Samarbejde mellem Novo Nordisk A/S og Marie Kruses Skole

Hanne Verge Larsen, Marie Kruses Skole

Formålet og baggrunden

Siden 1997 har Marie Kruses Skole haft et samarbejde med medicinalkoncernen Novo Nordisk A/S. I skrivende stund (nov. 2000) er projektet endnu ikke afsluttet. Det formelle samarbejde er planlagt frem til juni 2001.

Projektets formål er primært at styrke gymnasieelevernes interesse for forskningsrelateret undervisning og for de naturvidenskabelige studier. Det sker gennem en tæt kontakt mellem gymnasiet og Novo Nordisk A/S. De involverede fag er kemi, biologi og matematik. Vi ønsker at knytte den teoretiske indlæring fra skolen til industriens anvendelse af fagenes metoder og færdigheder.

Forsøget afvikles inden for Gymnasiebekendtgørelsens rammer.

Novo Nordisk A/S (NN) ser i samarbejdet med Marie Kruses Skole (MKS) en mulighed for aktivt at bidrage til, at de naturvidenskabelige fagområder får øget opmærksomhed og bedre vilkår. Fra Novo Nordisk A/S vil man med et sådant samarbejde undersøge, hvordan man med et øget engagement kan styrke interessen hos unge studerende og samtidig inspirere andre virksomheder til lignende samarbejdsaftaler.

Indholdet

Undervisere fra NN og lærere fra MKS mødtes i foråret 1997, og projektets overordnede indhold blev diskuteret. Emnerne for de enkelte moduler blev fastlagt: Organisk syntese, proteinkemi, enzymerherunder besøg i pilotplant og på fabrikken på Fuglebakken, DNAherunder sekventering og PCR, mikrobiologi, biodiversitet og etik. (De enkelte moduler og deres indhold er beskrevet side ).

Omfanget skulle være 6-8 moduler af 2-6 timers varighed i hvert skoleår. Emnerne præsenteres ved foredrag og oplæg i NN's lokaler - evt. på MKS, besøg i produktionen og laboratoriebesøg/-forsøg alt afhængig af det enkelte emne, underviserens arbejdsområder og de praktiske forhold.

Det var alles ønske, at samarbejdet og besøgene på NN skulle hæve sig op over de velkendte (og ikke særligt udbytterige) "sodavandsbesøg".

Eleverne og lærerne investerer relativt meget forberedelses- og undervisningstid i projektet, og NN investerer store ressourcer i form af den enkelte medarbejders tid og laboratoriernes belastning. Ikke mindst derfor er det vigtigt for alle parter, at samarbejdet har et højt fagligt udbytte og er både undervisningsrelevant og til en vis grad også eksamensrelevant.

Samtidig er projektets overordnede formål at vise eleverne, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvad man kan arbejde med som ingeniør, kemiker eller biolog; og også gerne at inspirere eleverne til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse.

Planlægningen

Skolen oprettede et valghold med fagpakken: Kemi på højt niveau, biologi på mellemniveau og matematik på 3-årigt forløb til højniveau. Pakkeløsningen gav tillige den pædagogiske sidegevinst, at eleverne har de tre valgfag på samme hold. Skemateknisk blev fagenes timer lagt i forlængelse af hinanden, hvorved undervisningen på NN, blokundervisning og "længerevarende eksperimenter" ikke kom til at påvirke elevernes stamklassefag. Alt i alt gav dette mulighed for et tværfagligt samarbejde, der ellers ikke er muligt i valgfagsgymnasiet.

Fagenes tre lærere planlagde i hovedtræk et 2-årigt undervisningsforløb og fremlagde bekendtgørelsens rammer, fagenes emner og forskelligt undervisningsmateriale for samarbejdsparterne på NN. Underviserne fra NN meldte tilbage, hvilke emner de kunne dække inden for deres område og kom med flere ideer til emner.

Underviserne fra NN blev rekrutteret efter frivillighedens princip. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet er både tids- og ressourcekrævende, og det var vigtigt for os, at ingen blev "påduttet" projektet, men at underviserne selv fandt en personlig udfordring i arbejdet med vore elever.

Lærerteamet fra MKS tog hver gang kontakt til de enkelte undervisere fra NN om gennemførelse af de enkelte moduler. Elevernes niveau og forberedelse blev aftalt og materiale diskuteret. På den måde hindredes, at underviseren startede på et andet (højere eller lavere) niveau, end eleverne befandt sig på. Materiale kunne udleveres på forhånd, og eleverne kunne medbringe relevante hjælpemidler (databog, lommeregnere etc.). Ønsket var, at emnerne fra den teoretiske undervisning skulle belyses med eksempler fra "den virkelige verden".

Gennemførelsen

I august 1998 startede det første egentlige Novo-hold (Novo1) med 11 piger og 8 drenge. Fagpakken bestod som nævnt af kemi på højt niveau, biologi på mellemniveau og matematik på treårigt forløb til højniveau.

Detailplanlægningen af det faglige indhold i højniveaufagene kemi og matematik samt mellemniveaufaget biologi fremgår af bilag 1, på www.ke.gymfag.dk/projekt. Intentionerne i det planlagte 2-årige forløb blev stort set realiseret (se nedenfor).

Moduler gennemført over den 2-årige periode

Introduktion til koncernen Novo-Nordisk A/S (2 timer på MKS)

NN's pressechef gav introduktion til virksomhedens organisation og opbygning, produkter og aktiviteter nationalt og internationalt. Eleverne fik materiale om virksomheden (årsberetning, miljøplan m.m.).

Organisk syntese (4 timer på laboratorierne i Måløv)

Medicinalkemi. Wittig-reaktionen i teori og praksis i laboratoriet.

Chromatografi og TLC. Informationssøgning i biblioteket.

Proteinkemi (2x3 timer på laboratorierne i Bagsværd)

Insulin. Oprensning af proteiner. Strukturanalyse. Røntgenkrystallografi.

Laboratorieøvelser som demonstration og "hands on": HPLC, gelfiltrering, massespektroskopi, røntgenkrystallografi.

Kaosteori (2 timer på MKS)

Introduktion til Kaosforskning eller ikke lineær dynamik. Med eksempler fra bogen "Kaos og ikke-elefanter" kom vi vidt omkring: Rømø-dæmningen, Lorenz' vejrmodel, Sierpinski-trekanten, Mandelbrotmængden, solpletter, hjerterytmer, sommerfugleeffekten, laviner, samarbejde samt en model for levering af øl.

Enzymer. Pilot Plant (3 timer på Pilot Plant i Bagsværd)

Enzymer og fremstilling heraf. Mikroorganismer og gæringstanke. Opskalering og optimering. Optimering ved computerprogrammet MODDE. Rundvisning i Pilot Plant.

Enzymer. Produktion (3 timer i Enzymproduktionen på Fuglebakken)

Enzymproduktion industrielt: Rundvisning på fabrikken på Fuglebakken. Indblik i en produktionskemikers dagligdag.

Statistik og sandsynlighedsregning (2 timer på MKS)

Sandsynlighedsregning: 10 elementære regneopgaver til eleverne. Kliniske forsøg i forbindelse med godkendelse af nye lægemidler. Hypotesetests. Indblik i arbejdet som statistiker i industrien.

Meiose i museovarier (4 timer på laboratorierne i Måløv)

Celledelingerne med særlig henblik på meiosen. "Hands on": Udtagning af ovarierne fra mus, udtagning af æggeceller fra ovarierne med efterfølgende mikroskopering. Demonstration af æggecellemanipulatoren. Praktisk anvendelse i lægemiddelforskningen: Infertilitet, reagensglasbørn og ikke-hormonel antikonception. Perspektivering og etik i forskningen.

DNA-sekventering (3 timer på laboratorierne i Bagsværd)

DNA-struktur og -kode samt DNA-sekventering, HUGO. Laboratorierundvisning, herunder demonstration af DNA-sekventering i praksis. Indblik i arbejdet med BioInformatik.

DNA-teknikker og Biodiversitet (6 timer på laboratorierne i Bagsværd)

Enzymer og deres brug. "Microbial Discovery" i auditoriet. Gelelektroforese, demonstration i laboratoriet hvor eleverne loader to geler; udførelse og diskussion af resultatet. DNA-teknikker (PCR m.m.). Mikrobiologi med demonstration i laboratoriet. Biodiversitet og bioetik.

En påtænkt heldagsekskursion til fabrikken i Kalundborg blev ikke gennemført på grund af tidsmangel op til studentereksamen i slutningen af 3.g. Udover produktionen ville det have været interessant at se på miljøkemi/-politik og industrisymbiosen med Asnæsværket, Statoil og Gyproc.

Evaluering

Samarbejdet mellem NN og MKS har været godt, præget af en grundig forberedelse fra begge parters side.

De mange medarbejdere fra NN, der har været involveret i projektet, har vist stor imødekommenhed over for eleverne, og deres faglige dygtighed har været inspirerende for undervisningen.

Vi har undersøgt elevernes valg af uddannelse/ønsker om uddannelse efter endt studentereksamen: 9 ud af 19 elever har valgt eller vil vælge at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Sammenlignet med de to tidligere årgange er det en lille stigning. Det kan ikke afvises, at det skyldes tilfældigheder eller usikkerhed. Under forløbet viste en undersøgelse i slutningen af 2.g, at en større del af eleverne havde fravalgt en naturvidenskabelige fremtid, så sammenlignet hermed er det endelige resultat positivt.

Elevernes deltagelse i projektet er selvvalgt. Det faglige niveau på holdet i de aktuelle fag spændte vidt. Det er lærernes opfattelse, at de fagligt dygtige elever på holdet har fået deres naturvidenskabelige interesse stimuleret, mens de fagligt svagere er blevet "skræmte". Projektet har i så fald været med til "at skille fårene fra bukkene" og været nyttigt som studieorientering for eleverne. Eleverne har i tilgift fået en mere klar fornemmelse af, hvad en kemiker/molekylærbiolog/ ingeniør arbejder med.

Eleverne evaluerede alle moduler ved et spørgeskema med uddybende kommentarer. Generelt var eleverne glade for samarbejdet, og især for modulerne med "hands on". Eleverne udtrykte i evalueringen ønske om så meget laboratoriearbejde som muligt. Igen var det indblikket i den praktiske anvendelse af teorien, der var motiverende.

Eleverne værdsatte også, at modulerne var velforberedte og planlagte, så de ikke skulle høre det samme først af læreren på skolen og derefter af underviseren på NN.

Projektet har givet ideelle arbejdsbetingelser for tværfagligt samarbejde inden for gymnasiets sædvanlige rammer. Kemi, biologi og matematik har således på dette hold arbejdet tværfagligt gennem den 2-årige periode med stor succes for såvel lærere som elever.

For lærerne på MKS har samarbejdet med underviserne på NN i øvrigt været et godt supplement til deres faglige efteruddannelse.

Tips og gode råd

Etableringen af projektet skal aftales med virksomhedens ledelse og ikke kun med den enkelte underviser. Det er vigtigt for projektets holdbarhed og den praktiske afvikling, at man i virksomheden er indstillet på at afsætte ressourcerne, dvs. tid og faciliteter. Ellers bliver det let den enkelte medarbejder, der pålægges ekstra arbejde.

De fleste virksomheder har en præsentationsvideo eller lignende om virksomheden. Videoen vises til alle, der besøger virksomheden lige fra 3.g'ere med kemi på højt niveau til den lokale grundejerforening. Ideen med introduktion til virksomheden og dens produkter er god og nyttig, men som indledning giver det besøget et andet niveau end tiltænkt. Vi valgte derfor at lave et introduktionsmodul med NN's pressechef hjemme på skolen umiddelbart før det første modul på NN.

Ved planlægningen af et modul er det vigtigt at få klarlagt, hvilket niveau undervisningen starter på, dvs. hvad læreren har gennemgået med eleverne på forhånd. Det er en god ide at få tilsendt så meget af materialet som muligt, inden modulets afvikling (kopier af overheads til at notere på, artikler med baggrundsstof osv.).

Den meget tætte dialog mellem skolens lærere og virksomhedens undervisere er altafgørende for samarbejdet og for projektet i det hele taget (se bilag 2 på ). Det er vigtigt for begge parter løbende at evaluere og udvikle modulerne.

Projektdeltagere fra Marie Kruses Skole:

John Bernstorff Nielsen
Klaus Olsbjerg Jensen
Hanne Verge Larsen

Kontaktperson på Novo Nordisk A/S:

Ole Jannik Bjerrum

Bilag på www.ke.gymfag.dk/projekt

Program/referat af modul (se ProteinkemiI.doc og ProteinkemiII.doc på www.ke.gymfag.dk/projekt

1. Detailplanlægning
2. Novobrev til klassen
3. Proteinkemi I
4. Proteinkemi II

Denne side indgår i publikationen "Projektarbejde i kemi" som kapitel 14 af 17
© Undervisningsministeriet 2001