Publikation: Skole/erhverv

Global udfordring på lokalt plan

– Arrangørernes synspunkter

Fremtidens uddannelser vil kræve personligt engagement og konstant opkvalificering.

Ingen kan forudsige hvilke præcise kvalifikationer og kompetencer, der er brug for, når eleverne forlader folkeskolen i fremtiden.

Der ligger med andre ord en stor opgave og forpligtelse i at vise de unge et så realistisk billede som muligt af, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen.

"Vi kan gætte kvalificeret på hvad der bliver brug for, men så kan vi heller ikke mere. Vi ved blot at fremtiden er præget af globalisering, og børn og unge skal lære at lære – og i det hele taget have en positiv holdning til læring og kompetenceudvikling. De fleste anerkender at globalisering kræver livslang læring, og at vi fremover skal indstille os på de udfordringer der ligger i en verden, som konstant forandrer sig," siger næstformand Stig Andersen, Danmarks Lærerforening.

"Forandringerne vil tage til i styrke, og de vil sende rystelser gennem både det globale og vores lokale samfund. Det betyder igen at børn og unge skal uddannes så godt, at de står stærkt i denne foranderlige verden. Ellers mister virksomhederne muligheden for godt uddannet personale og så mister vi konkurrenceevne og i sidste ende vores velfærd," siger direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Sagt i debatten

"Man skal være bevidst om, at de unge er del af en kultur, hvor de zapper væk fra et emne, der keder dem. De skal selvfølgelig lære, at det også kan være kedeligt at gå på arbejde, men vi, der arbejder med dem, skal også vide på forhånd, at sådan er deres verden skruet sammen."

Et realistisk billede

Fra at være et industribaseret samfund, hvor virksomhederne var kendetegnet af stor volumen, ensartethed, tidslagte planer og hierarki, går udviklingen i retning af et vidensbaseret samfund. Her er livet præget af en flad organisation, hvor serieproduktionen er afløst af differentieret produktion, og hvor individuelle behov og muligheder spiller en stor rolle.

"Det er i en verden med de kendetegn, at eleverne skal kvalificeres til selv at skabe indhold i deres egen læring. Eleverne skal med andre ord være aktører i deres egen kompetenceudvikling," siger kontorchef Jørn Skovsgaard, Undervisningsministeriet.

"Folkeskolen er blevet en central politisk brik, der samtidig skal levere kompetencer, social opgaveløsning og almen dannelse. Elevernes behov for at kunne tilegne sig ny viden er afgørende for at få adgang til alle de muligheder fremtidens arbejdsmarked giver," siger LOs næstformand Tine Aurvig Brøndum.

Derfor er det meget vigtigt, at de unge gennem deres tid i folkeskolen får så bred og dyb en indføring som muligt i forholdene på arbejdsmarkedet. Ikke mindst fordi de små ungdomsårgange nemt kan give den enkelte unge et indtryk af, at der er frit valg på alle hylder, som viceborgmester Vagn Gaarde, Skørping Kommune/KLs børne- og kulturudvalg, udtrykker det:

"Midt i denne foranderlige verden præges de unge af tankerne om et fremtidigt drømmesamfund, hvor man køber sig til forestillingen om en speciel livsstil. Men der er altså nogle, der skal arbejde for drømmene ved for eksempel at gøre rent på en skole eller have nattevagt på et plejehjem. Det arbejde skal også udføres. Og så er spørgsmålet, hvordan vi hjælper dem i gang og giver dem lysten til de job," spørger Vagn Gaarde.

Tro på egne muligheder

En af vejene til at synliggøre den virkelige verden for de unge, er gennem et stærkt lokalt samarbejde mellem skolen og arbejdsmarkedet. Her kan man vise, at det ikke altid er til at forudsige, hvad der er et godt liv på arbejdsmarkedet:

"Det er ikke alle unge, der kan blive det, som de gerne vil være – og det skal de vide. Men samtidig skal de lære så mange brancher at kende, at de kan se alternative muligheder," siger Henrik Bach Mortensen.

Besøg på og kontakt til de lokale virksomheder kan være med til at vise de unge, at de fleste job udvikler sig, og at de fleste må udvikle sig for at kunne passe et job.

"Alle skal naturligvis kunne klare sig på arbejdsmarkedet i fremtiden, men fremtidens unge kan ikke regne med, at de kan klare sig blot de får et job. De skal udvikle egne kvalifikationer og kompetencer i forhold til de udfordringer, arbejdsmarkedet og virksomhederne stilles overfor," siger Stig Andersen.

Her er kontakten mellem folkeskolen og arbejdsmarkedet vigtig, fordi eleven i samspillet med virksomheden kan få tiltro til sine egne muligheder og indsigt i de vilkår, der gælder på en arbejdsplads i global konkurrence.

"De elever, der skal præge samfundet og arbejdsmarkedet i fremtiden har brug for et aktivt med- og modspil fra de organisationer og virksomheder, der præger samfundsudviklingen. For at skabe en bedre sammenhæng mellem skolen og arbejdslivet må dialogen med skaloerne styrkes," udtrykkes det af Tine Aurvig Brøndum.

"Kendskabet til arbejdslivet skal integreres i skolen og omvendt, så eleverne får dette kendskab i en meningsfuld sammenhæng. Jo bedre og stærkere samarbejde – jo bedre er eleverne rustede til tiden efter folkeskolen. Og det samarbejde kan ske på mange måder, det afhænger af de lokale forhold og den lokale planlægning," siger Stig Andersen, der bakkes op af Vagn Gaarde:

"Et sådan øget samarbejde vil give eleverne en mulighed for at opleve, at deres egne evner og lyster ikke behøver at være fastlåste. Det vil give dem selvtillid."

Til sidens top