1. Uddannelsen som læringsarrangement

Forberedelsen og gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreform 2000 betyder store udfordringer - organisatoriske som pædagogiske - for hele erhvervsskolesystemet, idet den bygger på et nyt didaktisk udgangspunkt.

Overskriften til dette kapitel viser hen til den nye sammentænkning af pædagogiske indfaldsvinkler, som reformen knytter til selve undervisningen og dens former, til den enkelte elev og dennes mål med uddannelsen, til skolernes arbejde med at udvikle og sikre de nødvendige kompetencer i uddannelserne samt til vekseluddannelsernes samspil mellem arbejdsmarked og uddannelsessystem.

Figuren på foregående side viser niveauerne i lov- og regelværket, som undervisningen og læringen bygger på. Af nye juridiske elementer kan nævnes Bekendtgørelse om Grundforløb med Fagbilag samt Vejledninger til Uddannelsesbekendtgørelserne.

Med det sæt af bekendtgørelser og andre bestemmelser, som reformen hviler på, skabes det juridiske grundlag, så erhvervsskoler og virksomheder kan sigte mod at udvikle erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Herunder bidrage til udvikling af elevernes evne til selvstændig stillingtagen og medvirken i et demokratisk samfund, samarbejde og kommunikation samt fremme international forståelse. Endvidere skal faglig og social problemløsning samt udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans fremmes, jf. hovedbekendtgørelsen. Herved imødekommer regelgrundlaget et behov, for at eleverne opnår kompetence til at kunne indgå i vidensamfundet.

Vidensamfundet er et billede på den fremtidige udvikling inden for arbejds- og samfundsliv, som opstår, når man vurderer udviklingen inden for forskellige branchers spydspidsvirksomheder. Kort og sammenfattende kan man sige, at vidensamfundet er præget af stor omskiftelighed.

På arbejdsmarkedet viser det sig ved, at virksomhederne - presset af konkurrencen - oplever et behov for, at tiden mellem udvikling af produkter og markedsføring formindskes, samt at der stilles øgede krav til kundeorientering og service. Dermed skabes en udvikling frem mod, at aktiviteterne, der er forbundet med salg, markedsføring og service, er tæt integreret med aktiviteter tilknyttet udvikling, design og produktion. Da produkter og service tillige får et voksende vidensindhold, og brugen af informations- og kommunikationsteknologi samtidig gør arbejdsprocesserne mere abstrakte, bliver der i vidensamfundet stillet større krav til sproglige, analytiske og fortolkende kompetencer.

Til denne integrering af virksomhedsaktiviteter knytter der sig en ændring i arbejdsorganiseringen, så der sker en udvikling over mod uddelegering af beslutningskompetence til den enkelte eller til team, hvorved intellektuelt og manuelt arbejde også bliver tæt integreret. Dette betyder, at det også bliver nødvendigt at kunne sætte spørgsmålstegn ved kendte måder at gøre tingene på, hvorved der opstår et stigende behov for kompetencer, som vedrører kreativitet og det at lære at lære. I denne sammenhæng er der mange lighedspunkter mellem begreberne iværksætter og innovator, hvor iværksætterkompetencer bliver stadig vigtigere - også for ansatte medarbejdere.

Disse træk ved arbejdslivet suppleres af et samfundsmæssigt ønske om, at den enkelte opnår personlig kompetence til at udvikle holdninger og værdier. Her tænkes f.eks. på respekten for andre medlemmer i de arbejdsteam og andre sociale fællesskaber, man indgår i. Vidensamfundet medfører altså ikke blot krav om kompetencer, som knytter sig til arbejdslivet, men også at den enkelte udvikler social kompetence og evnen til at kunne tage stilling. Denne udvikling tilgodeses i den specificerede beskrivelse i hovedbekendtgørelsen af kravene til udviklingen af personlige kompetenceområder.

Når erhvervsuddannelserne skal kvalificere til både arbejdsmarked og samfundsliv i vidensamfundet, øger det behovet for at tilrettelægge undervisningen på nye helheds- og kontekstorienterede måder, så uddannelserne kan tilgodese kompetencer, der modsvarer den øgede omskiftelighed. Nye måder må i høj grad understøtte elevernes selvstændighed og ansvar for egen udvikling af læring, samtidig med at der sigtes mod følgende kompetenceområder:

• Faglige kompetencer - evne til at mestre håndværksmæssige, teknisk faglige og metodiske kvalifikationer.
• Kognitive kompetencer - evne til problemdiagnosticering og problemløsning samt analytiske evner og evne til at løse uforudsete problemer alene eller som del af et team. Evne til at lære.
• Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer - evne tilstrukturering, formulering, vurdering af data, ideer og synspunkter, rumlig forståelse mv.
• Teknologiske kompetencer - evne til at håndtere og vurdere skiftende teknologier i forretningsmæssige processer og samarbejdsrelationer.
• Sociale og personlige kompetencer - evne til at kunne samarbejde, bidrage til udvikling af arbejdet, vise kreativitet og have lyst og evne til at lære nyt og tage ansvar.

Når skolerne i tilrettelæggelsen af undervisningen skal holde sig hele dette spektrum af kompetencer for øje for at imødekomme vidensamfundets større omskiftelighed, kan dette bedst blive tilgodeset gennem tilrettelæggelse af læringsprocesser, hvor virkelighedens kompleksitet er til stede - projekter, som har udgangspunkt i praksis. Samtidig skal sådanne praksisprojekter kunne tilgodese, at eleven indgår i en social proces, hvor denne sammen med andre elever udvikler regler for adfærd og roller - projekter, som udvikler fællesskaber.

Hvor eleven tidligere i længere perioder var knyttet til klassen/holdet, vil denne nu skulle udvikle sin identitet ved at indgå gensidigt med andre elever i korterevarende sociale og faglige sammenhænge - praksisfællesskaber.

I disse praksisfællesskaber kan elevens læreproces understøttes, når der som et integreret element heri medtænkes, at der skal være tid og faciliteter, så eleven alene eller sammen med faglæreren eller kontaktlæreren kan tale om og reflektere over læreprocessen. Da behovet for dette er forskellig fra elev til elev, må man i planlægningen skabe fleksibilitet i forhold til, hvornår en refleksion eller samtale kan foregå - fleksible læringsmiljøer.

Hvor det førhen på skolerne mere eller mindre eksplicit gjaldt, at eleverne var objekter for skolens og lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, så vil det fremover med blik for vidensamfundets omskiftelighed være centralt at fokusere på den enkelte elevs læreproces. Skolen skal derfor i den lokale undervisningsplan beskrive, hvordan den tilrettelægger undervisningen - eller rettere læringsaktiviteterne - så den enkelte elev i samarbejde med sin kontaktlærer løbende kan danne sin personlige uddannelsesplan.

Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem skolens lokale undervisningsplan, elevens personlige uddannelsesplan, og den konkrete undervisning/læring.

På baggrund af de overordnede regler og mål for uddannelsen udarbejder den enkelte skole sin lokale undervisningsplan, som er en nøjere beskrivelse af den særlige måde, som netop denne skole gennemfører sine læringsaktiviteter på. Med udgangspunkt heri fastlægger eleven med hjælp af sin kontaktlærer det nærmere uddannelsesforløb i sin personlige uddannelsesplan.

Hvis eleven skal opleve sine valg som reelle og derved have indflydelse på sit uddannelsesforløb, er det en betingelse, at de nødvendige informationer er til stede for kontaktlærer og elev. Derfor er hovedbekendtgørelsens bestemmelser om indholdet i de lokale undervisningsplaner også blevet præciseret og udvidet, så de lokale undervisningsplaner nu skal indeholde følgende:

• Beskrivelse af forholdet mellem uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsfagene.
• Beskrivelse af indholdet i de enkelte undervisningsfag, temaer mv., som skolen har opdelt undervisningen i.
• Beskrivelse af de pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder beskrivelse af, hvordan eleverne opnår medindflydelse.
• Beskrivelse af delmål for undervisningen.
• Beskrivelse af undervisningstid og elevens arbejdstid for undervisningsfag og temaer mv. samt elevens hjemmearbejde.
• Beskrivelse af lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr.
• Oplysninger om meritbestemmelser.
• Beskrivelse af samarbejdet mellem skolen og eleverne og med elevernes praktikvirksomheder.
• Beskrivelse af arbejdet med elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog.
• Beskrivelse af skolesamarbejdet vedrørende undervisningen, herunder fastlæggelse af samarbejdsparter.
• Skolebedømmelsesplan

Denne side indgår i publikationen "Inspiration og ideer til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner"
som kapitel 1 af 10 © Undervisningsministeriet 2001