Publikation: Gennemførelse, studieskift og frafald

2. Ungdomsuddannelser

2.1 Gymnasiale uddannelser

Når man ser på udviklingen i tilgangen til ungdomsuddannelserne må man samtidig forholde denne til udviklingen i ungdomsårgangenes størrelse. I 1980 bestod gruppen af 15-19 årige af ca. 400.000 personer, mens antallet af 15-19 årige i 1998 var faldet til ca. 288.000.

Tilgangen til de almengymnasiale uddannelser har været nogenlunde stabil i perioden. Det matematiske gymnasium har oplevet en tilbagegang, der kan skyldes både de små årgange og de voksende erhvervsgymnasiale uddannelser. Tilgangen til den flerårige hhx har været svingende, mens 1-årig hhx og htx er vokset støt.

Tabel 2.1

Tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser

Gymnasiale ungdoms- uddannelser	1980	1985	1990	1995	1998
Gymnasiet, matematikere	14.081	12.870	12.904	12.313	10.346
Gymnasiet, sproglige	7.399	7.114	7.449	9.193	8.165
Hf	5.826	6.341	8.044	6.676	5.689
Studenterkursus	1.098	952	1.095	539	528
Hhx, flerårig	4.306	6.776	9.323	15.696	7.891
Hhx, 1-årig	1.691	2.309	2.583	3.020	3.316
Htx	.	323	1.372	2.426	2.634

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Gennemførelsesprocenter

Både det sproglige og det matematiske gymnasium har haft svagt stigende gennemførelsesprocenter i løbet af de sidste 20 år, og i slutningen af 1990'erne fuldfører ca. 88%. Hf og studenterkursus har ligeledes oplevet en stigende grad af fuldførelse, men studenterkursisterne har fortsat en lav fuldførelse på kun 63,52% i 1995 –98.

På det erhvervsgymnasiale område har gennemførelsesprocenterne gennemgået større udsving. Ved 1-årig og flerårig Hhx har fuldførelsesprocenten i perioden svinget mellem ca. 75 og 90%, mens færre af de studerende ved Htx fuldfører deres ungdomsuddannelse.

Tabel 2.2

Gennemførelsesprocenter for gymnasiale ungdomsuddannelser beregnet som 5-års gennemsnit, 1980- 1998

	1980-84	1985-89	1990-94	1995-98
Gymnasiet, matematikere	84,5	86,5	88,5	88,7
Gymnasiet, sproglige	85,4	84,5	87,1	87,3
Hf	73,7	74,8	76,2	75,5
Studenterkursus	56,5	58,4	50,9	63,5
Hhx, flerårig	76,9	85,6	90,1	83,2
Hhx, 1-årig	90,3	92,5	78,7	89,8
Htx	.	64,3	70,1	62,5

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

2.2 Erhvervsfaglige uddannelser

Indenfor uddannelserne med skoleperioder kan der ses en tilbagegang for handel og kontoruddannelserne, mens de tekniske uddannelser har haft en voksende tilgang.

På de erhvervsfaglige hovedforløb har både handels-, kontor- og industrifagene oplevet svingninger og moderate fald i tilgangen. Tilgengæld har servicefagene, jordbrugsfagene og landtransportfa-gene haft en stabilt stigende tilgang af elever.

Tabel 2.3

Tilgang til de erhvervsfaglige uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser	1980	1985	1990	1995	1998
Adgangseks. til diploming.	677	1.003	959	729	722
Tf-kurser (værkstedskurser)	782	1.093	1.612	538	611
Handel og kontor, intro.forløb	.	.	.	.	356
Handel og kontor, 2. skoleperiode	21.915	20.795	22.207	11.667	11.059
Teknik, introduktionsforløb	.	.	47	11.738	9.703
Teknik, 2. skoleperiode	9.300	15.419	17.907	23.486	22.777
Øvrige grundkurser	3.729	3.571	2.141	2.818	1.796
Handelsuddannelser	5.705	8.204	6.519	6.774	4.699
Kontoruddannelser	7.450	11.676	8.332	8.371	5.553
Industrifag	6.894	8.428	6.681	5.379	4.873
Bygge- og anlægsfag	5.792	5.910	4.645	4.405	5.287
Grafiske fag	445	697	798	411	440
Servicefag	562	1.071	856	1.200	1.275
Levnedsmiddelsfag	2.811	4.148	3.709	3.580	2.866
Jordbrugsfag	552	714	672	853	931
Landtransportfag	48	197	198	537	712
Teknisk assistent m.v.	2.232	3.171	4.776	489	377
Social- og sundhedshjælper	.	.	1	6.969	8.193
Social- og sundhedsassistent m.v.	3.545	3.816	3.009	3.186	3.976
Pædagogisk grundudd., (PGU)	.	.	.	.	1.168
Øvrige erhvervsfaglige udd.	756	710	459	272	208
Videreuddannelse, erhvervsfgl.	1.796	1.497	1.174	1.477	1.346

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Når tilgangen for visse uddannelser i de første år ikke er opgjort, skyldes det, at uddannelserne ikke eksisterede på daværende tidspunkt.

Gennemførelsesprocenter

Med hensyn til skoleperioderne er gennemførelsesprocenten for 2. skoleperiode inden for handel og kontor faldet til 82%.

På teknikområdet har der derimod været en stigning i gennemfø-relsesprocenten på 2. skoleperiode til over 90%.

På de erhvervsfaglige hovedforløb ligger fuldførelsesgraden relativt stabilt med ca. 90% på handelsområdet, industrifag samt byggeog anlæg. Kun kontoruddannelserne og servicefagene er faldet til et niveau på under 80%.

Tabel 2.4

Gennemførelses-procenter for erhvervsfaglige uddannelser, beregnet som 5-års gennemsnit, 1980-1998

	1980-84	1985-89	1990-94	1995-98
Adgangseks. til diploming.	71,3	66,6	66,2	56,9
Tf-kurser (værkstedskurser)	87,5	91,5	84,7	81,6
Handel og kontor, 2. skoleperiode	93,2	93,8	89,9	82,2
Teknik, 2. skoleperiode	81,3	80,8	84,8	97,1
Øvrige grundkurser	95,9	94,2	95,5	96,5
Handelsuddannelser	89,4	87,1	84,4	88,5
Kontoruddannelser	94,6	91,8	88,7	79,1
Industrifag	89,9	82,8	80,3	87,9
Bygge- og anlægsfag	87,3	81,5	78,2	89,6
Grafiske fag	77,3	75,0	83,9	93,1
Servicefag	84,8	88,2	82,9	78,2
Levnedsmiddelsfag	76,6	76,5	76,3	83,0
Jordbrugsfag	68,1	80,1	77,3	83,1
Teknisk assistent m.v.	73,1	82,8	81,5	85,0
Social- og sundhedshjælper	.	.	.	84,1
Social- og sundhedsassistent m.v.	92,7	88,3	81,9	79,7
Øvrige erhvervsfaglige udd.	84,3	84,0	71,9	86,2

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.
Note: Når gennemførelsesprocenten for visse uddannelser i de første år ikke er opgjort, skyldes det, at uddannelserne ikke eksisterede på daværende tidspunkt..

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 2 af 9
© Undervisningsministeriet 2000

Til sidens top