7. Integration af IT i den danske uddannelsessektor

Det foregående kapitel 6 har gennemgået den forventede udvikling i antal IT-uddannede. Som OECD påpeger i rapporten "ICT skills and employment"¹⁾ (OECD:2000), er det vigtigt for en gunstig langsigtede udvikling på IT-området, at hele den danske arbejdsstyrke i fremtiden har et vist minimum af IT-kompetencer. Det er derfor vigtigt, at det danske uddannelsessystem allerede fra grundskoleniveau integrerer IT i alle fag og på alle niveauer. Nærværende kapitel fokuserer på denne generelle IT-integration i uddannelsessektoren. Som en del af dette vil en nylig gennemført undersøgelse af fleksibel netbaseret uddannelse i Danmark blive præsenteret.

7.1 IT-integration i uddannelsessektoren

En første forudsætning for integration af IT i uddannelsessektoren er etablering af en infrastruktur i form af IT-netværk – fx adgang til Internettet – og IT-udstyr – fx pc.

Undervisningsministeriet startede i 1994 et fælles uddannelsesnetværk for alle uddannelsesinstitutioner - Sektornet. I dag er mere end 2.600 institutioner koblet på og har adgang til bl.a. Internettet. En af tjenesterne på Sektornet er SkoleKom, som giver mulighed for, at lærere og elever/studerende kan benytte e-mail og konferencesystem, der giver mulighed for faglige diskussioner i særlige grupper. Brugen af SkoleKom har siden introduktionen været i nærmest eksplosiv vækst. De fleste skoler har etableret lokalnet, så maskinerne er koblet på et fælles net. Det understøtter nye undervisningsformer, herunder teamsamarbejde, både blandt lærere og elever/studerende.

Internationalt er Danmark et af de lande, der klarer sig bedst, når, når det gælder antallet af elever/studerende pr. pc. Tabel 7.1 viser antal elever pr. pc i 1999 fordelt på skoletyper. Der findes ingen samlet oversigt over antallet af elever eller studerende pr. pc på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Tabel 7.1
Antal elever pr. pc i 1999. 

1) Pc’er, som er mindre end 5 år gamle.
2) Tal for 2000.
Kilde: Undervisningsministeriet.

Figur 7.1 viser, at Danmark lå på en andenplads i Europa med ca. 16 pc’er pr. 100 elever i folkeskolen. Det svarer til ca. 7 elever pr. pc i 2001.

Figur 7.1
Pc'er pr.100 elever i folkeskolen, 2001. 

Kilde: eEurope, oktober 2000.

Tabel 7.2 viser, at næsten alle skoler allerede i 1999 var tilsluttet Internettet. Dog manglede der i 1999 omkring 6% af folkeskolerne. En del må formodes at have fået adgang til Internettet i dag.

Tabel 7.2
Skoler tilsluttet Internet og pc'er tilsluttet Internettet i procent i 1999. 

Kilde: Undervisningsministeriet.

Til sammenligning viste en Eurobarometer-undersøgelse foretaget i februar 2001, at det i gennemsnit var 79% af skolerne i EU, som var koblet på Internettet (Kilde: Europa-Kommisionen: eEurope 2002. Impact and Priorities.)

Figur 7.2 viser, at Danmark ligger på en tredjeplads i Europa, når det gælder skoler med internetadgang. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve.

Figur 7.2
Skoler tilsluttet Internettet opgjort i procent, 2000. 

Kilde:e Europe, oktober 2000. 

En anden forudsætning for IT-integration i undervisningen er lærerens IT-kompetencer. For at gøre det lettere for lærere at integrere IT i undervisningen har Undervisningsministeriet og dets samarbejdspartnere udviklet et pædagogisk IT-kørekort. Efteruddannelsestilbudet er i første omgang rettet mod lærere i grundskolen og på lærerseminarierne. På 2 år har 1/3 af grundskolens mere end 60.000 lærere tilmeldt sig kurset. 10.000 har allerede gennemført.

En tredje forudsætning er integration af IT i selve undervisningen. Undervisningsministeriet påbegyndte i efteråret 2000 projektet IT, medier og folkeskolen. Projektet forløber over 3 år med en bevilling på 340 mio. kr. Udgangspunkt for projektet er ønsket om at styrke udviklingen og den pædagogiske anvendelse af IT i folkeskolens undervisning og gøre IT og medier til en medspiller og drivkraft i skolens daglige virksomhed. Et væsentligt fokus for projektet er integrationen af den pædagogiske side af IT og medier i undervisningen, samt brugen heraf til at fremme de indholdsmæssige mål.

Efter sommerferien 2001 lancerer Undervisningsministeriet Danmarks Strategi for Uddannelse, Læring og IT. I rapporten gives en status for, hvor langt Danmark er nået med integration af IT i uddannelsessektoren. Derefter udpeges vigtige fokusområder, som i de kommende år skal sikre den videre integration af IT. Fokus er bl.a. på integration af IT i undervisningen, en forsat efteruddannelse af lærere og ledelse samt en videreudvikling af IT-værktøj til vidensdeling.

7.2 Internetbaseret undersøgelse af IT-integrationen i uddannelsessektoren

IT-spejlet er den første internetbaserede undersøgelse om integration af IT i hele uddannelsessektoren - lige fra folkeskoler over tekniske skoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre til universiteter.

Undervisningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen inviterede fra 9. april 2001 samtlige danske uddannelsesinstitutioner til at deltage i IT-spejlet. Når undersøgelsen er besvaret, kan uddannelsesinstitutionerne med det samme analysere og evaluere svarene for egne uddannelser ved hjælp af en indbygget rapportgenerator. Derudover kan den enkelte institution sammenligne sig med andre lignende institutioner – fx kan et gymnasium sammenligne sig med landsgennemsnittet for gymnasier - deraf navnet IT-spejlet. På landsplan er det målet, at få et pejlemærke for, hvor uddannelsessektoren befinder sig i forhold til visionen om, at Danmark – også i uddannelsessektoren – skal høre til blandt verdens bedste IT-nationer.

I IT-spejlet undersøges både værdier, holdninger og teknik. Når man taler om IT og uddannelse, handler det ikke kun om IT-udstyr, men i høj grad også om den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen, og om holdninger til IT på uddannelsesinstitutionen. Fristen for at deltage i IT-spejlet var den 9. juni 2001.

7.3 Udbud af netbaseret uddannelse

Learning Lab Denmark har for Undervisningsministeriet og IT- og Forskningsministeriet forestået en undersøgelse om udbredelsen af fleksibel netbaseret fjernundervisning på mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark.

Målet med undersøgelsen er at få et generelt indtryk af, hvilke videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelsesretninger der i dag tilbyder fleksibel netbaseret fjernundervisning i Danmark. Fleksibel netbaseret fjernundervisning defineres som undervisning, hvor:

• Undervisningen ikke alene er fleksibel i forhold til studiested og -tid, men også i forhold til studielængde og -form
• Undervisning, kommunikation og anden studieaktivitet formidles primært via Internettet

Opgjort på antal institutioner er svarprocenten i undersøgelsen af udbudet af fleksible, netbaserede undervisningstilbud på de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark på 68%. De manglende tilbagemeldinger er primært fra seminarier, ergo- og fysioterapeutskoler samt sygeplejeskoler. Fra de returnerede svarskemaer tegner der sig et billede af, at disse uddannelsesinstitutioners udbud af fleksibel netbaseret fjernundervisning er betydeligt mindre end de øvrige uddannelsesinstitutioners, og at betydeligt færre institutioner af denne type har et tilbud overhovedet.

Hvor mange institutioner har et tilbud

Af de institutioner, der har besvaret henvendelsen, har hhv. 40% af institutionerne mindst ét tilbud i forårssemestret 2001, og 43% vurderer, at de vil have mindst et tilbud i efterårssemesteret 2001. Der tegner sig således et billede af, at der er en beskeden stigning i andelen af videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder fleksibel netbaseret fjernundervisning.

Stigningen betyder, at der fra forårssemestret til efterårssemestret er yderligere fire videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, der tilbyder fleksibel netbaseret fjernundervisning.

Forskelle i udbud i hhv. forårs- og efterårssemestret kan naturligvis have andre årsager end den, at man ikke tidligere har udbudt fleksibel netbaseret fjernundervisning eller helt ophører med at udbyde denne type undervisning.

Ser man på, hvor mange institutioner der udbyder mere end et kursus/modul som fleksibel, netbaseret fjernundervisning, finder man, at kun 18% af de institutioner, der besvarede spørgeskemaerne, udbyder mere end ét kursus. 93% af institutionerne har under 5 forskellige fleksible, netbaserede fjernundervisningstilbud at vælge imellem. 

Uddannelsesretning

Sygeplejeskoler, ergo- og fysioterapeutskoler, radiografskoler samt jordmoderskoler udbyder betydelig færre fleksible netbaserede undervisningstilbud end andre videregående uddannelsesinstitutioner. Kun 18% af disse professionsrettede uddannelsesinstitutioner udbyder fleksibel netbaset undervisning. For seminarierne er tallet noget højere, idet 35% af disse udbyder fleksibel netbaset undervisning. Seminarierne ligger dog betydeligt lavere end de resterende uddannelsesinstitutioner, idet omkring 60% af de resterende uddannelsesinstitutioner har fleksible netbaserede undervisningstilbud.

Sprog

Dansk er det absolut mest udbredte sprog i de fleksible netbaserede undervisningstilbud – over 85% af alle disse uddannelsestilbud er på dansk. Af de udenlandske sprog er engelsk, tysk og spansk blandt de oftest anvendte. De færreste fleksible, netbaserede undervisningstilbud bliver udbudt på dansk kombineret med et fremmedsprog, og de fremmedsprogede tilbud retter sig tilsyneladende primært mod danske studerende.

I forhold til fjernundervisning som en kommende dansk eksportvare begrænser overvægten af dansksprogede tilbud umiddelbart det mulige eksportmarked til de øvrige nordiske lande.

Regioner

Undersøgelsen har ikke afdækket nogen signifikante regionale forskelle i udbudet af fleksibel netbaset undervisning blandt de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 30-50% af regionernes videregående uddannelsesinstitutioner udbyder typisk fleksibel netbaseret undervisning.

Frafald

Et interessant spørgsmål er, om frafaldet ved fleksibel, netbaseret fjernundervisning er højere end ved andre typer af undervisning. Som et led i undersøgelsen er institutionerne blevet bedt om at vurdere omfanget af frafald på deres fleksible, netbaserede uddannelsestilbud.

I Learning Lab Denmark er vurderingen, at frafaldet afhænger af en lang række såvel faglige som pædagogiske faktorer, der ikke lader sig afdække uden interview med læreprocessernes deltagere. Generelt lyder vurderingen fra studievejlederne, at det kræver en anden form for selvdisciplin at studere via Internettet i forhold til studier ved fremmødeundervisning, hvorfor det ikke er alle typer af studerende, man vurderer lige egnede til at gå i gang med en netbaseret uddannelse. Samtidig tyder internationale undersøgelser på, at studerende forventer, at det er nemmere at studere over Internettet i forhold til at deltage i traditionel holdundervisning. Der kan således være studerende, der undervurderer arbejdsbyrden og af tidsnød forlader deres fjernundervisningstilbud.

Konklusion på udbudsundersøgelsen

På baggrund af de indsamlede data er det Learning Lab Denmarks vurdering, at udviklingen inden for fleksibel, netbaseret fjernundervisning på de videregående uddannelser i Danmark fortsat er præget af pilotprojekter. Dette indtryk underbygges primært af det forhold, at 93% af de institutioner, der besvarede undersøgelsen, har under 5 forskellige undervisningstilbud, der formidles som fleksibel, netbaseret fjernundervisning.

Ud over de indsamlede data har Learning Lab Denmark desuden en god kontakt til flere af de uddannelsesinstitutioner, der arbejder med fleksibel netbaseret uddannelse. Indtrykket herfra er, at der ligeledes kan være tale om en udvikling i form af en gradvis overgang fra traditionel fremmødeundervisning eller forelæsning over IT-støttet uddannelse til egentlige netkurser formidlet som fleksibel, netbaseret fjernundervisning.

Visse steder i undervisningssystemet møder man desuden den holdning, at de ordinære studerende - modsat studerende under åben uddannelse - har behov for at få etableret et faglig-socialt netværk, som man ikke mener kan opbygges via Internettet. Derfor satser man disse steder mindre på egentlig fjernundervisning end på IT-støttet undervisning for de ordinære studerende. Dette forklarer dog ikke manglen på efter- og videreuddannelseskurser udbudt som fleksibel, netbaseret fjernundervisning.

Skønt landskabet altså er præget af, at mange institutioner i dag hovedsagelig arbejder med at samle erfaringer med den nye læringsform gennem pilotprojekter, nævner flere af institutionerne i bemærkninger indsendt som supplement til det udsendte spørgeskema, at de har en stor interesse i at kunne udbyde fleksibel, netbaseret fjernundervisning, og at en forøgelse af dette udbud er en del af institutionens strategiske mål inden for en overskuelig fremtid.

Opsigtsvækkende er det desuden, at der er en forholdsvis stor andel af institutionerne, især udbyderne af de længere videregående uddannelser, der har mindst ét tilbud - 90% af de universiteter, der har besvaret - og det har 10 ud af 11 - tilbyder kurser udbudt som fleksibel, netbaseret fjernundervisning.

7.4 Danmarks Virtuelle Universitet vil styrke netbaseret undervisning

Netbaseret uddannelse på videregående uddannelsesinstitutioner vil i fremtiden blive styrket af projekt Danmarks Virtuelle Universitet – forankret i Undervisningsministeriet og IT- og Forskningsministeriet. Et delprojekt er etableringen af en internetportal med et søgbart katalog over udbuddet af netbaseret undervisning på videregående uddannelser i Danmark.

Portalen skal yderligere stille IT-værktøj, som gør det muligt at udvikle og afvikle netbaseret undervisning, til rådighed for videregående uddannelsesinstitutioner.

¹⁾ Jf. kapitel 1. 

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 7 af 10
© Undervisningsministeriet 2001