Publikation: Gennemførelse, studieskift og frafald

Forord

Lige siden 1963, har analyser af studieforløb, herunder frafaldsmønstre, studietider m.v. været et væsentligt dataområde for Undervisningsministeriets statistisk-analytiske arbejde.

Indtil 1980 indsamlede ministeriet selv oplysninger. Siden er data kommet fra Danmarks Statistiks integrerede elevregister, og de er blevet bearbejdet ved hjælp af Undervisningsministeriets statistikmodeller. Da ungdomsuddannelserne har en relativt høj gennemførelse, har opmærksomheden på dette område mest samlet sig om de videregående uddannelser, og særligt de lange videregående uddannelser. Denne publikation er ingen undtagelse.

Den nye struktur med bachelorkandidat-Ph.d. har givet store metodiske og analysemæssige problemer, men også en righoldig datamængde, som hermed præsenteres for første gang. Ikke alene er det muligt at se, hvor mange der falder fra på de enkelte studier og fagområder. Der er også tal for, hvor de går hen. Falder de helt ud af uddannelsessystemet, eller skifter de til en anden uddannelse på samme, højere eller lavere niveau? Publikationen lægger hovedvægten på det, der kan beskrives talmæssigt. At klarlægge årsagerne til de unges adfærd er en kompliceret proces, der vil kræve mere forskning. I de tilfælde, hvor evalueringer eller lignende kan give i det mindste rudimentære forklaringskategorier er disse bidrag nævnt kortfattet.

Den historiske dimension må ikke glemmes. Ofte antages det, at frafald er et særligt nyt krisetegn i uddannelsessystemet. På de lange videregående uddannelser har der imidlertid altid været stort frafald. Allerede i middelalderen faldt mange af de teologistuderende på Københavns Universitet fra og endte som degne. Det kunne dengang som i dag være et samfundsmæssigt tab og en personlig katastrofe for den enkelte. Men det kunne også være en søgeproces henimod at finde den rigtige hylde i livet.

Mens det for 100 år siden kun var et par procent, der gik i gang med en videregående uddannelse, er det nu 40%. Mens udfordringen er den samme for den enkelte, har de studerendes adfærd således nu større samfundsmæssige effekter end nogensinde før. Når hver enkelt studerende i gennemsnit tilbringer 16 år under uddannelse mod 8 år ved sidste århundredeskift, er det ekstra nødvendigt et skabe det nødvendige talgrundlag for uddannelsesadfærden.

Selvom der i denne publikation er medtaget flest tal for de lange videregående uddannelser, er alle de øvrige niveauer også medtaget. Mens der faktisk på de lange videregående uddannelser er en svagt positiv tendens i fuldførelsesmønstrene, er det gået modsat på KVU og MVU, og også ungdomsuddannelserne har haft konstant frafald. Det er i nogen grad masseuddannelsessystemets pris, men også en tendens, som både uddannelsespolitiske beslutningstagere, administratorer, lærere og elever forsøger at forstå og finde løsninger på.

Publikationen indeholder en relativt kortfattet 1. del, der giver et overblik over studieforløbene.

2. del giver de specielt interesserede et detaljeret talmateriale, særligt for de videregående uddannelser. De læsere, der vil vide noget om fx. et lille fag på en enkelt institution, vil lede forgæves. Alene det nationale niveau behandles.

Til sidens top