Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

2. Eksisterende IT-uddannelser





Der gives i det følgende et overblik over, hvilke uddannelser der eksisterer i dag i det ordinære uddannelsessystem samt i efter- og videreuddannelsessystemet. I gennemgangen omtales de seneste reformer på de enkelte uddannelsesområder, herunder gives der en kort gennemgang af udvalgte IT-uddannelser.

I kapitlet lægges hovedvægten på reformerne inden for erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser, mens kapitel 3 behandler de traditionelle IT-uddannelser med hovedvægten på de videregående uddannelser.

2.1 IT-uddannelser i det ordinære uddannelsessystem

I det følgende vises oversigter over hvilke IT-uddannelser, der findes i det ordinære uddannelsessystem. I tabel 2.1 opgøres IT-uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Tabel 2. 1
IT-uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet.

[Billede: Her ses tabel 2.1, der viser de forskellige IT-uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet. ]

Anm.:Uddannelsen efterfølges i parentes af specialer. IT-supporter og mediegrafisk assistant er delkompetencer.
Kilde: Undervisningsministeriet.

I tabel 2.2 opgøres de korte videregående IT-uddannelser.

Tabel 2. 2
Korte videregående IT-uddannelser.

[Billede: Her ses tabel 2.2, der viser de forskellige korte videregående IT-uddannelser.]

Anm.: Der er tale om 2-årige erhvervsakademiuddannelser.
Kilde: Undervisningsministeriet.

I tabel 2.3 præsenteres de mellemlange videregående IT-uddannelser.

Tabel 2.3
Mellemlange videregående IT-uddannelser.

[Billede: Her ses tabel 2.3, der viser de forskellige Mellemlange videregående IT-ud-dannelser.]

Anm.: Udover de ovenfor nævnte er der mulighed for en IT-relateret bachelorgrad (3 år) fra en række af de nedenstående lange videregående udannelser, fx datalogi og humanistisk informatik.
Kilde: Undervisningsministeriet.

Af tabel 2.4 ses de lange videregående uddannelser fordelt på udbydere.

Tabel 2.4
Lange videregående IT-uddannelser.

[Billede: Her ses tabel 2.4, der viser de forskellige lange videregående IT-uddannelser.]

1) Uddannelsen hører under Kulturministeriet.
Kilde: Undervisningsministeriet.

Herudover udbyder IT-højskolerne følgende kandidatuddannelser, hvor adgangsforudsætningen for alle er bachelorniveau (fremgår af tabel 2.5).

Tabel 2. 5
IT-højskolernes kandidatuddannelser.

[Billede: Her ses tabel 2.5, der viser IT-højskolernes kandidatuddannelser.]

Kilde: Undervisningsministeriet.

For diplom- og masteruddannelser udbudt på IT-højskolerne henvises til afsnit 2.3.1 om offentlige IT-uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet.

Øvrige uddannelser

Ud over disse IT-uddannelser befinder en lang række uddannelser sig i en "gråzone" i forhold til definitionen af IT-uddannelser. Det drejer sig fx om designuddannelserne, kommunikations- og medieuddannelserne samt uddannelser i matematik og fysik. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i kapitel 3. Desuden findes der også en række samfundsvidenskabelige erhvervsakademi- og universitetsuddannelser (fx økonomi, merc.-linier) og humanistiske universitetsuddannelser, der har et IT-indhold, og som følge heraf går mange dimittender ud i IT-stillinger. Tilsvarende gælder i øvrigt også for universiteternes diplom- og masteruddannelser, fx Master of Language Administration ved Handelshøjskolen i København og ved Syddansk Universitet.

2.2 Reformer og nye IT-uddannelser i det ordinære uddannelsessystem

På det seneste er bredden blevet yderligere forstærket med en række nye IT-uddannelser. Ofte er disse indført i forbindelse med større reformer. Dette gælder ikke mindst det korte videregående uddannelsesområde. Også erhvervsuddannelsesområdet er blevet fundamentalt ændret. I det følgende omtales kort både de "nye" og de "gamle" IT-uddannelser.

2.2.1 IT-uddannelser på erhvervsuddannelsesområdet

På erhvervsuddannelserne er der med Reform 2000 sket et generelt løft inden for IT-området – både undervisnings- og anvendelsesmæssigt. Alle uddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet har med den seneste uddannelsesreform fået integreret IT som en del af uddannelsen. Der er i alle uddannelser lagt vægt på, at brug af IT indgår som en naturlig del af uddannelsen, samt at organiseringen af undervisningen i individuelle og projektorganiserede forløb, understøttes ved anvendelse af bl.a. IT.

Med den nye reform af social- og sundhedsuddannelserne (SOSU-uddannelserne) er IT blevet en obligatorisk del af uddannelserne. Hermed har også disse uddannelser fået et generelt løft inden for IT-området.

Da reformen af erhvervsuddannelserne først er trådt i kraft den 1. januar 2001, er det endnu ikke muligt, at se effekten af den øgede inddragelse af IT i uddannelserne.

Med reformen af erhvervsuddannelserne er man gået fra at begynde direkte på en uddannelse til, at man nu starter inden for en af de 7 indgange i et grundforløb. Efter gennemført grundforløb begynder man så på den egentlige uddannelse i et hovedforløb. På erhvervsuddannelsesområdet er adgangsvejen til IT-uddannelser via grundforløbet i indgangen teknologi og kommunikation samt den merkantile indgang. Efter endt grundforløb inden for teknologi og kommunikation er det især uddannelserne i følgende hovedforløb som er IT-orienteret.

Data- og kommunikation

Uddannelsen erstatter datamekanikeruddannelsen. Inden for data- og kommunikation kan man uddanne sig inden for 4 specialer hhv. datafagtekniker, IT-supporter, telefagtekniker og kontorfagstekniker.

Digital media

Digital media er en forsøgsuddannelse, hvor man kan uddanne sig til hhv. multimedie integrator, multimedie animator, grafisk integrator og digital integrator. Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og der er ikke skolepraktik, dvs. at man skal have en uddannelsesaftale for at fortsætte uddannelsen. Det forventes, at uddannelsen bliver en ordinær erhvervsuddannelse snarest.

Mediegrafiker, fotograf, film- og tv-produktionsuddannelsen

Søgningen til disse uddannelser er meget større end behovet for uddannet arbejdskraft, derfor er der adgangsbegrænsning til disse uddannelser. For uddannelser med adgangsbegrænsning skal man inden man starter på de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet, enten have en uddannelsesaftale med en virksomhed eller, hvor det er muligt, godkendes til den lille kvote af elever uden uddannelsesaftale som kan fortsætte i hovedforløbet.

Teknisk designer

Den tidligere uddannelse til teknisk assistent kaldes nu teknisk designer uddannelsen. Uddannelsens indhold er blevet væsentligt ændret med meget mere vægt på anvendelse af IT i løsning af forskellige arbejdsopgaver. Pc’en med forskellige softwareprogrammer er i denne uddannelse det vigtigste værktøj for en teknisk designer.

Det merkantile område

Inden for det merkantile område er der sket et generelt løft. IT er en integreret del af alle fag og uddannelser. Derudover er der etableret to nye specialer, der skal give eleverne specielle IT-kompetencer. Inden for kontoruddannelserne skal det nye speciale IT-administration uddanne eleverne til at udføre IT-supporteropgaver for virksomhederne, og specialet e-salgsassistent skal uddanne medarbejdere, der kan medvirke til at udvikle e-handel inden for detailbranchen.

2.2.2 Korte videregående IT-uddannelser

På de videregående uddannelser som helhed er der inden for de sidste 3 år taget en række centrale initiativer. Disse initiativer har i væsentlig grad haft fokus på at styrke og nytænke IT-uddannelsernes faglighed og på at øge udbuddet af IT-uddannede personer i Danmark. Størstedelen af disse initiativer har endnu ikke haft effekt på den samlede arbejdsstyrkes uddannelsessammensætning, da de første studerende ved de nye uddannelser for størstedelens vedkommende vil blive færdiguddannede sommeren 2001 og sommeren 2002.

Med reformen af de korte videregående uddannelser i 1999 skete en reduktion af de i alt 75 forskellige korte videregående uddannelser til 15 nye landsdækkende uddannelser. En lang række af de dengang eksisterende korte videregående uddannelser inden for IT og edb blev indtænkt i de nye IT uddannelser: IT- og elektronikteknolog og multimediedesigner. Det første optag på disse uddannelser var i efteråret 2000.

Datamatikeruddannelsen var den eneste af de gamle IT-uddannelser, som ikke blev berørt af reformen i 1999. Uddannelsen skal evalueres af Evalueringsinstituttet i efteråret 2001 og foråret 2002. Evalueringen skal danne beslutningsgrundlag for uddannelsens fremtidige indhold.

Baggrunden for reformen var ønsket om, at der skulle skabes gennemsigtighed i og sammenhæng mellem uddannelserne. Målet var og er, at de nye korte videregående uddannelser skal besidde en ensartet identitet og landsdækkende kompetence, således at både de uddannelsessøgende og aftagerne af de uddannede ved, hvilke kompetencer og kvalifikationer de uddannede besidder. Uddannelserne skal desuden give mulighed for videreuddannelse på diplomniveau, og flere af de nye uddannelser har fået meritaftaler i det ordinære uddannelsessystem, således at en færdiguddannet kan blive bachelor på 1 år.

Via følgende tre uddannelser dækkes hovedområderne inden for IT:

IT- og elektronikteknolog

IT- og elektronikteknologerne arbejder med at analysere, konstruere og realisere systemer inden for elektronik eller kommunikationsteknik. Uddannelsen er overvejende rettet mod indlæring af de metodiske overvejelser i forbindelse med planlægning og realisering af komplicerede elektroniske systemer. Det er inden for uddannelsen muligt at vælge et speciale med særlig vægt på kommunikationsteknik, som er særligt rettet mod informations- og kommunikationstekniske systemer og produkter.

Uddannelsen udbydes på seks uddannelsesinstitutioner fordelt over hele landet. I 2000 blev der i alt optaget 174 studerende på uddannelsen.

Datamatiker

Uddannelsen er en bred indføring i informationsteknologien, med særlig fokus på en række fagområder inden for IT som fx system- og programudvikling. De studerende skal udvikle kompetencer inden for design og implementering af programmer under anvendelse af den nye teknologi og skal kunne fungere som systemansvarlige for både drift og administration af netværk.

Uddannelsen udbydes på 20 uddannelsesinstitutioner fordelt over hele landet. I 2000 blev der i alt optaget 1.929 studerende på uddannelsen.

Multimediedesigner

Multimediedesigneruddannelsen er en kommunikationsuddannelse i bred forstand. Formålet med uddannelsen er at lære de studerende at formidle information gennem den nye teknologi. Konkret skal de studerende lære at planlægge, designe, realisere og styre multimedieopgaver samt kunne medvirke til at implementere, administrere og vedligeholde multimedieproduktioner. Multimediedesigneruddannelsen er en kombination af viden om kommunikation og IT.

Uddannelsen udbydes på 15 uddannelsesinstitutioner fordelt over hele landet. I 2000 blev der i alt optaget 1.234 studerende på uddannelsen.

2.2.3 Mellemlange videregående IT-uddannelser

I 1999 tog Undervisningsministeriet initiativ til at etablere en 3½-årig IKT-diplomingeniøruddannelse og en 1-årig videreuddannelse benævnt IT-diplomuddannelsen.

3½-årig diplomingeniøruddannelse i IKT

Baggrunden for den 3½-årige IKT-diplomingeniøruddannelse var blandt andet den hastige udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologien og det store behov for kvalificeret arbejdskraft med en IT-uddannelse.

For så vidt angår IT-diplomuddannelsen blev denne etableret, da Undervisningsministeriet ønskede at videreudvikle og gøre eksisterende pilotprojekter med IT-efteruddannelsesforløb permanente. Målgruppen var blandt andre ledige ingeniører og ingeniører med anden etnisk baggrund.

Uddannelsen begyndte 1. september 2000 og udbydes på ingeniørhøjskolerne i København, Odense og Århus samt på Vitus Bering CVU’et i Horsens. På den første årgang er der optaget ca. 200 studerende.

2.2.4 Lange videregående IT-uddannelser IT-højskolerne

I 1999 etablerede Undervisningsministeriet og IT- og Forskningsministeriet to IT-højskoler i København og i Vestdanmark. Baggrunden herfor var betænkningen "Styrkelse af IT-uddannelse og IT-forskning" 1998, som påpegede en kommende mangelsituation på IT-arbejdsmarkedet. Specielt pegede undersøgelsen på, at der var mangel på arbejdskraft med lange videregående uddannelser. De to IT-højskoler udbyder 2-årige kandidatuddannelser, og alle bacheloruddannelser eller lignende er adgangsgivende, dvs. også bacheloruddannelser uden IT-indhold. Herudover udbydes der inden for efter- og videreuddannelsessystemet en række master- og diplomuddannelser (se afsnit 2.3.1).

2.3 IT-uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet

I 2000 var der over 1,7 mio. deltagere i voksen- og efteruddannelse, heraf ca. 1,3 mio. deltagere i offentligt regi og lidt over 400.000 hos private kursusudbydere (jf. Uddannelse og kultur 2001:8, Danmarks Statistik).

2.3.1 Offentlige IT-uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet

Det følgende om efter- og videreuddannelse dækker primært det offentliges udbud af voksen- og efteruddannelser, da der ikke tilsvarende eksisterer specifikke opgørelser af voksen- og efteruddannelser på IT-området inden for det private regi.

I det følgende præsenteres IT-uddannelser inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Hertil kommer, at alle ordinære IT-uddannelser kan tilrettelægges som åben uddannelse, herunder som enkeltfag. 1) For disse skal derfor henvises til afsnit 2.1, der giver en fortegnelse over udbudte IT-uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem.

Eksempelvis udbydes datamatikeruddannelsen som enkeltfag med en aktivitet på ca. 850 årselever (inkl. fjernundervisning) i 2000 2). Den nye korte videregående multimediedesigneruddannelse udbydes også som enkeltfag.

Tabel 2.6
IT-efteruddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet.

[Billede: Her ses tabel 2.6, der viser de forskellige IT-efteruddannelser inden for erhvervsuddannelsesområdet.]

Kilde: Undervisningsministeriet.

Af IT-uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet på erhvervsuddannelsesområdet findes pc-brugeruddannelsen, IT-administrator- og datanomuddannelsen. Aktiviteten inden for IT-administratoruddannelsen (inkl. fjernundervisning) var i 2000 på 1.095 årselever, og 765 årselever fulgte datanom-enkeltfag (inkl. fjernundervisning).

Herudover findes en lang række IT-uddannelser inden for diplom- og masteruddannelserne, svarende til de mellemlange og lange videregående niveauer. Nye videreuddannelser svarende til KVU-niveauet (VVU) forventes udviklet i løbet af det kommende år. VVU, se også bilag 2, skal give adgang til diplomuddannelser.

I bilag 2 omtales reformen af voksenuddannelsessystemet fra januar 2001. Her skal dog kort omtales, at reformen giver en række nye muligheder for at efter- og videreuddanne sig, også inden for IT-området.

Reformen retter sig hovedsagelig imod beskæftigede, men der er også mulighed for, at ledige kan benytte sig af voksen- og efteruddannelserne. Dette kan enten ske ved, at de ledige anvender retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse til deltagelse i kortere forløb eller ved, at de ledige aftaler deltagelse i et længere uddannelsesforløb med AF som led i en handlingsplan.

Fx blev diplomuddannelsen i IT igangsat på ingeniørhøjskolerne i København, Odense og Århus primo 2000. Der har været en pæn søgning til diplomuddannelserne i IT, idet der er optaget ca. 200 studerende i alt. De optagne på denne uddannelse er kendetegnet ved at have en ingeniørmæssig baggrund, der på uddannelsen suppleres med IT-kvalifikationer, hvorved diplomuddannelsen bliver en egentlig efteruddannelse rettet mod IT-branchen. En gruppe af de studerende har en anden etnisk baggrund end dansk, men en ingeniørmæssig ballast. For denne gruppe betyder diplomuddannelsen i IT, at der både er muligheder for yderligere integration og arbejde på det danske arbejdsmarked.

Tabel 2. 7
IT-uddannelser inden for diplom og master, opgjort i 2001.

[Billede: Her ses tabel 2.7, der viser de forskellige IT-uddannelser inden for diplom og master, opgjort i 2001.]

Anm.: Svarende til de mellemlange og lange videregående uddannelsesniveauer.
Kilde: Undervisningsministeriet.

En række af diplom- og masteruddannelserne er endnu meget nye med få færdiguddannede, og produktionen af personer med en IT-uddannelse på diplom- eller masterniveau forventes derfor øget. Der henvises i øvrigt til kapitel 3 vedrørende IT-højskolerne. I 2000 var der en aktivitet på godt 100 årselever, og på nuværende tidspunkt forventes det, at den i de nærmeste år stiger til en aktivitet på ca. 500 årselever.

2.3.2 Private efter- og videreuddannelseskurser på IT-området

Det er vanskeligt at danne sig et billede af efteruddannelse inden for IT-området i privat regi, da der ikke findes nogen specifikke opgørelser herfor. I 2000 havde de private kursusudbydere i alt 446.700 deltagere (jf. Uddannelse og kultur 2001:8, Danmarks Statistik). Det er 20.000 eller 4,3% færre deltagere end i 1999. Det skal bemærkes, at det nok er tvivlsomt, hvorvidt opgørelsen fra Danmarks Statistik registrerer alle private udbudte IT-efteruddannelseskurser.

Danmarks Statistik er desværre kun i stand til at opgøre deltagelse i privat udbudte kurser på IT-området efter kursusretningen edb. I løbet af 2000 havde de private kursusudbydere, der udbød edb-kurser i alt 113.000 deltagere. Det er 900 deltagere flere end i 1999.

Hvad angår antallet af deltagere på de forskellige kursusretninger i 2000 er kursusretningen edb den største efterfulgt af kurser i ledelse og medarbejderudvikling (74.400), kurser i køb, salg og service (60.400) samt kurser i politik, samarbejde og organisationshverv (49.400).


1)  På erhvervsuddannelsesområdet og på det videregående uddannelsesområde, herun der de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser m. fl.

2)  En årselev svarer normalt til én elev undervist på skole i fx 40 uger. På uddannelser, hvor undervisning/elev er kortere end ét år, sammenlægges forskellige elevers under visningstid op til de 40 uger, således at flere personer tilsammen kun udgør én årselev.

 


Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 2 af 10
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top