![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 6. Bedømmelsesplan
Den lokale undervisningsplan skal indeholde en bedømmelsesplan. Rammerne for bedømmelsesplanen fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser, hvor de konkrete krav vedr. indhold og form er beskrevet. Bedømmelsesplanen har et dobbelt sigte - dokumentation og kommunikation. Planen skal være forståelig for alle og samtidig rumme en præcision, så der ikke opstår tvivl om meningen, når der skal bedømmes og evalueres. Bedømmelse og evaluering bliver til tider brugt i flæng i bedømmelsesplanen, hvilket er uhensigtsmæssigt. Bedømmelse bruges i de sammenhænge, hvor der skal bedømmes f.eks. ved afslutning af et UVM-fag eller ved afslutningen af en periode. Evaluering bruges f.eks. i den proces, der har til formål at afdække, om de undervisningsmæssige mål er nået, til at vejlede den enkelte elev i læreprocesserne og til at sikre udvikling i undervisningen. I forbindelse med bedømmelse bruges ordene "afsluttende" og "løbende". "Afsluttende" forbindes med noget definitivt, noget som bringes til en afslutning. Når der skal bedømmes, får eleven en blivende karakter i form af en standpunkts- eller eksamenskarakter i det pågældende fag. Anderledes forholder det sig med udtrykket "løbende", som dækker over en fortløbende ikke-afsluttet proces, hvor evalueringen skal have form af vejledning i relation til opfyldelse af givne mål og delmål. Den løbende bedømmelse af elevens udvikling og standpunktI henhold til hovedbekendtgørelsen omfatter den løbende bedømmelse også de mål, som er omtalt i §1. Det drejer sig om udvikling af erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer herunder:
På Grundforløbet skal bedømmelsesplanen:
På Hovedforløbet skal bedømmelsesplanen yderligere: Indhold i bedømmelsesplanI henhold til hovedbekendtgørelsen skal skolens bedømmelsesplan indeholde:
ad. 1: Her beskrives de mål og delmål, der skal opnås af eleven i skoleperioden. Målene, som eleverne bedømmes ud fra, kan tages direkte fra bekendtgørelserne, vejledningerne og fagbilagene. Evt. delmål beskrives af den enkelte skole. ad. 2: Her beskrives hvordan og hvornår, løbende og afsluttende bedømmelse af grund-, område-, valg- og specialefag finder sted, samt præciseres hvilken karakterskala, der bruges. For grundfag vil prøveformen og bedømmelsen ved den afsluttende prøve fremgå af fagbeskrivelsen. For udtrukne fag med centralt stillede opgaver vil datoerne fremgå af den ministerielt udsendte eksamenskalender, som er tilgængelig på ministeriets website. Afsluttende prøver for fag med lokalt stillede eksamensopgaver kan med fordel lægges i samme periode/tidsrum. Hvis visse grundfag i en skoleperiode afsluttes på et lavere niveau end slutmålet, kan der enten gives standpunktskarakter for det lavere niveau, og som påføres skolevejledningen, eller der kan gives terminskarakter - som selvfølgelig ikke skal påføres skolevejledningen. For område-, valg- og specialefag skal det fremgå, om den afsluttende prøveform er skriftlig, mundtlig eller praktisk, ligesom det skal fremgå, hvordan kursusarbejder indgår i den afsluttende bedømmelse, hvis der i forbindelse med gennemførelsen af disse fag er indlagt sådanne. Ligeledes skal det af fagbeskrivelserne for disse fag oplyses, hvornår den afsluttende bedømmelse samt hvordan og hvornår, en evt. løbende bedømmelse finder sted. I læringsaktiviteter kan der ofte være tale om bedømmelse af delmål fra grund- og områdefag. Derfor skal der også for disse fremgå hvordan og hvornår, sådanne delmål bedømmes. Bemærk, at for områdefaget merkantil har eleverne efter gennemførelse af de enkelte temaprojekter - bortset fra eksamensprojekterne, krav på at få en evaluering. Her skal det fremgå, hvordan en sådan løbende evaluering indgår i den afsluttende bedømmelse af faget merkantil. For fag-/svendeprøver skal skolen synliggøre kriterierne for udvælgelse af censorer, krav til projektet, eksamensgennemførelse, re-eksamination, beståelses-/bedømmelseskriterier og beskrive retslige forhold vedrørende tavshedspligt i forhold til elevens praktikvirksomhed. Er et UVM-fag fordelt over flere skoleperioder, og eleven får en løbende bedømmelse af de opnåede delmål ved afslutningen af hver skoleperiode, kan den afsluttende standpunktskarakter ikke findes ved en beregning af gennemsnitskarakteren, men gives ud fra en absolut vurdering i forhold til fagets mål. ad. 3: En standpunktskarakter er en karakter, som skal udtrykke elevens præstation i forhold til de mål, som er formuleret i bedømmelsesplanen. Standpunktskarakteren afgives ved afslutning af et grund-, område- og specialefag samt ved afslutningen af en skoleperiode, hvor der på erhvervsuddannelserne skal gives en bedømmelse i samtlige fag. I de grundfag, som ikke afsluttes med en eksamen eller prøve, skal skolen ifølge Grundfagsbekendtgørelsen afgive en standpunktskarakter, som træder i stedet for prøvekarakteren. Der kan for visse fag være tale om både en mundtlig og skriftlig standpunktskarakter. Den mundtlige standpunktskarakter vil ofte være baseret på lærerens vurdering af elevens præstationer i de enkelte lektioner ud fra læringselementets mål. I den forbindelse skal skolen være opmærksom på, at en mundtlig vurdering kan give anledning til elevklager. Derfor kan det anbefales, at den løbende bedømmelse inddrager dokumentation i form af tests, evalueringsrapporter eller lignende. I områdefag fastsættes standpunktskarakteren på det merkantile område ifølge uddannelsesbekendtgørelsen i forbindelse med evalueringen af hvert temaprojekt/læringselement. For valgte områdefag, som indgår i temaprojekter, skal standpunktskarakteren fastlægges som en afsluttende bedømmelse på faget. Bedømmelsesplanen skal beskrive på hvilken måde, bedømmelsen foregår, og om bedømmelsen omfatter både det faglige indhold og elevens personlige kvalifikationer i forløbet. ad. 4: Her kan skolens eksamensplaner og eksamensreglement indskrives, men der kan i forlængelse af Bekendtgørelse om eksamensordning henvises til skolens procedurer for sikring af, at alle eksaminander er orienteret om eksamensplaner og er bekendt med eksamensreglementet. Endvidere skal det under dette punkt tydeligt fremgå hvilke regler, der er gældende for udtræk af fag samt skolens regler for indstilling af eksaminander til eksamen, herunder konsekvenser af overskridelse af lokalt fastlagte fraværsregler. ad. 5: Reglerne for udstedelse af skolevejledning beskrives med henvisning til uddannelsesbekendtgørelserne. Herunder hvordan skolen tilbyder supplerende undervisning i forbindelse med omprøve i grundfag, områdefag, specialefag og eksamensprojekt, hvis eleven ikke har opnået en bestået prøvekarakter. Der skal være sammenhæng mellem undervisningsplanen og elevens uddannelsesplan ogbog. ad. 6: Reglerne for udstedelse af grundforløbsbevis, grundfagsbevis, skolebevis og uddannelsesbevis beskrives med henvisning til uddannelsesbekendtgørelserne. For grundforløb henvises til: "Vejledning i forbindelse med udstedelse af bevis for grundforløb." Der skal beskrives, hvordan beregning af beståelseskrav foretages. ad. 7: Her beskrives proceduren for udstedelse af afsluttende praktikerklæring, og hvordan kommunikationen mellem skole og virksomhed forløber, især i forbindelse med den praktiske prøve samt reglerne for forlængelse af uddannelsestiden.
|
![]() |
|
![]() ![]() ![]() Til sidens top |