Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

AMU i tal





[Billede: To kvinder og en mand står og snakker sammen foran fire industrivaskemaskiner]

Tre typer uddannelse

Arbejdsmarkedsuddannelserne i Danmark omfatter tre typer af uddannelse:

  • Kompetencegivende uddannelser
  • Sammenhængende forløb
  • Individuel kompetenceafklaring

I 2000 og 2001 fordelte de tre uddannelsesprogrammer sig som vist i tabellen.

Tilskudsberettigede aktiviteter i elevuger fordelt på uddannelsestyper

  2000
Elevuger
2001
Elevuger
Kompetencegivende uddannelse 314.400 321.900
Sammenhængende forløb 20.100 26.700
Individuel kompetenceafklaring (IKA) 3.400 7.300
Aktivitet i alt 337.900 355.900

Forskellige uddannelsessteder

Arbejdsmarkedsuddannelserne gennemføres på 142 forskellige uddannelsessteder. I 2001 blev hovedparten, svarende til 58 pct., gennemført på 15 AMU-centre. 36 pct. blev gennemført på 95 erhvervsskoler og seks pct. på 32 øvrige uddannelsessteder. Det er for eksempel pædagog-seminarier, social- og sundhedsskoler og private udbydere. I 2001 blev der afholdt 355.900 elevuger på AMU. Elevuger er udtryk for den tid, deltagerne er på kursus opgjort i uger.

Aktivitetsudviklingen i elevuger fordelt på uddannelsessteder

  2000 2001 Udvikling
i procent
AMU-centre 204.900 205.000 0
Erhvervsskoler 114.200 129.800 14
Øvrige uddannelsessteder 18.800 21.100 12
Total aktivitet 337.900 355.900 5

Alder

De 25 til 50-årige dominerer arbejdsmarkedsuddannelserne og udgør ca. 70 pct. af alle deltagerne. Der er flest i aldersgruppen 35 til 39 år.

Kønsfordeling

I 2001 deltog 310.832 danskere i en arbejdsmarkedsuddannelse. Heraf var 38 pct. kvinder og 62 pct. mænd. Tabellen viser kønsfordelingen fra 1998 til 2001 for de kompetencegivende uddannelser.

Deltagerantal og kønsfordeling på kompetencegivende uddannelse fordelt i elevuger

  1998 1999 2000 2001*
Påbegyndt deltagere 393.594 382.052 290.316 310.832
Kønsfordeling (pct) K M K M K M K M
Pct. 42 58 40 69 38 62 38 62

Uddannelsesbaggrund

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles primært til ufaglærte og faglærte. Tabellen viser den uddannelsesmæssige baggrund for de deltagere, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse fra 1998 til 2001. Det fremgår, at andelen af deltagere uden erhvervsuddannelse har været stabil i perioden.Den udgjorde 37 pct. i 2001. Den største ændring er sket i gruppen af faglærte, som har øget deres andel fra 48 pct. i 1998 til 60 pct. i 2001.

Fordelingen af deltagere som begyndte en kompetencegivende uddannelse

  1998 1999 2000 2001*
Ingen erhvervsudd. 36% 38% 37% 37%
Faglært 48% 51% 58% 60%
Videregående tekniker   6% 3% 2%
Kort videregående udd. 7% 3% 1% 1%
Lang videregående udd. 2% 1% 1% 1%
Under uddannelse 2% 1% 1% 1%
Uoplyst 7% 1%    
I alt 100% 100% 100% 100%

Beskæftiget eller ledig

Tabellen viser andelen af henholdsvis beskæftigede og ledige deltagere på kompetencegivende uddannelse i perioden 1998 til 2001. Efter nogle år med en stigende andel af beskæftigede har fordelingen stort set været stabil de sidste to år.

Beskæftigelsesstatus for deltagere på kompetencegivende uddannelse, angivet i pct.**

1998 1999 2000 2001
Beskæftiget 68 82 91 92
Ledig 24 18 9 8
Uoplyst 8 0 0 0

 


* På grund af ændringer i de statistiske opstillinger i årene 2000 – 2002 kan tabellerne indeholde små afvigelser i forhold til de endelige tal.
[Tilbage]
   
** På grund af ændrede finansieringsvilkår omfatter tabellen ikke alle deltagere fra 1999-2001.
[Tilbage]

 


Denne side indgår i publikationen "AMU" som kapitel 2 af 3
© Undervisningsministeriet 2002

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top