Sammenfatning/konklusion

Undervisningsministeriet, IT- og Forskningsministeriet, Arbejdsministeriet og Erhvervsministeriet præsenterer med denne rapport resultaterne fra en undersøgelse af udbud og efterspørgsel efter IT-arbejdskraft og IT-kompetencer i Danmark.

Rapporten viser, at IT-arbejdsmarkedet forandres hurtigt, og er meget fleksibelt. Det gør enhver aktuel og fremtidig analyse af forholdet mellem udbud og efterspørgsel af IT-arbejdskraft vanskelig.

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks begreber fra "Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik" (Danmarks Statistik:2001) ses, at ca. 175.000 beskæftigede personer er tilknyttet IT-arbejdsmarkedet i 1999. IT-brancherne beskæftiger ca. 101.000, ca. 93.000 er ansat i en IT-stilling, og endeligt har ca. 53.000 beskæftigede en IT-uddannelse.

Figur:
Den indbyrdes sammenhæng mellem de beskæftigede i en IT-branche, de beskæftigede med en IT-uddannelse og de beskæftigede med en IT-stilling (1999).

Note: Tallene i figuren er afrundede. Kun tallene for IT-branche "summerer". Årsagen er, at der er uoplyste i brancheopgørelsen. For en mere grundig beskrivelse af IT-uddannelser, IT-stillinger og IT-brancher henvises til kapitel 4.
Kilde: Danmark Statistik og Undervisningsministeriets beregninger.

Figuren illustrerer IT-arbejdsmarkedets store fleksibilitet. Langt hovedparten af de beskæftigede i en IT-stilling har således ikke en IT-uddannelse. Kun 28% eller ca. 25.000 af de ca. 93.000 personer, der er beskæftigede i en IT-stilling har en IT-uddannelse. IT-stillinger findes i samtlige brancher. Lidt over halvdelen (57%) af de ca. 93.000 IT-stillinger findes således uden for IT-brancherne. Endelig er der 37% af de ca. 53.000 beskæftigede personer med en IT-uddannelse, der hverken sidder i en IT-stilling eller arbejder i en af IT-brancherne.

Denne store fleksibilitet kan dog ikke skjule, at der ifølge den spørgeskemaundersøgelse, der er lavet til brug for denne rapport, er et behov for IT-medarbejdere, der på 3 måneders sigt er på ca. 5.500 personer. Inden for 12 måneder viser undersøgelsen, at behovet for IT-medarbejdere øges med ca. 13.500 til i alt ca. 19.000. Behovet for ca. 19.000 IT-medarbejdere modsvares af en stigning i antallet med en IT-uddannelse på godt 3.000 personer årligt.

At spørge om et behov for medarbejdere på 12 måneders sigt er forbundet med ganske store metodiske problemer. Behovet for ca. 19.000 personer er udtryk for behovet, hvis samtlige virksomheder - mod forventning - skulle få opfyldt deres vækstforventninger et år frem i tiden. Selvom ikke alle IT-medarbejdere har behov for en IT-uddannelse, er det registrerede behov dog så stort, at der formodentligt bliver tale om et uddannelsesefterslæb.

De regneeksempler, der er foretaget i rapporten viser, at balancen mellem udbud af IT-uddannede og efterspørgslen efter IT-medarbejdere for perioden frem til 2010 er meget afhængig af de forudsætninger, der opstilles for IT-branchernes vækst samt uddannelsessammensætningen blandt de ansatte inden for IT-brancherne og de øvrige brancher. Eksemplerne understreger den store usikkerhed ved fremskrivninger på IT-området. Efterspørgselssiden er meget konjunkturbetinget, og udbudssiden præges af betydelige udsving i de studerendes søgningsmønstre.

I rapportens regneeksempler er forskellen mellem efterspørgsel og udbuddet af IT-uddannede opgjort i hhv. 2004 og 2010. I begge år, opereres med hhv. et minimums- og et maksimumsscenarium.

De to scenarier viser et merbehov for IT-arbejdskraft i år 2004 på mellem ca. 3.600 og ca. 7.100 personer, og et merbehov i 2010 på mellem ca. 4.800 og ca. 16.100 personer. Den fremtidige udvikling må antages at ligge imellem de to scenarier. Hvilket af scenarierne, der er mest realistisk, er vanskeligt at vurdere.

Fleksibiliteten på IT-arbejdsmarkedet medfører, at der sker en løbende tilpasning mellem udbud og efterspørgsel. Således vil den udregnede forskel mellem udbud og efterspørgsel formodentligt ikke blive fuldt ud realiseret. De nødløsninger, der vælges, hvis den rette arbejdskraft ikke er til stede, kan dog give store samfundsmæssige tab.

Derfor viser denne rapport også, at der er et stort behov for opgradering af IT-kompetencerne hos den eksisterende arbejdsstyrke og for at stimulere søgningen til IT-uddannelserne, da et potentielt merbehov i 2010 på ca. 16.100 IT-uddannede er et stort problem.

Produktionen af IT-uddannede vil dog også være i betydelig stigning i de kommende år. Udbudsfremskrivningerne viser, at der hvert år vil blive færdiguddannet ca. 3.000 personer på alle uddannelsesniveauer, når de betydelige meroptag, som er opnået i år 2000, vil slå igennem. Meroptaget kan særligt henføres til de store korte videregående uddannelser og de nye IT-højskoler. Samtidig afslutter ca. 1.000 personer årligt en IT-uddannelse inden for voksenuddannelsessystemet.

Den kvalitative efterspørgselsundersøgelse viser, at den lave andel af medarbejdere med IT-uddannelse ikke udtrykker manglende efterspørgsel, men derimod manglende udbud. Dette gælder særlig markant for lange videregående IT-uddannelser som fx dataloger.

Selvom udbuddet af dataloger vokser med godt 125 om året frem til 2010, og der er en yderligere produktion af ca. 150 matematik-økonomer, matematikere mv., som alt andet lige kan forventes ansat i en IT-stilling, er denne produktion utilstrækkelig til at opfylde både den aktuelle og fremtidige efterspørgsel. De ca. 400 cand. IT fra de nye IT-højskoler vil klart tjene til at afhjælpe manglen, men selv en produktion på ca. 675 årligt fra de lange videregående IT-uddannelser er ikke tilstrækkelig.

I forhold til fremtiden tegner sig følgende udfordringer på IT-området

Der er tilstrækkelig kapacitet på de fleste centrale uddannelser. Dette gælder både for mellemlange - og lange videregående uddannelser. Udfordringen er derfor især at stimulere flere unge til at søge ikke mindst de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser på disse niveauer. Denne udfordring gøres endnu større af, at det ikke kun er IT-brancherne, som mangler denne type arbejdskraft. Nuværende prognoser viser, at der i 2010 vil opstå en mangel på over 500 matematik- og fysiklærere i gymnasieskolen mv. En stigende andel af IT-medarbejdere med naturvidenskabelig uddannelse kan bidrage til at afhjælpe den umiddelbare mangel på IT-arbejdskraft på højeste uddannelsesniveau, men samtidig vil det skade "fødekæden" til IT-uddannelserne ikke mindst på det naturvidenskabelige område.

Samtidig med stimulering af søgning/tilgang bør fuldførelsesprocenten øges. På IT-uddannelserne svinger den mellem 25 og godt 75. Dette er ikke tilfredsstillende. Flerårsaftalen for de videregående uddannelser fokuserer da også kraftigt på frafaldet, idet et antal indsatsområder skal skabe mere kvalitet og mindre frafald.

Reformen af de korte videregående uddannelser har sikret en betydelig tilgangsstigning på IT-området, ligesom de mange små IT-uddannelser fra før reformen er afviklet og indpasset i de nuværende tre uddannelser. Det skønnes, at udbuddet på det korte videregående uddannelsesområde er tilstrækkeligt og måske oven i købet for stort i forhold til det aktuelle og forventede efterspørgselsbillede. I forhold til underskuddet af færdiguddannede universitetskandidater er det en pointe, at såvel datamatikere som multimediedesignere har mulighed for at videreuddanne sig og på et år opnå en bachelorgrad og herefter evt. en kandidatgrad.

Der er behov for en fortsat stor videre/efteruddannelsesindsats for at opgradere den eksisterende arbejdsstyrke. Den kvalitative efterspørgselsanalyse viser, at videre/efteruddannelse spiller en central rolle på IT-arbejdsmarkedet. Når man ser bort fra IT-brancherne, vurderer halvdelen (48%) af de offentlige og private virksomheder, at de vil kunne dække en fremtidig mangel på IT-medarbejdere gennem videre/efteruddannelse. Med etableringen af IT-højskolerne og deres udbud af diplom- og masteruddannelser er der skabt mulighed for, at endnu flere virksomheder kan dække en eventuel fremtidig mangel på IT-medarbejdere gennem videre/efteruddannelse.

Af hensyn til aftagerne af IT-arbejdskraft og de potentielle ansøgere skal der skabes et større overblik over og viden om IT-uddannelserne.

Nærværende rapport indeholder de første skridt på vejen mod et barometer for IT-arbejdskraft. Barometeret skal give et præcist og dækkende billede af den aktuelle situation og faktiske udvikling, samt give mulighed for at foretage fremskrivninger for behovet for IT-arbejdskraft. Det er håbet, at et barometer for IT-arbejdskraft i fremtiden vil være et fælles referencepunkt i diskussionen om IT-arbejdsmarkedet.

Denne side indgår i publikationen "IT-arbejdskraft og -uddannelser" som sammenfatning/konklusion
© Undervisningsministeriet 2001