Publikation: IT-arbejdskraft og -uddannelser

6. Udbudsfremskrivninger

Resumé

Som vist i tabel 6.1 og 6.2 forventes det samlede udbud af IT-uddannede at stige fra ca. 55.000 til godt 88.000 i 2010.

I de kommende år vil der ske en ganske kraftig stigning i antallet af IT-uddannede på alle niveauer.

Tabel 6.1
Forventet udbudsudvikling for IT-uddannelserne (arbejdsstyrken) fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999, 2004 og 2010.

[Billede: Her ses tabel 6.1, der viser forventet udbudsudvikling for IT-uddannelserne (arbejdsstyrken) fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999, 2004 og 2010.]

Anm: Fastholdelse af 2000-optag, fuldførelsesprocenter m.v.
Kilde: Undervisningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Tabel 6.2
Forventet procentuelle udbudsudvikling for IT-uddannelserne fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999, 2004 og 2010.

[Billede: Her ses tabel 6.2, der viser forventet procentuelle udbudsudvikling for IT-uddannelserne fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999, 2004 og 2010.]

Anm: Fastholdelse af 2000-optag, fuldførelsesprocenter m.v.
Kilde: Undervisningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Stigningen er absolut set særlig kraftig på det korte videregående uddannelsesområde, men den relative udvikling er faktisk endnu mere markant på de mellemlange og lange videregående uddannelsesområder. Også det erhvervsfaglige område vokser betydeligt.

6.1. Følsomhedsanalyse for datamatikere mv.

Tabel 6.3 viser, hvordan arbejdsstyrken for datamatikere vil udvikle sig under forskellige forudsætninger. Den samlede arbejdsstyrke af datamatikere og edb-assistenter var ultimo 1999 på ca. 11.300. I 2010 vil den med de aktuelle optagelsestal for datamatikere stige til godt 23.900.

Som det fremgår af fremskrivningen, vil arbejdsstyrken – uanset, hvilke forudsætninger man beregner den udfra - stige pænt.

I det absolutte maksimumscenarium, hvor optaget på datamatikeruddannelsen sættes til 2.800 (en anelse over det aktuelle niveau for 2000/2001), vil arbejdsstyrken med en fuldførelsesprocent på 73 (10 procentpoint over det nuværende niveau) blive mere end fordoblet i perioden frem til 2010.

I minimumsscenariet forudsættes et optag på 1.500, en fuldførelsesprocent på 63% og en videreuddannelsesfrekvens på 40%. I dette scenarium vil arbejdsstyrken vokse til godt 18.000.

Det kan bemærkes, at videreuddannelsesfrekvensen i øjeblikket ligger under 20%. En typisk videreuddannelse har i øvrigt været HD-uddannelsen, men dette har oftest været en supplerende voksenuddannelse, hvor det primære IT-erhverv er bevaret.

Tabel 6.3
Fem forskellige scenarier for udbuddet af datamatikere samt grundfremskrivning for multimediedesignere og IT og elektronik, opgjort fra 1999 til 2005 og i 2010 (fortsætter).

[Billede: Her ses første del af tabel 6.3, der viser fem forskellige scenarier for udbuddet af datamatikere samt grundfremskrivning for multimediedesignere og IT og elektronik, opgjort fra 1999 til 2005 og i 2010.]

Tabel 6.3
Fem forskellige scenarier for udbuddet af datamatikere samt grundfremskrivning for multimediedesignere og IT og elektronik, opgjort fra 1999 til 2005 og i 2010 (fortsat).

[Billede: Her ses anden del af tabel 6.3, der viser fem forskellige scenarier for udbuddet af datamatikere samt grundfremskrivning for multimediedesignere og IT og elektronik, opgjort fra 1999 til 2005 og i 2010.]

Kilde: Undervisningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Tabel 6.4 viser fremskrivninger for udvalgte primære og sekundære IT-uddannelser.

Tabel 6.4
Fremskrevne arbejdsstyrker for IT-uddannelser, opgjort fra 1999 til 2005 og i 2010.

[Billede: Her ses tabel 6.4, der viser fremskrevne arbejdsstyrker for IT-uddannelser, opgjort fra 1999 til 2005 og i 2010.]

Anm: (p) og (s) angiver hhv. primære og sekundære IT-uddannelser.
Kilde: Undervisningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Som det fremgår af tabel 6.5, er op imod 90% af arbejdsstyrken i 1998 under 45 år, hvilket har stor indflydelse på arbejdsstyrkefremskrivningen, idet den naturlige afgang er yderst begrænset. Dette hænger naturligvis også sammen med, at uddannelserne er relativt nye.

Tabel 6.5
Aldersfordeling for datamatikere m.v., opgjort i 1998

[Billede: Her ses tabel 6.5, der viser aldersfordeling for datamatikere m.v., opgjort i 1998.]

Kilde: Danmarks Statistik.

6.2 Fremskrivninger for de naturvidenskabelige uddannelser

Generelt er det vanskeligt at fremskrive en kandidatproduktion, for uddannelser med stort set fri adgang som de naturvidenskabelige. Dette skyldes blandt andet, at søgningen til en given uddannelse eller faggruppe er letpåvirkelig og derfor kan være stærkt svingende.

I tabel 6.6 vises det samlede antal naturvidenskabelige kandidater. Tabel 6.6 indeholder både historiske tal for kandidatproduktionen på de naturvidenskabelige uddannelser og to scenarier for fremskrivning af denne produktion baseret på optagelsestallene for uddannelserne i de seneste 10 år (1990-1999).

Kapitlet slutter med tabel 6.7-6.13, der indeholder både historiske tal for kandidatproduktionen på de naturvidenskabelige uddannelser og to scenarier for fremskrivning af denne produktion baseret på optagelsestallene for uddannelserne i de seneste 10 år (1990-1999).

Tabel 6.6
Samlet antal naturvidenskabelige kandidater - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.6, der viser samlet antal naturvidenskabelige kandidater - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 7.678.

IT-ansatte i 1999: 887.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.6, der viser samlet antal naturvidenskabelige kandidater - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.6, der viser samlet antal naturvidenskabelige kandidater - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Som det fremgår af tabellerne (6.6-6.13), var kandidatproduktionen på de naturvidenskabelige uddannelser ret behersket fra starten af halvfjerdserne til midt i firserne. Det betyder, at erstatningsbehovet i arbejdsstyrken af disse kandidater er ganske lavt. Tilbagetrækningsalderen for kandidaterne får først reel betydning efter år 2010, hvilket også fremgår af tallene herunder.

Den afgørende forskel på de to benyttede scenariestrukturer er den formodede pensionsalder for kandidaterne. I det første er denne sat til 60, mens den i det andet scenarium er 65 år. Med den nuværende tendens på arbejdsmarkedet og regeringens tiltag for at holde folk på arbejdsmarkedet længere vil den gennemsnitlige pensionsalder for hele befolkningen forventes at stige lidt igen efter en periode med fald.

Endnu i 2010 vil der som nævnt ikke være stor forskel på størrelsen af arbejdsstyrken ved tilbagetrækningsalder på hhv. 60 og 65 år. En forskel på 100 kan dog godt have stor strategisk betydning for de små naturvidenskabelige fag.

En anden afgørende faktor i de nedenstående scenarier er det benyttede forhold mellem antallet af IT-ansatte og den totale population af kandidater fra en given uddannelse. I begge scenarier benyttes en konstant størrelse, der svarer til det aktuelle forhold mellem antal uddannede og antal IT-ansatte i 1999. Dette forhold må dog ligeledes forventes at stige i takt med udbredelsen af IT-erhvervene og de stigende beskæftigelsesmuligheder inden for disse.

I hovedparten af de efterfølgende scenarier er den gennemsnitlige kandidatalder 27 år eller derover. Dette er formentlig fortsat en realistisk forudsætning. Ventetiden efter ungdomsuddannelse er øget. Til gengæld er de lange studietider faktisk gået ned.

Tages alle de ovenstående faktorer med i betragtning, må de efterfølgende scenarier nok bedømmes til at sætte især antallet af IT-ansatte naturvidenskabelige kandidater omkring 2010 for lavt. Over en endnu længere tidsperiode vil især den forventede stigning i en kandidats arbejdslivstid - i form af en tidligere afslutning på uddannelsen og en senere pension - få meget stor indflydelse.

Da faktorernes enkelte og indbyrdes indflydelse er meget svær at forudse, er det ikke muligt at give noget skøn over, hvor meget større antallet af IT-ansatte kandidater vil være i fremtiden. Dog må det siges, at faktorernes indflydelse under alle omstændigheder ikke vil være tilstrækkelig til at undgå mangel i IT-erhvervene på personer med en lang videregående uddannelse (jf. kapitel 9).

Det kan desuden nævnes, at en kraftig stigning i IT-frekvensen for også de naturvidenskabelige uddannelser uden for datalogiområdet vil influere negativt på den generelle mangelsituation for særligt matematik og fysik. Der vil i 2010 være risiko for en mangel på over 500 lærere i matematik og fysik i gymnasiet.

Skulle denne mangel blive realiseret er det meget uheldigt for "fødekæden" til de videregående uddannelser, herunder også datalogi.

6.3 Datalogi

Den væsentligste enkeltstående kandidatuddannelse i IT-øjemed er datalogiuddannelsen. Som nævnt i afsnit 3.3 i kapitel 3, steg datalogproduktionen fra ca. 30 i 1980 til godt 100 omkring 1990. Her har den faktisk ligget siden. Højdepunktet blev nået i 1994 med 127 kandidater.

Det er som før nævnt vanskeligt at fremskrive kandidatproduktionen, men de nuværende tilgangstal tyder på, at produktionen af kandidater fra datalogi vil holde et niveau på ca. 125 i de kommende år.

Herefter kan populationen af kandidater med datalogi som hovedfag forventes at stige fra det aktuelle niveau på ca. 2.000 til ca. 3.000 i 2010.

Da uddannelsen først blev oprettet i 1971, er der endnu så få dataloger i slutningen af 50erne, at erstatningsbehovet ikke er stort. Tilbagetrækningsalderen vil først for alvor få betydning for dataloggruppen efter 2010. I 2010 vil der med en tilbagetræknings-alder på 60 år være en population på ca. 2.900, mens en tilbagetrækningsalder på 65 år alt andet lige vil give en population på ca. 3.000.

Endnu i 2010 vil der således være en forskel på kun ca. 100 på de to scenarier. Dette svarer til et endnu mindre antal IT-ansatte på 30 personer. Med en meget knap arbejdskraft har denne forskel dog alligevel samfundsøkonomisk betydning.

Figur 6.1
Produktionen af naturvidenskabelige kandidater Mat/fys.området pr. år. Opgjort fra 1971 til 1998.

[Billede: Her ses figur 6.1, der viser en graf, hvori produktionen af naturvidenskabelige kandidater Mat/fys.området pr. år er indtegnet. Opgjort fra 1971 til 1998.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

6.4 Fremskrivning af arbejdsstyrken inden for udvalgte naturvidenskabelige fag

Tabel 6.7
Antal kandidater fra aktuarer - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.7, der viser antal kandidater fra aktuarer - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 153.

IT-ansatte i 1999: 9.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.7, der viser antal kandidater fra aktuarer - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.7, der viser antal kandidater fra aktuarer - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Tabel 6.8
Antal kandidater fra datalogi - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.8, der viser antal kandidater fra datalogi - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 1.828.

IT-ansatte i 1999: 595.

Kandidatalder 28 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.8, der viser antal kandidater fra datalogi - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.8, der viser antal kandidater fra datalogi - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Tabel 6.9
Antal kandidater fra fysik - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.9, der viser antal kandidater fra fysik - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 1.350.

IT-ansatte i 1999: 71.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.9, der viser antal kandidater fra fysik - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.9, der viser antal kandidater fra fysik - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Tabel 6.10
Antal kandidater fra kemi - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.10, der viser antal kandidater fra kemi - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 1.497.

IT-ansatte i 1999: 49.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.10, der viser antal kandidater fra kemi - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.10, der viser antal kandidater fra kemi - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Tabel 6.11
Antal kandidater fra matematik - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.11, der viser antal kandidater fra matematik - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999 1.171.

IT-ansatte i 1999: 154.

Kandidatalder 28 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.11, der viser antal kandidater fra matematik - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 28 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.11, der viser antal kandidater fra matematik - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Tabel 6.12
Antal kandidater fra matematikøkonomi - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.12, der viser antal kandidater fra matematikøkonomi - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 401.

IT-ansatte i 1999: 65.

Kandidatalder 26 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.12, der viser antal kandidater fra matematikøkonomi - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 26 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.12, der viser antal kandidater fra matematikøkonomi - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Tabel 6.13
Antal kandidater fra statistik - historisk og fremskrivning.

[Billede: Her ses tabel 6.13, der viser Antal kandidater fra statistik - historisk.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Population i 1999: 290.

IT-ansatte i 1999: 11.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 60 år.

[Billede: Her ses tabel 6.13, der viser Antal kandidater fra statistik - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

Kandidatalder 27 år, pensionsalder 65 år.

[Billede: Her ses tabel 6.13, der viser Antal kandidater fra statistik - fremskrivning.]

Kilde: Niels Bohr Instituttet.

6.5 Øvrige naturvidenskabelige uddannelser

Udover den fagrække der er behandlet i afsnit 6.4, indeholder det naturvidenskabelige område det store bio/geo-hovedfagområde. Arbejdsstyrken forventes her at stige fra et aktuelt niveau på ca. 7.500 til næsten 10.000 personer i 2010. IT-stillingsfrekvensen for dette fagområde ligger typisk på under 10%. Alligevel kan det kvantitative bidrag med en forudsat frekvens på 5% blive næsten 500 IT-ansatte i 2010.

Stagnerende ingeniørarbejdsstyrke

Med det aktuelle søgningsmønster til ingeniøruddannelserne vil ingeniørarbejdsstyrken frem til 2010 falde fra ca. 65.000 til ca. 63.000. Et sådant fald er ikke set tidligere i Danmark. Selvom faldet opvejes af, at flere ingeniørstuderende vælger inden for eller relateret til IT-området, vil dette fald alt andet lige, påvirke rekrutteringen til IT-stillingerne negativt.

Stigende humanistiske og samfundsvidenskabelige arbejdsstyrker

Der forventes i perioden frem til 2010 stærkt stigende humanistiske og samfundsvidenskabelige arbejdsstyrker. Gruppen af humanister vil stige fra ca. 30.000 til ca. 37.000 i 2010, og den samfundsvidenskabelige gruppe vil vokse fra ca. 60.000 til over 80.000.

For begge grupper har IT-stillingsfrekvensen i de sidste ti år været stigende. Selv med uændret frekvens vil den forventede stigning bidrage positivt til IT-arbejdsstyrken.

Til sidens top