5. Elevens valgmuligheder i grund- og hovedforløb

Den valgfrie undervisning

Skolen skal i den lokale undervisningsplan fastsætte, hvordan undervisningen, såvel den obligatoriske som den valgfrie undervisning i grundforløbene, er organiseret. De tilbud om valgfri undervisning, som skolen skal udarbejde, har til formål, ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, at understøtte og bidrage til at supplere kvalifikationer med hensyn til vejledningsforløb, studiekompetencer og hovedforløb (jf. bek. om grundforløb).

Skolen må udarbejde flere valgmuligheder for såvel den afklarede som for den uafklarede elev for at give den enkelte mulighed for at indarbejde de valgfrie dele i sin uddannelsesplan allerede før starten på uddannelsesforløbet. Beskrivelserne af de valgfrie dele må indeholde en beskrivelse af de mål, man opnår ved at gennemføre forløbet, således at der evt. senere kan gives merit for allerede opnåede mål.

Specialefag

Specialefagene, der er placeret i hovedforløbet, består af både obligatoriske og valgfrie fag. Placeringen af de valgfrie specialefag er ikke knyttet til bestemte perioder i hovedforløbet, men kan gennemføres på et tidspunkt, der passer både elev, virksomhed og skole, og kan være fælles for erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne, herunder arbejdsmarkedsuddannelserne.

Valgene, som aftales med elevens praktikvirksomhed, indarbejdes i elevens personlige uddannelsesplan.

Delkompetencer

Elever, der ikke ønsker eller har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse af fuldt omfang, har mulighed for at opnå en delkompetence, jf. hovedbekendtgørelsens afsnit om delkompetence. Eleven skal gennemføre såvel en skolesom en praktikdel. Delkompetencen danner grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og eleven kan på et senere tidspunkt genoptage uddannelsen. En elev, der kun gennemfører dele et uddannelsesforløb, skal kunne godskrives de opnåede kompetencer.

Påbygning

"Påbygning" er et nyt og væsentligt begreb, der er indført i forbindelse med reformen. Der skelnes mellem to typer af påbygning:

• studierettet påbygning, som giver eleven mulighed for at kunne supplere sin erhvervskompetence med studiekompetence
• erhvervsrettet påbygning, hvor eleven kan supplere sin erhvervskompetence med op til fire ugers valgfrie specialefag.

Ved den studierettede påbygning skal skolen, evt. i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, tilbyde de valgfag og supplerende enkeltfag, der udgør det almindelige, nødvendige tilvalg for optagelse i relevante erhvervsakademiuddannelser, eller grundlag for skift til gymnasiale uddannelser.

Påbygning skal også give eleven mulighed for at opnå fuld studiekompetence under uddannelsesaftalen eller efter udløbet af aftalen. Undervisningen skal da omfatte de fag, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsgymnasial uddannelse og højst vare et år og seks måneder som heltidsundervisning. Den erhvervsrettede påbygning er knyttet til de valgfrie specialefag og vil således være en del af de tilbud, som gælder for den pågældende uddannelse.

Tilbud om påbygning er relevant i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsplanen til hovedforløbene, således at elevernes valgmuligheder synliggøres for både elever og virksomheder.

Denne side indgår i publikationen "Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner"
som kapitel 5 af 10 © Undervisningsministeriet 2001