![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Kontakt til virksomheder
Dorthe Christensen, Dronninglund Gymnasium På Dronninglund Gymnasium har vi siden juni 1999 søgt at udvikle samarbejdet med især lokale virksomheder. Skolen prioriterede dette arbejde ved at afsætte timer hertil. Vi har primært udvalgt virksomheder fra det område, vi får elever fra. Den første kontakt til virksomhederne foregik ved at udsende et brev (bilag 1) til udvalgte virksomheder. Herefter kontaktede vi dem telefonisk 1-2 uger senere for at høre, om de var villige til at deltage i samarbejdet samt evt. at aftale indholdet af samarbejdet. De fleste samtaler er fulgt op med besøg på virksomhederne. Nedenfor er angivet eksempler på virksomheder, der blev kontaktet. For hver virksomhed er angivet, hvad de producerer samt emneområde. På de fleste virksomheder er der mulighed for at arbejde tværfagligt med enten biologi eller fysik.
Vi har fundet en del virksomheder i lokalområdet, som vi ikke vidste eksisterede. Virksomhederne var generelt utrolig positive over for initiativet. Enkelte var lidt tøvende i starten, idet de ikke mente at kunne bidrage med noget. Her har et opfølgende besøg været en god ide, idet vi her i fællesskab så på muligheder for eleverne. Kontakten til virksomheder via brev og efterfølgende opringning er en god ide, idet virksomhederne har tid til at tænke over de muligheder, der er i deres firma. Nogle firmaer viser sig at have gode muligheder, som vi ikke umiddelbart kunne se. Med henblik på øget udnyttelse af virksomhedskontakterne, har vi lavet en virksomhedsmappe, der indeholder en skabelon til virksomhedskontakt (bilag 2), hvor der for hver virksomhed kan angives firmaets navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson, en beskrivelse af hvad virksomheden laver samt af de muligheder, vi ser for eleverne det pågældende sted. Desuden er undervisningsmaterialer samt evt. henvisning til specielle produktmapper fra virksomheden. Vi håber på, at denne mappe vil lette lærernes arbejde ved planlægning af samarbejde med virksomheder, og at mappen derfor vil medvirke til, at samarbejde forekommer i større omfang end hidtil. BilagPå kemis hjemmeside (www.ke.gymfag.dk/projekt)) kan følgende ark hentes:
|
![]() |
||||||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() Til sidens top |