Arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og planlægning

Der findes over 2.000 arbejdsmarkedsuddannelser. De dækker tilsammen de erhvervsrettede efteruddannelsesbehov, som voksne ufaglærte, faglærte og teknikere har inden for en lang række brancher og fag. Uddannelserne er målrettet dem, der er i beskæftigelse, men ledige har også adgang til uddannelserne.

Uddannelserne giver deltagerne kvalifikationer på tre niveauer. Det er jobfunktionen, der afgør, hvilke typer kvalifikationer der især skal lægges vægt på i det enkelte uddannelsesforløb:

• Specifikke kvalifikationer, f.eks. håndværk, teknisk indblik og materialekendskab
• Generelle kvalifikationer, f.eks. arbejdsmiljø, datakendskab, engelsk og dansk
• Personlige kvalifikationer, f.eks. ansvarsfølelse, selvstændighed og samarbejdsevner

Arbejdsmarkedsuddannelserne giver først og fremmest kompetence til jobfunktioner, men langt de fleste uddannelser giver også kompetence til at fortsætte på højere niveauer inden for branchen. Mange giver desuden merit til en erhvervsrettet grunduddannelse. Det betyder, at de deltagere, der ønsker at nå et faglært niveau, kan få afkortet deres grunduddannelse hvis de påbegynder en faglig uddannelse. Uddannelserne har forskellig længde og kan vare fra en enkelt dag til seks uger.

Kompetencegivende uddannelser

En kompetencegivende faglig arbejdsmarkedsuddannelse giver selvstændig, landsdækkende kompetence inden for et eller flere faglige områder. Formålet og målet med uddannelsen er beskrevet i en uddannelsesplan, så det står klart, hvad deltageren skal kunne.

De fleste uddannelser har et fagligt indhold, der retter sig direkte mod en eller flere brancher. Men der er også uddannelser, der har en mere generel karakter og derfor kan bruges inden for en række forskellige brancher. De brancherettede uddannelser omfatter for eksempel følgende brancher: Transport, social og sundhed, jern og metal samt handel og service.

Inden for de forskellige brancher er det almindeligt, at de enkelte uddannelsesplaner indgår i en uddannelsesstruktur, så deltagerne kan starte med det grundlæggende og fortsætte med mere og mere specialiserede uddannelser. I nogle brancher er strukturen udbygget på en måde, så det er muligt at nå et faglært niveau gennem AMU. Det gælder for eksempel ejendomsservice, slagteriområdet, gatneri, vaskeriassistent og chaufførog lagerområdet.

Længerevarende forløb

Arbejdsmarkedsuddannelserne kan sammensættes til forløb, der varer op til et år. Det kan enten være forløb, der giver landsdækkende kompetence eller forløb, som det enkelte uddannelsessted sammensætter i forhold til det lokale behov. I de sammenhængende forløb kan der indgå elementer fra andre uddannelser end AMU, for eksempel almene voksenuddannelser og erhvervsuddannelser.

Når forløbene tilrettelægges for ledige, kan de forlænges med op til 25 pct., og der kan indgå praktik i forløbene.

En særlig variant er de sammenhængende forløb for flygtninge og indvandrere. I disse forløb indgår der danskundervisning, som er integreret i den faglige undervisning to timer om dagen.

Individuel kompetenceafklaring

AMU tilbyder også et program for individuel kompetenceafklaring. Her er formålet at afklare den enkelte deltagers forudsætninger og behov for fortsat uddannelse samt at forberede vedkommende til en arbejdsmarkedsuddannelse.

Den individuelle kompetenceafklaring varer normalt mellem en dag og tre uger og kan tilrettelægges individuelt og for hold. Deltagerne får studie- og uddannelsesvejledning. De får også lejlighed til at afprøve forskellige faglige kompetencer i værksteder, og de får prøvet deres almene færdigheder. På den måde fungerer den individuelle kompetenceafklaring som en forberedelse til en faglig arbejdsmarkedsuddannelse.

Fra uddannelsesbehov til nye uddannelser

Der opstår løbende behov for nye uddannelser i takt med, at virksomhederne indfører ny teknologi og ændrer arbejdsfunktioner. Virksomheder og brancher kan kontakte efteruddannelsesudvalget inden for området med deres ønsker om nye uddannelser.

Efteruddannelsesudvalgene er sammensat af arbejdsmarkedets parter. De har ansvaret for at udvikle nye uddannelser og kan ansøge Undervisningsministeriet om tilskud til udviklingsprocessen. Det er Undervisningsministeriet, der godkender den endelige uddannelsesplan - normalt for en periode på fem år.

Uddannelsesrådet er det øverste organ i AMU-systemet. Arbejdsmarkedets parter har sæde i rådet, som rådgiver undervisningsministeren om behovet for uddannelser, nedsætter efteruddannelsesudvalgene og høres i forbindelse med udviklingsopgaver og godkendelse af uddannelsesplaner.

Fra uddannelsesplan til undervisning

Uddannelsesplanerne er et centralt redskab i arbejdsmarkedsuddannelserne. De beskriver formål og mål for den enkelte uddannelse og er det fundament, som uddannelsesstederne tilrettelægger undervisningen efter. Der er faste formkrav til uddannelsesplanerne, som altid indeholder følgende elementer:

• Uddannelsens arbejdsmarkedspolitiske behov
• Uddannelsens formål og mål
• Uddannelsens placering i en uddannelsesstruktur
• Deltagerforudsætninger og adgangskrav
• Uddannelsesbevisets tekst
• Kvalitetssikring

Det enkelte uddannelsessted har ansvar for, at uddannelsesplanen udmøntes i konkret undervisning, og at målene nås.

Uddannelsesstederne kan frit tilrettelægge uddannelsen, så den passer til deltagernes arbejdssituation. På små og mellemstore virksomheder kan det for eksempel være vanskeligt at undvære arbejdskraften en hel uge i sammenhæng. Derfor kan uddannelsen både foregå om dagen eller om aftenen, om natten eller i weekenden, som heldags- eller halvdagskurser, sammenhængende eller opsplittet, med fuldt hold eller splittet op i flere mindre hold i det samme værksted, hvor læreren på samme tid underviser ved flere forskellige uddannelser.

Uddannelsesstedet kan også vælge at lade uddannelsen foregå på en virksomhed eller som fjernundervisning.

De fleste uddannelser består af både praktisk undervisning i værksteder og teoretisk uddannelse, som knytter an til værkstedsundervisningen. Når uddannelsen er ved at være afsluttet, vurderer læreren,om kursisten har nået uddannelsens mål, og om uddannelsen er gennemført tilfredsstillende. Hvis det er tilfældet, får kursisten et uddannelsesbevis, der beskriver den kompetence, kursisten har opnået.

Kvalitetssikring

Alle arbejdsmarkedsuddannelser er underlagt et fælles kvalitetssikringssystem. Der er to overordnede kvalitetskrav, som alle uddannelserne skal opfylde: Deltagerne skal opnå de tilsigtede kompetencer, og kompetencerne skal være relevante for både deltagerne, virksomhederne og arbejdsmarkedet.

Det er først og fremmest uddannelsesstederne, der har ansvar for at sikre uddannelsernes kvalitet. De måler resultaterne af uddannelsesindsatsen ved hjælp af et sæt fælles internetbaserede evalueringsredskaber, som er obligatoriske på alle niveauer i AMU. Dette fælles kvalitetssikringssystem giver et samlet overblik over kvaliteten i uddannelsesindsatsen og anvendes samtidig af uddannelsesstederne og efteruddannelsesudvalgene til at vurdere, hvordan uddannelserne kan blive endnu bedre.

Denne side indgår i publikationen "AMU" som kapitel 1 af 3
© Undervisningsministeriet 2002