Forrige kapitel  Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Forord





Danskundervisningsloven, lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, forudsætter høj grad af fleksibilitet med hensyn til undervisningens udbud, tilrettelæggelse, indhold m.v.

Den styrkede fleksibilitet skal bl.a. medvirke til at skabe et tæt samspil mellem danskundervisningen og den øvrige integrationsindsats i form af aktivering.

Antologien Fleksible læringsmiljøer i andetsprogsundervisningen supplerer og uddyber bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 689 af 12. juli 2000 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre:

§ 4. Stk. 2. Det tilstræbes, at holdundervisningen suppleres med tilbud om fleksibelt tilrettelagt undervisning, der gennemføres inden for rammerne af fagbeskrivelserne. De fleksible tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt eller under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder, bl.a. med anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.

§ 6. Sprogcenterundervisningen tilrettelægges fleksibelt såvel tidsmæssigt som geografisk med henblik på at tilgodese mulighederne for at kombinere undervisningen med beskæftigelse, uddannelse eller aktivering i henhold til integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Begrebet fleksibilitet dækker således såvel den praktiskorganisatoriske tilrettelæggelse som pædagogisk-organisatoriske forhold.

Fleksibilitet i tilrettelæggelsen fordrer smidighed m.h.t. undervisningens omfang (periode, antal lektioner), tidsmæssig placering (af perioden, i døgnet) samt geografisk placering. Mange sprogcentre tilbyder f.eks. for at imødekomme behovet for samspil mellem danskundervisning og aktivering undervisning efter den såkaldte 2/3-model, hvor kursisterne modtager danskundervisning tre dage om ugen og tager del i aktivering to dage om ugen. Dertil kommer fleksibilitet m.h.t. indholdet i undervisningen i forhold til den enkelte kursists forudsætninger, behov og interesser og/eller et ønske fra samarbejdspartnere. Danskundervisningen tager f.eks. sit afsæt i aktiveringen eller den arbejdsplads, hvor undervisningen finder sted.

Den pædagogisk-organisatoriske fleksibilitet vedrører smidighed i forhold til den enkelte kursists læring, f.eks. gennem brug af åbent studieværksted og bl.a. via informations og kommunikationsteknologi.

Antologien er bygget op som en kombination af artikler og mindre cases omkring fire hoveddele: Efter den indledende artikel, hvor fleksibilitetsbegrebet udfoldes, følger en række bidrag om åbne studieværksteder. Herefter sættes i delen Dansk på arbejde fokus på den danskundervisning, der tilbydes beskæftigede. Efterfølgende beskrives i teori og praksis de muligheder, fjernundervisningen rummer, og endelig rundes antologien af med artikler under overskriften Lærere og IT.

Fleksible læringsmiljøer i andetsprogsundervisningen er redigeret af pædagogisk konsulent Gitte Østergaard Nielsen, Undervisningsministeriet, i samarbejde med Karen Lund (DPU), Michael Svendsen Pedersen (Lingva Franca) og Gerhard Korbo (Hjørring Sprogcenter).

Det er håbet, at antologien vil udgøre et inspirerende pædagogisk redskab, som kan bidrage til sprogcentrenes bestræbelser på udvikling af fleksible læringsmiljøer, hvor smidighed i tilrettelæggelsen og den enkelte kursists læring er i centrum og styrke samspillet mellem danskundervisningen og den øvrige integrationsindsats.

Uddannelsesstyrelsen, maj 2001

 


Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som forord
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel  Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top