4. IT-arbejdsmarkedet

Kvinder klarede sig lige så godt som mænd. Akademikere med anden etnisk baggrund end dansk klarede sig også beskæftigelsesmæssigt lige så godt som andre.

Kapitel 4 søger via Danmarks Statistiks begrebsapparat fra "Informationssamfundet Danmark – en statistisk mosaik" at skabe et begrebsmæssigt overblik over IT-arbejdsmarkedet forstået som de personer, der enten via deres beskæftigelse eller uddannelse er tilknyttet IT-arbejdsmarkedet i Danmark.

Resumé

Samlet er ca. 175.000 personer tilknyttet IT-arbejdsmarkedet. IT-branchen beskæftiger ca. 101.000 personer, ca. 93.000 er ansat i en IT-stilling, og endelig er der ca. 53.000 beskæftigede med en IT-uddannelse. Sammenhængen mellem disse størrelser er vist i figur 4.1.

Kun ca. 25.000 af de godt 93.000, der er beskæftiget i en IT-stilling, har en IT-uddannelse. Konklusionen er ikke, at der mangler 68.000 med en IT-uddannelse, men at ganske mange mennesker, - enten via deres formelle uddannelse eller via efteruddannelse - har opnået IT-kompetencer, uden at Danmarks Statistik klassificerer dem som IT-uddannede.

37% eller ca. 19.000 af de beskæftigede med en IT-uddannelse, har hverken en IT-stilling eller arbejder i en af IT-brancherne. En nærmere analyse af gruppen af edb-assistenter viser, at det ikke er ensbetydende med, at denne gruppe ikke bruger deres IT-kompetencer.

Afslutningsvis diskuterer kapitlet Danmarks Statistiks IT-uddannelsesbegreb.

4.1 IT-uddannelser, -stillinger ogbrancher

Med Danmarks Statistiks "Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik" (2001) er der skabt et grundlag for at karakterisere de personer, som enten via deres beskæftigelse eller via deres uddannelse kan siges at være knyttet til IT-arbejdsmarkedet i Danmark.

I beskrivelsen af denne gruppe mennesker opererer Danmarks Statistik med IT-uddannelser, -stillinger og endelig -brancher. Hvad der konkret ligger i disse grupperinger, gennemgås nedenfor. Efter denne præsentation vises i figur 4.1 en oversigt over sammenhængene mellem de tre grupperinger, fx. hvor mange af de beskæftigede i en IT-stilling der har en IT-uddannelse.

4.2 IT-uddannelser

Selvom der nu indgår IT i næsten alle kompetencegivende uddannelser, er det alligevel hensigtsmæssigt at udskille de særligt relevante IT-uddannelser. Tabel 4.1 viser Danmarks Statistiks oversigt over primære og sekundære IT-uddannelser. I definitionen af uddannelserne har Danmarks Statistik ladet sig inspirere af en nomenklatur udarbejdet af OECD.

De primære IT-uddannelser omfatter blandt andet dataloger, datamatikere og datamekanikere, det vil sige uddannelser, som i altovervejende omfang består af egentlige IT-elementer. De sekundære IT-uddannelser inkluderer uddannelser, der i lidt mindre omfang end de primære inddrager IT-aspekter. Elektromekanikere og elektronikteknikere kan nævnes som eksempler herpå.

Tabel 4.1
Primære og sekundære IT-uddannelser.

Kilde: Danmarks Statistik.

4.3 IT-stillinger

Begrebet IT-stilling er ikke – som IT-uddannelse - dækket af en internationalt harmoniseret definition, men med udgangspunkt i en klassifikation udarbejdet i USA har Danmarks Statistik identificeret de stillinger, som kan siges at være IT-relaterede og siden opdelt dem i primære og sekundære IT-stillinger. Primære IT-stillinger er fx IT-ledelse, programmørarbejde. Sekundære IT-stillinger er fx ingeniørarbejde vedrørende stærkstrøm, elektromekaniker- og specialelektrikerarbejde

Tabel 4.2
Primære og sekundære IT-stillinger.

Kilde: Danmarks Statistik.

4.4 IT-brancher

I stort set alle erhverv indgår IT-arbejde operationaliseret som IT-stillinger samt beskæftigelse af IT-uddannede i større eller mindre omfang.

Danmarks Statistik har defineret fire egentlige IT-erhverv, som er undergrupper af større brancher. Disse er IT-industri, IT-engroshandel, IT-konsulentvirksomhed og telekommunikation. I tabel 4.3 vises henholdsvis IT-uddannelsesandelen (dvs. andelen af ansatte, der har en IT-uddannelse) og IT-stillingsandelen (dvs. andelen af stillinger, der er IT-stillinger) i samtlige brancher.

Tabel 4.3
Branchernes IT-uddannelsesandel og IT-stillingsandel i 1999.

Som det fremgår, har IT-brancherne en markant forhøjet IT-uddannelsesandel og IT-stillingsandel.

4.5 IT-uddannede, -stillinger og -brancher, og deres indbyrdes sammenhæng

Efter at have præsenteret de begreber, som vi anvender til at beskrive IT-arbejdsmarkedet, er det naturligt at forsøge at samle begreberne og skabe et overblik over deres indbyrdes sammenhæng.

Den indbyrdes sammenhæng mellem de tre grupper vises i figur 4.1. Da figuren viser de beskæftigede, der i 1999 arbejdede i en IT-branche og/eller havde en IT-stilling og/eller en IT-uddannelse, dækker figuren den gruppe af personer, der i 1999 dækkede virksomhedernes efterspørgsel efter IT-arbejdskraft. Totalt er der tale om ca. 175.000 personer.

Figur 4.1
Den indbyrdes sammenhæng mellem de beskæftigede i en IT-branche og de beskæftigede med en IT -uddannelse og de beskæftigede med en IT-stilling, 1999.

Note: Tallene i figur 4.1 er afrundede.Kun tallene for IT-branche "summerer ".Årsagen er, at der er uoplyste i brancheopgørelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Som det fremgår, er gruppen domineret af personer uden en formel IT-uddannelse. Således har kun en lille tredjedel, eller ca. 53.000 personer, ud af de ca. 175.000 en formel IT-uddannelse. Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at der er en mangel på ca. 122.000 IT-uddannede.

Den største del af de 175.000, udgøres af de beskæftigede i IT-brancherne. Der er tale om 101.000 personer. Men da der er tale om alle ansatte i IT-brancherne, er det naturligvis ikke alle, der er "kerne-IT"-personer og derfor har behov for en formel IT-uddannelse. Således bestrider kun en god tredjedel, eller ca. 36.000, af de beskæftigede i en af IT-brancherne en IT-stilling.

På tværs af samtlige brancher er der ca. 93.000 IT-stillinger. Godt en fjerdedel heraf, eller ca. 25.000, har en formel IT-uddannelse. Knap 4 ud af 10 IT-stillinger eller ca. 36.000 IT-stillinger findes i IT-brancherne.

På denne baggrund kan man stille spørgsmålstegn ved, hvordan så mange personer kan besidde en IT-stilling uden en IT-uddannelse?

En meget central pointe er, at mange af de 68.000 uden IT-uddannelse alligevel har opnået IT-kompetencer gennem uddannelsessystemet. Når de i ovenstående opgørelse fremstår som ikke IT-uddannede, skyldes det enten, at Danmarks Statistik ikke har inkluderet deres uddannelse som en af IT-uddannelserne eller også, at deres uddannelse simpelthen ikke er registreret hos Danmarks Statistik.

Selvom flertallet af kandidaterne på en række uddannelser ikke er rene IT-kernepersoner, gælder det alligevel for en bred vifte af uddannelser som cand.scient.er i matematik og fysik, cand.polit.er, cand.scient.pol.er, diplomingeniører fra bygge- og maskinretninger, og markedsøkonomer fra det korte videregående uddannelsesniveau, at kandidaterne har mulighed for at sammensætte deres uddannelse, således at de kan tilvælge eller kombinere med IT gennem tilvalg, projekter mm. Dermed kan disse kandidater siges at have IT-kompetencer og en form for IT-uddannelse, selvom deres uddannelse ikke er inkluderet i Danmarks Statistiks definition af IT-uddannelser.

Herudover gælder, at en betydelig del af de ca. 68.000 har taget en voksenuddannelse, som enten ligger uden for det formelle uddannelsessystem eller ikke er blevet registeret af Danmarks Statistik. Der er her tale om en gruppe af personer, der har opnået IT-kompetencer via en kombination af "on the job training", efteruddannelse og "selvlæring".

Endeligt kan det fremhæves, at der blandt de mange stillingskategorier, som Danmarks Statistik har defineret som IT-stillinger, findes en række funktioner, som ikke nødvendigvis kræver en IT-uddannelse.

For gruppen af ikke-IT-uddannede i IT-stilling gælder, at dette er en overordentlig sammensat gruppe. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.2. om personer i IT-stillinger i kapitel 5.

Rettes fokus mod de beskæftigede med en formel IT-uddannelse, viser det sig, at 37% af de uddannede hverken er beskæftiget i en IT-stilling eller i en af IT-brancherne.

Der kan være flere årsager til, at 37% af de IT-uddannede ikke bruger deres uddannelse.

For gruppen af edb-assistenter/datamatikere mv. ses en mangfoldighed af arbejdsfunktioner, der ligger uden for det egentlige IT-stillingsområde. Over 800 arbejder med kontorarbejde i bred forstand. Over 400 arbejder som teknikere i bred forstand. Både for kontorarbejde og teknikere gælder det dog, at IT-funktioner kan indgå i jobbet i større eller mindre grad.

En mindre gruppe er gået helt andre veje. Dette kan være sket i forbindelse med en ledighedsperiode. I 1999 arbejdede næsten 200 tidligere edb-assistenter med service- og omsorgsarbejde, og ca. 300 arbejdede som specialarbejdere inden for bygge- og anlæg, industri samt rengøring og renovation. En årsag til, at nogle edb-assistenter ikke er beskæftiget i en IT-stilling kan også være den meget hurtige udvikling inden for IT-området. Hvis de ikke har haft en høj efteruddannelsesaktivitet, er der stor risiko for, at deres kompetencer kan være forældede.

Mere end 300 edb-assistentuddannede arbejdede med generelle ledelsesfunktioner.

Mange af de ca. 40% af de oprindeligt uddannede edb-assistenter uden for IT-arbejdsmarkedet bruger således uden tvivl deres IT-kompetencer. Det gælder også dem, der er endt i generelle ledelsesfunktioner.

4.6 Supplement til Danmarks Statistiks IT-uddannelsesgruppering

Fordelen ved Danmarks Statistiks inddeling er, at den knytter sig til internationale forsøg på klassifikation af IT-uddannelser.

I denne rapports sammenhæng vil vi vise en alternativ klassifikation, som på hvert niveau inddeler uddannelserne i en naturvidenskabelig kerne med en række humanistiske, tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser i overlappende cirkler uden om kernen. Klassifikationen har den fordel, at den inkluderer en række uddannelser som kernefag, fordi de faktisk leverer IT-arbejdskraft, selvom de ikke er med i grupperne af primære og sekundære IT-uddannelser.

På alle niveauer, og særligt for det lange videregående uddannelsesniveau, findes således en hård kerne af naturvidenskabelige uddannelser, der i ganske særlig grad giver teoretiske forudsætninger for at arbejde inden for IT-området. Det er ikke kun dataloger og IT-ingeniører, men også hovedfagskandidater i matematik og fysik, aktuarer samt matematik-økonomer.

I det følgende vil den supplerende IT-uddannelsesgruppering alene blive eksemplificeret på det lange videregående uddannelsesniveau.

Figur 4.2
Den naturvidenskabelige "kerne" på det lange videregående uddannelsesniveau.

Inden for de lange videregående uddannelser er det ikke kun den traditionelle dataloguddannelse, som tilhører den hårde kerne af leverandører til gruppen af IT-arbejdskraft. Ud over ca. 1.500 dataloger arbejder 3-400 matematikere, fysikere m.fl. i IT-virksomheder.

På linie med de naturvidenskabelige uddannelser finder vi civilingeniører med datateknik mv. samt kombinationsuddannelser inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område som cand.merc.dat., kandidatuddannelsen i humanistisk informatik og datalingvistik.

Det samlede antal personer i arbejdsstyrken med enten en naturvidenskabelig eller en IT-relateret kombinationsuddannelse på det lange videregående uddannelsesniveau er ca. 2.000. Hvert år produceres ca. 200 kandidater fra det ordinære system. Der er endnu et meget begrænset erstatningsbehov, da de første datalogikandidater først blev produceret fra 1971. Hertil kommer efter oprettelsen af IT-højskolerne yderligere ca. 400 cand.IT.ere.

LVU-arbejdsstyrken øges altså med ca. 675 om året. Med en aktuel mangel på højtuddannede på skønsmæssigt et par tusinde er der et betydeligt mangelproblem, som ikke umiddelbart kan løses.

Den potentielle gruppe af LVU-uddannede, der har haft enten et betydeligt IT-element i deres uddannelse, eller som med kort tids on-the-job training vil kunne bestride en IT-stilling, er langt større end de ca. 2.000, og antallet af nyuddannede kandidater, der potentielt kan bruges i IT-stillinger, betydeligt højere end de angivne ca. 675.

Fra de naturvidenskabelige uddannelser som matematik, fysik, kemi, biokemi, statistik og forsikringsvidenskab vil der med de aktuelle IT-stillingsfrekvenser blive produceret ca. 50-75 kandidater, som kan forventes at blive rekrutteret til IT-stillinger.

Endvidere vil der blive produceret skønsmæssigt ca. 200 cand.polit.er, cand.scient.pol.er, cand.scient.soc.er, cand.merc.er mv., der kan rekrutteres til IT-stillinger.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 4 af 10
© Undervisningsministeriet 2001