2. Eleven som den aktive part

Erhvervsuddannelseslovens fokusskift fra undervisning til læring understreger, at eleven skal have en mere aktiv rolle i uddannelsesprocessen. Det er elevens aktivitet, der sættes fokus på. Dette skift i didaktikopfattelse i erhvervsuddannelserne modsvarer udviklingen i teknologi og arbejdsorganisering og dermed de kvalifikationskrav, der stilles til de uddannede.

Eleven skal opfattes som den centrale handlende person i designet af sit uddannelsesforløb og i de enkelte læringssituationer. Det bliver således den enkelte elevs muligheder, der skal være udgangspunkt for skolens overordnede planlægning og konkrete pædagogiske praksis.

Elevernes aktive deltagelse og læringsmuligheder

Central for al uddannelse er viden om, hvordan læreprocesser foregår. Skal der ske ændringer i rammerne for undervisningen, må disse ændringer tage udgangspunkt i viden om, hvordan læring foregår.

En af de vigtigste generelle intentioner med erhvervsuddannelsesloven er en klarere markering af den enkelte elevs muligheder, og af eleven som den, der selv vælger og udformer sit individuelle forløb.

Et grundlæggende syn på læring, som inden for erhvervsuddannelserne får stigende interesse, er begrebet "Læring i praksisfællesskaber", hvor det er opfattelsen, at viden og kompetence skabes gennem aktiv deltagelse. Læreprocessen er i fokus, og eleverne vil, ud over færdighedsmæssige kvalifikationer og konkret viden, tilegne sig kompetencer på mere personlige områder og derved totalt set øge deres samlede handlekompetencer. Hvis læreprocessen organiseres med høj grad af selvstyring, er den med til at øge elevernes personlige og faglige identitet.

Processen kan illustreres som en cirkulær proces, der gentages og dermed kontinuerligt udvikler nye handlekompetencer, jf. nedenstående figur:

Modellen viser, at læring er integreret i praksis og sker i en reflekteret kontekst. Eleven bliver en del af det didaktiske rum, idet de erhvervede erfaringer dels kan danne baggrund for overvejelser over læreprocessen og dels overføre de erhvervede handlekompetencer til nye og andre typer af opgaver eller problemer.

Dermed gives muligheder for at arbejde bevidst med elevens egen viden om sin læreproces, idet de konkrete praksissituationer og den erhvervede viden og erfaring gøres til genstand for refleksion.

Ved anvendelse af modellen om praksislæring bliver det centralt, at læringsforløbene opbygges med progression således, at mere simple arbejdsprocesser afløses af mere komplekse situationer og derved stiller krav om, at eleven anvender sine allerede erhvervede handlekompetencer og videreudvikler dem. Lærerens opgave bliver her bl.a. at guide eleven gennem sin læreproces.

En anden model for læring, som i de seneste år har fået større bevågenhed, er David Kolbs "Eksperimental Learning", der er et bud på læring som en erfaringsbaseret læring.

Kolb understreger, at læring er en proces, der er opbygget af flere dele, og at den enkelte elev har brug for at opholde sig i de forskellige faser i forskelligt tidsrum. Nogle lærer bedst ved eksperimenter, andre bedst ved formidlingen med mulighed for efterfølgende refleksion, etc., men alle faser indgår i læreprocesen. Det pædagogiske miljø må derfor indeholde muligheder for fleksibilitet i forhold til den enkelte elevs læringsstil. Der kan henvises til publikationen: Åbne læringscentre - hvorfor og hvordan, side 22 -24, UVM 7-324.

Den indlæringsteoretiske forskning har i de senere år sat fokus på en mere nuanceret opfattelse af læring og derved peget på en ændret pædagogisk praksis, hvor intelligens ikke kun betragtes som en logisk/matematisk eller sproglig intelligens, som der i skolesammenhænge er tradition for at opdele menneskets intelligens i.

Set i forhold til elevernes læringsmuligheder betyder det for undervisningens indhold og organisering, at der må åbnes mulighed for flere læringstilgange. Læringsmulighederne for den enkelte elev må være mere nuancerede, end det har været tilfældet ved traditionel undervisning. Ved gennemførelsen af undervisningen må det fysiske og pædagogiske miljø give muligheder for, at eleven kan anvende forskellige indlæringsstrategier ud fra den tese, at alle indlæringsstrategier er ligeværdige, og kun den enkelte elev kan afgøre, hvad der er den rigtige for den pågældende - i den pågældende situation.

Erkendelsen, af at læring er en individuel proces, giver den pædagogiske udfordring, at den enkelte elev skal have mulighed for at arbejde med den læringsaktivitet, som passer til den enkelte med hensyn til indhold, niveau og måde at lære på (læringsstil). Eleven skal tilbydes en række af læringsmuligheder, og deraf selv eller under vejledning sammensætte sine læringsaktiviteter til en personlige uddannelsesplan. Eleven trænes dermed også i at kunne sætte mål for sin uddannelse.

Ansvar for egen læring og medindflydelse

Indflydelse, ansvar og aktiv deltagelse er nøje sammenbundet. Skal eleven være den aktive part betyder det, at eleven skal inddrages i udformningen af uddannelsesforløbet. Overordnet sker det gennem udarbejdelse af uddannelsesplanen, men skal eleven i det daglige tage et større ansvar for sine læreprocesser skal ansvar og indflydelse reelt gives til eleverne i den daglige pædagogiske praksis.

I den forbindelse er det relevant at inddrage "Ansvar for egen læring" (AFEL). Begrebet sætter fokus på selve læreprocessen og tager udgangspunkt i, at den læring, der styres af egen interesse, og som fuldt ud er accepteret af den, der skal lære, er mest effektiv.

AFEL forudsætter en læreproces, hvor den lærende elev selv er aktiv i målsætningen for udvælgelse af:

• stof
• arbejdsform
• kriterierne for, hvad der er godt og dårligt i forhold til målet.

Læringsbegrebet er karakteriseret ved, at eleven skal lære at tage ansvaret for sin egen læring. Eleven skal være reelt interesseret i at lære, og dette kan kun opnås ved at skabe de rette betingelser: Et motiverende læringsmiljø.

Kravet om medansvar for læreprocessen medfører, at eleven skal inddrages i langt flere led i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, end det traditionelt har været praksis i erhvervsuddannelserne. Jf. hovedbekendtgørelsen stilles der for skoleundervisningen krav om, at skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold.

Elevernes personlige kvalifikationer udvikles særligt ved, at eleverne får mulighed for at anvende deres erfaringer, afprøve sig selv, tage beslutninger og påtage sig et ansvar for egne beslutninger. Medindflydelse relaterer sig til forhold, som opleves som vigtige for eleven at have indflydelse på, fordi de knytter sig til behovet for at sikre sig en god uddannelse, både procesmæssigt og som slutresultat.

Det er vigtigt at fremhæve, at det, at eleven skal lære at tage ansvar for egen læring, ikke fritager læreren for ansvar. Skolen og læreren har ansvaret for at etablere et motiverende læringsmiljø, for at støtte og vejlede eleven og for at lægge undervisningen tilrette, så eleven vitterlig får mulighed for at træffe valg og tage ansvar. Læreren skal stille sin ekspertice til rådighed for eleven og sørge for, at eleven hele tiden har mulighed for at tilegne sig viden og indhente nødvendige informationer.

Når de personlige kvalifikationer skal tilgodeses i erhvervsuddannelserne og i undervisningen, er det nødvendigt, at eleverne får medbestemmelse og ansvar for egen læring - også på områder, der tidligere blev regnet for lærernes arbejdsområder, som f.eks. idéfasen og planlægnings- og evalueringsfasen af undervisningen. Følgende kan være eksempler på områder, hvor der kan være medindflydelse:

• Valgfri undervisning
• Valgfag
• Valgfrie specialefag
• Tidspunktet for aflevering af opgaver
• Projektundervisning
• Metode/læringsstil
• Organisering af undervisningen
• Rækkefølgen af stoffet i forhold til opgaver/projekter
• Studieture/foredrag
• Undervisningens indhold
• Evaluering af undervisningen.

Elevens personlige uddannelsesplan

Som en nyskabelse i erhvervsuddannelsesreform 2000 bygger bestemmelserne på, at der altid foreligger to sæt parallelle planer for den enkelte elevs uddannelsesforløb, et sæt generelle planer og elevens personlige uddannelsesplan. Den personlige uddannelsesplan skal opfattes som en udmøntning af den lokale undervisningsplan og fastlægger derved den enkelte elevs vej gennem uddannelsesforløbet.

Eleven vælger selv evt. under vejledning mellem de forskellige læringsaktiviteter, som skolen udbyder, og som er beskrevet i den lokale undervisningsplan. Elevens valg kan omfatte dele af indhold, tids- og ressourceanvendelse, metoder, rækkefølge mv. Planen skal jf. retsbekendtgørelsen til enhver tid indeholde:

• Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet
• Den undervisning, eleven skal gennemføre
• Den praktikuddannelse, eleven skal gennemføre
• Valg af specialefag
• Oplysning om elevens valg af supplerende undervisning (påbygning)
• Oplysninger vedrørende eventuelt individuelt tilrettelagt delkompetenceforløb
• Elevens planer vedrørende praktikpladssøgning (for elever uden uddannelsesaftale)
• Oplysninger vedrørende alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse.

Uddannelsesplanen er en del af elevens uddannelsesbog og skal udarbejdes i en dialog mellem skole, elev og evt. virksomhed. Det kan være hensigtsmæssigt at udarbejde uddannelsesplanen, inden uddannelsesforløbet påbegyndes, idet der bl.a. kan afklares, om der er et behov for at iværksætte og ansøge om specialpædagogisk støtte.

For elever med uddannelsesaftale skal virksomheden altid inddrages, når uddannelsesplanen udarbejdes, da der kan være spørgsmål, der direkte berører praktikstedet. Det drejer sig om bl.a. valg af specialefag og påbygning, der kan medføre forlængelse af grundforløbstiden/uddannelsens længde m.m. Uddannelsesplanen skal ses i sammenhæng med den uddannelsesplan, eleven har fået udarbejdet i løbet af sin folkeskole/ efterskoletid, så eleven oplever sammenhæng i sin samlede uddannelsestid.

Skolen har den overordnede initiativpligt ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, men såvel eleven som praktikvirksomheden har sammen med skolen ansvaret for at følge op på og evt. justere planen. Det er vigtigt at understrege, at uddannelsesplanen er et dynamisk dokument, som for en del elever skal justeres en eller flere gange under uddannelsesforløbet.

Uddannelsesbogen

Erhvervsuddannelsernes succes er bl.a. betinget af, at samspillet mellem uddannelsernes skole- og virksomhedsdel konstruktivt understøtter elevens læring og udviklingsproces. For at optimere samspillet stilles der i loven krav om indførelse af en uddannelsesbog. Det er tanken, at det er eleven, som skal være den aktive i det samspil, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med bl.a. udstedte beviser og justeringer af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå og eventuelt bistå eleven, jf. retsbekendtgørelsen.

Uddannelsesbogen må ikke indeholde følsomme personlige oplysninger om eleven.

Uddannelsesbogen skal danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering mellem skole og virksomhed. Med erhvervsuddannelsesreform 2000 gives der større muligheder for fleksibilitet end tidligere, eksempelvis med hensyn til på-bygning og valg af valgfrie specialefag. Behovet for dokumentation, formidling og information om den enkelte elevs kvalifikationer og kompetencer bliver derfor større. Det er afgørende at fastholde uddannelsesbogen som et aktivt og dynamisk instrument for den enkelte elev.

Den konkrete udformning af uddannelsesbogen skal som minimum dække de indholdsdele, som er udsendt fra Undervisningsministeriet. Bogen opbygges ud fra følgende:

• Indledning
• Informationer om skolen
• Den personlige uddannelsesplan
• Skolepapirer (herunder den lokale undervisningsplan inkl. bedømmelsesplan)
• Praktikuddannelsen
• Diverse informationer.

De formelle krav til uddannelsesbogen er nærmere beskrevet i retsbekendtgørelsen. I den lokale undervisningsplan beskrives, hvordan skolen anvender bogen i en systematisk praksis.

Denne side indgår i publikationen "Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner"
som kapitel 2 af 10 © Undervisningsministeriet 2001