Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

8. Kvalitetsaspektet





Af hovedbekendtgørelsens § 5 fremgår det, at skolen skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Dette kvalitetssystem skal indeholde en procedure for en løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling, hvor medarbejdere, elever og det lokale uddannelsesudvalg bliver inddraget.

Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af uddannelsen skal skolen desuden have en procedure, der belyser eller dokumenterer, at

  • undervisningen lever op til de mål, der er fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser
  • der sker en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan
  • de valgte undervisningsmetoder understøtter uddannelsens formål og undervisningsfagenes mål
  • uddannelsens skoledel og praktikdel understøtter hinanden
  • der sker en ajourføring af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer
  • de enkelte lærere og skolen modtager information om elevernes vurdering af undervisningen og af skolens tilrettelæggelse af uddannelsen, og at
  • indberetninger og lignende fra censorer, resultater af prøver, eksaminer og standpunktskarakterer, der gives i stedet for eksamenskarakterer, samt resultaterne af eventuelle eksterne evalueringer af undervisningen inddrages.

Kravet om procedurer vedrørende de fem øverste aspekter hænger mere eller mindre direkte sammen med skolens arbejde med den lokale undervisningsplan, hvori der bl.a. skal indgå beskrivelser af sammenhænge og indhold i fagene, beskrivelser af delmål i undervisningen samt de metodiske overvejelser og endeligt beskrivelser af lærerkvalifikationerne. For at uddybe sammenhængen mellem skolens lokale undervisningsplan og skolens kvalitetssystem beskrives denne på det centrale niveau, skoleniveauet, og undervisningsniveauet.

Det centrale niveau

Den lokale undervisningsplan skal beskrive, hvordan skolen konkret gennemfører undervisningen, så formål og mål i bekendtgørelserne nås, men herudover tjener den også som dokumentation for indholdet af en given skoleperiode i forhold til Undervisningsministeriet, praktikvirksomhederne og eventuelle andre skoler i forbindelse med udstedelse af grundforløbsbevis og skolevejledning.

Den lokale undervisningsplan får herved en central rolle i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb, idet den f.eks. lægges til grund ved ministeriets afgørelser ved elevklager. Den fungerer ligeledes som skolens dokumentation for, at undervisningen er tilrettelagt i forhold til målene for de enkelte skoleperioder. En sådan dokumentation er påkrævet i forhold til oplæring i praktikvirksomheden og i forhold til de andre skoler, som i et skolesamarbejde måtte gennemføre bestemte skoleperioder i elevens uddannelsesforløb. Herved tjener undervisningsplanen som medie for kommunikation mellem de aktører, der er involveret i uddannelsesforløbet.

Da den lokale undervisningsplan både direkte og indirekte berøres af bestemmelserne om procedurer for kvalitetsudvikling og selvevaluering, kommer den desuden til at fremtræde som et billede på skolens arbejde med kvalitetsudvikling på de områder, som skal beskrives i planen.

Kvalitetsarbejdet med undervisningsplanen indgår på forskellig måde i den centrale Q-spørgeramme og bygger på skolens pædagogiske værdigrundlag.

Figuren på næste side viser i forenklet form de sammenhænge til bekendtgørelser og undervisning, der er for den lokale undervisningsplan ud fra et uddannelsesaspekt. Ligeledes viser figuren, hvordan skolens bagvedliggende konkrete kvalitetsplan medtænker og følges op af en selvevaluering, hvor indsamlede data danner basis for en revurdering af handleplaner, så der opnås en kvalitetsudvikling af uddannelsen.

[Billede: Her ses en figur, der i forenklet form viser de sammenhænge til bekendtgørelser og undervisning, der er for den lokale undervisningsplan ud fra et uddannelsesaspekt. Ligeledes viser figuren, hvordan skolens bagvedliggende konkrete kvalitetsplan medtænker og følges op af en selvevaluering, hvor indsamlede data danner basis for en revurdering af handleplaner, så der opnås en kvalitetsudvikling af uddannelsen. Endelig peger figuren på den nære sammenhæng mellem skolens arbejde med at udvikle undervisningen på den ene side og det daglige arbejde med at udvikle kvaliteten på den anden side.]

Endelig peger figuren på den nære sammenhæng mellem skolens arbejde med at udvikle undervisningen på den ene side og det daglige arbejde med at udvikle kvaliteten på den anden side.

Skoleniveau

På skoleniveau er den lokale undervisningsplan gennem beskrivelse af regler og procedurer med til i det daglige at tydeliggøre skolens forpligtelser og sikre det juridiske grundlag for skolens afgørelser.

Undervisningsplanens beskrivelser af undervisningens mål, indhold og metode, af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog, af lærerkvalifikationer m.m. tydeliggør de sammenhænge, der er mellem undervisningens kvalitet og forhold som personalepolitik og fysiske faciliteter. Skolebedømmelsesplanens beskrivelse af procedurer for og mål med den løbende bedømmelse af eleven er endvidere med til at klargøre skolens mål, og derved tjener skolebedømmelsesplanen i det daglige som et redskab for lærerne til at holde sig skolens pædagogiske strategi for øje.

Endelig tjener den løbende evaluering af undervisningens indhold og form til at udpege områder, som har særlige behov for udvikling - herunder også udviklingen af de lærerkvalifikationer, som er nødvendige for en fortsat udvikling af uddannelsen.

[Billede: Her ses en tegning, der hedder "Kvalitetscirklen". Den forestiller en mand, der mangler den øverste del af sit hoved. Tilbage er der altså et sort, cirkelformet hul. På kanten af hullet går 3 mænd rundt og tænker.]

Undervisningsniveau

Evalueringen af undervisningens indhold og metode er en forudsætning for kvalitetsudviklingen, og både elever og lærere skal deltage i evalueringen.

Valget af hvor ofte og hvordan, der skal evalueres, bør ligeledes foregå i et samspil mellem elever og lærere.

Den løbende evaluering af undervisningen bør have karakter af en vurdering eller en bedømmelse af:

  • undervisningens tilretttelæggelse
  • undervisningens indhold
  • de valgte undervisningsmetoder
  • udstyr og rammer.

Elever og lærere skal orienteres om data fra en sådan undersøgelse, og de kan med fordel danne baggrund for en nærmere drøftelse af årsager til evalueringsresultatet. Hvor det måtte være nødvendigt, kan såvel elever som lærere bidrage med forslag til forbedringer, som kan indgå som justeringsforslag til undervisningsplanen.

Et sådan forløb, hvor undervisningsplanen tydeligt beskriver mål og intentioner for undervisningen, hvor indhold og metoder åbent evalueres, og hvor evalueringen analyseres og resulterer i korrektioner, der kan indgå i fremtidige mål for undervisningens indhold og metoder, er udtryk for en kvalitetscirkel, som bidrager til skolens almindelige kvalitetsudvikling.


Til overvejelse:
  • Hvordan får man i skolens kvalitetsplan beskrevet, hvordan man tilgodeser en løbende udvikling af den lokale undervisningsplan?
  • Hvordan tilrettelægges i samspil med elever og lærere en elevevaluering af undervisningen?
  • Hvordan indgår data fra evalueringen af undervisningen i den løbende udvikling af den lokale undervisningsplan?

 



Denne side indgår i publikationen "
Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner"
som kapitel 8 af 10 © Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top