Forrige kapitel Forsiden  
[ Undervisningsministeriets logo ]

Udpluk fra debatten, når skole og arbejdsmarked skal snakke sammen





Målgruppen for samarbejdet skal klart defineres:

  • skolen/lærerne
  • en klasse
  • interesserede elever.

Eleverne skal opdrages til samarbejde. De skal ikke tvinges, men kunne se fordelene.

Lærerne skal på virksomhedspraktik, det kan også være med til at afhjælpe på de sproglige barrierer, der er mellem skolen og virksomheden. På den måde kan man sikre sig, at alle går ind til projekterne med de samme forventninger.

Knyt tætte bånd mellem skole og virksomhed.

Sørg for at være konkret og samarbejd med hinanden.

Der skal fastsættes tid til projektkoordinering og samarbejde fra begge parters side.

Der skal udarbejdes en samarbejdsaftale, som begge parter kan stå inde for.

Find ildsjælene, når projektet skal begynde.

Sørg for at få struktur på samarbejdet, sådan at en anden kan tage over, når ildsjælen forsvinder, ellers er risikoen, at projektet løber "ud i sandet".

Vi skal fra folkeskolens side være mere ihærdige. Gør som virksomhederne: Hold fast.

Forældrekurser kan være og er ofte en god idé, da forældre er dem som børnene lytter mest til.

Besøg de større arbejdspladser sådan at både børn og forældre er til stede. Det er en god måde at lave et anderledes forældremøde på.

Første henvendelse til virksomheden skal foregå skriftligt og være personrettet.

Opfølgning til virksomheden skal foregå skriftligt og være personrettet.

Opfølgning pr. telefon umiddelbart efter for at aftale et møde, hvor man har mulighed for at præsentere projektet.

Skolen skal spørge sig selv: "Hvad får virksomheden reelt ud af samarbejdet?"

Den deltagende skole skal gøre sig nogle overvejelser om, hvad man har af forventninger til virksomheden inden det første møde. Skolen skal dog kende begrænsningens kunst i første omgang.

Når først samarbejdet er etableret er velviljen til stede.

Tag udgangspunkt i de erhverv, der findes her og nu – vi kender ikke fremtidens arbejdsmarked.

Skolevejlederen skal lave et klippekort, så der er styr på hvilke virksomheder, som har deltaget i hvad. På den måde undgår man at overrende de samme virksomheder gang på gang.

Man skal være bevidst om at uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er et timeløst fag. Det vil sige faget skal synliggøres af skolevejlederen for at det kan blive implementeret i dagligdagen.

Få forældrene ind i klasserne som gæstelærere.

Tag kontakt til de respektive lokale organisationer, DA og LO, og hør om de kan hjælpe.


Sagt i debatten:

"Vi må give de unge et realistisk billede af arbejdslivet. Det kan de ikke læse sig til, men opleve sig til. Og det kræver dialog, hvis 95% af de unge skal have en uddannelse – og det skal de."
  

 


Denne side indgår i publikationen "Skole/erhverv" som kapitel 3 af 3
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  
Til sidens top