsatsen. Uddannelserne tilrettelægges i tæt dialog mellem ledelse,medarbejdere og uddannelsessted og integreres mere og mere med den læring, der foregår i det daglige arbejde.

Reformen sætter også fokus på de kortuddannede. Målet er at få flere kortuddannede til at gennemføre uddannelser, der kan give dem et faglært kompetenceniveau, eller som kan godskrives som en del af en grunduddannelse for voksne.

AMU's formål og rammer

Arbejdsmarkedsuddannelsernes formål er tredelt. De skal udbygge, vedligeholde og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer i arbejdsstyrken.De skal afhjælpe omstillingsog tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kort sigt. Og de skal medvirke til et samlet kompetenceløft på arbejdsmarkedet på længere sigt.

Uddannelserne udvikles og tilrettelægges for ufaglærte, faglærte, teknikere med flere. De henvender sig både til beskæftigede og ledige, og der er særlige uddannelsestilbud til de grupper i samfundet, som risikerer at blive marginaliserede. Det kan for eksempel være langtidsledige, flygtninge og indvandrere.

Den enkelte har gode muligheder for at tilrettelægge sin kompetenceudvikling i et livslangt læringsperspektiv. Lovgivningen sikrer blandt andet:

• Gode økonomiske rammer og vilkår
• Landsdækkende kompetencer
• Fleksibel opbygning
• Kompetenceopbygning til stadigt højere niveauer
• Løbende udvikling af nye uddannelser
• Voksenpædagogik der tilgodeser praksisnær læring
• Tæt samspil med virksomhederne
• Kvalitetssikring i alle led

Parter spiller en central rolle

AMU-systemet er bygget op med centrale råd og udvalg, og lokalt er der etableret bestyrelser og uddannelsesudvalg på skolerne. Arbejdsmarkedets parter indtager en central plads i alle disse råd og udvalg, som tilrettelægger, udvikler, prioriterer og kvalitetssikrer uddannelserne. Derved sikrer man, at uddannelserne imødekommer arbejdsmarkedets, virksomhedernes og den enkeltes behov for kvalifikationer og kompetencer.

Uddannelsesplanerne udvikles centralt, men rammerne og vilkårene er meget fleksible, for eksempel med åben værkstedsundervisning og fjernundervisning. De enkelte uddannelsessteder har derfor optimale muligheder for at tilrettelægge og gennemføre dem, så de imødekommer virksomhedernes og deltagernes behov for uddannelser af høj kvalitet.

AMU og det øvrige uddannelsessystem

Arbejdsmarkedsuddannelserne udgør et væsentligt uddannelsesområde inden for det samlede uddannelsessystem i Danmark og indgår som en del af det videreuddannelsessystem for voksne, som blev etableret i 2000.

AMU-systemet sikrer, at den danske arbejdsstyrke har adgang til uddannelser og læring af høj kvalitet. AMU er fleksibelt, så man livet igennem kan erhverve sig nye kvalifikationer og højere kompetenceniveauer. Det gælder, hvad enten man er ufaglært og har behov for nye grundlæggende kompetencer, eller man er faglært og har behov for at udbygge og opdatere sine kvalifikationer eller starte inden for et nyt fagligt område.

Denne side indgår i publikationen "AMU" som indledning
© Undervisningsministeriet 2002