Snapshots fra en kursists studieværkstedsliv

Af Kirsten Gårn, Sprogcenter Himmerland

Januar, februar

Han begyndte i projektet, men var meget nervøs. Der var kun tre andre mænd, hvoraf den ene kun var deltids. Han kendte kun den deltids. Han sad alene ved et af énmandsbordene. Der sidder man med ryggen til resten af klassen. Med jævne mellemrum er der samtale med den ene af lærerne i sofahjørnet udenfor. Heldigvis kender han vedkommende i forvejen. "Det er svært at snakke med nogen, for alle de andre er dygtigere end mig", siger han.

Pludselig en morgen sidder han ved det runde herrebord.

April

Fraværsprocenten er steget igen. Marts var bedre, ca. 30%.

Maj

Vores filmprojekt er i gang. Hans bidrag er et program fra dansk tv om den politiske udvikling i Irak fra årene lige før Saddam Husseins magtovertagelse til nu. Mange af de andre troede, at kun de havde sådanne problemer, så spørgelysten var stor. Han vil svare. Han er optaget af emnet, ikke af sproget. Humlebien ved jo heller ikke, at den ikke kan flyve.

Han har fået computer hjemme og får mange gode råd af skolens vejleder, Peter. En dag vender han sig spontant for at hjælpe en fumler, der er kørt fast.

September

Halvdelen af klassen er i København. Han er hjemme sammen med den anden halvdel, som skal på mindre ture. Han har lovet at køre den ene dag sammen med Peter.

Oktober

"For et stykke tid siden var der noget om H. C. Andersen på en af de arabiske tv-kanaler. Men jeg så det ikke. Jeg var ikke interesseret, for jeg kendte ikke H. C. Andersen. Det var ærgerligt." Han lånte et videobånd med H. C. Andersenfilm og har bestilt, ved personlig henvendelse, bøger fra indvandrerbiblioteket. Han venter utålmodigt.

November

Han sidder med Skalks tidstavle og andre tidslinjer fra en gammel historiebog. I materialebunken ligger der også en plasticpose med billeder af dronningens gobeliner, et par bøger fra børnebiblioteket om vikingerne, et lille hefte med et meget skarpt billede af Grauballe-manden og et lige så skarpt af Tollund manden. Men det bedste er det, der ser mest kedeligt ud, nemlig teksten hvor den arabiske udsending beskriver sit møde med vikingerne i begyndelsen af 800-tallet og overværer en høvdings ligbrænding. Der er mange ting at undre sig over, mange paralleller at drage, mange emner at tale om, når læreren næste gang slår sig ned i sofaen overfor. "Kan vi ikke lave en tur til Silkeborg Museum?" Hvem havde regnet med så meget power i moselig?

"Har du hørt om nogle arabere på AMU? De skal lære at køre lastbil. Måske skal jeg snakke med kommunen om det." "Ja, det har jeg, men jeg tror du får problemer med din mødeprocent." "Ja, det er rigtigt. Hvad med elektronik? Fjernsyn og sådan noget er interessant. Det syntes jeg også i Irak."

Trækrude til fremtiden åbnet. Det er noget nyt.

I sofahjørnet uden for klassen. E fortæller ham og mig om mennesker, hun har læst om i en bog. Det er anden gang, han er blevet overtalt til at være med. Hun er omhyggelig og skyder en gang imellem et "forstår du" ind. Det gør han selvfølgelig, det meste i hvert fald. De lidt specielle ord slår vi op.

"Jeg ringede til min tolk i går. Jeg var nødt til at snakke med lægen. Men tolken havde ikke tid." "Fint! Hvorfor skal vi bruge penge på tolk, når du selv kan?"

Han griner og indrømmer at det gik meget godt, men min læge kender jo også mine problemer, føjede han til.

Jeg er kommet i besiddelse af en cd-rom med historisk indhold, men har ingen computer. Derfor spørger jeg, om han har lyst til at kigge på den i weekenden. Der går ikke mange minutter, før han har installeret den på en af klassens maskiner og sidder og prøver, hvor meget tale han kan forstå. Han tog den også med hjem.

Han har indvilget i at forberede den ene af vikingeanekdoterne, som jeg har bearbejdet sprogligt til lidt over hans niveau, men med sikkerhed for, at svære ord findes i ordbogen, sådan at han kan prøve at fortælle den for min makker, som han ikke kender så godt.

December

Er stadig fremtid, så hvad ved man? "Det er svært at snakke med danskerne endnu", siger han, "jeg er bange for at jeg ikke forstår."

Den, der kan følge tiden lidt længere tilbage end til projektets start, ved, at det åbne vindues dato aldrig har været nærmere. Men faren for at en kastevind knalder vinduet i eksisterer.

Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 9 af 36
© Undervisningsministeriet 2001