    |
|
![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif) Forord
Udsendelsen af "Kvalitetsudvikling i gymnasiet" (KIG) sker på baggrund af knap fem års udviklingsarbejde og debat om selvevaluering og skoleudvikling på gymnasie- og hf-området. Den nærmeste forløber for KIG var "Standarder og profiler", som i sig selv kan betragtes som et vellykket udviklingsarbejde. Den oprindelige version af projektet (1997), der var resultatet af et grundigt udvalgsarbejde, blev først afprøvet af et mindre antal skoler. Deres ændringsforslag blev grundlaget for en revideret udgave (1998), som derefter stod sin prøve på et flertal af landets gymnasier. Det er således indholdet af knap 100 kritiske rapporter, der nu udmøntes i et nyt oplæg til praksis på dette vigtige arbejdsområde. I forhold til "Standarder og profiler" har det færdige udviklingsprojekt undergået så omfattende ændringer, at også et nyt navn var påkrævet. KIG kan karakte riseres i fem punkter: 1) Metodefrihed. Det er afgørende, at der finder selvevaluering og udvikling sted, permanent, systematisk og effektivt, og rektor har ansvaret for, at det sker. Det er mindre vigtigt, at det overalt sker på samme måde. I stedet for at pålægge skolerne bestemte procedurer giver det nye udspil skolerne frie hænder til at fortsætte allerede igangværende projekter og hjælp til selvhjælp til dem, der endnu er i planlægningsfasen. To hovedmodeller beskrives, som allerede har stået deres prøve i praksis, og der henvises til materialer, som kan give yderligere metodisk inspiration. 2) Emnefrihed. Selv om der inden for en vis tidsperiode vil være nogle emner, som alle skoler typisk har med i deres selv evaluering og skoleudvikling, så er det ikke nødvendigt, at disse processer tilrettelægges ens og overalt omfatter de samme emner. Tværtimod er der oplagte fordele ved, at de enkelte skoler selv beslutter, på hvilke områder en indsats er mest påkrævet. Som støtte for denne beslutningsproces giver det nye udspil en oversigt over alle tænkelige arbejds- og indsatsområder i gymnasiet. Dermed er der også peget på en lang række mulige udviklingsemner. På hvilke områder udviklingsarbejdet skal ske på de enkelte skoler i det enkelte skoleår, afhænger herefter af lokale prioriteringer. 3) Dokumentation: Der skal ikke rutinemæssigt indsendes rapporter om det lokale udviklingsarbejde til Uddannelsesstyrelsen, men emnet vil fast være på dagsordenen ved de skole besøg, der aflægges af Uddannelsesstyrelsen. Desuden skal de enkelte skoler internt dokumentere deres udviklingsarbejde på en sådan måde, at det kan indgå i svaret på specifikke spørgsmål fra det pædagogiske tilsyn, amtskommunerne eller andre kompetente myndigheder, fx Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). 4) Koordination. Kommuner og amtskommuner har været hørt i flere faser af arbejdet med det nye oplæg. De er enige med Uddannelsesstyrelsen i, at dobbeltarbejde i form af eksterne rapporter om samme eller næsten samme spørgsmål skal undgås. EVA, der på én gang skal være samarbejdspartner med Undervisningsministeriet og have status som en uvildig institution, er holdt orienteret om arbejdet med KIG. 5) Nøgletal og skolestatistik. De omfattende spørgsmål om kvantitative forhold, "Fakta og resultater", som var en del af "Standarder og profiler" (Bilag E i 2. udgave 1998) indgår ikke i det nye oplæg fra Uddannelsesstyrelsen. Langt de fleste data af denne type indberettes løbende til enten Undervisningsministeriet eller til amtskommunerne. Det vil være op til disse parter løbende at vurdere, om der er behov for yderligere data, og hvordan de i givet fald skal tilvejebringes. Det er min overbevisning, at det nye oplæg har fundet en form, som er anvendelig for alle. Det skulle kunne give inspiration, også til de skoler, der allerede er i gang med systematiske og effektive udviklingsprocedurer. Og det skulle kunne yde hjælp til selvhjælp til de skoler, som endnu er i planlægningsfasen. Som nævnt er KIG baseret på erfaringer med praktisk udviklingsarbejde på et stort flertal af de almene gymnasier, og jeg vil gerne takke de mange skoleledere og lærere, der har med virket ved rapporteringen. I ministeriet er materialet bearbejdet af Jørgen Balling Rasmussen i samarbejde med Erik Prinds (indtil juni 2000) og Poul Paludan (sekretær). Undervejs har udkast været drøftet med bl. a. repræsentanter for amter og kommuner, GL, Rektorforeningen og Danmarks Evalueringsinstitut. For værdifuld kritik og gode ideer i den afsluttende fase takker jeg endvidere Niels Clausen, Frederikssund Gymnasium, Erik Damberg, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Bjørn Grøn, Vordingborg Gymnasium, Jørgen Husballe, Viborg Katedralskole, Mette Knudsen, Stenhus Gymnasium, Knud Rasmussen, Marselisborg Gymnasium og Peter Henrik Raae, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. Jarl Damgaard
|
|
| Til sidens top |
