3. IT-uddannelsernes historiske udvikling

Det er vanskeligt at danne sig et billede af efteruddannelse inden for IT-området i privat regi, da der ikke findes nogen specifikke opgørelser herfor. I 2000 havde de private kursusudbydere i alt 446.700 deltagere (jf. Uddannelse og kultur 2001:8, Danmarks Statistik). Det er 20.000 eller 4,3% færre deltagere end i 1999. Det skal bemærkes, at det nok er tvivlsomt, hvorvidt opgørelsen fra Danmarks Statistik registrerer alle private udbudte IT-efteruddannelseskurser.

Danmarks Statistik er desværre kun i stand til at opgøre deltagelse i privat udbudte kurser på IT-området efter kursusretningen edb. I løbet af 2000 havde de private kursusudbydere, der udbød edb-kurser i alt 113.000 deltagere. Det er 900 deltagere flere end i 1999.

Hvad angår antallet af deltagere på de forskellige kursusretninger i 2000 er kursusretningen edb den største efterfulgt af kurser i ledelse og medarbejderudvikling (74.400), kurser i køb, salg og service (60.400) samt kurser i politik, samarbejde og organisationshverv (49.400).

I over tredive år har de traditionelle IT-uddannelser og ingeniøruddannelser været de største leverandører af formelt uddannede til IT-arbejdsmarkedet. Som tabel 3.1 viser, har IT-arbejdsmarkedet ud over de traditionelle IT-uddannelser i høj grad været domineret af "autodidakte". Endnu i 1999 var de grundskoleuddannede den største uddannelseskategori blandt personer beskæftiget i en IT-stilling. En anden stor kategori var de gymnasialt uddannede (hertil henhører mange med en afbrudt videregående uddannelse).

Blandt de store kategorier af erhvervskompetencegivende uddannelser hører ud over ingeniører og edb-assistenter også HK- og jern- og metaluddannede.

Blandt de grundskoleuddannede, de gymnasialt uddannede samt uddannede inden for HK- og metalområdet findes adskillige tusinder datanomer og andre med en voksenuddannelse inden for IT-området.

Tabel 3.1
Et samlet overblik over de største uddannelser, der fører til IT-stillinger i 1999.

Kilde:Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

3.1 De traditionelle IT-uddannelser

De to mest centrale leverandører af IT-uddannede har historisk set været den 2-årig edb/IT-programmøruddannelse på kort videregående uddannelsesniveau og den 5-6-årige edb/IT-uddannelse på langt videregående uddannelsesniveau.

En uddannelse af lidt nyere dato har været den særlige erhvervsfaglige uddannelse inden for det merkantile område, informatikassistentuddannelsen, der nu er afløst af kontorspecialet IT-administration. Inden for de tekniske erhvervsuddannelser er datamekanikeruddannelsen, der blev etableret i 1985, blevet afløst af data- og kommunikationsuddannelsen, der bl.a. indeholder uddannelsen til IT-supporter, hvor der er en betydelig tilgang af elever.

Uden at være egentlig IT-uddannede har ingeniørerne i de sidste tredive år været storleverandører til IT-medarbejdergruppen.

I det følgende gennemgås den historiske udvikling for informatikassistenter (tidligere erhvervsfaglig uddannelse), edb-assistenter (tidligere erhvervsfaglig uddannelse) samt for datamatikere (nuværende uddannelse på kort videregående niveau).

3.2 Informatikassistenter, edbassistenter og datamatikere

Den traditionelle programmøruddannelse i Danmark har i de sidste over 30 år været edb-assistentuddannelsen, der i 1990’erne er blevet erstattet af datamatikeruddannelsen. Edb-assistentuddannelsen var tidligere indplaceret på erhvervsfagligt niveau, mens datamatikeruddannelsen er placeret på det korte videregående uddannelsesniveau. Med hensyn til de arbejdsfunktioner, som uddannelseskategorierne udøver, svarer datamatikernes arbejdsmarked i betydeligt omfang til de gamle edb-assistenters.

Informatikassistentuddannelsen har været 1990’ernes erhvervsfaglige IT-uddannelse. Den er nu erstattet af andre erhvervsfaglige uddannelser.

Den historiske beskæftigelsesudvikling (se tabel 3.2) for både edb-assistenter/datamatikere og informatikassistenter indikerer betydelig konjunkturafhængighed.

Beskæftigelsesudviklingen har også i høj grad været udbudsbetinget. Den gamle edb-assistentuddannelse vil efter sin nedlæggelse helt naturligt have faldende arbejdsstyrke og beskæftigelse. Ledigheden er faldet, selv om der findes en gruppe af ældre programmører, der har større ledighed end gennemsnittet. De nye uddannelser i 1990’erne har i starten haft relativt høj ledighed, men den er faldet kraftigt i de seneste år.

Som det vil fremgå af de følgende afsnit, genfindes den store konjunkturafhængighed på det korte videregående uddannelsesniveau og det erhvervsfaglige niveau, ikke i samme omfang på det mellemlange- og lange videregående uddannelsesniveau. Selvom eksempelvis ingeniører også har haft en konjunkturafhængig beskæftigelsesudvikling, har udbuddet af dataloger, IT-orienterede ingeniører m.v. på det mellemlange- og lange videregående uddannelsesniveau været så begrænset, at alle har kunne finde beskæftigelse selv i mindre gode konjunkturperioder.

Tabel 3.2
Den historiske udvikling i arbejdsstyrke og ledighed for edb-assistenter, datamatikere og informatikassistenter, opgjort fra 1993 til 1998.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

I 1993 var der endnu en betydelig ledighed blandt alle 3 grupper. Den høje ledighedsprocent hos både datamatikere og informatikassistenter i 1993 skal ses på baggrund af, at begge uddannelser dengang endnu var forholdsvis nye. I en periode med betydelig økonomisk vækst som i perioden efter 1993 falder ledigheden for de IT-uddannede.

Det samme gjorde sig gældende i midten af 1980’erne, hvor der var fuld beskæftigelse for eller knaphed på edb-assistenter.

Datamatikerne kan selv i en god beskæftigelsesperiode opleve, at der nogle måneder efter afslutningstidspunktet fortsat er en andel, der ikke har fundet beskæftigelse. Aktuelt har 80% seks måneder efter afslutning fundet beskæftigelse. Med de stærkt stigende afgangshold kan overgangen fra uddannelse til arbejdsliv forventes at blive lidt længere.

Også for de erhvervsfaglige IT-uddannelser er væksten så stor, at venteperioderne øges. Der har i første halvdel af 2001 været et meget stort antal praktiksøgende på datamekanikeruddannelsen. Der blev i januar - maj 2001 etableret ca. 200 praktikaftaler for denne uddannelse. Godt 1.000 personer var i skolepraktik, og det totale antal søgende var i maj 2001 på 1.347. Også for mediegrafikerne overstiger antallet af praktikpladssøgende antallet af indgåede aftaler.

3.3 Datalogi, andre ITrelaterede naturvidenskabelige uddannelser og ingeniøruddannelserne

I det følgende beskrives den historiske udvikling for de lange videregående uddannelser, herunder særligt for de naturvidenskabelige uddannelser (dataloger m.fl.).

Datalogistudiet startede med den stigende anvendelse af edb i 1960’erne. Den første kandidat sprang ud i 1971. Endnu i 1975 blev der kun produceret 14 årligt. I 1980 var niveauet nået op på 30 årligt og i 1990 på godt 100.

Skønsmæssigt er den årlige produktion nu oppe på ca. 125 dataloger. I 1999 blev der udklækket 47 hovedfagsdataloger fra Københavns Universitet. I 2000 blev der produceret 49 dataloger fra Århus Universitet. Hvis hertil lægges bachelorer og kandidater fra Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter og Ålborg Universitet når man op på ca. 125.

Ved en af de første større opgørelser af det potentielle udbud i 1982, var udbuddet af personer med datalogi som hovedfag 212. I 1990 var det steget til ca. 600, og aktuelt udgør det ca. 1.900.

Tabel 3.3 viser en oversigt over, hvilke typer naturvidenskabelige kandidater (matematik-fysik-kemi) der oftest finder ansættelse i IT-relaterede stillinger i det private erhvervsliv. Tallene er indsamlet og bearbejdet i en unik undersøgelse foretaget af Niels Bohr Instituttet (juli 2001)¹⁾

Generelt ses det, at man - ud over i de målrettede IT-uddannelser - finder den højeste IT-ansættelsesfrekvens i de matematiske uddannelser. IT-ansættelsesfrekvensen er den andel af de privatansatte, der er ansat i private IT-virksomheder.

Det kan bemærkes, at grundmaterialet viser, at en stigende andel af de naturvidenskabelige kandidater får ansættelse i det private erhvervsliv, herunder en stigende andel i IT-virksomheder. Det er således ikke kun dataloger, der ansættes i den private sektor, men i stigende omfang også matematik-økonomer, matematikere og fysikere osv. Langt størstedelen af kandidaterne - bortset fra datalogerne, aktuarerne og matematik-økonomerne - er dog ansat inden for undervisning og forskning i den offentlige sektor.

Tabel 3.3
Naturvidenskabelige kandidater, som oftest finder ansættelse i IT - relaterede stillinger i det private erhvervsliv i perioden 1971 til 1999.

1)  Kun opgjort ved Københavns Universitet og kun fra årene 1985 til 1999.
2)  Kun opgjort ved Syddansk Universitet og kun fra årene 1990 til 1999.
3)  Kun opgjort ved Københavns Universitet og kun fra årene 1996 til 1999.

Anm: IT-frekvensen er andelen i den private sektor beskæftiget i private IT virksomheder.
Kilde: Kandidater i Matematik, Fysik- og Kemifagene:Hvor gik de hen? En kortlægning af produktion og beskæftigelse for perioden 1985-1999. Nils O. Andersen, John Renner Hansen, Kjeld Bagger Laursen og Svend Erik Nielsen. Niels Bohr Institut, juli 2001.

Ingeniører i IT-erhverv

Ud over edb-assistenter/datamatikere og dataloger har ingeniør gruppen været en af hovedleverandørerne af IT-arbejdskraft. Med over 9. 000 i IT-stillinger er ingeniørgruppen den største uddannelseskategori blandt de ca. 93.000 IT-stillinger.

Tabel 3.4 viser antallet af ingeniører i IT-stillinger med udgangs punkt i tal fra Danmarks Statistik for 1999.

Tabel 3.4
Ingeniører i beskæftigelse i IT-stillinger fordelt på retninger, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Mere end 9.000 ingeniører var i 1999 beskæftiget i IT-stillinger, heraf ca. halvdelen i primære IT-stillinger. Med Danmarks Statistiks definition af IT-stillinger var således hver 6. ingeniør i 1999 "IT-ingeniør" og hver 12. var ansat i primær IT-stilling.

Tabel 3.5
Et samlet overblik over de ingeniørretninger, der fører til IT-stillinger, opgjort i 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Ikke overraskende havde ingeniører fra informations/dataretninger en IT-stillingsfrekvens på over 50%, elektroingeniører en IT-stillingsfrekvens på 30-40% og maskiningeniører en frekvens på 15-20%. Lavest lå ingeniører fra byggeretninger med en frekvens på under 10%.

3.4 Den overordnede udvikling på IT-uddannelsesområdet Antal studerende på IT-uddannelser

Som det fremgår af tabel 3.6, er antallet af studerende, der er i gang med en IT-uddannelse (bestanden), steget fra knapt 9.000 til godt 13.000 i perioden 1995-99. En stigning på ca. 60%. Dette er et resultat af, at den årlige tilgang er steget med ca. 70% i samme periode – fra ca. 3.400 til 5.800. Antallet af fuldførte følger med nogen forsinkelse udviklingen i tilgang og bestand. Derfor forventes en stigning i forhold til det nuværende niveau på 2.000-3.000 IT-uddannede årligt.

Tabel 3.6
Tilgang, fuldførte og bestand på primære og sekundære IT-uddannelser, opgjort fra 1995 til 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Der skal i øvrigt henvises til bilag 3, hvor bilagstabel 3.1 (tilgang), bilagstabel 3.2 (fuldførte) samt bilagstabel 3.3 (bestand) viser de i tabel 3.6 opgjorte "regnskabstal" fordelt på enkeltuddannelser.

Bilagstabellerne illustrerer i øvrigt også den kraftige diversifikation, der er sket på IT-uddannelsesområdet, ved at IT-uddannelsernes volumen er steget i både antal og bredde.

Dog vil vi her i kapitel 3 fremdrage de fuldførte kandidater fra IT-uddannelser (se tabel 3.7), idet disse giver et billede af udviklingen på IT-området, da disse uddannelser mere specifikt relaterer sig til fremtidige IT-stillinger (primære såvel som sekundære). Om sondringen mellem primære og sekundære IT-uddannelser henvises til kapitel 4.

Tabel 3.7
Fuldførte på IT-uddannelser opgjort på enkeltuddannelser 1995 til 1999 (forsætter) .

Anm: (p) og (s) angiver hhv. primære og sekundære IT-uddannelser.
Note: *bachelorer er indeholdt i LVU-totalen .
Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Figur 3.1
Fuldførte fra IT-uddannelser, opgjort fra 1995 til 1999.

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

3.5 IT-højskolerne

Som omtalt i kapitel 2 etablerede Undervisningsministeriet og IT og Forskningsministeriet i 1999 to IT-højskoler i København og i Vestdanmark. De to IT-højskoler udbyder 2-årige kandidatuddannelser, og alle med en bacheloruddannelse eller lignende kan søge optagelse. Herudover udbydes der på efter- og videreuddannelsesområdet en række master- og diplomuddannelser. I tabel 3.8 gives et overblik over antallet af optagne på IT-højskolerne i 1999 og 2000.

Tabel 3.8
Optagne på IT-højskolerne, opgjort i 1999 og 2000.

Kilde: Undervisningsministeriet baseret på oplysninger fra IT-højskolen i København og IT-Vest.

De første kandidater afslutter i sommeren 2001. Et forsigtigt skøn vil være, at over 80% af de optagne forventes at fuldføre. Denne høje fuldførelsesprocent skyldes, at de optagne allerede har afsluttet en bacheloruddannelse.

3.6 Personer med IT-voksenuddannelse

Der findes skønsmæssigt 5-10.000 personer i arbejdsstyrken med en IT-voksenuddannelse som datanom mv. Disse burde ikke henregnes til gruppen uden IT-uddannelse, men da de ikke er blevet registreret på samme måde som de ordinære uddannelser i Danmarks Statistiks elevregister, vil de i tabellerne i kapitel 4 og 5 være placeret i kategorien uden for de IT-uddannede.

Det anslås, at det årlige output er ca. 2-300 datamatikere fra enkeltfagsordningen, ca. 200 datanomer og 3-400 IT-administratorer plus diplomuddannelser.

Hertil kommer 100 med en masteruddannelse inden for IT-området. Dette gælder Master of Media Arts, Master of Computer Mediated Communication, Master of Multimedia Science og Masteruddannelsen i IT. Til den årlige produktion af personer med afsluttet IT-uddannelse inden for det ordinære uddannelsessystem kan således lægges et output på ca. 1.000 personer med afsluttet voksenuddannelse inden for IT-området.

3.7 Indvandrere/efterkommere med højere teknisk uddannelse

I gruppen af indvandrere/flygtninge findes der ifølge en omfattende undersøgelse "Indvandrernes uddannelse" (1999) fra Danmarks Statistik 4-5.000 personer med en højere teknisk uddannelse. Det er ikke muligt at præcisere den andel, der har en IT-uddannelse. Ud over de studerende der afslutter deres uddannelse i Danmark, og indvandrere/flygtninge, opnår en del personer fra udlandet arbejdstilladelse som IT-specialister i Danmark, se afsnit 3.8.

3.8 Udenlandsk IT-arbejdskraft

I nedenstående følger en beskrivelse af Udlændingestyrelsens oplysninger om opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske IT-specialister.

Praksis på området

Ansøgninger fra ikke-EU-borgere om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse inden for IT-branchen er som udgangspunkt at betragte som en ansøgning om et almindeligt løn-arbejde, dog således at personen anses for at være en specialist.

Ansøgningen bliver behandlet af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen skal derfor i første omgang vurdere, om der generelt findes tilgængelig arbejdskraft her i landet, som på kvalificeret vis vil kunne varetage arbejdet, om arbejdet er af en sådan særlig karakter, at opholdstilladelse kan anbefales, og om løn og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter danske forhold.

I forbindelse med vedtagelsen af finanslov 2001 blev der mellem forligspartierne indgået en politisk aftale om at smidiggøre procedurerne for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske IT-specialister.

Et af målene er en reduceret sagsbehandlingstid. Udlændingestyrelsen har derfor sat som mål, at sagsbehandlingstiden i ukomplicerede sager om opholds- og arbejdstilladelse ikke må overstige en måned – og der tages ved behandlingen udgangspunkt i, om de tilbudte lønvilkår er sædvanlige efter danske forhold på baggrund af vejledende minimumssatser, der findes på IT-området.

Opholds- og arbejdstilladelsen gives første gang for højst 3 år med henblik på midlertidigt ophold, hvorefter tilladelsen kan forlænges for perioder op til 4 år, forudsat at ansættelseskontrakten er gældende for hele perioden.

Opgørelser af IT-specialister i 2000 og 2001

Der findes ikke en sammenhængende opgørelse over af antallet af udenlandske IT-specialister i Danmark. Antallet af ikke-EU-borgere, der har søgt om opholds- og arbejdstilladelse til arbejde inden for IT-branchen, er siden 1. juli 2000 opgjort af Udlændingestyrelsen. Til gengæld findes der ingen opgørelser over antallet af IT-specialister i Danmark, der kommer fra de øvrige EU-lande.

Udlændingestyrelsen har som omtalt siden 1. juli 2000 opgjort antallet af meddelte IT-specialister særskilt. Der er således givet i alt 142 tilladelser til udenlandske IT-specialister de sidste 5 måneder af 2000 svarende til, at antallet af tilladelser på et helt år var på ca. 340 IT-specialister. Lidt under halvdelen af de 142 givne tilladelser, nemlig 62, har fået forlænget tilladelsen. Der henvises i øvrigt til bilag 4, hvor tilladelserne er fordelt på nationaliteter.

Af de 142 tilladelser er hovedparten, ca. en fjerdedel, givet til amerikanske IT-specialister og ca. 10% til IT-specialister fra Indien. Ellers er antallet af tilladelser spredt på ganske mange nationaliteter dog med en tendens til, at mange af de givne tilladelser er til personer fra østeuropæiske lande.

Antallet af opholds- og arbejdstilladelser inden for IT-området er således ganske begrænset. Da Udlændingestyrelsen kun har opgjort antallet af tilladelser til IT-specialister separat siden den 1. juli 2000, er det vanskeligt på denne baggrund alene at afgøre, hvorvidt IT-branchens behov for at supplere med udenlandsk IT-arbejdskraft er eller har været stigende. Det er dog ifølge Udlændingestyrelsens Årsberetning 2000 vurderingen, at der er givet et stigende antal tilladelser. Styrelsen giver sjældent afslag på en ansøgning fra en udenlandsk IT-medarbejder.

3.9 Særlige IT-forløb for ledige

Særlige IT-forløb for ledige har medvirket til at øge udbuddet af IT-arbejdskraft.

Det kan f.eks nævnes, at en særlig pulje til IT-forløb for højtuddannede i 1998 finansierede, at over 1000 gennemgik et IT-uddannelsesforløb på typisk ½ års varighed. En efterfølgende evaluering (Rapport om akademikeres erfaringer med IT-forløb – AC oktober 2000) viste, at den umiddelbare beskæftigelseseffekt var at 62 % kom i beskæftigelse – 45 % inden for IT-området og 17 % inden for andre områder. Et år efter IT-kursets afslutning var beskæftigelseseffekten nået op på 74 % med 50 % inden for IT-området.

Evalueringen viste, at selvom IT-branchen foretrækker unge og relativt nyuddannede akademikere, skete fra 1999 til 2000 et lille skred i aldersprofilerne, så andelen af 36-45 årige som kom IT-beskæftigelse steg. Akademikere med erhvervserfaring klarede sig dog bedre uden for IT-området.

¹⁾ Kandidater i Matematik, Fysik- og Kemifagene:Hvor gik de hen?En kortlægning af produktion og beskæftigelse for perioden 1985-1999. Nils O. Andersen, John Renner Hansen, Kjeld Bagger Laursen og Svend Erik Nielsen. Niels Bohr Institut, juli 2001.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 3 af 10
© Undervisningsministeriet 2001