8. Efterspørgselsanalyse

PLS RAMBØLL Management har i april-juni 2001 for Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, IT- og Forskningsministeriet samt Arbejdsministeriet gennemført undersøgelsen: "Behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer". Undersøgelsen er publiceret som bilagsrapport til nærværende rapport. For en nærmere beskrivelse af denne undersøgelses baggrund og formål og datagrundlag henvises til bilagsrapportens kapitel 3.

I konsulentundersøgelsens tværgående konklusion indledes med en gennemgang af de metodiske udfordringer, der komplicerer en analyse af behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer. Hovedbudskabet her er, at IT-området i undersøgelsesmæssig sammenhæng er et nyt område præget af hastig og omskiftelig udvikling, som gør det til en vanskelig udfordring at etablere afgrænsende definitioner af IT-arbejdskraft og IT-kompetencer samt at foretage sikre opgørelser af behovet. I denne sammenhæng redegøres der i konsulentundersøgelsen for, hvorfor deres undersøgelse viser et langt højere antal IT-medarbejdere end Danmarks Statistik når frem til i "Informationssamfundet Danmark – en statistisk mosaik" (Danmarks Statistik 2001). Der anfører to årsager. For det første, at virksomhederne opfatter definitionen af IT-medarbejdere bredere end den, der anvendes i Danmarks Statistiks opgørelser. For det andet, at tallene afspejler en generel samfundsmæssig udvikling, hvor IT-anvendelse integreres i flere og flere områder i virksomhederne lige fra regnskabs- og økonomisystemer til intern og ekstern kommunikation, knowledge management, human ressource management mv. De metodiske udfordringer gør, at konsulentundersøgelsen vurderer, at opgørelsen af specielt antallet af IT-medarbejdere, men også behovet for IT-medarbejdere må tages med forbehold.

Resumé

Konsulentundersøgelsen viser overordnet, at hovedparten af virksomhederne både inden for og uden for IT-brancherne hidtil har kunnet rekruttere de IT-medarbejdere, de har haft behov for. Analyser af lønudviklingen i 1997-1999 for medarbejdere i IT-stillinger viser, at beskæftigede i primære IT-stillinger i IT-brancherne har haft gennemsnitlige lønstigninger, der ligger betydeligt over andre grupper, der ikke er ansat i IT-stillinger.

Andelen af virksomheder, der har svært ved at rekruttere den nødvendige IT-arbejdskraft, er relativt højest blandt virksomheder inden for IT-brancherne. Problemet er særlig kraftigt til stede hos IT-konsulentvirksomheder. For de virksomheder, der ikke kan skaffe den nødvendige IT-arbejdskraft, er der tale om en væsentlig barriere, der afgørende hæmmer deres forretningsmæssige udviklingsmuligheder.

Konsulentundersøgelsen viser, at den mest anvendte løsningsstrategi i virksomhederne for at forebygge eller dække behovet for IT-arbejdskraft, er løbende efter/-videreuddannelse af medarbejderne. Konsulentundersøgelsen indikerer dog også, at virksomheder inden for IT-brancherne i relativt mindre omfang end virksomheder uden for IT-brancherne kan løse en eventuel mangel på IT-arbejdskraft alene gennem efter/-videreuddannelse, fordi det, de mangler, især er højtuddannede.

Virksomheder bruger i relativt moderat omfang outsourcing af IT-opgaver for at forebygge eller dække behovet for IT-arbejdskraft eller IT-kompetencer. Konsulentundersøgelsen viser, at hovedparten af virksomheder, der anvender outsourcing, svarer, at de ikke outsourcer IT-opgaver på grund af vanskeligheder med at skaffe den nødvendige IT-arbejdskraft, men fordi outsourcing er den strategisk bedste løsning, uanset om IT-arbejdskraften kunne skaffes eller ej.

Tabel 8.1 viser den udvikling i nettobehovet for antallet af IT-medarbejdere på hhv. 3 og 12 måneders sigt, som der nås frem til i konsulentundersøgelsen. Opgørelsen er baseret på konsulentundersøgelsens spørgeskemaundersøgelse. Her er virksomhederne blevet bedt om at vurdere, om de om hhv. 3 og 12 måneder har behov for det samme antal, flere eller færre IT-medarbejdere. Nettobehovet skal forstås som forventede flere IT-medarbejdere i forhold til i dag, fratrukket de (meget få) forventninger om færre IT-medarbejdere. Resultaterne fra en række nyere undersøgelser er medtaget.

Tabel 8.1
Virksomhedernes behov for IT-arbejdskraft. 

Sammenlignet med virksomheder uden for IT-brancherne efterspørger virksomheder inden for IT-brancherne IT-uddannede med et højere uddannelsesniveau, dvs. flere med lange videregående uddannelser. Dette underbygger udsagn fra interview og panelmøder, som vurderer, at udviklingen inden for IT-brancherne går i retning af en stigende "akademisering" af IT-job.

Virksomhederne anfører i deres kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de dels finder, at antallet og IT-uddannelser er meget højt og er vanskeligt at overskue, da der løbende oprettes nye uddannelser på området. Dels efterspørger virksomhederne en mere letforståelig og samlet information om uddannelserne, fx i form af en samlet årlig oversigt, der mere neutralt end uddannelsernes egne beskrivelser oplyser om indhold og erhvervede kompetencer. Konkret efterlyses en form for "certificeringssystem", der indplacerer uddannelsernes indhold og niveau i forhold til hinanden. Endelig ønsker virksomhederne en mere sammenhængende uddannelsesvej på IT-området. Konkret ønskes mulighed for meritoverførsel mellem de forskellige IT-uddannelser og uddannelsesniveauer.

Konsulentundersøgelsen viser, at et fælles træk for "særligt attraktive" IT-medarbejdere er, at de besidder kompetenceprofiler, hvor de tekniske kompetencer ikke står alene, men er suppleret med organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer – fx projektledelse og almene/personlige kompetencer – fx evne til tværfagligt samarbejde.

Inden for IT-brancherne kan identificeres en række "særligt attraktive" IT-medarbejderkompetenceprofiler. Inden for IT-engroshandel er der tale om "Den tekniske sælger". IT-konsulentvirksomhederne derimod ønsker flere medarbejdere, der kan karakteriseres som "Udvikleren", som også kan lede udviklingsprojekterne. Inden for private virksomheder generelt ønskes derimod "systembyggeren", der dækker over en evne til at sammensætte og drive IT-systemer baseret på standardprogrammer.

8.1 Virksomhedernes rekruttering af IT-arbejdskraft

Konsulentundersøgelsen viser overordnet, at hovedparten af virksomhederne både inden for og uden for IT-brancherne hidtil har kunnet rekruttere de IT-medarbejdere, de har haft behov for. Andelen af virksomheder, der har svært ved at rekruttere den nødvendige IT-arbejdskraft, er relativt højest blandt virksomheder inden for IT-brancherne.

Tabel 8.2
Virksomhedernes hidtidige rekruttering. 

Note: I teksten ovenfor nævnes, at 75% af virksomhederne i IT-brancherne hidtil har kunnet rekruttere de IT-medarbejdere, de har haft behov for. Når det ikke summerer til 100% sammen med de 18%, der ikke har kunnet rekruttere de IT-medarbejdere, de har haft behov for, skyldes det at 6% af virksomhederne i IT-brancherne svarer "ved ikke" på spørgsmålet om, hvorvidt de hidtil har kunnet rekruttere de IT-medarbejdere, de har haft behov for.
Kilde: PLS Rambøll Management.

Problemerne med at rekruttere IT-arbejdskraft koncentrerer sig i bestemte brancher, især blandt IT-konsulentvirksomheder. For de virksomheder, der ikke kan skaffe den nødvendige IT-arbejdskraft er tale om en væsentlig barriere, der afgørende hæmmer deres forretningsmæssige udviklingsmuligheder. Ca. halvdelen af de IT-konsulentvirksomheder, der ikke kan skaffe den nødvendige IT-arbejdskraft, vurderer, at det i meget høj grad eller i høj grad udgør et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklings- muligheder. Dette svarer til, at ca. hver 8. danske IT-konsulentvirksomhed oplever barrierer for sin udvikling.

Tabel 8.3
Er manglende IT-medarbejdere et problem for virksomhedernes forretningsmæssige udviklingsmuligheder (for private virksomheder) eller opgaveløsning (for offentlige virksomheder)?

Anm: Besvaret af virksomheder, der ikke hidtil har kunnet rekruttere den nødvendige IT-arbejdskraft.
Kilde: PLS Rambøll Management.

I deres kommentarer fremhæver virksomhederne især, at manglen på IT-arbejdskraft begrænser deres muligheder for ekspansion, herunder at virksomhederne må afslå opgaver og ikke kan foretage nyudvikling af produkter og serviceydelser. Andre virksomheder anfører, at manglen på arbejdskraft medfører forsinkelse af projekter. Derudover anfører flere virksomheder, at manglen medfører et pres på lønningerne. Det skal bemærkes, at branchen IT-konsulentvirksomhed er meget differentieret og spænder fra lige fra softwarehuse til managementrådgivning.

Det er ikke overraskende, at det især er IT-konsulentfirmaer, der oplever det som relativt vanskeligt at rekruttere IT-arbejdskraft. Disse firmaers forretningsgrundlag er at levere løsninger og rådgivning på højeste faglige niveau, og derfor stiller de store krav til medarbejdernes IT-kompetencer. Hvorved de derfor primært vil rekruttere fra hinanden og uddannelsessystemet.

Med hensyn til den fremtidige udvikling peger besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen på, at det især er IT-konsulentvirksomhederne, der forventer en stigning i det fremtidige behov for IT-medarbejdere. Da det samtidigt er IT-konsulentfirmaerne, der har relativt vanskeligst ved at rekruttere IT-medarbejdere, kan det ikke udelukkes, at der er et vækstpotentiale, der ikke realiseres. Det fulde vækstpotentiale kan antageligt ikke realiseres, før udbuddet af potentielle IT-medarbejdere med lange videregående IT-uddannelser stiger.

Selvom hovedparten af virksomhederne hidtil har kunnet rekruttere den nødvendige IT-arbejdskraft, så har virksomhederne måttet betale en "forhøjet pris" for at kunne skaffe IT-arbejdskraften. Analyser af lønudviklingen i 1997-1999 for medarbejdere i IT-stillinger viser, at beskæftigede i primære IT-stillinger i IT-brancherne har haft gennemsnitlige lønstigninger, der ligger betydeligt over andre grupper. Dette indikerer, at mangelen på IT-arbejdskraft har ført til lønpres. Da konsulentundersøgelsen ikke belyser lønudviklingen for år 2000 og frem, kan det dog ikke afvises, at lønpresset har været ekstraordinært stærkt i denne periode, og at der efterfølgende har været en afdæmpning af lønudviklingen.

Der er givetvis flere faktorer, der kan forklare, at lønstigningerne er så markante for beskæftigede i IT-stillinger i 1997-1999. Dels var det i denne periode, at virksomhedernes aktiviteter inden for webteknologi udviklede sig eksplosivt. Dels skabte år 2000-problematikken i samme periode et behov for IT-arbejdskraft med specialistviden på bl.a. mainframeområdet. Herudover blev der som en konsekvens af år 2000-problematikken udskiftet ekstraordinært mange såkaldte ERP-systemer. Det har også efterfølgende vist sig, at mange IT-virksomheder, som har specialiseret sig i udvikling og implementering af ERP-systemer, har måtte afskedige personer i stort omfang.

8.2 Virksomhedernes løsninger for at skaffe IT-arbejdskraft og kompetencer

Konsulentundersøgelsen viser, at den mest anvendte løsningsstrategi, virksomhederne bruger for at forebygge eller dække behovet for IT-arbejdskraft, er løbende efter-/videreuddannelse af medarbejdere.

I tabel 8.4 gives et overblik over forskellene i de anvendte løsningsstrategier.

Tabel 8.4
Løsninger anvendt for at forebygge eller dække behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer. 

Kilde: PLS Rambøll Management.

Efter-/videreuddannelse er den løsningsstrategi, der hyppigst anvendes. Det gælder både blandt IT-branchernes virksomheder (61%), private virksomheder (58%) og især blandt de offentlige virksomheder (83%). Konsulentundersøgelsen indikerer dog også, at virksomheder i IT-brancherne i relativt mindre omfang end virksomheder uden for IT-brancherne kan løse evt. mangel på IT-arbejdskraft alene gennem efter-/videreuddannelse.

Tabel 8.5
Efteruddannelsessystemets dækning af virksomhedernes behov for IT-kompetencer. 

På spørgsmålet om hvorvidt virksomhederne forventer at kunne klare en eventuel mangel på IT-arbejdskraft alene gennem efter-/videreuddannelse af medarbejdere, svarer 23% af virksomhederne inden for IT-brancherne, at de i begrænset grad eller slet ikke forventer at kunne klare eventuel mangel på IT-arbejdskraft gennem efter-/videreuddannelse. De tilsvarende andele er lavere blandt private virksomheder uden for IT-brancherne (10%) og offentlige virksomheder (7%). Dette kan forklares ved, at behovet for dybtgående IT-kompetencer normalt vil være større i IT-brancherne end uden for, og at det er svært gennem efter-/videreuddannelse på relativt kort sigt at erhverve de mere dybtgående IT-kompetencer, der efterspørges i IT-brancherne. Tabel 8.6 viser forskellen.

Tabel 8.6
Muligheden for at klare eventuel mangel på IT-arbejdskraft gennem efter- og videreuddannelsesaktiviteter. 

Kilde: PLS Rambøll Management

Virksomhederne bruger i relativt moderat omfang outsourcing af IT-opgaver for at forebygge eller dække behovet for IT-arbejdskraft eller IT-kompetencer. Konsulentundersøgelsen viser, at hovedparten af virksomheder, der anvender outsourcing, svarer, at de ikke outsourcer IT-opgaver på grund af vanskeligheder med at skaffe den nødvendige IT-arbejdskraft, men fordi outsourcing er den strategisk bedste løsning uanset, om IT-arbejdskraften kunne skaffes eller ej.

Vurderinger fra interview og panelmøder peger på, at IT-udviklingen har modsatrettede konsekvenser for virksomhederne. På den ene side muliggør nye IT-løsninger effektivitetsforbedringer og nyudvikling af virksomhedens aktiviteter og produkter. På den anden side oplever mange virksomheder det som svært at skabe og fastholde IT-kompetencer på alle de områder, hvor det er nødvendigt.

Virksomhederne håndterer denne situation på forskellig vis. En lang række virksomheder vælger selektiv outsourcing af IT-ydelserne, hvor nogle opgaver beholdes, mens andre lægges hos leverandøren. Dette vurderes at medvirke til en stigende forekomst af driftscentre, hvor driften af systemer fra mange virksomheder er samlet.

Andre virksomheder vælger at opnå de samme fordele ved at centralisere IT-opgaverne i eget driftscenter eller lægge dele af driften sammen med andre virksomheder. Selvom der ofte er tale om mindre miljøer end leverandørernes, er det i praksis de samme fordele, der søges opnået.

8.3 Virksomhedernes fremtidige behov for IT-arbejdskraft

At opgøre det forventede fremtidige behov for IT-arbejdskraft er vanskeligt, og konsulentundersøgelsen søger derfor at belyse virksomhedernes fremtidige behov for IT-arbejdskraft på grundlag af flere datakilder. Dels er virksomhederne i spørgeskemakonsulentundersøgelsen blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i virksomhedens behov for IT-medarbejdere i hhv. de kommende 3 måneder og 12 måneder. Dels er der gennemført en række fremskrivninger af udviklingen baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, som viser udviklingen i IT-branchernes beskæftigelse.

Der er usikkerhed forbundet med begge metoder, og de opgjorte skøn må tages med forbehold.

I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen skal det fremhæves, at der er stor usikkerhed forbundet med at bede virksomheder angive det forventede fremtidige behov i et spørgeskema. Desto længere fremtidshorisont der spørges til, desto større er usikkerheden. Virksomheder, der angiver det forventede behov for arbejdskraft med 1 års tidshorisont vil i deres angivelse typisk kun i begrænset omfang kende deres behov til den tid, og angivelserne kan nærmere karakteriseres som virksomhedens forventninger til eller målsætning for virksomhedens vækst. I konsulentundersøgelsen vurderes derfor virksomhedernes skøn for de kommende 3 måneders behov for IT-arbejdskraft som det mest sikre skøn.

Konsulentundersøgelsen viser, at en relativt stor andel af virksomhederne inden for IT-brancherne forventer et stigende behov for IT-medarbejdere inden for de kommende 12 måneder, mens forventningerne til den fremtidige stigning i behovet er mere moderat uden for IT-brancherne. Det er især IT-konsulentvirksomheder, der forventer stigninger i det fremtidige behov for IT-medarbejdere. Det samme mønster gør sig gældende i virksomhedernes vurdering af udviklingen i behovet for IT-medarbejdere inden for de kommende 3 måneder.

Tabel 8.7
Forventet behov for IT-medarbejdere inden for de kommende hhv. 3 måneder og 12 måneder. 

Kilde: PLS Rambøll Management.

Ifølge virksomhedernes skøn for det fremtidige behov (se tabel 8.8) vil der inden for de kommende 3 måneder være et nettobehov på i alt ca. 5.500 IT-medarbejdere, heraf ca. 3.600 i IT-brancherne og ca. 1.900 blandt private virksomheder uden for IT-brancherne (1.100) og offentlige virksomheder (800). Det skal fremhæves, at der er tale om cirkatal, der er beregnet ved opskalering fra stikprøven af virksomheder, der har deltaget i konsulentundersøgelsen, til populationen. Opgørelsen af 3 og 12 måneders nettobehovet for IT-medarbejdere, er baseret på konsulentundersøgelsens spørgeskemaundersøgelse. Her er virksomhederne blevet bedt om at vurdere, om de om hhv. 3 og 12 måneder har behov for det samme antal eller flere eller færre IT-medarbejdere. Nettobehovet skal forstås som forventede flere IT-medarbejdere i forhold til i dag, fratrukket de (meget få) forventninger om færre IT-medarbejdere.

Inden for de kommende 12 måneder forventer virksomhederne inden for og uden for IT-brancherne tilsammen et nettobehov på i alt ca. 18.900 IT-medarbejdere. Som følge af de ovenfor beskrevne usikkerheder ved virksomheders skøn for tidshorisonter, der ligger på 12 måneder eller derover finder konsulentundersøgelsen at de opgjorte tal fra hhv. ITEKs undersøgelse og nærværende konsulentundersøgelse ligger på samme niveau og bekræfter hinanden. Det skal dog fremhæves, at ITEK ikke har undersøgt behovet om 1 år, men derimod opgør behovet om 2 år.

Tabel 8.8 giver en oversigt over de nævnte tal for virksomhedernes behov for IT-arbejdskraft. Resultaterne fra en række nyere undersøgelser er medtaget.

Tabel 8.8
Virksomhedernes behov for IT-arbejdskraft. 

En sammenholdelse med tidligere vurderinger af det fremtidige behov for IT-arbejdskraft indikerer, at der i den mellemliggende periode er sket en delvis dækning af behovet for IT-arbejdskraft, og en del af den daværende forventede mangel på IT-arbejdskraft er afhjulpet.

Den tidligere gennemførte undersøgelse fra Dansk Teknologisk Institut "Analyse af behovet for IT-uddannelse" fra 1998 opgjorde dengang en forventet behov inden for IT-branchen i 2002 på 31.000 IT-uddannede medarbejdere. I konsulentundersøgelsen peges der på, at det forventede nettobehov inden for de kommende 12 måneder er på i alt 18.900 IT-medarbejdere.

På baggrund af virksomhedernes vurdering vil det fremtidige behov for ekstra IT-medarbejdere inden for IT-brancherne udgøre ca. 12.600 personer inden for de kommende 12 måneder og ca. 3.600 inden for de kommende 3 måneder. Heraf tegner IT- konsulentvirksomhed sig for ca. 8.200 medarbejdere (svarende til ca. 65%) inden for de kommende 12 måneder og ca. 1.900 (svarende til ca. 51%) inden for de kommende 3 måneder. IT-konsulentvirksomhederne vil altså tegne sig for størstedelen af de ekstra IT-medarbejdere, der vil være behov for i fremtiden.

Vurderinger i interview og panelmøder peger på, at IT-branchernes udvikling og efterspørgslen efter IT-arbejdskraft på nationalt plan selvfølgelig er konjunkturafhængig, men til dels også påvirkes af de politiske initiativer og fremmende foranstaltninger, der iværksættes. Som eksempler nævnes målsætningen om "digitaliseringen af den offentlige sektor" som en faktor, der vil kunne være en vigtig drivkraft for efterspørgslen efter IT-arbejdskraft. Ligeledes nævnes den politiske udmelding "Danmark som førende IT-nation" samt IT-anvendelse i undervisningen som vigtige faktorer.

8.4 Virksomhedernes efterspørgsel af IT-uddannelser

Tabel 8.9 giver et overblik over virksomhedernes efterspørgsel efter IT-uddannelser. Det fremgår af tabellen, at virksomhederne inden for IT-brancherne især efterspørger de deciderede IT-uddannelser såsom dataloger, civilingeniører med datateknik mv., diplomingeniører og datamatikere. Private virksomheder uden for IT-brancherne og offentlige virksomheder efterspørger i højere grad korte og mellemlange videregående uddannelser. Ligeledes har virksomheder uden for IT-brancherne en mere spredt efterspørgsel af uddannelsestyper og efterspørger i relativt højere grad kombinationsuddannelser og andre uddannelser end deciderede IT-uddannelser.

Disse konklusioner underbygges af udsagn fra interview og panelmøder, som vurderer, at udviklingen inden for IT-brancherne går i retning af en stigende "akademisering" af IT-job. Udsagn fra interview og panelmøder fremhæver, at de lange uddannelser giver de mest fleksible og "fremtidssikrede" kompetencer, herunder generelle og teoretiske, analytiske færdigheder, der muliggør, at man kan sætte sig ind i nye løsninger og systemer. Den hastige teknologiske udvikling på IT-området, hvor der hele tiden fremkommer nye systemer og løsninger, øger kravene til sådanne generelle og teoretiske kompetencer.

Virksomhederne er i konsulentundersøgelsen blevet spurgt: "Hvilke uddannelser efterspørges især i fremtiden?", og de har kunnet afkrydse en række uddannelser. Resultaterne er bl.a. følgende:

Virksomheder inden for IT-brancherne efterspørger især dataloger (36%), civilingeniører inden for datateknik, datateknologi, elektronik og informatik (36%), teknikum-, akademi- eller diplomingeniører (39%) og datamatikere (35%).

Uden for IT-brancherne vil de mest efterspurgte uddannelser i fremtiden være datamatikeruddannelsen (36%), tekniske uddannelser, såsom datamekaniker (28%) og teknikum-, akademi- eller diplomingeniør- (27%) og andre korte videregående uddannelser (24%). Der er således forholdsvis flere virksomheder, som efterspørger korte videregående og erhvervsfaglige uddannelser end de øvrige typer.

Tabel 8.9
Hvilke uddannelser efterspørger virksomhederne især i fremtiden?

Kilde: PLS Rambøll Management.

Sammenholdt med konsulentundersøgelsens øvrige resultater peger dette på, at det især er inden for IT-konsulentvirksomhed, at der er behov for ekstra IT-medarbejdere, og at det især er IT-medarbejdere med højere IT-uddannelser, der efterspørges. Denne konklusion underbygges også af resultaterne af den seneste Flaskehalsundersøgelse gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen marts 2001. Flaskehalsundersøgelsen viser, at især IT-branchen mangler højere uddannede, og at den aktuelle mangel er på ca. 1.900 IT-uddannede. Dette svarer ifølge den nævnte flaskehalsundersøgelse til 13% af det samlede antal højere uddannede beskæftigede på området.

8.5 Virksomhedernes vurdering af IT-uddannelserne

Virksomhederne er i konsulentundersøgelsen blevet bedt om at vurdere IT-uddannelserne, dels med hensyn til IT-uddannelsernes tilpasning til udviklingen, herunder hvorvidt virksomhederne finder, at uddannelserne giver de nyuddannede de IT-kompetencer eller kombinationer af IT-kompetencer, virksomhederne har behov for, dels med hensyn til hvorledes virksomhederne vurderer udbuddet af IT-uddannelser.

Konsulentundersøgelsen viser, at en ikke uvæsentlig del af virksomhederne, især de større virksomheder, oplever det som vanskeligt at overskue udbuddet af IT-uddannelser og at sondre imellem dem.

Tabel 8.10
IT-uddannelsernes overskuelighed. 

Kilde: PLS Rambøll Management.

Udsagn fra interview og panelmøder samt kommentarer i spørgeskemakonsulentundersøgelsen, peger på at antallet IT-uddannelser findes meget højt og vanskeligt at overskue. At der løbende oprettes nye uddannelser på området er med til at vanskeliggøre skabelsen af et overblik. Der efterspørges en mere letforståelig og samlet information om uddannelserne, fx i form af en samlet årlig oversigt, der mere neutralt end uddannelsernes egne beskrivelser oplyser om indhold og erhvervede kompetencer. Det fremgår, at flere store virksomheder selv er begyndt at lave egne, interne certificeringssystemer relateret til givne systemer og produktområder.

I interview og panelmøder, fremgår også et ønske om en mere sammenhængende uddannelsesvej for IT-uddannede. Således opleves det, at der er IT-uddannelser, hvor det er vanskeligt at opnå meritoverførsel og adgang til andre IT-uddannelser. Eksempelvis nævnes det, at der er behov for at give datamatikere mulighed for bygge videre på deres uddannelse med dele fra lange videregående uddannelser, men at der er begrænsede muligheder for dette og begrænset sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne.

Konsulentundersøgelsen viser, at virksomhederne både inden for og uden for IT-brancherne har begrænset kendskab til indholdet af IT-uddannelserne. Kun en mindre del af virksomhederne finder derfor, at de har forudsætninger for at angive områder, hvor IT-uddannelserne ikke tilpasser sig udviklingen og giver de nyuddannede de kompetencer virksomhederne har behov for. En medvirkende forklaring er formodentligt, at virksomhederne typisk efterspørger meget specifikke tekniske kompetencer og mere fokuserer på at skaffe medarbejdere, der har disse og derfor kun i begrænset omfang fokuserer på, hvilken uddannelse der kan levere givne, specifikke kompetencer. Med andre ord: Virksomhederne "tænker ikke i uddannelse". En stor del af de virksomheder, der finder, at uddannelserne dækker deres behov for kompetencer angiver meget spredte og meget specifikke tekniske kompetencer, som er svære at skaffe. Dette underbygger billedet af, at virksomhederne på IT-arbejdsmarkedet kun i begrænset omfang fokuserer på selve uddannelserne.

8.6 Virksomhedernes efterspørgsel efter IT-kompetencer og ITkompetenceprofiler

Virksomhedernes er i spørgeskemakonsulentundersøgelsen blevet bedt om at angive betydningen af tekniske kompetencer på IT-området, det være sig eksempelvis systemudvikling/programmering, dokumentation, integration af teknologier mv., såvel som organisatoriske kompetencer, det være sig fx projektledelse, implementering af IT-løsninger mv. Derudover har virksomhederne også vurderet betydningen af mere almene, personlige kompetencer såsom forretningsforståelse, evne til tværfagligt samarbejde, sprogkundskaber mv.

Virksomhederne er desuden blevet bedt om at prioritere, hvilke kombinationer af kompetencer de finder karakteriserer særligt attraktive IT-medarbejdere. Virksomhederne har højst måttet afkrydse 5 kompetencer ud af 24 angivne. På baggrund af disse besvarelser er der gennem en segmenteringsanalyse af, hvilke efterspurgte kombinationer af kompetencer der forekommer særligt hyppigt, udledt en række kompetenceprofiler.

Konsulentundersøgelsen viser overordnet, at et fælles træk for de kompetenceprofiler, der efterspørges både inden for og uden for IT-brancherne, er, at de tekniske kompetencer ikke står alene, men at høje andele af virksomhederne ønsker disse suppleret med organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer (fx projektledelse) og almene/personlige kompetencer (fx evne til tværfagligt samarbejde).

I de udledte kompetenceprofiler for private virksomheder uden for IT-brancherne prioriterer høje andele af virksomhederne drift og vedligeholdelse (40-45%) som en vigtig teknisk kompetence som i de respektive profiler ønskes suppleret med forskellige organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer og evne til tværfagligt samarbejde.

Udsagn i interview og panelmøder fremhæver, at det har stigende betydning, at IT-medarbejderen ud over de tekniske IT-kompetencer besidder supplerende kompetencer. Da IT spreder sig til flere og flere dele af virksomheden, får IT-medarbejdere dermed flere og større berøringsflader til andre medarbejdergrupper og skal kunne sætte IT-løsninger ind i en bredere organisatorisk sammenhæng, der rækker ud over det rent tekniske. Det fremhæves, at bl.a. projektledelse får stigende betydning, da IT-projekters og IT-løsningers kompleksitet stiger og griber ind i mange andre funktioner i virksomheden. Dette øger betydningen af kompetencer til at lede projekter både teknisk og økonomisk samt til at kunne lede den organisatoriske indføring af IT-løsninger i dialog med de brugere og øvrige parter, den berører.

Konsulentundersøgelsen viser overordnet, at den mest centrale tekniske kompetence inden for IT-brancherne er systemudvikling og programmering. Særligt inden for IT-konsulentvirksomhed, der er den største branche, efterspørger virksomhederne denne tekniske kompetence. En nærmere analyse viser en tendens til, at virksomheder efterspørger systemudvikling/programmering på højt niveau, dvs. de lange videregående IT-uddannelser såsom dataloger, civilingeniører eller diplomingeniører.

Blandt de virksomheder, der angiver, at systemudvikling og programmering er en vigtig kompetence, er der relativt højere andele, der især efterspørger de lange IT-uddannelser som dataloger (47%) og civilingeniører (45%) end blandt IT-virksomhederne generelt, hvor de tilsvarende andele udgør ca. 35-36%.

Set samlet er de kompetencer, som i størst omfang ønskes tilført inden for IT-brancherne, systemudvikling og programmering, projektledelse samt forretningsforståelse og evne til tværfagligt samarbejde. Denne konklusion er baseret på bl.a. følgende resultater:

Blandt de virksomheder, der forventer stigning i behovet for IT-medarbejdere inden for de kommende 12 måneder, efterspørger de højeste andele kompetencerne systemudvikling og programmering (54%), projektledelse (40%) samt forretningsforståelse (41%) og evne til tværfagligt samarbejde (40%).

Udsagn fra interview og panelmøder fremhæver også, at projektledelse er en kompetence af voksende betydning. Det betones, at den gode projektleder skal kunne forstå de forretningsmæssige behov og processer, IT-løsningerne skal understøtte. Vedkommende skal kunne hæve sig op over den tekniske side af IT, men dog alligevel have en solid forståelse for de muligheder og begrænsninger, der er i teknologien. Projektlederens primære arbejdsopgave er at "tænke anvendelse" og således sikre, at IT udnyttes til at skabe konkurrencemæssige fordele. Det er derfor heller ikke sikkert, at projektlederen nødvendigvis har en IT-uddannelse. Det kan ligeså vel være, at vedkommende har en anden uddannelsesmæssig baggrund, men igennem sit karriereforløb og efteruddannelse har tilegnet sig den nødvendige IT-indsigt og projektledelseserfaring.

Konsulentundersøgelsen viser, at der er klare forskelle på de kompetenceprofiler, der efterspørges i de forskellige brancher. Der er også store forskelle på de efterspurgte kompetencer mellem de enkelte IT-brancher . Kompetenceprofilerne for IT-brancherne kendetegnes alle ved efterspørgsel efter systemudvikling/programmering kombineret med øvrige kompetencer, mens kompetenceprofilerne for virksomheder uden for IT-brancherne efterspørger drift- og vedligeholdelse som vigtigste tekniske kompetence kombineret med øvrige kompetencer. I det følgende illustreres dette med udvalgte eksempler på forskellige kompetenceprofiler for hhv. brancher inden for og uden for IT-brancherne. I bilagsrapportens kapitel 10 findes flere kompetenceprofiler nærmere beskrevet.

Kompetenceprofilen, der efterspørges inden for IT-engroshandel kan karakteriseres som "Den tekniske sælger". Denne kompetenceprofil besidder en bred vifte af sideordnede tekniske kompetencer inden for systemudvikling og programmering (26%), software (25%) drift og vedligeholdelse (22%).

Figur 8.1
IT-engroshandel kompetenceprofil: "Den tekniske sælger". 

Anm: Figuren er baseret på besvarelser fra 181 virksomheder inden for branchen IT- engroshandel.
* Konfiguration og tilpasning af standardprogrammer.
** Hardware-kompetence komb. med anden teknisk kompetence (fx elektronik mv.).
*** Software-kompetence komb. med anden teknisk kompetence (fx elektronik mv.).
Kilde: PLS Rambøll Management.

Til forskel fra "Udvikler-profilen" inden for eksempelvis IT-konsulentvirksomhed efterspørges systemudvikling og programmering langt mere sideordnet med de øvrige tekniske kompetencer. Derudover skal kompetenceprofilen besidde især almene eller personlige kompetencer, herunder service/kundeorientering (37%), forretningsforståelse (35%) og evne til tværfagligt samarbejde (28%). 39% af virksomhederne efterspørger (også) en mere organisatorisk kompetence inden for salg og markedsføring.

Figur 8.2
IT-konsulentvirksomhed kompetenceprofil: "Udvikleren". 

Anm: Figuren er baseret på besvarelser fra 421 IT- konsulentvirksomheder.
* Konfiguration og tilpasning af standardprogrammer.
**Hardware-kompetence komb. med anden teknisk kompetence (fx elektronik mv.).
*** Software-kompetence komb. med anden teknisk kompetence (fx elektronik mv.).

Kilde: PLS Rambøll Management.

Det fremgår af figur 8.2, at en høj andel (60%) af IT-konsulentvirksomhederne efterspørger en IT-medarbejderprofil, hvor systemudvikling eller programmering indgår. Mens 40% af IT-konsulentvirksomhederne (også) efterspørger projektledelse, 38% efterspørger en evne til tværfagligt samarbejde og 36% af virksomhederne (også) efterspørger en forretningsforståelse.

Kompetenceprofilen underbygges af udsagn fra interview og panelmøder, som fremhæver, at det har stigende betydning at systemudviklere besidder supplerende kompetencer, herunder især inden for projektledelse.

Figur 8.3
Private virksomheder: Udvikler og systembygger". 

Anm: Figuren er baseret på besvarelser fra 135 private virksomheder.
* Konfiguration og tilpasning af standardprogrammer.
** Hardware-kompetence komb. med anden teknisk kompetence (fx elektronik mv.).
*** Software-kompetence komb. med anden teknisk kompetence (fx elektronik mv.).

Kilde: PLS Rambøll Management

"Udvikler og systembygger" en kompetenceprofil inden for private virksomheder uden for IT-brancherne som har klare fællestræk med udvikleren inden for IT-konsulentvirksomhed, idet der især lægges vægt på systemudvikling og programmering (46%). Men til forskel fra udvikleren inden for IT-brancherne lægger denne kompetenceprofil relativt større vægt på konfiguration og tilpasning af standardprogrammer (32%) og integration af systemer/ platforme/teknologier (31%). Derfor gives denne kompetenceprofil også titlen "systembygger", hvilket betyder, at udviklerelementet er mere sekundært og på et lavere niveau. Denne vurdering underbygges af vurderinger i interview og panelmøder, der fremhæver, at der til en lang række opgaver i dag findes standardprogrammer, der kan løse hovedparten af de behov, virksomhederne har. Det vurderes derfor, at udviklingen går i retning af, at mange brugervirksomheder i mindre grad har behov for egenudvikling, men i stedet anskaffer standardprogrammer og -systemer udefra.

Fokus flytter sig dermed mere over på tilpasning af standardprogrammerne til virksomhedens specielle behov samt på integration af forskellige standardprogrammer. Dette medfører også, at virksomhederne i stadig stigende grad bygger systemer oven på hinanden, hvilket nødvendiggør, at nye systemer kan fungere i samspil med de gamle systemer.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 8 af 10
© Undervisningsministeriet 2001