 |
 |
I det efterfølgende gives der forslag om indhold i en lokal undervisningsplan
med følgende struktur:
1. Forside
2. Indholdsfortegnelse
3. Indledning
4. Skolen
5. Uddannelsen
6. Lærerroller og teamkompetencer
7. Undervisningen - modulisering og pædagogik
8. Bedømmelsesplan
9. Ressourcer og udstyr.
Der er ud for de enkelte punkter oplyst, om det forventes, at dokumentationen for de
enkelte punkter bliver indeholdt i Elevplan (markeret med Elevplan).
Indledning
I indledningen præciseres følgende punkter:
- Skolens navn og adresse
- Afdeling, hvor grundforløb/hovedforløb/uddannelsen gennemføres; evt. særlig adresse
- Dato, hvor undervisningsplanen er godkendt
- Den aktutelle uddannelse/studieretning og grundforløb/hovedforløb
- Skoleperiodens placering i uddannelsesforløbet
- Ansvarlige(e) kontaktperson(er)
- De personer, der har været medvirkende til udarbejdelse af undervisningsplanen
- Definitioner på evt. specifikke faglige og/eller pædagogiske sprogbrug
- Definitioner, der er relevante for at opnå den rette forståelse af
undervisningsplanens indhold fx læringsaktiviteter, EMMA, helhedsorienteret undervisning,
AFEL mv..
- Læsevejledning, der uddyber og præciserer undervisningsplanens indhold og struktur
- Henvisninger til bekendtgørelser, vejledninger og fagbilag, der ligger til grund for
forløbets gennemførelse
- Revisionen og overvejelser om kriterier for denne er det, der gør undervisningsplanen
til det kvalitetsudviklende omdrejningspunkt
- Ved ændringer af love og bekendtgørelser og vejledninger skal den lokale
undervisningsplan revideres. Desuden bør planen justeres efter gennemført undervisning,
jf. skolens kvalitetsprocedurer. Sidstnævnte med udgangspunkt i elevernes evaluering af
undervisningens indhold og metode.
Skolen
Følgende punkter kan præciseres:
- Samarbejde med andre skoler, hvor eventuelle samarbejdsaftaler for dele af uddannelsen
fremgår. Hvilken skole, det drejer sig om. Hvilket omfang, og hvor det placeres i grund-
og hovedforløb
- Samarbejde med virksomheder om specifikke læringsaktiviteter i skoleperioden, hvor
dette er hensigtsmæssigt i forhold til anvendelse af det for undervisningen nødvendige
og tidssvarende udstyr
- Pædagogiske og didaktiske overvejelser, som skolen lægger vægt på ift. udvikling af
elevernes faglige og personlige kompetencer
- Sammenhænge i forhold til skolens kvalitetsudvikling
- Særlige forhold ifm. skolens fysiske rammer
- Anvendelse af informationsteknologi
- Strukturering af modulisering ift. tid og læringselementer Elevplan
- Skolens påbygningstilbud både mht. faglig og studierettet påbygning - Elevplan
- Delkompetencer - Elevplan
- Skolens eller den enkelte afdelings valgtilbud - Elevplan
- Skolens eksamensplan - jf. Bekendtgørelsen om eksamensordning på erhvervsskoler
- Skolens eksamensreglement
- Skolens fraværsregistrering og konsekvenser i forbindelse med forsømmelser
- Skolens indkaldelsesprocedure ifm. nye skoleperioder
- Skolens reglementer
- Andre relevante regler og procedurer - merit/skiftekompetence.
Uddannelsen
- Uddannelsens formål. Teksten kan hentes direkte fra uddannelsesbekendtgørelsen på
Undervisningsministeriets website. via link i Elevplan. - Elevplan
Der henvises til relevante love, bekendtgørelser og vejledninger og evt.
retningslinjer vedr.:
- Svende-/fagprøve herunder evt. samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg,
henvisninger til censorvejledninger og valg af censorer ved eksamen eller
svende-/fagprøve, rapportering og beregning af karakterer
- Grundforløbsbevis, skolebevis og uddannelsesbevis
- Skolevejledning - herunder behov for supplerende undervisning
- Praktikerklæring
- Forhold for elever i skolepraktik - herunder EMMA
- Retningslinier ifm. supplerende undervisning
- Regler for forlængelse af uddannelsen
- Regler for sygeeksamen og omprøve
- Skolens praksis ift. meddelelser og oplysninger til virksomheder og forældre.
Uddannelsens sammenhæng med andre uddannelser
Her gives en oversigt over de uddannelser, som har fælles grundforløb med den
pågældende uddannelse. Herunder muligheder for:
- Uddannelsesskift og evt. merit i forbindelse hermed
- Afkortning af uddannelsestiden, og herunder evt. fritagelse for skoleperioder eller fag
- Yderligere information ift. ovenstående, evt. kontaktperson.
Voksenerhvervsuddannelsesvejen
- Flere uddannelser er delt op i en ungdoms- eller voksenuddannelsesvej, hvorfor det af
den enkelte lokale undervisningsplan skal fremgå, hvem planen er gældende for. Der er
mulighed for at lade ungdoms- og voksenuddannelsesvejen have hver sin særskilte
undervisningsplan, som der så henvises til
- Undervisningsplanen kan også gælde for begge uddannelsesveje, hvor der så henvises
til retningslinier og procedurer, der er specielle for voksenuddannelsen.
Læringsaktiviteter og lektionsfordeling
Skematisk oversigt over de enkelte læringsaktiviteter og fordeling af disse i hele
uddannelsen.
Lærerroller og teamkompetencer
Der bør overvejes forskellige roller ift. de valgte læringsaktiviteter og
elevforudsætninger - og deraf følgende behov for differentiering, læreren som konsulent
mv. - Elevplan
Ved sammensætning af teamene bør det sikres, at relevante faglige og personlige
kompetencer er tilstede ift. Grundforløb og Hovedforløb. - Elevplan
Læringsaktiviteter
Indholdet i undervisningen kan beskrives ud fra følgende punkter:
- Organisering af undervisningen, herunder modulisering, læringsaktiviteter, kursusfag og
rækkefølgen af læringselementerne - Elevplan
- Elevindflydelse på baggrund af elevernes egne valg - herunder indflydelse på struktur,
indhold, arbejds- og undervisningsform - Elevplan
- Evalueringsform - Elevplan
- Progression inden for de enkelte læringsaktiviteter - Elevplan
- Beskrivelse af de didaktiske overvejelser - Elevplan
- Eventuelle gæsteundervisere, studieture og virksomhedsbesøg samt formål og indhold i
forbindelse med disse - Elevplan
- Samlæsning - Elevplan
- Fordelingen af elevens arbejdsuge ift. tilstedeværelse på skolen og hjemmearbejde
- Læringsaktiviteter og struktur for gennemførelse - Elevplan
- Bedømmelsesplan
- Ressourcer og udstyr. - Elevplan
Rokeringsplaner
- Hvor det er relevant og nødvendigt, kan der udarbejdes rokeringsplaner for at allokere
ressourcerne bedst muligt. Skolen kan udarbejde en skematisk oversigt over rokeringer
mellem læringsaktiviter, f.eks. hvis der er mange elever, der skal dele de samme lokaler,
udstyr, materialer mv. Det er essentielt, at eleverne har det fulde informationsniveau for
forløbets rokeringer, da gennemførelsen af en læringsaktivitet kan afhænge af
begrænsede ressourcer, hvilket igen kan have indflydelse på mål- og
kvalifikationsopfyldelsen
- Rokeringsplaner kan udarbejdes som en skematisk oversigt over rokering mellem
læringsaktiviteterne
- Rokeringsplanen kan være forskellig fra forløb til forløb. Er der tale om
progression, der gør, at nogle læringselementer skal gennemføres i en bestemt
rækkefølge, beskrives det her.
Denne side indgår i
publikationen "Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale
undervisningsplaner"
som kapitel 9 af 10 © Undervisningsministeriet 2001
|
 |