3. Den ændrede lærerrolle

For at opnå en fleksibel organisering af undervisningen stilles der ændrede krav til det fysiske miljø, men samtidig også til den rolle, læreren og eleven påtager sig i læringsmiljøet.

Lærerens ændrede fagidentitet og professionalisme bygger på evnen til at organisere læreprocesser, der giver mening, relevans og udfordringer for den enkelte elev. Evnen til at være en kompetent samarbejds- og sparringspartner i forhold til elever og kolleger og ikke mindst evnen til selv at være i en udvik-lings og læreproces er central.

Selve læreprocessen bør indgå som en del af læringsstoffet, da læreren skal kunne forholde sig til den enkelte elevs måde at lære på og øge elevens bevidsthed om sin egen læreproces.

Læreren skal arbejde med undervisningsdifferentiering og individuel feedback, samt fleksibelt kunne håndtere roller som formidler, vejleder, konsulent og kontaktlærer.

Ved planlægningen af læringsaktiviteterne er det vigtigt i den lokale undervisningsplan at beskrive forventningerne til såvel elev som lærer for at kunne dokumentere bevidst arbejde med både faglige og mere personlige læringsmæssige mål.

Læreren og de nye udfordringer

Ændringerne i erhvervsuddannelserne stiller altså ændrede krav, dels til lærernes didaktiske og metodiske kompetencer og dels til de mere personlige kompetencer. Det er et krav, at lærerkvalifikationerne beskrives i de lokale undervisningsplaner og derved dokumenterer, at lærerne eller teamet har de faglige og personlige kompetencer, der kræves med henblik på, at eleverne når de fastsatte mål for uddannelsen.

Kravet om ændrede kompetencer knytter sig især til områder som gennemførelse af undervisningen i forhold til elevernes individuelle planer, læringsbegrebet, ændrede undervisningsog arbejdsformer samt organiseringsformer.

Kravene om fleksibilitet og individualitet vil få den konsekvens, at faste strukturer som f.eks. klassebegrebet omdefineres. Udfordringen for læreren bliver derfor at organisere undervisningen i forhold til enkelte elever eller mindre grupper, som arbejder med forskellige læringsaktiviteter. Andre gange kan undervisningen organiseres ifm. et foredrag.

Andre måder at organisere undervisningen på er f.eks.:

• Åbne læringsmiljøer - hvor eleverne benytter læringsfaciliteter i det omfang og på det tidspunkt, hvor de har brug for det
• Simulering
• Elev-elev-læring - hvor erfarne elever videregiver deres kunnen til mere uerfarne elever
• Elev-teamorganisering - hvor undervisningen organiseres i faste team, som skifter mellem forskellige læringsaktiviteter
• Organisering i multiværksted - hvor eleven kan arbejde med tværfaglige aktiviteter i en kombination af teori og praksis
• Fjernundervisning - hvor eleven f.eks. i forbindelse med hovedforløbet gennemfører studierettet påbygning af fag eller læringselementer af faget.

Organiseringen af undervisningen skal fremgå af undervisningsplanen.

Kontaktlæreren

Med erhvervsuddannelsesreform 2000 sættes eleven i fokus, og der stilles krav, om at eleven skal være en aktiv medspiller i sin egen uddannelse ved at udvise medansvar for egen læring, kunne håndtere indflydelse på uddannelsen og derigennem at udvikle ansvar og selvstændighed. Til at fremme det mål får eleven fremover tilknyttet en kontaktlærer.

Kontaktlærerfunktionen indebærer, at læreren skal være sparringspartner og konsulent for et antal elever i forbindelse med udarbejdelse og vedligeholdelse af uddannelsesplaner. Kontaktlæreren skal kunne guide eleverne igennem det individuelle uddannelsesforløb.

Kontaktlæreren er den person, eleven kan have tillid til, og som har indsigt i og kompetence til at støtte netop lige denne elevs arbejde med at udarbejde sit personlige uddannelsesforløb. Kontaktlærerens kerneopgave bliver derfor at være i dialog med eleven og få indsigt i, hvordan eleven lærer - og dermed kunne vejlede i håndtering af læreprocessen.

Lærerrollen bliver på denne måde udvidet, da man går fra en overvejende faglig indfaldsvinkel til nu også at skulle vejlede eleven mht. at styrke sine personlige kvalifikationer. Lærerrollen går mod at etablere en mere helhedsorienteret proces for eleven, hvor læreren hjælper med at skabe overblik og indsigt. Kontaktlæreren skal derfor hjælpe eleven til selvstændigt at kunne analysere og overveje alternativer og derudfra tage beslutninger.

Kontaktlærerens opgaver kan bl.a. omfatte:

• Evalueringssamtaler
• Arbejde med elevens personlige uddannelsesplan
• Hjælp i valgproceser
• Samtaler om mål og delmål
• Overvejelse af delkompetence
• Overvejelse af mulighed for påbygning
• Rådgivning om læreprocesser
• Henvisning til uddannelses- og erhvervsvejledere ved forhold, der ligger ud over kontaktlærerens kompetencer
• Specialpædagogiske problemer
• Generel information til eleverne
• Bindeled mellem elev, skole og virksomhed.

Hvis kontaktlærerfunktionen skal blive en succes, er det vigtigt, at der sker en grundig forberedelse og tilrettelæggelse af opgaven, hvor der bl.a. gives lærerne mulighed for at deltage i efteruddannelse. Der kan henvises til publikationen: Kontaktlærerens arbejde - lærerroller og helhed, UVM 7-297.

Teamkompetence

Udfordringen med at leve op til erhvervsuddannelsesreformens intentioner har bevirket, at teamdannelse er blevet centralt på skolerne ud fra den erkendelse, at opgaven kun kan løftes i et tæt samarbejde mellem lærerne.

I undervisningsplanen kan indgå en beskrivelse af samarbejdet i lærerteamet og det generelle lærersamarbejde. De lærerkompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af de forskellige læringsaktiviteter må afklares, da der her er brug for forskellige kompetencer.

Ved sammensætning af lærerteam til grundforløb skal skolen sikre sig, at de brede erhvervsfaglige kompetencer enten er til stede i teamet eller kan hentes udefra.

Det er væsentligt, at skolen giver den enkelte lærer i et team mulighed for udvikling af både personlige og faglige kompetencer. Lærernes roller i teamarbejdet udvikles herved, så teamets kompetencer matcher de opgaver, som skal løses.

Skolen skal beskrive lærerkompetencerne i den lokale undervisningsplan.

Denne side indgår i publikationen "Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner"
som kapitel 3 af 10 © Undervisningsministeriet 2001