Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

1. Indledning





"Kvalitetsudvikling i gymnasieskolen" er Uddannelsesstyrelsens oplæg til institutionsmæssig udvikling som en del af den årlige rutine på de almene gymnasier. Fra den regelmæssige interne evaluering på de enkelte hold, som for længst er indarbejdet, kendes den grundlæggende tankegang, at arbejdet kan forbedres ved med mellemrum at blive analyseret, debatteret og revideret. Det nye er, at en tilsvarende analyse, debat og revision nu også er nødvendig på institutionsniveau, ikke med henblik på ekstern kontrol eller offentliggørelse, men for internt at sikre, at de ansatte på den enkelte skole står sammen om at af spejle en foranderlig omverdens skiftende krav.

At en regelmæssig evaluering og ajourføring af arbejdsindsatsen er nødvendig, begrundes med historiske argumenter i afsnittet "Hvorfor skal skolen udvikles?" Hvordan det lokale udviklingsarbejde bedst gribes an, kan diskuteres på de enkelte skoler. "Kvalitetsudvikling i gymnasiet" foreskriver ikke en bestemt fremgangsmåde, men peger på forskellige muligheder og henviser til tilgængeligt erfaringsmateriale. Disse impulser er samlet i afsnittet "Hvordan kan skolen udvikles?" "Kvalitets udvikling i gymnasiet" foreskriver heller ikke bestemte udviklingsinitiativer inden for givne tidsfrister, men tilbyder et søge og eksempelmateriale, som tænkes benyttet under planlægningen. Det findes i afsnittet "Hvad kan udvikles på skolen?"

"Kvalitetsudvikling i gymnasiet" står på mange måder i gæld til de erfaringsrapporter, skolerne indsendte efter afprøvningen af et tidligere udviklingsprojekt, "Standarder og profiler" (2. udg. 1998). En sammenfatning af disse evalueringer findes som tillæg til "Kvalitetsudvikling i gymnasiet": "Erfaringer med "Standarder og profiler".

 


Denne side indgår i publikationen "Kvalitetsudvikling i gymnasiet" som kapitel 1 af 6
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top