Bilag 2. Efter- og videreuddannelsessystemet

Offentlige voksen- og efteruddannelser

2.1 Åben uddannelse

Åben uddannelse, der er erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for Undervisningsministeriets område, udbydes med hjemmel i Lov om åben uddannelse.¹⁾

Et hovedformål med åben uddannelse er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning. Uddannelsestilbuddene omfatter i princippet alle fagområder, og udbyderkredsen omfatter alle godkendte erhvervsrettede og kompetencegivende uddannelser uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område (såsom fx erhvervsskoler, seminarier, sociale højskoler, teknika, universiteter, Centre for Videregående Uddannelse, handelshøjskoler, social- og sundhedsskoler, sygeplejeskoler) samt på AMU-centre, korte kurser og fagspecifikke kurser.

Åben uddannelse udbydes sideløbende med uddannelsesinstitutionernes udbud af ordinære heltidsuddannelser (der henvises herfor til kapitel 2) og omfatter udbud af erhvervsrettede:

• deltidsuddannelser,
• heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
• enkeltfag,
• fagspecifikke kurser,
• korte kurser og
• særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

Som led i regeringens politik om at øge uddannelsestilbuddene til voksne, herunder personer, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte og ledige under aktivering, er der mulighed for at udbyde åben uddannelse på heltid eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb samt at udbyde disse forløb og deltidsuddannelser på heltid af op til ét års varighed.

2.2 Voksen- og efteruddannelsesreformen

Siden den 1. januar 2001 har der været en række nye muligheder for at efter- og videreuddanne sig, hvilket er resultatet af en reform af voksenuddannelsessystemet.

Reformen retter sig hovedsageligt imod beskæftigede, men der er også mulighed for, at ledige kan benytte sig af voksen- og efteruddannelse. Dette kan enten ske ved, at de ledige anvender retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse til deltagelse i kortere forløb; eller ved, at de ledige aftaler deltagelse i et længere uddannelsesforløb med AF som led i en handlingsplan.

Reformen indeholder flere nyskabelser, blandt andet Forberedende voksenundervisning (FVU) og Videreuddannelsessystemet for voksne. Videreuddannelsessystemet for voksne omfatter Grunduddannelse for voksne (GVU) og uddannelse på videregående niveau, hvor der er tre videregående niveauer (videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelser og masteruddannelser.²⁾ Forberedende voksenundervisning henvender sig til de voksne, der gerne vil blive bedre til at læse og regne. Grunduddannelse for voksne gør det muligt at blive faglært uden at skulle indgå en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

På et videregående niveau skaber videreuddannelsessystemet for voksne et større udbud og en bedre sammenhæng mellem voksenuddannelserne.

Figur 2.1
Oversigt over det nye voksenuddannelsessystem efter 1. januar 2001.

Kilde: Undervisningsministeriet.

Figur 2.1 viser en oversigt over det nye voksenuddannelsessystem efter 1. januar 2001.

Videreuddannelsessystemet for voksne har til formål at give voksne mulighed for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence ved at gennemføre grunduddannelse og videregående uddannelse ³⁾ I uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse skal der tages hensyn til voksnes arbejds- og livserfaring og deres muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hovedprincipper i voksenuddannelsessystemet er, at der skal være gode og relevante videre- og efteruddannelsesmuligheder for alle, at voksenuddannelserne skal være på kendte og sammenlignelige niveauer, og at der skal være gode muligheder for at bygge bro mellem uddannelser og uddannelsesniveauer. Det karakteristiske for uddannelserne i voksenuddannelsessystemet er, at de voksnes erhvervs- og livserfaring spiller en afgørende rolle for uddannelsernes tilrettelæggelse og indhold og deres profil og varighed.

Det nye voksenuddannelsessystem kan groft inddeles i to uddannelsesniveauer, idet videreuddannelsessystemet omfatter grunduddannelse for voksne og videregående uddannelse for voksne på tre videregående uddannelsesniveauer:

1) Grunduddannelse for voksne. Her kan den enkelte deltagers tidligere uddannelse og erhvervserfaring suppleres med yderligere kurser for at få formel kompetence på faglært niveau, men uden uddannelsesaftale.

2) De videregående uddannelsesniveauer, der er sammenlignelige med de almindelige videregående uddannelsesniveauer:

• Videregående voksenuddannelse
• Diplomuddannelse
• Masteruddannelse

Figur 2.2
Kompetencesystemet efter 1. januar 2001.

Kilde: Undervisningsministeriet

2.3 Erhvervsrettet efteruddannelse

Den erhvervsrettede efteruddannelse for faglærte og ufaglærte voksne består af:

• Arbejdsmarkedsuddannelser
• Enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser, der er udbudt under åben uddannelse

Den erhvervsrettede efteruddannelse for voksne med en videregående uddannelse består af:

• moduler og enkeltfag fra enten eksisterende ordinære videregående uddannelser, der er udbudt under åben uddannelse, eller fra eksisterende åbne videregående uddannelser
• Fagspecifikke kurser

Hvilke formål har efteruddannelsen

Deltagerne får ajourført deres uddannelse med den nyeste viden på det pågældende fagområde, eller de får viden inden for et helt nyt fagområde. Ved at tage flere moduler og enkeltfag er der mulighed for at tage en helt ny uddannelse.

Her foregår uddannelsen

Efteruddannelse for faglærte og ufaglærte foregår på AMU-centre, handelsskoler, tekniske skoler, social- og sundhedsskoler og landbrugsskoler og muligvis hos den virksomhed, hvor deltageren er ansat.

Efteruddannelse for voksne med en videregående uddannelse foregår på uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, fx universiteter, Centre for Videregående Uddannelse, handelshøjskoler, seminarier, ingeniørhøjskoler og handelsskoler.

2.4 Videreuddannelsessystemet for voksne

Jævnfør figur 2.1 ses at der i videreuddannelsessystemet for voksne udover GVU, er, tre videregående uddannelsesniveauer i voksenuddannelsessystemet:

• Videregående voksenuddannelse (VVU), der niveaumæssigt svarer til en kort videregående uddannelse (KVU-uddannelsesniveau) i det ordinære uddannelsessystem.
• Diplomuddannelse, der niveaumæssigt svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse (MVU/Bachelor-uddannelsesniveau) i det ordinære uddannelsessystem.
• Masteruddannelse, der niveaumæssigt svarer til en kandidatuddannelse (kandidatuddannelsesniveau) i det ordinære uddannelsessystem.

Uddannelserne på de videregående niveauer i voksenuddannelsessystemet kan være videreuddannelse i dybden eller i bredden, dvs. enten faglig specialisering inden for eller uden for deltagerens fagområde. Også videreuddannelserne i voksenuddannelsessystemet bygger i tilrettelæggelse af indhold og pædagogik i høj grad på de voksnes livs- og erhvervserfaring.

For at begynde på en uddannelse i videreuddannelsessystemet skal man have relevant uddannelsesbaggrund og mindst to års relevant erhvervserfaring. Den enkelte skal kunne videreuddanne sig samtidig med, at det daglige arbejde kan varetages. Derfor tilrettelægges voksenuddannelserne på de videregående niveauer først og fremmest som undervisning i fritiden, det vil sige som åben uddannelse.