Ildsjæle og engagement

– Forudsætninger for succes

Samarbejdet mellem folkeskolen og arbejdsmarkedet har ikke nogen facitliste.

Der skal vilje og lyst til for at skabe god kontakt mellem skolerne og arbejdsmarkedet. Kulturerne i de to verdener er så forskellige, at der skal gå-på-mod til at skabe den tillid og respekt, som samarbejdet kan udspringe af.

Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på. Men de følgende afsnit beskriver nogle lokale eksempler på engagement, der har skabt forudsætninger for en god dialog mellem skolen og arbejdsmarkedet. Et engagement, der kan komme fra forskellige sider og flere parter.

Selv om der ikke er tale om en facitliste, er det værd at fremhæve nogle få generelle træk, der kan skabe succes for samarbejdet. En væsentlig forudsætning er at finde de ildsjæle på skolerne, i de kommunale forvaltninger, i organisationerne og på virksomhederne der har et engagement på området. Samtidig skal man være bevidst om, at det skal være legitimt for virksomhederne at håbe på at de også kan få gavn af samarbejdet – et øget kendskab til arbejdsmarkedet kan for eksempel resultere i at flere unge søger elevpladser.

De fleste aktører på området fremhæver også værdien af, at man kommer på besøg hos hinanden, ser den "anden verden" og gennem dialogen får forståelse for, at kulturen i denne verden er, som den nu engang er.

Flere teknikere

Et væsentligt mål med pilotprojektet er at få flere unge til at vælge et job eller en uddannelse inden for de tekniske og teknologiske områder – og at de tekniske og teknologiske virksomheder får et bedre grundlag hvor fra de kan rekruttere kvalificerede unge.

Til at organisere projektet har man nedsat en styregruppe med repræsentanter fra arbejdsmarkedet og Københavns Kommune. Idéen er, at en skole og en virksomhed laver et konkret samarbejde på det lokale plan. Dette samarbejde styres af en procesgruppe, hvor to repræsentanter fra virksomheden sidder sammen med to lærere fra skolen og skole- og ungdomsvejlederen.

Projektet peger begge veje, hvilket tydeliggøres af undertitlen: Fremtidens medarbejder – fremtidens virksomhed. Det afspejler sig også ved, at der er en vifte af mulige aktiviteter, som kan indgå i dialogen mellem folkeskolen og virksomheden:

• adoptionsordning af klasse/skole
• besøg
• mentor-ordning
• erhvervspraktik – særpraktik (lærerpraktik)
• emnepraktik: Projektopgave – uddannelsesplaner
• gæstelærer
• egentlig undervisning – fysik/kemi/data o.s.v.

Det handler altså ikke blot om at få eleverne ud i praktik på de enkelte arbejdspladser. Men om at de i højere grad skal have mulighed for at bruge erhvervslivet i den daglige undervisning – både på skolen og udenfor.

Lærere i praktik

Til gengæld ser man gerne at lærerne i højere grad benytter sig af muligheden for at gå i praktik på virksomhederne.

"Mange steder er der en høj gennemsnitsalder i lærerværelset. Det er længe siden, at mange lærere har snuset til arbejdslivet uden for skolen, og for at opdatere deres viden vil det ofte være en fordel, at lærerne kommer på besøg og i praktik i en erhvervsvirksomhed," siger Lene Deleuran.

Og mulighederne er til stede. I flere tilfælde har lærere været på kortere eller længere ophold på større virksomheder som Tele-Danmark, Nokia Danmark, SAS, Rigshospitalet, Ericsson, Merkantil Data og MAN B&W Diesel A/S, der alle deltager i projektet.

Allerede nu kan Lene Deleuran se mange andre flotte resultater af samarbejdet.

"Ud over de konkrete praktikpladser og uddannelsesaftaler, har folkeskolerne og virksomhederne lært hinanden at kende, og det kan man bygge på i fremtiden," siger Lene Deleuran.

Stilheden overraskede

Senere var Keld V. Gryholm på besøg på skolen:

"Hvis jeg skulle involvere hele virksomheden i projektet, skulle eleverne til gengæld stille med et minimum af engagement. De skulle for eksempel lave en skriftlig ansøgning for at komme i praktik hos os," siger Keld V. Gryholm, der også fik et nyt indtryk af folkeskolen, da han trådte ind på Alsgades skole:

"Det slog mig, at der var så stille, sådan huskede jeg ikke skoletiden, så det var en overraskelse for mig," siger han.

De to kontaktpersoner udarbejdede derefter et program, der tog udgangspunkt i begges behov og ønsker.

Et program der som udgangspunkt involverede to af skolens fem 10. klasser med knap 40 elever. Programmets punkter var blandt andet besøg på virksomheden, instruktioner i at skrive ansøgninger og praktikpladser.

Under besøget på virksomheden opdagede mange elever til deres store overraskelse, at man ikke nødvendigvis bliver beskidt af at arbejde i produktionen på en maskinfabrik, hvor alt er styret af computere. De oplevede, at sikkerhed altid skal være med i tankerne på jobbet, og at man ikke altid kan fortælle, hvad en ingeniør går og laver til en 10-klasses elev.

"Det kan være så teknisk besværligt, at det er umuligt at forklare, men så kan vi til gengæld give eleverne en idé om, hvad det er for nogle mennesker, der arbejder her. For eksempel at 75 procent er mænd, eller at det ikke er noget problem at være tosproget. Hos os er der 23 nationaliteter og 34 sprog," fortæller Keld V. Gryholm.

En rigtig ansøgning

Da eleverne skulle i praktik "slog MAN B&W Diesel A/S stillingerne op" i en jobavis, hvorefter det var op til eleverne at søge dem. I det forløb havde de mulighed for at ringe til de enkelte afdelinger på virksomheden for at høre nærmere om "jobbet". Samtidig instruerede Keld V. Gryholm i at skrive en ansøgning, hvordan man tackler en jobsamtale, hvordan man klæder sig, etc.

"Vi havde hele organisationen med på ideen. Derfor var vi også nødt til at trække en grænse ved de elever, der ikke ville skrive en ansøgning eller på anden måde ikke viste interesse. Det er spild af alle parters tid, hvis ikke eleverne viser interesse," siger Keld V. Gryholm.

I alt 18 elever kom af forskellige årsager ikke i praktik. De gennemgik et forløb på skolen i samme periode.

Både Dorte Weile og Keld V. Gryholm mener, det er ærgerligt, at nogle elever ikke vil respektere de krav virksomheden har stillet. Ikke mindst fordi mange elever mangler kendskab til arbejdsmarkedet, da de ikke er vant til, at forældrene har et arbejde.

"Vi er en forholdsvis ukendt virksomhed i lokalområdet. Men vi ved, at der er behov for hjælp, og at vi må tage et socialt ansvar. Men det kan også være så grelt, at vi ikke kan gøre noget," siger Keld V. Gryholm, der får opbakning af Dorte Weile:

"Vi må stoppe med at "nurse" eleverne, som vi ellers har for vane. Men vi skal selvfølgelig ikke bare opgive dem", siger Dorte Weile.

De 18 elever der ikke kom i praktik, gennemgik et forløb på skolen i samme periode.

Ryd miner og byg en robot

Projektet bød sig ud til skolerne med et katalog, hvor 14 virksomheder på hver to sider beskrev et konkret projekt, som de ville lave med eleverne. Her kan man blandt andet læse tilbud om at være med til at:

• støbe en betonbjælke hos Carl Bro as
• bygge en robot hos BOSCH Telecom Danmark
• opfinde et telefonprodukt hos SONOFON
• tilslutte en vindmølle til elnettet hos Himmerlands Elforsyning
• bygge en minerydder hos Hydrema
• værne om vandmiljøet hos NIRAS.

I august 2000 lagde projektet ud efter først-til-mølle-princippet. Det blev dermed hurtigt afgjort hvilke klasser, der fik glæde af virksomhedernes viden.

Lars B. Kristensen fra Hydrema stod bag et af de mest efterspurgte projekter: "Hvordan rydder man miner?"

"Vi så blandt andet på hvilke problemer, der skal løses. Og via Internettet skulle eleverne beskrive hvor mange miner, der er tale om på verdensplan, hvor de ligger, hvor meget skade de er skyld i, og hvad der gøres i dag for at rydde dem," forklarer Lars B. Kristensen.

Engagerede elever

Derefter satte han eleverne i gang med selv at finde på en rydningsmetode i grupper på tre til fire.

"Vi gik så langt, at eleverne skulle opstille krav til deres minerydder og vælge nogle områder ud, som de skitserede, konstruerede eller beregnede,"siger Lars B. Christensen, og til slut skulle hver gruppe fremlægge sit forslag med argumenter for, at netop deres produkt var det rigtige.

"Jeg håber på denne måde, at være med til at hjælpe eleverne til se, at ingeniørjobbet har mange muligheder. At man præger sin hverdag, at der er gode muligheder for personlig udvikling, efteruddannelse og oplevelser både herhjemme og i udlandet. Jeg vil vise dem, at ingeniører er med til at skabe verden," siger Lars B. Kristensen.

Nemt at få virksomheder i tale

Derfor tog han kontakt til DA i det lokale miljø og forslog dem at indlede et samarbejde, hvor praktiktiden i stedet blev placeret i 8. klasse.

"De kan bedre opleve i 8. klasse, og vores erfaring er, at de er modne nok," siger Jacob Mortensen.

DA var med på ideen med det samme. Skolen ligger i et industrikvarter, og 8. klasses praktikken handler nu om at lære nærmiljøet at kende. Eleverne skal opdage, at mange af de ting, som de gerne vil undersøge og have viden om på arbejdsmarkedet, faktisk sker lige udenfor skolens dør. Det viste sig at være nemt at få de forskellige virksomheder i tale.

"Jeg gik rundt til dem og præsenterede mig, og stort set alle var med på ideen – og vi fik sat ansigter på hinanden. Det er en stor hjælp," siger Jacob Mortensen.

Han benytter sig af oplæg fra DA, når han skal lære elever at søge et job. Her fortæller virksomhederne selv, hvad de lægger vægt på, hvordan man skriver en ansøgning, hvordan man er kreativ i forhold til en jobannonce, hvordan man finder viden om virksomhedens baggrund, hvordan en samtale forløber, og hvordan man gebærder sig og klæder sig.

"Vi har endda lavet rollespil med jobsamtaler, hvis tiden tillod det – det er også en form for danskundervisning," forklarer Jacob Mortensen, der sender en eller to elever ud sammen, fordi 14-15-årige "nogle gange gerne vil have en at holde i hånden". Han mener også, at det letter deres rapport-skrivning efter praktikopholdet.

Eleverne leger journalister

Selv om eleverne skriver en ansøgning, der er rettet mod en bestemt virksomhed, er det skolen, der fordeler praktikstederne. Det er sket efter anmodning fra virksomhederne for ikke at overbebyrde erhvervslivets praktikværter med arbejde.

"Det går fint. Meget få elever er utilfredse. Det er dog stadig sådan, at mange af eleverne kommer til en samtale efter, at vi har fordelt praktikstederne," siger Jacob Mortensen.

Praktikken i 8. klasse forløber som tre dage på praktikstedet og to dage til at skrive en rapport, som så sendes til praktikstedet. Det er mere en beskrivelse af virksomheden, end en egentlig gennemgang af den slags praktikophold, hvor eleverne har deltaget fuldt ud i produktionen.

"Der er flere ting, som børn i den alder ikke må deltage i på virksomhederne, så vi er mere interesserede i, at de leger journalister, der samler viden og oplevelser til at skrive en rapport. Det giver dem et godt indblik i en arbejdsplads," siger Jacob Mortensen, der trods idéen om to elever, der følges ad, ofte må konstatere, at små mestre kun har plads til en praktikant.

"Det tager vi selvfølgelig hensyn til, og derfor hedder det en til to elever i vores regler," forklarer Jacob Mortensen, som i vid udstrækning har indstillet sig på, at projektets mulighed for succes hænger sammen med, at bøje ønskerne af mod hinanden og give en hånd med der, hvor der er behov for det.

"Nogle virksomheder beder om hjælp til at lave den første praktik. De vil have at vide, hvordan de skal tilrettelægge et program, og i hvor høj grad de kan tage udgangspunkt i det, som de laver til daglig," siger Jacob Mortensen, der ikke har problemer med at få prioriteret sit arbejde højt nok.

"Det skyldes måske, at der faktisk er tale om et projekt, der sælger hele vejen rundt. Kommunens opbakning er til stede og skolens ansatte, leder, forældre og børn accepterer, at dette prioriteres med tid til skolevejlederen," forklarer Jacob Mortensen.

Helt almindelige fag

Et kig på de "job", som 10. klasses eleverne har snuset til viser, at den europæiske dimension ikke har handlet om specielt eksotiske erhverv, men mere om at opleve livet og kulturen i et andet land.

Praktikpladserne har været i helt "almindelige" fag som børnehavepædagog, kok, arkitekt, dyrlæge, fotohandler, fotograf, sygeplejerske og edb-operatør.

Skolen har udviklet et internationalt netværk, der bygger på venskabsskoler og kontakter mellem henholdsvis lærere og elever på tværs af grænserne.

Det er via dette netværk, skolen finder praktikpladserne i Tyskland, England og Frankrig, som er de mest besøgte lande. Her oplever eleverne fjorten dage i en anden verden. Eleverne bliver indkvarteret hos en familie, hvor de lever efter de regler, der gælder netop der. De er på forhånd blevet orienteret om, at kostvaner, sengetider, spisetider, påklædning og frisure kan være helt anderledes i et hjem eller på en arbejdsplads i det pågældende land. Men den forskel klarer eleverne fint.

Modne og selvstændige

"Vi kan se på evalueringerne, at det modner dem. De føler, at de er blevet mere selvstændige, og deres sprogkundskaber er blevet langt bedre," siger Povl Erik Wolff, der også har fået meldingen, "at det har været vildt spændende".

Sådan har han også selv oplevet den internationale proces, selv om han erkender, at det har været et stort arbejde, at bygge netværket op.

"Vi går i gang helt fra de små klasser, hvor lærerne mødes og udveksler erfaringer og kommer i praktik hos hinanden. Det giver dem mulighed for drøfte metoder og afprøve sprog i praksis," siger Povl Erik Wolff.

Han peger også på, at skole- og idrætsforvaltningen i Kolding Kommune spiller sin rolle ved at koordinere praktikpladser, når de udenlandske elever skal på genvisit i Kolding.

Ginen bliver levende sidst på ugen

Det blev starten på Gine-projektet, som nu specielt henvender sig til 5. klasse. Eleverne får for eksempel en smedegine på besøg i klassen i en uge. Her står han med blå kedeldragt, svejsemaske og briller og hele sin værktøjskasse. Den kan børnene kigge i, og de kan læse nøgleord på opslagstavlen, der fortæller om faget: Det kan være ord som "Jeg lodder og svejser" og "Jeg skal passe på".

"Det sætter deres spørgelyst i gang, og vi ved, det virker, for derhjemme fortæller de om det, som de spørger om – og også om de svar, som de får," siger Hans Jørgen Schlegel. Ugen afsluttes med, at klassen får besøg af en levende smed, der i løbet af to timer fortæller om sit fag, viser hvordan han bruger noget af sit værktøj og svarer på spørgsmål.

"Eleverne opdager en stor verden, lige fra at rengøringsassistenten pludselig bliver synlig og fortæller, hvorfor hun laver det, hun gør i dagligdagen, og til at man kan se, hvordan man skærer glas, når glarmesteren kommer på besøg. Besøget af rengøringsassistenten gjorde i øvrigt børnene bedre til at rydde op," siger Hans Jørgen Schlegel.

Gine-legen med svejseren er konkret, men i Rødby Kommune oplever man, at den sætter fantasien i gang. "Når børnene får en svejsehjelm på hovedet, som man ikke kan se gennem på grund af det meget mørke glas, får de en fornemmelse af arbejdsmiljø. De oplever, at man skal passe på sig selv og sin sidemand. Det er en social dimension, vi får i tilgift," siger Tine Vinther Clausen.

Når chefen sjusker

Også når det handler om det psykiske arbejdsmiljø, arbejder hun konkret. Det sker ved hjælp af et spil, hvor en elev er chef og en anden er en ansat, der skal bygge en model efter sproglige anvisninger fra chefen.

"Når vi så beder chefen om at sjuske med anvisningerne eller kræve, at den ansatte arbejder hurtigt, så oplever de, hvad en god omgangstone betyder," siger Lisbeth Vinther.

I flere tilfælde har hun været med til at knytte en gæstelærer til de yngste klasser, men hovedvægten ligger på de ældste årgange, hvor mange elever passer en eller anden form for fritidsjob.

"De unge skal have en ordentlig begyndelse på arbejdslivet. De skal vide, hvad de må og ikke må, så de kan sige fra, hvis de ikke bliver budt ordentlige vilkår," siger hun og peger på at et ordentligt arbejdsmiljø allerede bør begynde på skolen – børnenes egen arbejdsplads.

Der skal sættes ind tidligt

Hun peger på, at der skal sættes tid af til at undervise i og opleve arbejdsmarkedet i skolens hverdag.

"Det skal både forældre og lærere holde sig for øje – der er jo tale om et timeløst fag. Hvis ikke vi gør den prioritering meget synlig fra starten af skoleforløbet, risikerer vi, at elever og forældre får et chok i 6. klasse, når emnet for alvor bringes på banen," siger Solveig Gaarsmand, der mener, at det er skolebestyrelsens opgave at prioritere området. "Derfor er det vigtigt at begynde tidligt," siger hun og fremhæver, at kontakten til arbejdsmarkedet uden for det helt nære miljø med fordel kan skaffes gennem de forældre, der i forvejen arbejder derude. "Og tillad dog, at børnene kommer i praktik også udenfor deres nærmiljø, og at de udnytter de kontakter, som de har gennem deres forældre og på den måde skaffer sig en praktikplads.

Det er selvfølgelig ikke alle, der har en kontakt de kan få gavn af, men hvis man altid sender to elever af sted sammen, så er det en klar fordel for alle, at benytte sig af de forældrekontakter, som der er i enhver klasse. Hvis man skal skabe og fastholde de unges interesse for arbejdsmarkedsstoffet i skolen, er det vigtigt, at man ikke forfalder til løsninger, der siger: Det som alle ikke kan, det må ingen," siger Solveig Gaarsmand.

Hun opfordrer samtidig til at bruge forældrene på anden vis. Det kan for eksempel være som gæstelærere, der fortæller om deres fag og arbejde.

"Jeg tror, det er en fordel – specielt i de yngste klasser," siger Solveig Gaarsmand.

Ikke noget spejl

På andendagen arbejdede pigerne på skolen, hvor de bearbejdede deres oplevelser, mens drengene skiftede bleer i praksis.

Da holdene igen blev samlet, var meldingen fra begge lejre, at det havde været meget spændende og sjovt. De havde helt sikkert prøvet noget, som de ikke selv ville have valgt.

"Pigerne meldte dog om for meget mandehørm på værkstederne, de ønskede ikke at være kontordame sådan et sted – og så havde flere af dem fået et chok, da de gik på toilettet: Der var ikke noget spejl!" forklarer Lone Balleby, der efterfølgende har haft en lang snak med børnene om forskelle og ligheder på arbejdsmarkedet.

Hun har siden lavet et emneorienteret forløb om håndværk i 8. klasse. Alle elever kom enkeltvis ud hos håndværkere med det formål at skulle præsentere faget for hinanden på klassen.

"Allerede her indser nogle, at de ikke vil være håndværkere. Og et fravalg er jo også et valg. Men der er også nogle, som får lyst til et fag, fordi de hører på andre elevers erfaringer," forklarer Lone Balleby. Hun har blandt andet oplevet en række piger tænke en ekstra gang over, om de alligevel skulle lade en uddannelse som maskinarbejder indgå i deres overvejelser.

"Når man på teknisk skole kan vise, at jobbet handler mere om computere, end hårdt fysisk arbejde, at man ikke bliver beskidt af det, og at faget gerne vil have piger, blandt andet fordi de som regel er mere grundige og har mere flair for akkuratesse, så gør det jo indtryk på dem," siger Lone Balleby.

Supermarked i skolen

Det kan for eksempel være et supermarked, hvor børnene ser, hvad de enkelte medarbejdere laver. Oplysningerne skal sidenhen bruges til at børnene selv laver et supermarked på skolen, hvor de indretter butikken, tegner reklamer, køber ind og sælger.

I 3.-5. klasse foreslår udvalget, at eleverne i højere grad ser på en produktionsvirksomhed i lokalområdet. Her handler det om at beskrive, analysere og følge produktionen – eventuelt med en mentor fra virksomheden eller en adoption, så virksomheden og klassen gennem flere år laver et fælles program for forløbet.

Senere skal elevernes egne ønsker og drømme med ind i billedet. Her er der tale om mere individuelle forløb. Men i mange tilfælde kan det sagtens foregå i samarbejde med den samme virksomhed, som har været tilknyttet klassen hidtil.

Denne side indgår i publikationen "Skole/erhverv" som kapitel 2 af 3
© Undervisningsministeriet 2001