Publikation: Kvalitetsudvikling i gymnasiet

5. Tillæg

Erfaringer med "Standarder og profiler"

En sammenfatning af de rapporter, skolerne udarbejdede efter afprøvningen af "Standarder og profiler" giver baggrund for at forstå ændringerne i Uddannelsesstyrelsens nyeste udviklingsoplæg.

Den generelle bedømmelse af "Standarder og profiler" (SP) kan resumeres i fem punkter, der kan udmøntes i (kursiverede) retningslinier for et helt nyt evaluerings- og udviklingskoncept.

1) Projektets art: Ingen udtaler sig negativt om den grundlæggende tankegang, at skoleudvikling er nødvendig, og at den må sikres ved lokale initiativer, baseret på synliggørelse og vurdering af gældende praksis. Mange af erfaringsrapporterne indeholdt beskrivelser af udviklingsprocesser, som var gennemført inden udsendelsen af "SP".

På flertallet af de almengymnasiale institutioner er det herefter overflødigt at argumentere for det princip, at justering af institutionens arbejdsgang gennemføres systematisk og permanent.

2) Projektets omfang: Næsten alle besvarelser udtaler kritik af projektets omfang, der bedømmes som meget ressource krævende.

Institutionsevaluering bør primært ske i form af mindre projekter, som kan indgå i husets årlige rutiner.

3) Projektets indhold: Mange er kritiske over for indholdet, idet man ikke finder, at det giver et korrekt billede af institutionens arbejdsindsats. SP roses af nogle for at pege på underbelyste sider af skolens virksomhed, men man finder det gennemgående utilfredsstillende, at projektet ikke direkte inddrager undervisningen.

Konklusionen må være, at fokusering på skolens forvaltning af en række generelle regler må kombineres med synliggørelse og evaluering af det, mange kalder "kerneydelsen": elevernes faglige og dannelsesmæssige udbytte af undervisningen.

4) Projektets funktion: Mange finder, at de fem undersøgelser, SP opfordrer til, har en tendens til at betone kontrolaspektet, som man opfatter som udtryk for mistænksomhed, på bekostning af udviklingsfunktionen, som man går ind for.

Kritikken vil kunne imødekommes ved at udformningen af evalueringsprojekter i højere grad lægges ud på skolerne. Selvevalueringen er et princip, der i stigende grad anerkendes som basis for institutionsudvikling.

5) SP i forhold til andre udviklingsprojekter: Der udtrykkes massiv utilfredshed med den kendsgerning, at SP mere eller mindre overlapper andre lignende projekter. Det har medført meget ressourcespild og deraf følgende forståelig irritation.

I en tid, da flere overordnede instanser tilskynder til udviklings projekter, må initiativerne koordineres, så dobbeltarbejde undgås.

Specielle erfaringer med SP

Skolernes erfaringer med de enkelte projekter i SP kan resumeres således:

(A) Rettigheder og pligter. Projektet bestod i at beskrive og derefter se kritisk på den lokale forvaltning af åbne, generelle regler. Bortset fra navnet, som mange finder lovlig legitimistisk, er "Rettigheder og pligter" det mest positivt bedømte af de fem delprojekter. Måske fordi det utvivlsomt er den del af "Standarder og profiler", som ikke falder sammen med de opfordringer til udvikling, man har fået fra anden side. På detailplanet spørges, hvem beskrivelsen skal adresseres til (Svaret er: primært til institutionens ansatte og elever, sekundært og evt. i en anden form til omverdenen). Nogle gør med rette opmærksom på, at listen over de 14 forvaltningsområder ikke er fuldstændig (derfor blev man opfordret til selv at tilføje områder, man evt. savnede at få undersøgt). Men generelt er denne del af SP blevet vurderet som en god ide.

(B) Særlige indsatsområder. Også det andet af de fem projekter, kaldet "Særlige indsatsområder", opfattes som en god, men dog mindre ny ide. Mange henviser simpelthen til de mål og handlingsplaner for institutionen, som for længst er udarbejdet på eget eller amtets initiativ. Nogle har haft svært ved at holde de selvvalgte "Særlige indsatsområder" ude fra de lovbefalede i "Rettigheder og pligter". Den kritik må udvalget, der står bag "Standarder og profiler" selvfølgelig forholde sig til. Men en beskrivelse af, hvad man kunne kalde institutionens frie profil , er tilsyneladende allerede en indarbejdet rutine på mange gym nasier og hf- kurser.

(C) og (D) Elevvurderinger og lærervurderinger. Yderst få er tilfredse med de to sæt spørgeskemaer, der udgør projekt C og D i SP, overvejende på grund af de kritikpunkter, der allerede er nævnt: Projektet er for stort, for tidskrævende, for misvisende og for stærkt fokuseret på det juridiske. Spørgeskemaer er åbenbart en svær genre; de fleste svarere vil helst selv formulere spørgsmålene! Heldigvis er det også på dette punkt, der er ind kommet mest materiale, der beskriver alternative fremgangs måder. Det gælder både spørgeteknikken, indholdet, omfan get, instruktionen, gennemførelsen (bl. a. ved brug af IT) og bearbejdelsen. Et udvalg af disse erfaringer, som langt fra er entydige, vil evt. kunne offentliggøres, så de kan nyttiggøres af alle skoler. Ingen er i princippet imod den idé, at man stiller spørgsmål vedrørende institutionens arbejde til elever og lærere.

(E) Fakta og resultater. De mange kvantitative spørgsmål, som dels skulle give en række baggrundsoplysninger om skolen og om forudsætningerne for skolens arbejde, dels skulle belyse den kvantitative side af skolens resultater, er den mest ud skældte del af projektet. Det er her, kritikken er hårdest, når det gælder overlapning med andre spørgsmål, både fra centrale og lokale instanser. Opfordringen til at automatisere og koordinere indsamlingen af kvantitative oplysninger er meget entydig.

Til sidens top