9. Balancen mellem udbud og efterspørgsel

Resumé

I dette kapitel sammenholdes udbuds- og efterspørgselsanalyserne fra de foregående kapitler. På denne baggrund beskrives to forskellige scenarier for det fremtidige merbehov for IT-uddannet arbejdskraft.

Beskrivelse af en fremtidig udvikling er i sagens natur behæftet med usikkerhed. Den teknologiske udvikling gør den fremtidige efterspørgselsudvikling særlig usikker. Det gælder derfor i endnu højere grad end normalt for balanceberegningerne i det følgende, at de alene er retningsgivende og ikke præcise prognoser.

Regneeksempler, der går frem til 2010, viser betydelig spændvidde mellem to scenarier med forskellige betingelser for udviklingen i behovet for IT-uddannede. De to scenarier viser et merbehov efter IT-arbejdskraft i år 2004 på mellem 3.600 og 7.100 personer, og et merbehov i år 2010 på mellem 4.800 og 16.100 IT-uddannede. Merbehovets størrelse vil ifølge de to hovedscenarier især afhænge af sammensætningen af de uddannelseskategorier, der vil blive efterspurgt både i og uden for IT-erhvervene.

9.1 Det fleksible IT-arbejdsmarked

Der sker løbende tilpasninger mellem udbuddet og efterspørgslen på arbejdsmarkedet og således også efter IT-arbejdskraft. Det synes således usandsynligt, at merbehov vil forblive udækket over længere tid.

I en situation med overefterspørgsel vil markedsmekanismerne tvinge priserne (lønnen) op. Dermed skabes incitament til at uddanne sig i den efterspurgte retning og følgelig vil udbud og efterspørgsel mødes i en ligevægt. Imidlertid er der et tidsmæssigt problem. Uddannelse tager tid, og virksomhederne kan derfor på kort sigt være tvunget til at substituere med anden arbejdskraft, reallokere personaleressourcerne eller i værste fald opgive den planlagte produktion, opgave mv.

IT-arbejdsmarkedet er, som det fremgår af de tidligere kapitler, et særligt fleksibelt arbejdsmarked med stor substitution. Eksempelvis har ledige akademikere med et særligt 6 måneders forløb haft betydelig succes med at blive ansat i en IT-stilling. Færdiguddannede uden for de naturvidenskabelige kerneområder/IT-kombinationsuddannelse bliver i ganske stort omfang ansat i IT-stillinger etc.

9.2 Forventet udbudsudvikling

Som beskrevet i kapitel 6 indeholder udbudsudviklingen for de næste 5-10 år en del relativt sikre parametre. I en periode med stort set rigelig kapacitet på IT-uddannelserne, bortset fra IT-højskolerne, er der dog betydelig usikkerhed om den fremtidige søgning. Den historiske erfaring viser også, at andre parametre som fuldførelsesprocenter, videreuddannelsesprocenter mv. kan ændre sig betydeligt over tid.

Alt andet lige er udbudsfremskrivningen dog betydeligt mere sikker end fremskrivninger for efterspørgslen.

I perioden fra 1999 til 2010 forventes udbuddet af primært og sekundært IT-uddannede at stige med ca. 30.000 personer, således at der i år 2010 er mere end 80.000 IT-uddannede i Danmark. Mere end 10.000 af disse vil have en lang videregående IT-uddannelse.

Væksten er særlig stor for korte videregående uddannelser (KVU), der øger sin andel af det totale antal IT-uddannede fra 4% til 28%. Det skal dog bemærkes, at EDB-assistenterne hører under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, mens datamatikerne henregnes til KVU-området. Da uddannelsen til edb-assistent er blevet nedlagt til fordel for datamatiker uddannelsen, kan en del af KVU-områdets kraftige vækst tilskrives, at uddannelserne her "stjæler" markedsandele fra EUD området.

Der henvises til kapitel 6 for mere detaljerede følsomhedsanalyser for fx datamatikere. Det forventes alt andet lige, at personer med lange videregående uddannelser i 2010 vil udgøre stort set samme andel af det totale antal IT-uddannede som i dag. Her kan dog bemærkes, at et ændret søgningsmønster til uddannelserne vil kunne ændre billedet.

Tabel 9.1
Forventet og historisk udbud for IT-uddannelserne på de fire uddannelsesniveauer, 1999-2010.

Anm: Fastholdelse af 2000-optag, fuldførelsesprocenter m.v. Tallene i 2004 og 2010 er afrundede.

9.3 Udvikling i efterspørgslen

9.3.1 Efterspørgslen efter arbejdskraft i IT-erhvervene - historisk set

Som det fremgår af konsulentundersøgelsen fremlagt som bilag til denne rapport er beskæftigelsen i IT-erhvervene steget kraftigt op gennem 1990’erne. Den kraftige stigning i beskæftigelsen i IT-erhvervene skyldes især vækst blandt konsulentvirksomhederne, hvor antallet af ansatte er nær fordoblet i perioden 1992-99. Også IT-engroshandel har haft en relativt stor fremgang i beskæftigelsen med en stigning på 27%. Telekommunikation og IT-industri har haft stigninger på hhv. 19% og 8%.

Dermed er beskæftigelsesstigningen langt kraftigere end i den private sektor, der som helhed har haft en vækst på 12% i perioden 1992-99 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,6%. Det er dog endnu for tidligt at vurdere i hvor høj grad "år 2000-problematikken" har indvirket på væksten i IT-brancherne i slutningen af 90’erne.

Samlet set er beskæftigelsen i IT-erhvervene steget fra knapt 73.000 til 96.500 fuldtidsbeskæftigede i perioden 1992-99 – en stigning på 33% svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på godt 4%.

Den generelle beskæftigelse i Danmark er steget godt 4% i perioden 1992-99. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 0,6%.

Tabel 9.2
Beskæftigelsesudviklingen, 1992- 1999.

1) PLS (antal fuldtidsansatte), specialkørsler på Danmarks Statistiks "Generelle Erhvervsbeskæftigelse".
2) Danmarks Statistik, Tiårsoversigt 2000 (antal beskæftigede ultimo nov. hvert af årene).

Figur 9.1
Beskæftigelsesudviklingen (antal fuldtidsansatte)  i IT-erhvervene 1992-99.

9.3.2 Register- og surveydata

Der findes en række metoder til fremskrivning af efterspørgslen efter arbejdskraft. En survey-metode baseret på spørgeskemaer, der sendes ud til virksomhederne, er velegnet til at måle en kortsigtet ubalance. Til mellem- og langsigtede fremskrivninger er en registerbaseret metode at foretrække. På basis af uddannelses- og arbejdsmarkedsregistrene i Danmarks Statistik kan konstrueres en trend for udviklingen i den brancheopdelte beskæftigelse og uddannelsesandelene af beskæftigelsen inden for hvert enkelt erhverv.

Registerdata giver ikke direkte mulighed for at opgøre virksomhedernes samlede efterspørgsel efter arbejdskraft. Dette skyldes, at den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft består af besatte og ledige stillinger. Arbejdsmarkedsregistrene indeholder alene oplysninger om besatte stillinger. Oplysninger om ledige stillinger kan eventuelt afdækkes ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser.

9.3.3 Den kortsigtede udvikling

Udviklingen i bruttoefterspørgsel på kort sigt (tre måneder frem) for IT-medarbejdere er ifølge spørgeskemaundersøgelsen 5.500 heraf godt 3.700 personer i IT-erhvervene og ca. 1.800 personer uden for IT-erhvervene. Af den samlede bruttoefterspørgsel skønnes at ca. 15% eller godt 800 er på LVU-niveau.

Tabel 9.3
Bruttobehovet af IT-medarbejdere om 3 måneder.

Kilde: PLS RAMBØLL Management. Opgjort maj 2001 if. spørgeskemaundersøgelse.

Det er her vigtigt at bemærke sig, at behovet for IT-medarbejdere ikke er fuldstændigt sammenfaldende med behovet for IT-uddannede. Der findes ikke en entydig sammenhæng mellem de kompetencer, der efterspørges, og indholdet af de uddannelser, der udbydes. Dette gælder måske i særlig grad på IT-området, hvor udviklingen går relativt hurtigt, hvorved de efterspurgte kompetencer, der ofte er meget specifikke, også hurtigt ændres.

Konsulentundersøgelsen har søgt at kortlægge virksomhedernes efterspørgsel efter personer med forskellige IT-uddannelser. Desværre er svarer en meget stor del af virksomhederne ’ved ikke’ i disse spørgsmål. Blandt andet fordi, at virksomhederne ikke mener, at de i tilstrækkelig har overblik over IT-uddannelsesområdet. Under alle omstændigheder er der stor usikkerhed på dette felt, hvorfor det for nærværende vurderes, at den aktuelle mangel på IT-medarbejdere er det bedste skøn for det aktuelle uddannelsesefterslæb. Dette er derfor også i de følgende scenarier anvendt som estimat for det samlede uddannelsesefterslæb.

At der er og har været et merbehov efter IT-uddannede understøttes i øvrigt også af konsulentundersøgelsen (bilag til denne rapport). Denne viser at IT-erhvervene har haft lønstigninger over gennemsnittet for den private sektor. Et sådant stigende lønpres indikerer, at der har været mangel på IT-arbejdskraft.

9.3.4 Regneeksempler for udviklingen på mellemlangt og langt sigt

Konsulentundersøgelsen har fremskrevet beskæftigelsen i IT-erhvervene til 2004 ud fra en række antagelser om den økonomiske udvikling i brancherne. I overensstemmelse med Finansministeriets forventninger, jf. Finansredegørelse 2001, vurderes i konsulentundersøgelsen, at en realistisk udvikling frem til 2004 er en gennemsnitlig økonomisk vækst på 1,75% p.a. Videre antages det, at IT-erhvervenes andel af de private byerhverv til øges fra 9,1 til 10,6% i 2004 og en årlig produktivitetsstigning i IT-erhvervene på 1,2%.

Disse antagelser modsvarer en overordnet beskæftigelsestilvækst i IT-erhvervene på gennemsnitligt ca. 3,6% p.a. fra 1999 til 2004. Altså noget lavere end den historiske udvikling fra 1992-99, hvor den gennemsnitlige årlige vækst var 4,1%.

Konsulentundersøgelsen foretager ikke skøn udover perioden 2004. I det følgende afsnit 9.4 gennemgås to scenarier omfattende perioden frem til 2010. Heri lægges til grund, at en fortsat ’lineær’ beskæftigelsesvækst i IT-erhvervene næppe er realistisk. En afdæmpning af væksten kan fx skyldes stigende produktivitet i IT-erhvervene som følge af en stigende opkvalificering af arbejdskraften i takt med det stigende udbud af IT-uddannede. En afdæmpet vækst kan også vise sig i forbindelse med, at markedet med tiden ’mættes’.

Konkret antages en vækst i perioden 2005-2010 på 1,2% p.a. Dette svarer til, at der for den samlede periode 2000-2010 antages at være en gennemsnitlig årlig beskæftigelsesvækst på godt 2%. Altså en betydelig lavere vækst end i 1990’erne (ca. 4% p.a.), men stadig markant højere end for de fleste andre brancher.

Som mål for beskæftigelsesvæksten i ikke-IT-erhverv i perioden tages udgangspunkt i "Danmarks nationale handlingsplan for beskæftigelse 2001" (arbejdsministeriet/økonomiministeriet maj 2001). Ifølge handlingsplanen er det målet at øge beskæftigelsen med 100.000 personer frem til 2010. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig vækst i den generelle beskæftigelse på godt 0,3%. Med en stigning i IT-erhvervene på godt 2% om året over hele perioden modsvarer dette en beskæftigelsesvækst i ikke-IT-erhverv på i gennemsnit godt 0,2% årligt.

9.3.5 Den generelle udvikling i uddannelsesandele

Der har i hele perioden siden 1970’erne, hvor de første uddannelsesregistre blev opbygget, været en kraftig stigning i arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. I hvert eneste branche har de erhvervskompetencegivende uddannelser øget deres andel af beskæftigelsen (Se fx "Uddannelse og arbejdsmarked 1985-2020", Undervisningsministeriet 1996 og "Uddannelser og uligevægte på arbejdsmarkedet 1980-2017", AKF 1999).

Det forventes desuden at virksomhederne i fremtiden ønsker, at en større andel af deres beskæftigede er IT-uddannede. Derfor antages i følgende scenarier en stigende andel IT-uddannede blandt de beskæftigede (herefter kaldt IT-uddannelsesfrekvens).

Nedenstående tabeller illustrerer den ganske kraftige udvikling i uddannelsernes markedsandele 1985-99 for alle beskæftigede (tabel 9.4) og for de beskæftigede i IT-erhvervene for perioden 1997-99 (tabel 9.5).

Som det fremgår af tabel 9.4, er andelen af de beskæftigede (alle erhverv) uden kompetencegivende uddannelser i hele perioden 1985-99 faldet med 2% om året. I samme periode er andelen af de beskæftigede med en erhvervsfaglig og videregående uddannelse steget med hhv. 1% og 2% årligt.

Af tabel 9.5 ses, at inden for IT-erhvervene var udviklingen i uddannelsesandelene særligt kraftig. Andelen af de beskæftigede med en videregående uddannelse er steget 5% om året, og samlet er "markedsandelen" oppe på 30% for de videregående uddannelser.

For såvel IT- som ikke-IT-erhverv ses det, at den kraftigste vækst har været på LVU-området. Særligt kan det nævnes, at LVU-området i IT-erhverv er steget ca. 7% årligt.

Tabel 9.4
Beskæftigede (alle erhverv) 1985-1993 og 1997-1999 fordelt på uddannelsesniveau.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Tabel 9.5
Beskæftigede i IT-erhverv 1997-1999 fordelt på uddannelsesniveau.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Tabel 9.6 viser andelen af de beskæftigede, der har en IT-uddannelse, og niveauet for denne IT-uddannelse. For IT-erhvervene fremgår det således, at omkring 9% i 1999 havde en IT-uddannelse på EUD-niveau og 3-4% en videregående IT-uddannelse.

I tabel 9.6 er desuden i fremskrivningsperioden indlagt en antagelse om stigende IT-uddannelsesfrekvenser. Eksemplerne illustrerer hvorledes IT-uddannelsesfrekvenserne udvikler sig ved stigninger på hhv. 5% og 7% årligt på de videregående uddannelser, mens EUD i begge eksempler antages at stige 1% p.a.

Tabel 9.6
Historiske og fremskrevne værdier for IT-uddannelsesfrekvensen blandt de beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau.

1) Årlig vækst i IT-uddannelsesfrekvens for videregående uddannelser og EUD.

En vækstraten på 5% på de videregående uddannelser svarer til den seneste historiske udvikling. Det er rimeligt at betragte dette som et minimumscenarium, da der i denne periode ifølge alle de mange surveys, der har været i de seneste år, har været en udpræget mangel særligt på MVU- og LVU-niveau. En vækstrate på 7% svarer til den seneste konstaterede udvikling særligt for LVU og er et realistisk maksimumsscenarium.

9.4 Mismatch - to scenarier for den fremtidige udvikling i balancen mellem udbud og efterspørgsel

På baggrund af ovenstående konstrueres to regneeksempler – scenarier – til illustration af den fremtidige beskæftigelsesudvikling for IT-uddannede. Scenarierne baserer sig på følgende antagelser:

Boks 1
To mismatch-scenarier.

Med de i boks 1 givne antagelser viser tabel 9.7-9.9 efterspørgselsfremskrivninger for IT-uddannede 1999-2010.

I minimumsscenariet vil efterspørgslen efter IT-uddannede øges fra ca. 52.000 i 1999 til ca. 83.000 i 2010. Med de lidt højere IT-uddannelsesfrekvenser i scenarium 2 vil efterspørgslen øges til ca. 94.000. Således illustrerer scenarium 2 den store følsomhed i balancesituationen over for ændringer i uddannelsesfrekvenserne.

Tabel 9.7
Beskæftigelsesfremskrivning for IT-uddannede i IT-erhverv, 1999 til 2010.

Tabel 9.8
Beskæftigelsesfremskrivning for IT-uddannede i ikke-IT-erhverv, 1999 til 2010.

Tabel 9.9
Samlet beskæftigelsesfremskrivning for IT-uddannede, 1999 til 2010.

I tabel 9.10 er balancesituationen - forskellen mellem udbud og efterspørgsel - i 2004 og 2010 vist. I efterspørgslen er inkluderet det kortsigtede merbehov på 5.500 IT-medarbejdere, som spørgeskemaundersøgelsen viste.

Under de givne betingelser viser de to regneeksempler et udækket merbehov i år 2004 på mellem 3.600 og 7.000 IT-uddannede, og et udækket merbehov i år 2010 på mellem 4.800 og 16.100 IT-uddannede.

Tabel 9.10
Merbehov for IT-uddannet arbejdskraft - scenarium 1 og 2.

Anm: Foruden de anførte vækstrater for beskæftigelsen er i begge scenarier antaget 1) at virksomhederne fremover ønsker, at en stigende del af deres beskæftigede er IT-uddannede og 2) at det aktuelle uddannelsesefterslæb er på 5.500 heraf godt 800 på LVU-niveau.

Sammenfattende kan man sige, at ovenstående illustrerer, at der er stor følsomhed ved selv ganske små ændringer i IT-uddannelsesfrekvenserne. En reduktion i disses vækst på bare 2% pr. år resulterer i en forskel på ca. 4.000 beskæftigede allerede i 2004. På trods af denne usikkerhed ses dog i begge scenarier et væsentligt merbehov for IT-uddannet arbejdskraft. For at der skulle opstå et egentligt overskud af IT-uddannede må der forudsættes en meget lav eller slet ingen vækst i IT-uddannelsesfrekvenserne. Dette må dog anses for at være urealistisk.

Internationalt er alle IT-erhverv, herunder IT-industri, IT-konsulentvirksomhed og telekommunikation kommet under stigende pres i 2001. Dette har allerede påvirket rekrutteringssituationen for mange IT-virksomheder og understreger yderligere, at de opstillede scenarier er regneeksempler.

Som nævnt flere steder er stigningen i uddannelsesfrekvenserne imidlertid en tendens, man historisk har set i både gunstige og mindre gunstige konjunkturperioder. Faktisk kan en periode med mindre vækst bevirke, at ansatte på fx erhvervsfagligt- og KVU-niveau i højere grad videreuddanner sig.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 9 af 10
© Undervisningsministeriet 2001