Forrige kapitel Forsiden   Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Bilag 1. Kommissorium og organisering





1.1 Kommissorium

Baggrund

I netværksredegørelse 2000 fremgår, at "For at skabe et overblik over udbud af og efterspørgsel efter IT-kompetencer vil regeringen gennemføre en kortlægning heraf. Den vil blandt andet omfatte et overblik over de eksisterende IT-uddannelser inden for erhvervsuddannelserne og de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, udbud af relevante videreuddannelsestilbud/tilbud om åben uddannelse på IT-området, beskæftigelse og ledighed for personer med forskellige IT-uddannelser, det forventede fremtidige udbud af personer med IT-kompetencer samt efterspørgslen efter IT-kompetencer inden for forskellige sektorer og brancher. Der skal samtidig skabes et overblik over integrationen af IT i alle dele af den danske uddannelsessektor, herunder det eksisterende udbud af netbaseret uddannelse".

"Kortlægningen gennemføres i samarbejde med de relevante parter. På baggrund af kortlægningen vil der blive etableret et barometer, der kan aflæses løbende, og som angiver udbud af og efterspørgsel efter IT-kompetencer".

Den kortlægning af IT-kompetencer, der er lagt op til i netværksredegørelsen peger på:

  • En traditionel udbuds/efterspørgselsfremskrivning med relevante scenarier,
  • En mere kvalitativt orienteret undersøgelse af udviklingen i IT-kompetencer og de deraf afledte kvalifikationskrav til uddannelsessystemet,
  • Udvikling af et "overvågningsbarometer", der løbende giver et overblik over arbejdskraftsituationen for IT-personel.

Opgaver og forventet output

Kortlægning af udbuddet samt udbudsfremskrivninger for IT-uddannelser samt øvrige uddannelser med IT-kompetencer.

Der vil blive foretaget en kortlægning af udbud og udbudsfremskrivninger af relevante IT-uddannelser samt IT-kompetencer inden for uddannelser, der ikke normalt vil blive betegnet som IT-uddannelser eller IT-relaterede uddannelser. Hele uddannelsesspektret skal dækkes: De erhvervsfaglige uddannelser, de korte, de mellemlange og lange videregående uddannelser. Endvidere skal indsamles data for relevante videreuddannelsestilbud.

Der foreligger allerede et materiale for datamatikere og informatikassistenter. En del arbejde resterer for de lange videregående uddannelser og en række kombinationsuddannelser, hvor IT indgår. Dette vil kræve kontakt til institutionerne. En nyudviklet håndmodel til arbejdsstyrkefremskrivninger vil blive anvendt. For at understrege usikkerheden ved fremskrivningerne vil der blive udarbejdet scenarier (følsomhedsanalyser, optagelsestal, fuldførelsesprocenter, erhvervsfrekvenser etc.)

Der skal samtidigt skabes et overblik over integrationen af IT i alle dele af uddannelsessystemet, herunder det eksisterende udbud af netbaseret uddannelse. Her skal inddrages resultater fra det igangværende arbejde med "Projekt IT-spejlet" samt arbejdet i Sekretariatet for Danmarks Virtuelle Universitet.

Kortlægning af efterspørgslen - kvantitativt set

Der skal udvikles kvantitative efterspørgselsscenarier, hvor der bl.a. vil blive anvendt kendte udviklingstrends for beskæftigelsen inden for uddannelser med IT-kompetencer.

På efterspørgselssiden er en række scenarier endnu mere påkrævende end på udbudssiden. Scenarierne vil dels være makroøkonomiske, dels indarbejde forskellige forudsætninger om den teknologiske udvikling og uddannelsessammensætningen inden for de enkelte erhverv.

Kvalitativ undersøgelse af udviklingen i IT-kompetencekrav m.m.

Den kvalitative undersøgelse af efterspørgslen og af udviklingen i IT-kompetencer og afledte kvalifikationsbehov, herunder hvorvidt de eksisterende uddannelser på områder indholdsmæssigt kan dække disse behov, vil - efter udbud - blive foretaget af et konsulentfirma.

Afslutningsvist analyseres sammenhængen mellem udbuds- og efterspørgselssiden, med henblik på at identificere aktuelle og fremtidige kvantitative ubalancer og evt. udækkede kvalitative kompetencebehov.

Overvågningsbarometer

På grund af vanskelighederne med at foretage fremskrivninger på et område med en rivende teknologisk udvikling, udarbejdes samtidig et løbende overvågningsbarometer med henblik på en hurtig identifikation af ændringer på såvel udbuds- som efterspørgselssiden.

Samtidig med konsulentundersøgelsen skal der opbygges et mere langsigtet overvågningssystem, der integreres i det allerede eksisterende arbejde med afdækning af flaskehalsproblemer i Arbejdsmarkedsstyrelsen og de regionale arbejdsmarkedsråd.

Kortlægningen af udbuddet og konsulentundersøgelsen forsøges foretaget samtidig i perioden januar til juni 2001.

Resultaterne af analyserne afsluttes juni 2001.

1.2 Organisering

Arbejdet er koordineret af Undervisningsministeriets Statistik- og informationskontor og er blevet ledet af en styregruppe omfattende:

Kontorchef Steffen Jensen, Undervisningsministeriet
Kontorchef Bodil Horn, Undervisningsministeriet
Kontorchef Thomas Mølsted, Arbejdsministeriet
Kontorchef Lars Aagaard, Erhvervsministeriet
Specialkonsulent Per Langeland Christensen, IT- og Forskningsministeriet.

Og er udført af et projektsekretariat ved:

Chefkonsulent Kurt Johannesen (projektleder),
Undervisningsministeriet
Fuldmægtig Trine Høybye (projektsekretær),
Undervisningsministeriet
Fuldmægtig Camilla Badse, Undervisningsministeriet
Fuldmægtig Lars Nielsen, Arbejdsministeriet
Fuldmægtig Morten Scharf, Erhvervsministeriet
Fuldmægtig Thomas Vinther, IT- og Forskningsministeriet
Akademisk medarbejder Søren Langelykke, IT- og Forskningsministeriet.

Endvidere har fuldmægtig Jens Storm, fuldmægtig Kenn Jakobsen og stud.scient. Halfdan Knudsen fra Undervisningsministeriet bidraget.

Endvidere har følgende organisationer/institutioner deltaget i to høringsmøder:

LO
Dansk Industri
IT, Tele, Elektronik og Kommunikation (ITEK)
Dansk Handel og Service, herunder
Foreningen for IT og Kommunikation (ITK), DIOS
IT-brancheforeningen
Dansk Metal
Teknisk Landsforbund
HK/STAT København
PROSA
Akademikernes Centralorganisation
Ingeniørforeningen i Danmark
Foreningen for Dansk Internet Handel
IT-Højskolen i København
Århus Købmandsskole
SamData

 


Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som bilag 1
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden    Næste kapitel
Til sidens top