5. Beskrivelse af IT-arbejdsmarkedet 

I kapitel 5 karakteriseres på baggrund af data fra Danmarks Statistik de ca. 175.000 personer, der enten via deres uddannelse, beskæftigelse eller branche i 1999 kunne siges at være knyttet til IT.

Resumé

Mange IT-stillinger blev i 1999 besat af personer uden en formel IT-uddannelse (72%). Hovedparten af de ikke-IT-uddannede havde ganske korte uddannelsesforløb bag sig. Der var således kun ganske få, som havde gennemført en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Der ses endvidere på de IT-uddannedes arbejdsmarkedsstatus. Stort set alle (92%) af de IT-uddannede var i beskæftigelse i 1999.

Over halvdelen af de beskæftigede med en IT-uddannelse havde en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de øvrige uddannelsesniveauer fandtes en nogenlunde ligelig fordeling på hhv. korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Generelt kan man se, at de IT-uddannede havde væsentligt længere uddannelser end de ikke-IT-uddannede.

28% af de beskæftigede i IT-stillinger viste sig som nævnt ovenfor at være IT-uddannede. Andelen af IT-uddannede var dog større i de primære IT-stillinger (34%) end i de sekundære IT-stillinger (15%). Flest IT-uddannede fandtes i stillingskategorier som systemudvikling, programmering, reparationsarbejde og ingeniørarbejde vedr. svagstrøm, hvor 40-70% var IT-uddannede. Færrest IT-uddannede var at finde i stillingskategorier som IT-indtastningsarbejde, montering og elektronisk arbejde med lyd, lys og billeder, hvor under 5% var IT-uddannede.

Ud fra de udvalgte 9 uddannelsesgruppers branchemæssige fordeling viste der sig at være en pæn centrering i de egentlige IT-brancher, bortset fra informatikassistenterne. Kigger vi i stedet på nogle af de mindre IT-intensive uddannelsesretninger ses ikke overraskende, at deres koncentration i IT-brancherne var mindre tydelige.

Herudover er der set på køn og alder, og det viste sig, at der var flest mænd i IT-stillinger i aldersgrupperne 25-54 år, og at andelen af ikke-IT-uddannede mænd var høj i alle aldersintervaller. Endvidere viste det sig, at andelen af ikke-IT-uddannede steg med alderen. Der dannede sig samme mønster for kvinderne i IT-stillinger.

Både hvad angår andelen af IT-stillinger, IT-uddannelsesandelen og branchefordelingen viser den geografiske fordeling, at Københavns Amt havde de højeste andele, mens Bornholms Amt havde de laveste andele.

En analyse af indvandrere og efterkommere på IT-arbejdsmarke-det viste, at ledighedsprocenten for den IT-uddannede del af indvandrerne og den øvrige befolkning var lavere end den generelle ledighed inden for gruppen, mens ledigheden for de IT-uddanne-de efterkommere ikke afveg fra ledigheden blandt efterkommere som sådan.

Det ses, at ledigheden for IT-uddannede indvandrere var højere end for IT-uddannede efterkommere. Sammenlignes med ledigheden for de IT-uddannede i den øvrige befolkning tegnede der sig et meget uddannelsesafhængigt mønster. På det lange videregående uddannelsesområde var der ingen forskel i ledighedsprocenterne, mens ledighedsprocenterne for indvandrere/efterkommere var mellem 4 og 6 gange større for de øvrige uddannelsesniveauer.

5.1 Arbejdskraft

I kapitel 4 blev det i figur 4.1 vist, at i alt ca. 175.000 personer i 1999 enten var beskæftiget i IT-stillinger, var beskæftiget inden for en IT-branche eller havde en formel IT-uddannelse (og var i beskæftigelse).

De ca. 175.000 kan i et vist omfang siges at være den gruppe, som skal dække virksomhedernes efterspørgsel efter IT-kompetencer. Det skal dog bemærkes, at gruppen på de ca. 175.000 personer ikke omfatter ikke-IT-uddannede med IT-kompetencer, som måske tidligere har arbejdet i IT-stillinger, men som pt. enten er beskæftiget med noget andet, eller som i en periode måske er uden for beskæftigelse. Denne gruppe vil i en situation med mangel på IT-arbejdskraft også kunne dække en del af virksomhedernes efterspørgsel. Det er imidlertid ikke muligt ud fra objektive kriterier at identificere denne gruppe, hvorfor den er udeladt af analysen.

I det følgende beskrives derfor de i alt ca. 175.000, som i 1999 havde en IT-stilling, en IT-uddannelse og/eller var i en IT-branche. Vi begynder med at se på de personer, som sad i en IT-stilling.

5.2 Personer i IT-stillinger

Der var i 1999 ca. 93.000 personer, som var beskæftiget i en IT-stilling. Kun 28%, det vil sige ca. 25.000 personer af de beskæftigede i IT-stillinger, var IT-uddannede, jf. figur 5.1. Hermed var hele 72% af disse personer ikke-IT-uddannede. Det vil sige, at der var ca. 68.000 personer som arbejdede med IT, men som ikke havde en egentlig uddannelse inden for dette område.

Figur 5.1
IT-stillinger, fordelt på IT-uddannede og ikke-IT-uddannede, opgjort i 1999.

N=92.629.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Hvis vi kigger nærmere på, hvilken baggrund de ikke-IT-uddan-nede havde, fremgår det af figur 5.2, at hovedparten havde ganske korte uddannelsesforløb bag sig. Der var således kun ganske få, som havde gennemført en kort, mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

Figur 5.2
IT-stillinger fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999.

N=92.629.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.3 De IT-uddannede

Når der ses på gruppen af IT-uddannede, det vil sige knap 53.000 personer, jf. figur 4.1, er det nyttigt, at udvide denne til også at omfatte personerne uden for beskæftigelse, hvorved gruppen kom-mer til at omfatte 57.437 personer.

De IT-uddannedes arbejdsmarkedsstatus

I det følgende ses nærmere på de IT-uddannedes arbejdsmarkedsstatus, det vil sige, om de IT-uddannede var i beskæftigelse, var ledige eller var uden for arbejdsstyrken. Af figur 5.3 fremgår det, at stort set alle (92%) var i beskæftigelse. Kun 2% af de IT-uddan-nede var ledige, mens 6% var uden for arbejdsstyrken.

Figur 5.3
De IT-uddannede fordelt på arbejdsmarkedsstatus i aldersgruppen 15-69 år, opgjort i 1999.

N =57.437.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Da ledigheden var så lav, koncentrerer vi os i det følgende om de beskæftigede.

Ses der på de beskæftigede med en IT-uddannelse, fremgår det af figur 5.4, at over halvdelen af de beskæftigede med en IT-uddannelse havde en erhvervsfaglig uddannelse, og at der blandt de øvrige uddannelsesniveauer var en nogenlunde ligelig fordeling på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Generelt kan man, hvis man sammenligner figur 5.2 og 5.4, se at de IT-uddannede havde væsentligt længere uddannelser end de ikke-IT-uddannede.

Figur 5.4
Beskæftigede med IT-uddannelse fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999.

N =52.514.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.4 IT-stillinger, primære og sekundære IT-stillinger

Som nævnt i afsnit 5.2 var kun 28% af de beskæftigede i IT-stillinger IT-uddannede. Andelen af IT-uddannede var dog større i de primære IT-stillinger (34%) end i de sekundære IT-stillinger (15%), jf. tabel 5.1. Flest IT-uddannede fandtes der i stillingskategorier som systemudvikling, programmering, reparationsarbejde og ingeniørarbejde vedr. svagstrøm (40-70% er IT-uddannede). Færrest IT-uddannede kunne ses i stillingskategorier som IT-ind-tastningsarbejde, montering og elektronisk arbejde med lyd, lys og billeder, hvor under 5% var IT-uddannede.

Tabel 5.1
Beskæftigede i IT stillinger fordelt på stillingskategorier og uddannelsesbaggrund, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.5 Stillinger og brancher for IT-uddannede

I dette afsnit ses der nærmere på, hvor personer med én af ni primære IT-uddannelser var beskæftiget i relation til IT-arbejdsmarkedet. Vi har valgt at fokusere på følgende uddannelser: Datamekaniker, informatikassistent, edb-assistent, datamatiker, akademiingeniør (informationslinie), civilingeniører (med data- og informationslinie), cand.merc. (datalogi) og cand.mag. i informatik.

5.5.1 Stillinger for udvalgte IT-uddannelser i 1999

Af tabel 5.2 ses, at 64% af de uddannede datamekanikere i 1999 var ansat i primære IT-stillinger, 3% i sekundære IT-stillinger, og 33% arbejdede uden for IT-erhvervet.

Tabel 5.2
IT-stillingskategorier i procent fordelt på udvalgte (primære) IT-uddannelser, opgjort i 1999.

1. Tidligere uddannelse svarende til en erhvervsuddannelse.
2. Uddannelsen til datamatiker er en kort 2 ¼-årig videregående uddannelse.Den reg nes for en af hovedindgangene til arbejde og videreuddannelse inden for IT.
3. Uddannelserne til akademiingeniør og teknikumingeniør blev i 1994/95 afløst af uddannelsen til diplomingeniør.
4. Lange videregående uddannelser.

Kilde: Undervisningsministeriet.

For informatikassistenterne gjorde der sig det gældende, at hele 80% arbejdede i ikke-IT-stillinger. Informatikassistentuddannelsen udskilte sig således fra de her udvalgte uddannelser ved at være den uddannelse, hvor de uddannede efterfølgende havde mindst tilbøjelighed til at arbejde i en IT-stilling.

Omvendt ses, at over halvdelen af de uddannede edb-assistenter var ansat i IT-stillinger, fordelt med 59% i primære IT-stillinger og 1% i sekundære IT-stillinger. Et mønster, som også gjorde sig gældende for datamatikerne.

For civilingeniører med datalinien gjaldt det i 1999, at 47% arbejdede i primære IT-stillinger, 7% i sekundære IT-stillinger og hele 46% i ikke-IT-stillinger. Det vil sige, at næsten halvdelen af alle beskæftigede civilingeniører med datalinien i 1999 var ansat i ikke-IT-stillinger. Dette er en tendens som tilsyneladende har været stigende, da den tilsvarende fordeling på primære, sekundære og øvrige stillinger i 1997 var på hhv. 59%, 5% og 36%.

Endelig bemærkes, at ca. en tredjedel af cand.mag.erne i informatik i 1999 var beskæftiget i IT-stillinger, mens hele to tredjedele var ansat i ikke-IT-stillinger. Dette er, ligesom for civilingeniører med datalinie, et fald i andelen i IT-stillinger i forhold til 1997, hvor 40% var ansat i IT-stillinger og 60% i ikke-IT-stillinger.

5.5.2 Branchefordeling i 1999 Primære IT-stillinger fordelt på brancher

Hvis vi videre ser på de udvalgte ni uddannelsesgruppers branchemæssige fordeling, ses, at der var en pæn centrering i de egentlige IT-brancher, jf. tabel 5.3. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4 for en definition af IT-brancher.

Tabel 5.3
De primære IT-uddannelser fordelt på udvalgte brancher, opgjort i procent, i 1999.

1. Tidligere uddannelse svarende til en erhvervsuddannelse.
2. Uddannelsen til datamatiker er en kort 2 ¼-årig videregående uddannelse.Den reg nes for en af hovedindgangene til arbejde og videreuddannelse inden for IT.
3. Uddannelserne til akademiingeniør og teknikumingeniør blev i 1994/95 afløst af uddannelsen til diplomingeniør.
4. Lange videregående uddannelser.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Over halvdelen af de uddannede datamekanikere var ansat i en af IT-brancherne og flest inden for IT-engroshandel og IT-konsulentvirksomhed.

Herudover var specielt civilingeniører med datalinie højt repræsenteret i disse IT-tunge brancher. Det skal i øvrigt bemærkes, at 71% af ingeniørerne med datalinien var i IT-branchen, jf. tabel 5.3, men kun 54% var i en IT-stilling, jf. tabel 5.2. En forklaring kunne være, at de var i ledende stillinger, som ikke af Danmarks Statistik karakteriseres som IT-stillinger, da det formodes, at de alle har noget med IT at gøre.

Modsat var informatikassistenterne mere jævnt fordelt i brancherne. Det bekræfter indtrykket fra tidligere om, at informatikassistenter ikke kan siges at være en homogen gruppe.

Sekundære IT-stillinger fordelt på brancher

Vi har nu set, hvordan ni IT-tunge uddannelser fordelte sig på brancher. Kigger vi i stedet på nogle af de mindre IT-intensive uddannelsesretninger, som dog kategoriseres som IT-uddannelser, ses, at deres koncentration i IT-brancherne var mindre tydelige, jf. tabel 5.4.

Tabel 5.4
Sekundære IT-uddannelser fordelt på udvalgte brancher i procent, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.6 IT-branchernes uddannelsesstruktur

Vi vil herefter kigge lidt nærmere på beskæftigelsen i de fire IT-brancher. Vi kan starte med at konstatere, at hovedparten af de beskæftigede i IT-brancherne ikke havde en formel IT-uddannel-se, jf. figur 5.5.

Figur 5.5
Uddannelsessammensætning af de beskæftigede i IT-brancherne, opgjort i 1999.

N=101.008.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

For at få et overblik over uddannelsessammensætningen for alle de ikke-IT-uddannede i de fire IT-brancher ses i figur 5.6 dels de 20%, som havde en IT-uddannelse, dels de øvrige 80% ikke-IT-uddannedes uddannelsessammensætning inden for de fire IT-brancher.

Ud af dem, som ikke havde en IT-uddannelse, havde 20% en grundskoleuddannelse, ca. 8% en gymnasial uddannelse og ca. 4% en erhvervsgrunduddannelse. Herudover havde ca. 17% en videregående uddannelse.

Figur 5.6
Ikke-IT-uddannelsernes fordeling inden for IT-brancherne, opgjort i 1999.

N =101.008.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.7 Køn og aldersfordeling i IT-stillinger

I det følgende fokuseres på personerne i IT-stillinger, da denne gruppe må formodes at være den, der mest intensivt har IT som arbejdsområde.

Af tabel 5.5 ses det, at der i 1999 var flest mænd i IT-stillinger i aldersgrupperne 25-54 år. Ud af de i alt 73.400 mænd i IT-stillinger, var ca. 23.000 af mændene i IT-stillinger IT-uddannede, hvorimod 50.400 ikke var IT-uddannede. Andelen af ikke-IT-ud-dannede mænd var høj i alle aldersintervaller. Særligt høje var andelene af ikke-IT-uddannede mænd i yderintervallerne, dvs. i aldersgrupperne 15-24 år, 55-64 år samt 65 år og opefter. Det bemærkes også, at andelen af ikke-IT-uddannede steg med alderen.

Tabel 5.5
Aldersfordeling for mænd i IT-stillinger, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Der danner sig samme mønster for kvinderne i IT-stillinger, jf. tabel 5.6. Dog ses det, at kvinderne generelt i mindre omfang end mændene er IT-uddannede. Dette er ikke blot gældende for de lidt ældre grupper, den skæve kønsfordeling gælder også blandt de unge.

Tabel 5.6
Aldersfordeling for kvinder i IT-stillinger, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.8 Geografi

Tabellerne 5.7, 5.8 og 5.9 viser den andel af de beskæftigede i hvert amt, som havde IT-uddannelser, IT-stillinger eller arbejde i en af IT-brancherne. For alle tre indikatorer lå Københavns Amt i spidsen, mens Bornholms Amt havde de laveste andele.

Spredningen var lavest for IT-uddannelsesandelen. 3,7% af de beskæftigede i Københavns Amt havde en IT-uddannelse, 2,4% i Århus Amt, og i både Storstrøms og Bornholms Amter havde 0,8% en IT-uddannelse.

Tabel 5.7
Beskæftigede med IT-uddannelse fordelt på amter, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

For IT-stillingerne er spredningen lidt større. I Københavns Amt havde 6,5% ansættelse i en IT-stilling og i Århus Amt 4%. Lavest lå Storstrøms Amt og Bornholms Amt med 1,5%.

Generelt ses, at både hvad angår IT-stillings- og IT-uddannelsesprocenterne skilte Københavns Amt sig kraftigt ud, og der er således ganske langt ned til nummer to på listen, jf. tabel 5.7 og 5.8.

Tabel 5.8
Beskæftigede i IT-stillinger fordelt på amter, opgjort i 1999.

Anm: IT-stillinger i forhold til det samlede antal stillinger i amtet.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Endelig er spredningen størst med hensyn til den andel, der er beskæftiget i IT-brancherne. I København Amt er 8,4% ansat i en IT-branche. I Ribe Amt er det 0,9%.

Tabel 5.9
Beskæftigede i IT-brancher fordelt på amter, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Endelig viser efterfølgende tabel 5.10, at Storstrøms Amt har den største andel af personer i IT-brancher uden IT-uddannelse med 83,4%, mens Københavns Amt har en andel på 67,7%

Tabel 5.10
Ikke-IT-uddannede i IT-brancher fordelt på amter, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

5.9 Indvandrere og efterkommere

Som det sidste emne i kapitel 5 ses på situationen for indvandrere og efterkommere. Indledende ses der på, i hvilket omfang de IT-uddannede indvandrere og efterkommere, er i stand til at opnå beskæftigelse.

Tabel 5.11
Arbejdsmarkedsstatus for IT-uddannede fordelt på indvandrere/efterkommere og øvrige befolkning, opgjort i 1999.

1) Den anførte ledighedsprocent er lidt lavere end den ledighedsprocent Danmarks Sta tistik normalt anfører.Det skyldes at ledighedsprocenten er beregnet på baggrund af BUE registeret, og dermed med et uddannelses-og ikke et arbejdsmarkedsfokus.

2) Dækker beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Tabel 5.11 viser, at ledighedsprocenterne for både indvandrere og efterkommere lå markant over den ledighed, der fandtes i den øvrige befolkning. Således var de IT-uddannede indvandreres ledighed mere end 3 gange så høj som ledigheden i den øvrige befolkning. Sammenlignes indvandrere og efterkommere, klarede efterkommerne sig noget bedre end deres forældre. Efterkommernes ledighedsprocent var lavere, og deres beskæftigelsesprocent var markant højere. I tabel 5.12 ses på den beskæftigelsesmæssige effekt af at have en IT-uddannelse for indvandrere, efterkommere og den øvrige befolkning.

Tabel 5.12
Arbejdsmarkedsstatus for befolkningen i aldersgruppen 15-69 år, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

I tabel 5.12 ses, at ledighedsprocenterne for indvandrere og den øvrige befolkning var noget lavere for de IT-uddannede. Dette er særligt markant for den øvrige befolkning, hvor ledigheden for de IT-uddannede kun var halvt så høj for de IT-uddannede. I modsætning hertil står efterkommerne. Efterkommere med en IT-uddannelse havde således ikke en lavere ledighedsprocent.

I tabel 5.13 sammenlægges indvandrere og efterkommere. På denne måde bliver det muligt at se på forskellene mellem indvandrere og efterkommere og den øvrige befolkning afhængig af, hvilket niveau deres IT-uddannelse har.

Tabel 5.13
Arbejdsmarkedsstatus for de IT-uddannede fordelt på uddannelsesniveauer, opgjort i 1999.

1) I+E dækker over indvandrere og efterkommere.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Den overordnede konklusion på tabel 5.13 er, at forskellene i ledighedsprocenter mellem indvandrere/efterkommere og den øvrige befolkning i meget høj grad afhænger af hvilket uddannelsesniveau man undersøger. For de erhvervsfaglige og de korte videregående IT-uddannelser gjaldt det, at ledigheden for indvandrere/efterkommere var næsten 4 gange så høj som ledigheden i den øvrige befolkning. For de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne var forskellene endnu større. Her var ledigheden for indvandrere/efterkommere næsten 6 gange så høj som ledigheden i den øvrige befolkning. For de lange videregående uddannelser var der derimod ikke nævneværdige forskelle på ledighedsprocenten for indvandrere/efterkommere og den øvrige befolkning.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 5 af 10
© Undervisningsministeriet 2001