1. Indledning

1.1 Behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer

Udviklingen inden for IT-området går hurtigt. Teknologien og kompetencekravene og den deraf følgende efterspørgsel efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer ændrer sig konstant, ikke blot i IT-branchen, men også i de øvrige erhverv.

Denne udvikling har ført til, at spørgsmålet om udbuddet af og efterspørgslen efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer har været meget aktuelt de seneste år. Ikke mindst fordi IT nu og i fremtiden har indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne.

Eksistensen af eventuelle flaskehalse eller mismatch for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer bliver ofte taget op i medierne samt af virksomheder, brancheorganisationer, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og politikere. Der er i den offentlige debat en betydelig usikkerhed om de reelle forhold nu og i de kommende år, og det har "svirret" med forskellige tal for uddannelsesudviklingen samt for efterspørgslen efter IT-arbejdskraft i Danmark. Alt fra stort set ingen til et udækket behov på mange tusinde IT-medarbejdere har været nævnt.

Udviklingen i IT-erhvervene i de seneste måneder har yderligere bidraget til denne usikkerhed. Den såkaldte dot.com-nedtur har ramt mange virksomheder i disse erhverv hårdt. Det, der har skabt overskrifter, er ikke kun manglen på kvalificeret IT-arbejdskraft, men også nedgangen i antallet af job. I USA har IT-brancheorganisationen Information Technology Association of America (ITAA) i april 2001 offentliggjort en ny undersøgelse, der viser et markant fald i de amerikanske virksomheders efterspørgsel efter IT-arbejdskraft. Et fald, som ITAA tilskriver nedkølingen i IT-sektoren og i den amerikanske økonomi generelt.

Der er således et behov for at få vurderet det aktuelle "match" mellem udbuddet af og efterspørgslen efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer samt at få undersøgt, hvordan udviklingen kan forventes at blive i de kommende år. Dette har ført til, at spørgsmålet om udbud og efterspørgsel på IT-arbejdskraft er inddraget i regeringens netværksredegørelse 2000 "Et net af muligheder" som et af de nye fokusområder i regeringens IT-politik.

1.2 Kortlægningens formål

Formålet med denne rapport er – i forlængelse af netværksredegørelsen – at kortlægge behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer. Kortlægningen afdækker både udbuddet af IT-uddannelser og IT-uddannede i Danmark samt efterspørgslen efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer hos offentlige og private virksomheder. For udbudssidens vedkommende er det et væsentligt element at opdatere de udbudsfremskrivninger/produktion af færdiguddannede, der blev præsenteret i rapporten "IT- og IT-relaterede uddannelser i Danmark" i 1998. Endvidere er detaljeringsgraden på udbudssiden blevet noget større.

Der skal både på udbuds- og efterspørgselssiden sikres en høj grad af pålidelighed og gyldighed i resultater og konklusioner, så kortlægningen kan bidrage til at skabe et solidt fundament for en samlet vurdering af behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer i Danmark. På baggrund af kortlægningen vil det også være muligt at vurdere, om der er behov for yderligere initiativer for at sikre et bedre "match" mellem udbud og efterspørgsel.

Denne rapport har som sit sidste element at beskrive formålet og det videre arbejde med at opbygge et overvågningsværktøj for udbud og efterspørgsel af IT-arbejdskraft. Denne kortlægning og de indsamlede internationale erfaringer skal danne grundlag for et såkaldt barometer for IT-arbejdskraft, som skal kunne fungere som et fælles referencepunkt for fremtidige diskussioner af og beslutninger om udbud af og efterspørgsel efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer i Danmark. Barometeret skal give et præcist og dækkende billede af den aktuelle situation og faktiske udvikling samt give mulighed for at foretage fremskrivninger af udbud og efterspørgsel på IT-arbejdskraft.

1.3 Kortlægningens elementer

For at skabe overblik over kortlægningens elementer og denne rapports opbygning følger her en kort gennemgang af indholdet i de enkelte kapitler.

Dette kapitel, kapitel 1, præsenterer baggrunden for og formålet med kortlægningen samt de metoder, der anvendes. Desuden vil resultater af tidligere danske og internationale undersøgelser af IT-arbejdskraft og IT-kompetencer blive opsummeret.

Kapitel 2 indeholder en gennemgang af de eksisterende IT-uddannelser i det ordinære uddannelsessystem samt i efter- og videreuddannelsessystemet. Desuden behandles de seneste reformer på de enkelte uddannelsesområder, herunder en kort gennemgang af udvalgte IT-uddannelser.

IT-uddannelsernes historiske udvikling vil blive beskrevet i kapitel 3. Her opgøres: optag, bestand samt fuldførte på IT-uddannelserne.

Kapitel 4 søger via Danmarks Statistiks begrebsapparat fra "Informationssamfundet Danmark – en statistisk mosaik" at skabe et begrebsmæssigt overblik over IT-arbejdsmarkedet forstået som de personer, der enten via deres beskæftigelse, uddannelse eller branche er tilknyttet IT-arbejdsmarkedet i Danmark. Hovedtallene for IT-arbejdsmarkedet anno 1999 præsenteres, og IT-uddannelsesbegrebet diskuteres.

I kapitel 5 foretages en mere dybdegående analyse af IT-arbejdsmarkedet i Danmark. Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik karakteriseres de personer, som enten via deres uddannelse, beskæftigelse eller branche er knyttet til IT-arbejdsmarkedet i Danmark.

I kapitel 6 foretages udbudsfremskrivninger af antallet af IT-uddannede på alle uddannelsesniveauer, og det analyseres således, hvorledes arbejdsstyrken for enkeltuddannelser vil udvikle sig under forskellige forudsætninger.

Kapitel 7 fokuserer på den generelle IT-integration i uddannelsessektoren, herunder udbuddet af netbasereret uddannelse.

Kapitel 8 gennemgår udvalgte hovedresultater fra konsulentundersøgelsens bilagsrapport "Behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer". Kapitlet vil ud fra kvantitative og kvalitative undersøgelser afdække de private og offentlige virksomheders efterspørgsel efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer.

I kapitel 9 sammenholdes udbuds- og efterspørgselsanalyserne. Gennem to forskellige scenarier beskrives det fremtidige merbehov for IT-uddannet arbejdskraft.

Endelig beskrives formålet og det videre arbejde med et barometer for IT-arbejdskraft i kapitel 10.

1.4 Arbejdets organisering

Arbejdet med denne rapport er blevet udført af et interministerielt projektsekretariat bestående af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet. Projektsekretariatet har udformet hovedrapporten og gennemført udbud- og mismatch analysen. Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor ministeriernes kommissorium samt organiseringen af arbejdet, herunder medlemmerne, er angivet.

Konsulentfirmaet PLS RAMBØLL Management har lavet hovedparten af efterspørgselsanalysen. Konsulentundersøgelsens rapport forefindes som bilag til denne rapport.

Hele undersøgelsen er blevet udformet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre interessenter. En stor del af disse deltog, da IT- og forskningsministeren i efteråret 2000 som start på hele denne proces afholdt en rundbordsdrøftelse med efterspørgslen efter IT-kompetencer som tema. Efterfølgende har parterne i slutningen af februar rådgivet i forbindelse med kommissoriet for arbejdet, og de har medio juni haft mulighed for at kommentere et foreløbigt rapportudkast.

1.4.1 Metode for udbudssiden

Grundlaget for analysen af IT-arbejdsmarkedet og udbudsfremskrivningerne er en kombination af data fra Danmarks Statistiks og Undervisningsministeriet.

Analysen af IT-arbejdsmarkedet i 1999 er baseret alene på data fra Danmarks Statistik. Kilden er BUE-registeret (befolkningens uddannelse og erhverv). Til brug for analysen er der indhentet oplysninger om arbejdsmarkedsstatus, køn, alder, højeste gennemførte uddannelse med identifikation af primære og sekundære IT-uddannelser, stilling med identifikation af primære og sekundære IT-stillinger, geografi, statsborgerskab og branche med identifikation af IT-brancherne.

Udbudsfremskrivningen er baseret på både data fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Udgangsbestandene for befolkning med IT-uddannelser er hentet fra Danmarks Statistik. Til brug for fremskrivningen er disse opgørelser opdelt på køn, alder og arbejdsmarkedsstatus (beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken). Aktuelle tal for søgningsadfærd og kapacitet findes i Undervisningsministeriets egne opgørelser samt søgningstal fra Den Koordinerede Tilmelding.

1.4.2 Metode for efterspørgselssiden

PLS RAMBØLL Managements undersøgelse "Behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer" er primært baseret på en kombination af telefoninterview og internetbesvarelser blandt danske IT-virksomheder samt øvrige private og offentlige virksomheder, der ikke er en del af IT-erhvervet. Dataindsamlingen er gennemført i perioden 6. til 30. maj 2001. I alt 2.016 virksomheder deltog i undersøgelsen. 2.907 af de udvalgte virksomheder havde ikke mulighed for at deltage i undersøgelsen. Den samlede svarprocent på 41 vurderes som tilfredsstillende i en undersøgelse som denne.

Desuden har konsulentfirmaet holdt fire panelmøder med virksomhedsrepræsentanter, repræsentanter fra brancheforeninger/interesseorganisationer samt uddannelsesinstitutioner/forskere omkring udviklingstendenserne i den fremtidige efterspørgsel efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer.

I konsulentundersøgelsens bilagsrapport redegøres der yderlige for analysens datakvalitet samt de øvrige anvendte metoder, herunder metoden i forbindelse med målingen af virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter IT-arbejdskraft.

1.5 Tidligere undersøgelser af behovet for IT-arbejdskraft og IT-kompetencer

Rapporten bygger på og skal ses som en opfølgning på det arbejde, som IT- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet gennemførte i 1998.

I rapporten "Styrkelse af IT-forskning og IT-uddannelse" fra 1998 blev det anbefalet at styrke og udvikle landets IT-miljøer. Det blev anbefalet, at der blev udviklet en bred vifte af uddannelsespolitiske initiativer, der kunne virke som en murbrækker for en uddannelsesmæssig omstilling og nyorientering inden for IT-området. Arbejdet med rapporten førte blandt andet til oprettelsen af to IT-højskoler, som i juni 2001 udklækkede deres første kandidater.

I rapporten indgik også en bilagsrapport med titlen "Analyse af behovet for IT-uddannelse i Danmark", som indeholdt et skøn over den fremtidige efterspørgsel efter IT-arbejdskraft. Dansk Teknologisk Institut (DTI) gennemførte undersøgelsen for Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet.

Bilaget byggede på tre delundersøgelser:

• Kortlægning af IT-medarbejdere og tilknyttede arbejdsfunktioner i forskellige virksomhedstyper.
• Virksomhedernes synspunkter og vurdering af forskellige IT-arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsespolitiske spørgsmål.
• Resultater fra et case study af arbejdsfunktioner i 20 virksomheder.

Undersøgelserne konkluderede, at selvom substitutions- og omskolingsmulighederne var store, stod der tilbage, at der var et markant udækket behov, såvel aktuelt som på længere sigt. Det beregnede skøn i DTI’s undersøgelse viste, at der i 1998 manglede 7.000 IT-uddannede i IT-branchen, og at der var en forventet behov i 2002 på 31.000 IT-uddannede medarbejdere, heraf 15.000 med en lang videregående uddannelse. Uden for IT-branchen blev manglen vurderet til 5.800 IT-uddannede i 1998, og behovet for IT-uddannede i 2002 opgøres til 11.500.

I et bilag til rapporten, "IT- og IT-relaterede uddannelser i Danmark", blev det samlede offentlige udbud af lange og mellemlange videregående IT- og IT-relaterede uddannelser i Danmark kortlagt. Der blev givet oversigter over optag og færdiguddannede på landsplan samt en række uddannelsesbeskrivelser.

Siden 1998 er en række nye undersøgelser og rapporter udkommet. Disse dækker både kvantitative og kvalitative aspekter af behovet for IT-arbejdskraft – i og uden for IT-erhvervet.

En af de største danske undersøgelser er rapporten "Informationssamfundet Danmark – en statistisk mosaik" (2001) udgivet af Danmarks Statistik. Rapporten indeholder en beskrivelse af de danske IT-erhverv. IT-erhvervene afgrænses i denne sammenhæng til IT-industrien og IT-serviceerhvervene (IT-engroshandel, telekommunikation og IT-konsulentvirksomhed). I 1998 var der knap 13.000 virksomheder inden for IT-erhvervene, hvoraf næsten tre ud af fire var IT-konsulentvirksomheder. Antallet af virksomheder steg i perioden fra 1992 til 1998 med 21%.

Rapporten indeholder endvidere en undersøgelse af IT-stillinger og IT-kompetencer i den danske arbejdsstyrke. Der skelnes mellem primære IT-stillinger, dvs. stillinger som direkte har IT som hovedarbejdsområde, og sekundære IT-stillinger, som i varierende omfang inddrager IT som arbejdsområde. I november 1998 var der 92.900 personer ansat i IT-stillinger, hvoraf næsten to tredjedele var i primære IT-stillinger. Der skelnes tilsvarende mellem primære og sekundære IT-uddannelser. 57.000 personer havde i oktober 1998 gennemført en IT-uddannelse, heraf 20.400 en primær IT-uddannelse. Desuden viser tallene, at kun 27% af de ansatte i IT-stillinger, har en IT-uddannelse.

Radar Analyse har i januar 2001 for Dansk Industris branchefællesskab for IT, Tele, Elektronik og Kommunikation (ITEK) gennemført en undersøgelse blandt 853 erhvervsledere om arten og omfanget af behovet for IT-arbejdskraft i de danske virksomheder. "Det fremtidige IT-arbejdsmarked - behov og strategier i 2000-2003" konkluderer, at de danske virksomheder, har et behov for 17.500 IT-medarbejdere på to års sigt. Næsten halvdelen af virksomhederne oplevede på undersøgelsestidspunktet en mangel på IT-arbejdskraft, svarende til 5.200 IT-stillinger. Denne mangel dækker både over en efterspørgsel efter medarbejdere med lange, mellemlange og korte videregående uddannelser, IT-rettet efteruddannelse samt kendskab til IT på avanceret brugerniveau. Det er dog fortrinsvis personer med lange og mellemlange videregående uddannelser, der efterspørges.

Undersøgelsen viser, at 79% af virksomhederne vurderer, at de selv kan afhjælpe deres behov gennem intern opkvalificering, eksempelvis videre- og efteruddannelse og substitution. Over halvdelen af virksomhederne forventer at udvide efter- og videreuddannelsesaktiviteten i de næste to år.

ITEK’s undersøgelse bygger på virksomhedernes egne forventninger til fremtiden, og efterspørgslen er ikke koblet til udbuddet af IT-uddannede og øvrig IT-arbejdskraft.

Erhvervsministeriet har i foråret 2001 foretaget en "Ressourceområdeanalyse af IT/KOM-erhvervet". Rapporten viser, at IT/KOM-området har 28.500 virksomheder og 200.000 ansatte.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at virksomhederne ønsker en fortsat satsning på en liberal erhvervspolitik uden selektive støtteordninger. Der peges dog på en række delområder, eksempelvis uddannelse, iværksættere, avanceret offentlig efterspørgsel, infrastruktur og kapital, hvor der kunne være behov for en optimering. Det understreges, at der er et stadigt behov for at få tilført flere IT-uddannede til erhvervet. Rapporten fremhæver endvidere betydningen af en avanceret indenlandsk efterspørgsel for IT/KOM-erhvervets udvikling. Det forventes, at en væsentlig del af dynamikken i IT/KOM-erhvervet vil komme i samspillet med det øvrige erhvervsliv og det offentlige – gennem samarbejde om udvikling af målrettede og tilpassede løsninger.

Arbejdsministeriet gennemfører hvert år de såkaldte "Flaskehalsundersøgelser". Disse undersøgelser giver sammen med kvartalsvise indberetninger fra de regionale arbejdsmarkedsråd løbende et billede af virksomhedernes efterspørgsel efter IT-arbejdskraft.

Flaskehalsundersøgelsen fra marts 2001 viser, at den private sektor i 2000 har oplevet en større mangel på arbejdskraft både i forhold til 1999 og sammenlignet med manglen i den offentlige sektor. Samlet manglede den private sektor ca. 28.000 personer i 2000, heraf manglede IT-branchen knap 1.800 personer.

Manglen på højtuddannede personer ses især inden for IT-personale. Den private sektor har i 2000 forgæves efterspurgt ca. 1.900 højtuddannede IT-personer, hvilket er en stigning på 10% i forhold til 1999.

Fordelt på brancher er efterspørgslen efter IT-personale relativt størst for IT-branchen. Branchen tegner sig for godt 60% af manglen på højtuddannet IT-personale, svarende til knap 1.150 personer.

Samtidig viser undersøgelsen, at den offentlige sektor ikke havde væsentlig mangel på IT-personale.

Spørgsmålet om udbud og efterspørgsel efter IT-kompetencer er ikke kun aktuel for Danmark. Der er i mange lande gennemført analyser og taget nye initiativer på området. I nogle tilfælde svarer både analyser og policy-tiltag til de tilsvarende i Danmark. På andre områder er både de analytiske tilgange og reaktionsmønstrene over for eksempelvis mangel på IT-arbejdskraft vidt forskellige.

OECD har i 2000 udgivet rapporten "ICT skills and employment". På grund af væksten inden for IT-området finder OECD, at både kortsigtede løsninger og langsigtede strategier er afgørende for at undgå flaskehalse og "skills mismatches", når det gælder arbejdskraft med specifikke IT-kompetencer. Samtidig er det afgørende, at hele befolkningen har de basale IT-færdigheder.

European Information Technology Observatory (EITO) er en årbog for IT-industrien i Europa, der bl.a. præsenterer et omfattende statistisk materiale omkring IT-markedet i Europa. EITO’s undersøgelser viser, at det vesteuropæiske marked for IT og telekommunikation vokser hurtigere end gennemsnittet. IT-markedets vækst i Vesteuropa på 13% årligt overstiger væksten i USA (8,2%) og Japan (6,7%). Det forventes i årbogen, at væksten vil fortsætte de kommende år.

I EITO 2001 sættes der særlig fokus på IT-arbejdskraft i de vesteuropæiske lande. Det forventes, at Europa i 2003 kan have op mod 3,8 mio. ledige job inden for IT- og e-handelsområdet (inkl. medarbejdere til call-centre). Dette svarer til 18% af den totale beskæftigelse inden for disse områder. Det forventes, at 13% af stillingerne inden for IT-området (1,7 mio. stillinger) og 31% af stillingerne inden for e-handelsområdet (2,2 mio. stillinger) ikke kan besættes i 2003. Om de skandinaviske lande skriver EITO: "…these countries, although still witnessing skills shortages, are starting to experience a stabilisation of their skills shortages". Dette forklares bl.a. med en udbredt brug af outsourcing samt hurtig omstilling på uddannelsesområdet (i Danmark bl.a. oprettelsen af IT-højskolerne).

EITO sætter endvidere fokus på, hvilke kompetencer der efterspørges og hvilke forhold der påvirker udbuddet af og efterspørgslen efter disse kompetencer, herunder policy-initiativer i de vesteuropæiske lande.

I forhold til både ITEK’s undersøgelse og de nævnte internationale undersøgelser er det vigtigt at være opmærksom på de vanskeligheder, der knytter sig til at måle knaphed.

I PLS RAMBØLL Managements bilagsrapport findes en undersøgelse af otte OECD-landes erfaringer med overvågning af udbud af og efterspørgsel efter IT-arbejdskraft. De otte lande er Sverige, Tyskland, Holland, Storbritannien, USA, Canada, Norge og Irland.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som kapitel 1 af 10
© Undervisningsministeriet 2001