Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

Studieværkstedet på Sprogcenter Herning

Af Steven Russell, Henrik Gautier og Erik B. Pedersen, FOF Sprogcenter Herning



I november 1999 flyttede Sprogcenter Herning til nye lokaler. Samtidig fik vi mulighed for at indrette et kombineret studiecenter og mediatek. Målet var at skabe et lyst, indbydende og åbent miljø, som kunne leve op til kravet om fleksibelt tilrettelagte undervisningsformer, således at den enkelte kursist fik mulighed for at arbejde i eget tempo og bruge egne læringsstrategier.

Nu har vi et velfungerende studiecenter på ca. 275 m 2 . Det er fast bemandet med en bibliotekar 20 t/uge og to halvtids edbansvarlige, og der er konsulenter til stede - p.t. 22 lektioner/ uge. Vi har åbent hver dag fra 8:00 til 15:00 og om tirsdagen til 19:30.

Der er 5 områder med i alt 65 arbejdspladser:

  • et biblioteksområde med udlån til kursister og lærere.
  • 45 edb-arbejdspladser med bl.a. internetadgang.
  • et frilæsningsområde m. bl.a. lydbøger og walkmen.
  • et "multimedie-hjørne" med to computere til arbejde med billedbehandling og videoredigering, og hvor der er installeret forskellige multimedie-opslagsværker, scanner og farveprinter. Den ene computer er desuden forbundet med et Web-kamera til internetkonferencer o.l.
  • et "stillehjørne" med mere afslappet møblement.
  • et fonetikrum.

Sprogcenteret har nedsat et studiecenterudvalg bestående af tre dansklærere, vores bibliotekar og de to edb-ansvarlige. Formålet er at perspektivere og videreudvikle studiecenteret.

Det er målet, at alle, når de starter på Sprogcenter Herning, får et introduktionskursus, som trinvis indfører dem i mulighederne, hvordan man bruger disse muligheder, hvordan man tilrettelægger sin tid, og ikke mindst hvilke krav og forventninger, der er, når kursisten selv skal tage ansvar for egen læring.

[Billede: Her ses en skitse over et studieværksted, hvorpå de mange forskellige materialer er afmærket.]

 


Denne side indgår i publikationen "Fleksible læringsmiljøer" som kapitel 6 af 36
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top