10. Barometer for IT-arbejdskraft

Denne rapport har som sit sidste element at lægge op til skabelsen af et barometer for IT-arbejdskraft i Danmark. Barometeret skal fungere som et overvågningsværktøj for udbud og efterspørgsel af IT-arbejdskraft.

10.1 Baggrund

Som tidligere nævnt foregår udviklingen inden for IT-området med rivende hast. Teknologien, kompetencekravene, efterspørgslen efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer samt IT-uddannelsernes kapacitet og indhold ændrer sig konstant. Ingen tvivl om, at det er en del af arbejdsmarkedet, som er præget af stor dynamik.

Udviklingen inden for IT-området påvirker også den resterende del af arbejdsmarkedet, hvor IT er en stadig større faktor i det daglige arbejde.

Spørgsmålet bliver ofte taget op i medier, og der eksisterer i den offentlige debat betydelig usikkerhed omkring de reelle forhold.

Med udgangspunkt i regeringens netværksredegørelse 2000 "Et net af muligheder" er det derfor på baggrund af denne rapport målet, at etablere et såkaldt barometer for IT-arbejdskraft, der kan fungere som fælles referencepunkt for fremtidige diskussioner af og beslutninger om behovet for IT-arbejdskraft.

Barometeret for IT-arbejdskraft skal give et præcist og dækkende billede af den aktuelle situation og faktiske udvikling. Dermed kan det danne grundlag for mere sikre fremskrivninger af behovet end den, som har været anvendt i de hidtil gennemførte analyser.

Der skal løbende skabes et samlet overblik over den aktuelle udvikling på IT-arbejdsmarkedet med fokus på arbejdskraftbalancer og fleksible informationssystemer til brug for virksomheder, uddannelsesinstitutioner, de unge uddannelsessøgende, voksne, der søger efteruddannelse, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkeds- og uddannelsesmyndigheder samt organisationerne på området.

Metoden og det organisatoriske design skal være fleksibelt. Det skal således efter en periode være muligt at sætte fokus på andre delarbejdsmarkeder, hvor den teknologiske, demografiske, eller branchemæssige udvikling giver anledning til en særlig dynamisk udvikling.

Siden 1998 er en række nye undersøgelser og rapporter udkommet. Disse dækker både kvantitative og kvalitative aspekter af behovet for IT-arbejdskraft. Samtidig er der i et meget stort antal lande gennemført omfattende analyser og taget mange nye initiativer på området. I nogle tilfælde svarer både analyser og policy-tiltag i andre lande til de tilsvarende i Danmark. På andre områder er både de analytiske tilgange og reaktionsmønstrene over for fx mangel på IT-arbejdskraft vidt forskellige.

Barometermodellen

Erfaringerne fra andre vesteuropæiske lande viser, at et barometer med fordel kan baseres på en kombination af efterspørgsels- og udbudsopgørelser.

Efterspørgselsundersøgelse

Internationale erfaringer viser, at efterspørgselsundersøgelsen med fordel kan gennemføres som regelmæssige, institutionaliserede surveys af arbejdsgivere kombineret med modelbaserede fremskrivninger af efterspørgslen efter IT-arbejdskraft. En kombination af disse metoder sikrer for det første, at der skabes et præcist billede af den aktuelle efterspørgselssituation for IT-arbejdskraft. For det andet giver det mulighed for at udarbejde prognoser for den fremtidige efterspørgselssituation, som mindsker den usikkerhed, der præger mange af de eksisterende undersøgelser på området.

Ved gennemførelse af surveys vil tre forhold være vigtige:

• En velegnet respondentgruppe fordelt på respondentkategorier (personalechefer og andre typer af chefer), virksomhedsstørrelser og brancher.

• En velegnet typologi over jobfunktioner og stillingstyper.

• Et interval i gennemførelsen, der svarer til behovet hos dem, der skal benytte målingen.

Flere indikationer tyder på, at det kan være en fordel at arbejde med en "rullende" respondentgruppe forstået således, at en del af gruppen vil være den samme som ved sidste survey, mens en anden del vil være ny. Dermed sikres både mulighed for at følge udviklingen og en løbende udskiftning, der sikrer et mere retvisende billede og belaster virksomhederne mindre.

Med hensyn til fremskrivninger af efterspørgslen på IT-arbejdskraft peger de internationale erfaringer på, at fremskrivninger med fordel kan tage afsæt i en kombination af makromodeller og survey-data. Fremskrivninger, som alene er baseret på survey-data, kan ofte have en tendens til at "overdramatisere" den fremtidige efterspørgsel, hvorfor der tegnes et misvisende billede af virksomhedernes behov.

Udbudsundersøgelser

Undervisningsministeriet har opbygget en betydelig kompetence omkring fremskrivninger af uddannelsesudbuddet, herunder en stor viden omkring de internationale erfaringer på området. Disse erfaringer kan med fordel indarbejdes i forbindelse med barometerets udbudsdel.

Undervisningsministeriet udsender i den sammenhæng kandidatprognose i en brugervenlig form og på et mere detaljeret niveau for IT-uddannelserne, så aftagerne af IT-arbejdskraft har et overblik over det forventede antal kandidater til rådighed.

I barometeret vil fremskrivninger for produktionen af IT-kandidater fremlægges på det overordnede nationale plan.

Der skal ikke kun gives et billede af, hvor mange der har gennemført eller vil gennemføre en formel IT-uddannelse. Som det med stor tydelighed har fremgået af de foregående kapitler, er der mange ikke-IT-uddannede, som arbejder inden for IT-området. Fremskrivningerne for de formelt uddannede skal derfor suppleres med løbende undersøgelser af de nyuddannede.

10.3 Et dansk barometer for IT-arbejdskraft

For at kunne udvikle og drive det danske barometer for IT-arbejdskraft er det afgørende, at der udvikles et varigt organisatorisk setup og sikres ressourcer til, at der løbende kan foretages en overvågning og fremskrivning.

Barometeret skal udvikles på baggrund af internationale erfaringer i forhold til at opbygge et overvågningsværktøj for udbud af og efterspørgsel efter IT-arbejdskraft.

Barometeret skal baseres på oplysninger fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedsstyrelsen og surveys.

Barometeret skal således primært basere sig på kvantitative indikatorer, men kan også blive suppleret med kvalitative bidrag.

En del af udviklingsopgaven består i at afklare en række metodiske problemstillinger. Metodeudvikling skal bl.a. afklare muligheder og problemer i forhold til måling af den fremtidige efterspørgsel efter IT-arbejdskraft. Endvidere er der er også behov for præcisering af begreber som IT-medarbejdere, IT-stillinger og IT-uddannelser, jf. diskussionen i de foregående kapitler 4 og 5. Denne rapport og Danmarks Statistiks "Informationssamfundet Danmark – en statistisk mosaik" (2001) er kun første skridt på vejen.

Det forventes, at de indledende undersøgelser og afklaringen af de metodiske muligheder vil blive igangsat medio 2001 i form af en mindre avanceret model, som medio 2002 skal komme med den første måling. Allerede i efteråret 2001 vil den forventede kandidatproduktion kunne lægges ud i en endnu mere konkret form end nu med specifikke oplysninger for IT-uddannelserne.

Et højt kvalitetsniveau af et barometer for IT-arbejdskraft kan være medvirkende til udformningen af en bedre og hurtigere beskæftigelsesstatistik. Det kan fx være nyttigt, i et barometer for IT-arbejdskraft at foretage kvartalsvise målinger, der også opgør den aktuelle beskæftigelsessituation.

10.3.1. Hvad er tidsintervallet for målingerne i et barometer for IT-arbejdskraft?

En mulighed er, at der hvert halve år udarbejdes et barometer. Fordelen herved er bl.a., at det set fra efterspørgselssiden ikke vil være nyttigt, at betragte en kortere tidshorisont. Desuden er det næppe hensigtsmæssigt at foretage udbudsanalyser, herunder kandidatprognoser mv. hyppigere end højst hvert halve år.

Alternativt kan det overvejes, at barometeret udarbejdes hvert kvartal, netop ud fra den betragtning, at efterspørgslen på IT-området bevæger sig i en anden takt i forhold til efterspørgslen i andre erhverv. Det er imidlertid en tese, der bør undersøges.

Et egentligt barometer behøver nogle inputkanaler. Man kan således forestille sig en udformning af et barometer, som beskrevet i figur 10.1.

Figur 10.1
En mulig udformning af et barometer for IT-arbejdskraft

Resultaterne fra de to løbende undersøgelser behøver ikke nødvendigvis at forelægge samtidig. De bør dog fremkomme inden for en mere præcist afgrænset periode.

10.3.2 Hvem kan foretage disse løbende undersøgelser?

Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet, IT og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Arbejdsministeriet som får til opgave at udvikle, drive og formidle arbejdet med barometeret for IT-arbejdskraft.Undervisningsministeriet og IT og

Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet og Arbejdsministeriet som får til opgave at udvikle, drive og formidle arbejdet med barometeret for IT-arbejdskraft. Undervisningsministeriet og IT- og Forskningsministeriet har hovedansvaret for arbejdet omkring udbuddet af IT-kompetencer, mens Arbejds- og Erhvervsministeriet har hovedansvaret for analyserne af IT-arbejdsmarkedet og efterspørgslen af IT-arbejdskraft.

Ud over det direkte arbejde med barometeret for IT-arbejdskraft indgår det også som en opgave løbende at igangsætte konferencer, oprette et dialogforum etc., der løbende skal danne udgangspunkt for drøftelser af udviklingen på IT-arbejdsmarkedet.

10.3.3. Den videre proces

En første undersøgelse kan starte omkring september 2001 og herefter bidrage til udarbejdelsen af et barometer for IT-arbejdskraft.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 10 af 10
© Undervisningsministeriet 2001