1. Overordnede resultater og metode

1.1 Historisk perspektiv og overblik

I de sidste 40 år har det danske uddannelsessystem udviklet sig fra et elitepræget system til et masseuddannelsessystem. Allerede i sidste århundrede fik indførelsen af 7 års undervisningspligt udryddet analfabetismen. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev mellemskolen og realskolen udbygget, så en stærkt stigende andel fik 9-10 års skolegang. Mens gymnasiet stadig var forbeholdt en meget lille gruppe, voksede gruppen med en lærlingeuddannelse. Denne gruppe af faglærte håndværkere og kontorfolk fik deres teoretiske uddannelse på de tekniske skoler og handelsskoler, oftest som aftenskoleundervisning.

Fra slutningen af 1950'erne startede uddannelseseksplosionen for alvor. Lærlingeloven fra 1956 gav yderligere ekspansion i erhvervsuddannelsessystemet, og også gymnasieuddannelserne oplevede en utrolig stigning. Endnu i 1960 var det kun ca. 7% af en ungdomsårgang, der gik i 1. g. Nu er denne andel oppe på ca. 30%, samtidig med at de andre gymnasiale uddannelser, hf, hhx og htx, er vokset. Den samlede andel af en ungdomsårgang, der i dag starter på en gymnasial uddannelse er på 53%.

Ungdomsuddannelser

Ca. 85% af de unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse, gennemfører den. Dette har været nogenlunde konstant gennem de sidste 20 år. Fuldførelsesprocenten ved de erhvervsgymnasiale uddannelser er imidlertid faldet til under det almengymnasiale niveau. Fuldførelsesniveauet for de erhvervsfaglige uddannelser har for skoleperiodernes vedkommende været svingende, mens hovedforløbene med praktikperioder har vist en lidt stigende tendens.

I de første mange år efter uddannelseseksplosionens start faldt fuldførelsesprocenterne betydeligt inden for de lange videregående uddannelser, særligt inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab.

Indførelsen af adgangsregulering på universitetsuddannelserne i 1977 betød en stigning i fuldførelsesprocenten på en række uddannelser. Det klassiske eksempel er lægeuddannelsen, hvor fuldførelsen blev fordoblet fra ca. 40 til 75%. Fuldførelsesprocenterne forblev dog meget lave på mange humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser.

Den samlede gennemførelsesprocent lå nogenlunde stabilt på omkring 75% fra begyndelsen af 1980'erne til midten af 1990'erne. I dag fuldfører lidt mere end 82% af de personer, der påbegynder en videregående uddannelse.

På de korte og mellemlange videregående uddannelser er gennemførelsesprocenten faldet en smule gennem de sidste 20 år.

Korte og mellemlange videregående uddannelser

I første halvdel af 1980'erne var den gennemsnitlige gennemførelsesprocent på de korte videregående uddannelser (KVU) ca. 77%, mens den i sidste halvdel af 1990'erne var faldet til ca. 71%.

Også for de mellemlange videregående uddannelser (MVU) var den gennemsnitlige gennemførelsesprocent i første halvdel af 1980'erne ca. 77%, og der var ca. 71% i sidste halvdel af 1990'erne.

Sygeplejersker og lærere er nu nede på et niveau på ca. 75% fuldførelse, hvor de tidligere har ligget på mellem 80 og 90%. Enkelte mellemlange videregående uddannelser såsom pædagog, journalist og terapeutuddannelserne har en fuldførelse på over 80%.

Lange videregående uddannelser

Selvom optaget nu igen er blevet friere på næsten alle uddannelser, er fuldførelsesniveauet på LVU-uddannelserne faktisk steget i de sidste 10 år. En af årsagerne til den højere fuldførelse er, at institutionerne gør en større indsats for at informere og vejlede de studerende under deres studieforløb.

På de lange videregående uddannelser er det vanskeligt at følge gennemførelsesprocenten gennem de sidste 20 år på grund af omlægningen af studiestrukturen til den såkaldte 3-2-3 struktur med bachelorniveau, kandidatniveau og ph.d.-niveau.

I dag fuldfører kun godt halvdelen på bachelorniveau. Imidlertid skifter hele 40% studium, så kun 10% helt forlader uddannelsessystemet efter første studium. Særligt de humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser har en høj andel af studieskiftere.

For kandidatniveauet lå fuldførelsen på 48% i første halvdel af 1980'erne, mens den var steget til 70% i sidste halvdel af 1980'erne. Af de studerende, der i dag optages på kandidatniveau, gennemfører over 70%.

Studieskift

Den måske vigtigste konklusion i forhold til det, man normalt kalder frafaldsproblematikken, er, at der i høj grad er tale om en studieskiftsproblematik. Den andel af studerende ved videregående uddannelser, der forlader uddannelsessystemet helt, er nu nede på ca. 17%. Til gengæld er der på mange uddannelser en meget høj studieskiftsfrekvens, om end studieskifterne ofte bliver inden for det samme fagområde. Dette er udtryk for, at mange finder den rigtige hylde efter flere forsøg. Men de mange studieskift giver også et ekstraordinært tidsforbrug både for samfundet og den enkelte.

Det skal fremhæves, at selvom den andel, der forlader uddannelsessystemet, for de fleste uddannelser ligger på under 10%, så er den samlede andel noget højere. En del af studieskifterne vil nemlig heller ikke fuldføre det studium, der følger efter det første.

De mange studieskiftere bevirker, at flere uddannelser blandt studiestarterne har en høj andel af studerende, der både er ældre og mere studieerfarne. Dette gælder bl.a. for lærerseminarierne.

Forløbsundersøgelser fra Danmarks Statistik og modelberegninger fra Undervisningsministeriet viser dog, at sandsynligheden for, at en studiestarter på de videregående uddannelser vil fuldføre enten en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse er over 80%. Regnes studieskifterne til det erhvervsfaglige niveau med, er fuldførelsen på næsten 85%. En forløbsundersøgelse for personer med en almengymnasial uddannelse (jf. "Den hvide hue - 10 år efter") viste, at 10 år efter, at huen var sat på, havde 88% papir på én eller anden uddannelse.

1.2 Beskrivelse af de anvendte data og metoder

De data, der ligger til grund for Undervisningsministeriets udgivelser om aktiviteten i uddannelsessystemet stammer hovedsagelig fra det integrerede elevregister, INTE.

INTE er et personnummerbaseret register, som Danmarks Statistik fører på baggrund af periodeindberetninger fra de danske uddannelsesinstitutioner, og som omfatter næsten alle uddannelser fra 8. klasse til ph.d.niveau.

Nøgletal for studieadfærd kan beregnes på to måder, nemlig i forløbsundersøgelser eller ved tværsnitsberegninger.

Forløbsundersøgelser

Ved forløbsundersøgelser følges en udgangspopulation, ofte en studieårgang, i en årrække, mens hændelser som frafald, fuldførelser o.l. på én eller flere uddannelser registreres. Gennemførselsprocenten/ fuldførelsesprocenten på en given uddannelse kan i en forløbsundersøgelse findes som den andel, der blandt dem, der har påbegyndt uddannelsen, ender med at fuldføre den. På lignende vis beregnes andre nøgletal.

Tværsnitsberegninger

I rapporter fra Undervisningsministeriet beskrives studieadfærden og -vilkårene i uddannelsessystemet oftest ved såkaldte tværsnitsberegninger. Tværsnitsberegningerne anvender som input alle bevægelser i uddannelsessystemet i løbet af et tværsnitsår (1.10. – 30.9.).

Fx beregnes en uddannelses gennemsnitlige fuldførelsesstid i et tværsnitsår som gennemsnittet af studietider hos dem, der i tværsnitsåret fuldfører uddannelsen. Og fuldførelsesprocenterne beregnes som summen af de betingede sandsynligheder for at gennemføre uddannelsen efter 1, 2, 3 … osv. måneder eller kvartaler.

Modsat hvad der er tilfældet i forløbsundersøgelser, beregnes de tværsnitsbaserede nøgletal på denne måde ved at sammenstykke frekvenser for at fuldføre, afbryde eller fortsætte for studerende med forskellige studietider bag sig. Input til nøgletalsberegningerne stammer således fra samtlige studieårgange, der i løbet af tværsnitsåret er i gang med uddannelsen.

Fordelen ved tværsnitsberegninger er, at de er udtryk for adfærden i et enkelt, gerne aktuelt år og ikke som ved forløbsundersøgelser for adfærden gennem en årrække.

I det følgende vil begreberne fuldførelse og gennemførelse blive brugt med samme betydning. Endvidere skelnes der ikke mellem begreberne frafald, afbrud og ophør.

1.3 Fra ungdomsuddannelse til ph.d. – kort fortalt

Ordvalg

De tabeller, der i det følgende vil blive præsenteret, viser fuldførelsesprocenter og afbrudsprocenter opdelt på henholdsvis studieskiftere og den andel, der helt forlader uddannelsessystemet, uden at afslutte deres påbegyndte uddannelse. Det er et meget varieret billede, der tegner sig. Et klart resultat er dog, at for de uddannelser, hvor frafaldet er særligt stort, er det især studieskifterne, der vejer tungt. Derfor vises der endvidere overordnede oversigter over studieskifternes bevægelser mellem fagområder og niveauer.

I publikationens anden del vil tabeller over bl.a. tilgang til uddannelserne, gennemsnitlig fuldførelsestid og overgang mellem de enkelte uddannelser blive præsenteret.

1.3.1 Ungdomsuddannelser

Generelt ligger ungdomsuddannelsernes fuldførelsesgrad omkring 85%, mens hf, studenterkursus, htx og landtransportfagene skiller sig ud ved en del lavere grad af fuldførelse. Ved de gymnasiale og de erhvervsgymnasiale uddannelser er langt størstedelen af frafaldet udtryk for studieskift. I modsætning hertil er der ved en del af de erhvervsfaglige uddannelser flere studerende, der forlader uddannelsessystemet, end der er studieskiftere.

Tabel 1.1

Ungdomsuddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

1.3.2 De korte videregående uddannelser

På de korte videregående uddannelser har de studerende ved merkantile og tekniske uddannelser en fuldførelsesprocent, der svinger mellem 70 og 80%. Uddannelserne inden for det merkantile-, fødevare- og IT-området kan tilskrive en stor del af deres frafald studieskift, mens der for de øvrige områder, der her er opgjort, er tale om en forholdsmæssigt stor andel, der helt forlader uddannel sessystemet. Transportuddannelserne oplever et frafald på hele 38%, hvoraf størstedelen forlader uddannelsessystemet.

Tabel 1.2

Korte videregående uddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

1.3.3 De mellemlange videregående uddannelser

De mellemlange videregående uddannelser har generelt høje fuldførelsesprocenter, svingende mellem 70 og 85%. Ved enkelte meget populære uddannelser fuldfører ekstraordinært mange studerende, blandt disse topper journalistuddannelsen med en gennemførelsesgrad på 99%. Næsten 90% af de pædagogstuderende fuldfører, mens folkeskolelæreruddannelsen har en fuldførelsesprocent på lidt over 75%. For de fleste mellemlange uddannelsers vedkommende vejer studieskifterne tungt, når frafaldet opgøres.

Tabel 1.3

Mellemlange videregående uddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

1.3.4 De lange videregående uddannelser

Bacheloruddannelsernes fuldførelsesgrad svinger fra 44% (er-hvervssprog) til 80% (landbrugsvidenskab). Andelen af studieskiftere i sprogfagene og i de naturvidenskabelige fag udgør ofte over 40% af de studerende.

På kandidatuddannelserne er fuldførelsesprocenten for næsten alle grupper over 70%. Fuldførelsen måles her i forhold til starten på kandidatoverbygningen. Blandt de ophørte kandidatstuderende er der en overvægt af studerende, der forlader uddannelsessystemet frem for at skifte til et andet studium.

Tabel 1.4

Bacheloruddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 1.5

Kandidatuddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Tabel 1.6

Udelte kandidatuddannelser: Fuldførelses- og afbrudsprocenter, fordelt på studieskift og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

1.3.5 Bachelorernes overgangsmønster

Efterfølgende tabel giver et overblik over, hvor stor en andel af de afsluttede bachelorer, der fortsætter på kandidatniveau enten på den direkte tilhørende overbygningsuddannelse eller en anden, og hvor stor en andel, der forlader uddannelsessystemet.

Både de naturvidenskabelige, de humanistiske og de samfundsvi-denskabelige bachelorer har typisk en overgangsfrekvens på 70-80.

De erhvervssproglige bachelorer er den gruppe, som sender flest ud på arbejdsmarkedet efter afsluttet bacheloruddannelse, ca. 28%. For de erhvervsøkonomiske bachelorer er det en bemærkel-sesværdig lille andel på 6%, der går direkte ud på arbejdsmarkedet, mens det er tilfældet for 17% af de økonomistuderende.

Tabel 1.7

De færdige bachelorers fordeling på tilhørende kandidatuddannelse, øvrige uddannelser og andel, der helt forlader uddannelsessystemet, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

1.3.6 Studieskift

Som det fremgår af de forudgående tabeller, skyldes en stor del af frafaldet studieskift. Her præsenteres 3 tabeller, der viser, hvordan studieskifterne fra de videregående uddannelser fordeler sig i for hold til fagområder og niveauer i uddannelsessystemet.

Fra fagområde til fagområde

Det bemærkes, at hele 41% af studieskifterne fra HUM skifter til et andet HUM-fag. På SUND-området går 31% af studieskifterne ned på erhvervsfagligt niveau, hvor de særligt koncentrerer sig om sosu-uddannelserne. De andele, der skifter til områder, der fagligt ligger relativt fjernt fra det studium, de har afbrudt, er relativt små Kun 5% af tek/nat afbryderne går til HUM, og kun 3% af de tid ligere HUM-studerende går til tek/nat.

Tabel 1.8 viser kun studieskiftere, og de studerende, der helt for lader uddannelsessystemet, er dermed ikke inkluderede.

Tabel 1.8

Procentvis fordeling af studieskiftere fra de videregående uddannelser opdelt på fagområder, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Fra hovedgruppe til hovedgruppe

Tabellen viser, hvordan de studerende, der har afbrudt deres uddannelse, fordeler sig på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet, samt hvor mange der forlader uddannelsessystemet.

Tabel 1.9

Procentvis fordeling af de afbrudte fra de videregående ud dannelser opdelt på niveauer, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

Fra hovedgruppe til niveau

Nedenstående tabel viser, hvilket niveau de, der har afbrudt deres studium, befinder sig på efter studieskiftet. Det bemærkes, at de største grupper af studieskiftere går til en uddannelse, der befinder sig på et lavere niveau end den uddannelse, de har afbrudt.

Tabel 1.10

Procentvis fordeling af de afbrudte fra videregående uddannelser opdelt på lavere, samme eller højere uddannelsesniveau, 1998

Kilde: Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets modelberegning.

1.3.7 Ph.d.

De ph.d.- studerende, der påbegyndte deres ph.d.- studium i henholdsvis 1993 og 1994 er nedenfor opgjort ved deres nuværende studiestatus.

Frafaldet inden for humaniora og samfundsfag er højt sammenholdt med de øvrige fagområder. Således udgør andelen af de humanister, der er ophørt uden en ph.d. grad 28% af 1993- årgangen og 33% af 1994- årgangen. For de samfundsfaglige ph.d. studerendes vedkommende udgør de ophørte henholdsvis 29% og 19% af årgangene. Til sammenligning hermed har uddannelsesområderne Sundhed, Jord/Vet og Tek en frafaldsprocent på mellem 6 og 8%, mens de naturvidenskabelige ph.d.-studerende placerer sig i midten.

Tabel 1.11

Studiestatus for de 925 studerende, der blev indskrevet som ph.d. studerende i 1993

Kilde: Forskerakademiet, 2000.

Tabel 1.12

Studiestatus for de 1.112 studerende, der blev indskrevet som ph.d. studerende i 1994

Kilde: Forskerakademiet, 2000.

Denne side indgår i publikationen "Gennemførelse, studieskift og frafald" som kapitel 1 af 9
© Undervisningsministeriet 2000